Afrika stormer frem. Siden år 2000 er indkomst per indbygger fordoblet, og denne fremgang påvirker alle. Den forventede levetid er steget med et år hvert tredje år i de sidste 10 år Dvs. at et afrikansk barn, der kommer til verden i dag i forhold til for tre dage siden vil leve en dag længere samlet set. Så hurtigt går det. Og antallet af HIV-smittede er faldet med 27% Det er 600.000 mennesker færre hvert år, der får HIV i Afrika syd for Sahara. Kampen mod malaria er ved at blive vundet, med et fald på 27% i antal døde af malaria, ifølge de seneste oplysninger fra Verdensbanken. Og her spiller myggenet faktisk en rolle. Det burde ikke komme bag på os, for faktisk oplever alle vækst. Hvis vi går tilbage til det gamle Rom i år 1 e. Kr., så var der godt nok 1.800 år, hvor der ikke skete så forfærdelig meget. Men det folk, som de gamle romere ville have kaldt skotske barbare, mine forfædre, var faktisk med i den industrielle revolution, og i det 19. århundrede tog væksten for alvor til, og man så det gik hurtigere og hurtigere, og det har påvirket alle. Uanset om det er i Singapores jungle eller tundraen i det nordlige Finland. Alle bliver en del af det. Det er kun et spørgsmål om, hvornår det uundgåelige indtræffer.
Africa is booming. Per capita incomes since the year 2000 have doubled, and this boom is impacting on everyone. Life expectancy has increased by one year every three years for the last decade. That means if an African child is born today, rather than three days ago, they will get an extra day of life at the end of their lifespan. It's that quick. And HIV infection rates are down 27 percent: 600,000 less people a year are getting HIV in sub-Saharan Africa. The battle against malaria is being won, with deaths from malaria down 27 percent, according to the latest World Bank data. And malaria nets actually are playing a role in that. This shouldn't surprise us, because actually, everybody grows. If you go back to Imperial Rome in the Year 1 A.D., there was admittedly about 1,800 years where there wasn't an awful lot of growth. But then the people that the Romans would have called Scottish barbarians, my ancestors, were actually part of the Industrial Revolution, and in the 19th century, growth began to accelerate, and you saw that get quicker and quicker, and it's been impacting everyone. It doesn't matter if this is the jungles of Singapore or the tundra of northern Finland. Everybody gets involved. It's just a matter of when the inevitable happens.
En af grundene til, at det sker lige nu er de dygtige ledere rundt om i Afrika. De fleste af os kan nok blive enige om, at i 1990erne var den største politiker i verden afrikaner, men jeg møder hele tiden dygtige mennesker over hele kontinentet, og de iværksætter reformer, der har ændret deres landes økonomiske situation.
Among the reasons I think it's happening right now is the quality of the leadership across Africa. I think most of us would agree that in the 1990s, the greatest politician in the world was African, but I'm meeting brilliant people across the continent the entire time, and they're doing the reforms which have transformed the economic situation for their countries.
Og de vestlige lande forpligter sig samtidig. De vestlige lande har eftergivet så meget gæld, at gælden i lande syd for Sahara er halveret fra omkring 70% af BNI til omkring 40. På samme tid er vores gældsniveau steget til 120, og vi føler os derfor lidt dårligt til mode. Politikerne står svagere, når gælden er stor. Når den offentlige gæld er lav, behøver regeringerne ikke at vælge mellem at investere i uddannelse og sundhed eller betale renter på den statslige gæld. Og det er ikke kun den offentlige sektor, der klarer det godt. Den private sektor ligeså. I de vestlige lande har vi gæld i den private sektor på 200% af BNI i Spanien, Storbritannien og USA. Det er rigtig meget gæld. Afrika, mange af de afrikanske lande, er på 10 til 30% af BNI. Hvis der et kontinent, som kan gøre det, Kina har gjort -- Kina er på omkring 130% af BNI på den skala - hvis nogen kan gøre det, Kina har gjort de seneste 30 år, så er det Afrika i løbet af de næste 30.
And the West is engaging with that. The West has given debt forgiveness programs which have halved sub-Saharan debt from about 70 percent of GDP down to about 40. At the same time, our debt level's gone up to 120 and we're all feeling slightly miserable as a result. Politics gets weaker when debt is high. When public sector debt is low, governments don't have to choose between investing in education and health and paying interest on that debt you owe. And it's not just the public sector which is looking so good. The private sector as well. Again, in the West, we have private sector debt of 200 percent of GDP in Spain, the U.K., and the U.S. That's an awful lot of debt. Africa, many African countries, are sitting at 10 to 30 percent of GDP. If there's any continent that can do what China has done -- China's at about 130 percent of GDP on that chart -- if anyone can do what China has done in the last 30 years, it'll be Africa in the next 30.
De har altså gode offentlige finanser samt lav gæld i den private sektor. Er der nogen, som kan genkende dette? Ja, det er der. Direkte udenlandske investeringer er strømmet til Afrika i stor stil i de sidste 15 år. Tilbage i 70erne ville ingen røre Afrika med en ildtang. Og disse investeringer kommer faktisk fra de vestlige lande. Vi hører en masse om Kina, og de låner også en del penge ud, men 60% af alle direkte udenlandske investeringer i de sidste år stammer fra Europa, USA, Australien, Canada. 10% er fra Indien. Og de investerer i energisektoren. Afrika producerer 10 mio. tønder olie om dagen. Det er det samme som Saudi Arabien eller Rusland. Og der investeres i telekommunikation og indkøbscentre. Og denne særdeles opløftende fortælling, tror jeg, skyldes delvist demografien. Det drejer sig ikke kun om den afrikanske demografi. Her kan I se antallet af 15-24-årige i forskellige dele af verden, og den blå linje er den, som jeg vil have jer til at fokusere på et øjeblik. Lad os sige, du leder Foxconn for 10 år siden, som for eksempel skal til at lave en iPhone-fabrik. Du ville nok vælge Kina, som får den østasiatiske blå linje til at stige, hvor der er over 200 mio. unge, og for hvert år indtil 2010 stiger den. Det betyder, du har hele tiden nye folk, der banker på din dør og siger "Giv os et job," og "En stor lønforhøjelse betyder ikke noget, bare jeg får et job." Det er der lavet helt om på nu. I dette årti vil der være et fald på 20 til 30% i antallet af 15-24-årige i Kina. Så hvor bygger du din nye fabrik? Du kigger mod Sydasien, det gør folk. De kigger mod Pakistan og Bangladesh, og de kigger også mod Afrika. De kigger netop mod Afrika, fordi den gule linje viser, at antallet af unge afrikanere bliver med at stige årti efter årti efter årti indtil 2050.
So they've got great government finances, great private sector debt. Does anyone recognize this? In fact, they do. Foreign direct investment has poured into Africa in the last 15 years. Back in the '70s, no one touched the continent with a barge pole. And this investment is actually Western-led. We hear a lot about China, and they do lend a lot of money, but 60 percent of the FDI in the last couple of years has come from Europe, America, Australia, Canada. Ten percent's come from India. And they're investing in energy. Africa produces 10 million barrels a day of oil now. It's the same as Saudi Arabia or Russia. And they're investing in telecoms, shopping malls. And this very encouraging story, I think, is partly demographic-led. And it's not just about African demographics. I'm showing you the number of 15- to 24-year-olds in various parts of the world, and the blue line is the one I want you to focus on for a second. Ten years ago, say you're Foxconn setting up an iPhone factory, by chance. You might choose China, which is the bulk of that East Asian blue line, where there's 200 million young people, and every year until 2010 that's getting bigger. Which means you're going to have new guys knocking on the door saying, "Give us a job," and, "I don't need a big pay rise, just please give me a job." Now, that's completely changed now. This decade, we're going to see a 20- to 30-percent fall in the number of 15- to 24-year-olds in China. So where do you set up your new factory? You look at South Asia, and people are. They're looking at Pakistan and Bangladesh, and they're also looking at Africa. And they're looking at Africa because that yellow line is showing you that the number of young Africans is going to continue to get bigger decade after decade after decade out to 2050.
Der er dog et problem med mange unge mennesker, som kommer ud på arbejdsmarkedet, især hvis det er unge mænd. Nogle gange er det endda en smule farligt. Et af de vigtigste elementer, tror jeg, er graden af uddannelse i dette befolkningssegment. Hvis du kigger på den røde linje her, så kan du se, at i 1975 tog kun 9% af børnene en ungdomsuddannelse i Afrika syd for Sahara Ville du bygge en fabrik i Afrika syd for Sahara i midten af 70erne? Ingen andre havde lyst til det. De valgte i stedet Tyrkiet og Mexico, hvor de byggede tekstilfabrikker, fordi deres uddannelsesniveau var 25 til 30%. I dag er Afrika syd for Sahara på niveau med Tyrkiet og Mexico i 1975. De vil få jobbene i tekstilindustrien, der vil bringe folk i landområderne ud af fattigdom og bringe dem hen mod industrialisering og rigdom.
Now, there's a problem with lots of young people coming into any market, particularly when they're young men. A bit dangerous, sometimes. I think one of the crucial factors is how educated is that demographic? If you look at the red line here, what you're going to see is that in 1975, just nine percent of kids were in secondary school education in sub-Saharan Africa. Would you set up a factory in sub-Sahara in the mid-1970s? Nobody else did. They chose instead Turkey and Mexico to set up the textiles factories, because their education levels were 25 to 30 percent. Today, sub-Sahara is at the levels that Turkey and Mexico were at in 1975. They will get the textiles jobs that will take people out of rural poverty and put them on the road to industrialization and wealth.
Så hvordan ser Afrika ud i dag? Sådan her ser jeg på Afrika. Det er lidt specielt, fordi jeg er økonom. Hver lille boks udgår omkring 1 mia. dollars, og som I kan se, gør jeg meget ud af Nigeria, som er placeret i midten. Sydafrika spiller også en rolle. Men når jeg tænker på fremtiden, er jeg mere interesseret i det centrale, vestlige og sydlige Afrika. Når jeg kigger på de afrikanske befolkninger, så skiller Østafrika sig ud med utroligt meget potentiale.
So what's Africa looking like today? This is how I look at Africa. It's a bit odd, because I'm an economist. Each little box is about a billion dollars, and you see that I pay an awful lot of attention to Nigeria sitting there in the middle. South Africa is playing a role. But when I'm thinking about the future, I'm actually most interested in Central, Western and Southern Africa. If I look at Africa by population, East Africa stands out as so much potential.
Og I kan se noget andet på dette kort, nemlig demokrati mod diktatur Skrøbelige demokratier er beige, stærke demokratier er orange. Og du kan se, at de fleste afrikanere lever i demokratiske stater. Hvorfor er det vigtigt? Fordi det, folk ønsker, er det, politikerne forsøger - det lykkes ikke altid for dem, men de forsøger at levere det. Og dermed har vi en selvforstærkende positiv spiral. I valgkampen i Ghana i december 2012 handlede kampen mellem de to kandidater om uddannelse. Den ene tilbød gratis ungdomsuddannelser for alle, ikke kun 30%. Den anden kandidat blev nødt til at sige, "Jeg bygger 50 nye skoler." Han vandt med et lille flertal. Så demokrati opmuntrer regeringerne til at investere i uddannelse. Uddannelse bidrager til vækst og investering, som giver indtægter, hvilket igen giver regeringerne flere penge, som bidrager til vækst via uddannelse. Det er en positiv spiral.
And I'm showing you something else with these maps. I'm showing you democracy versus autocracy. Fragile democracies is the beige color. Strong democracies are the orange color. And what you'll see here is that most Africans are now living in democracies. Why does that matter? Because what people want is what politicians try, they don't always succeed, but they try and deliver. And what you've got is a reinforcing positive circle going on. In Ghana in the elections, in December 2012, the battle between the two candidates was over education. One guy offered free secondary school education to all, not just 30 percent. The other guy had to say, I'm going to build 50 new schools. He won by a margin. So democracy is encouraging governments to invest in education. Education is helping growth and investment, and that's giving budget revenues, which is giving governments more money, which is helping growth through education. It's a positive, virtuous circle.
Men jeg bliver tit stillet dette spørgsmål, og det gør mig ked af det: "Hvad med korruption?" "Hvordan kan man investere i Afrika, når der er korruption?" Og det, som gør mig ked af det, er, at denne graf viser, at den vigtigste faktor for korruption er rigdom. Når du er fattig, er korruption ikke din højeste prioritet. Og for landene på højre side, kan I se BNI pr. indbygger, hvor stort set alle lande med en BNI på f.eks. mindre end 5.000 dollars, har en korruptionsscore på cirka, tja, 3? 3 ud af 10. Det er ikke imponerende. Alle fattige lande er korrupte. Alle rige lande er forholdsvis ukorrupte. Hvordan kommer man så fra fattigdom og korruption til rigdom og mindre korruption? Man kan se, at middelklassen vokser. Og måden at få det til at ske er at investere, ikke ved at sige, at jeg ikke investerer i det kontinent, fordi der er for meget korruption
But I get asked this question, and this particular question makes me quite sad: It's, "But what about corruption? How can you invest in Africa when there's corruption?" And what makes me sad about it is that this graph here is showing you that the biggest correlation with corruption is wealth. When you're poor, corruption is not your biggest priority. And the countries on the right hand side, you'll see the per capita GDP, basically every country with a per capita GDP of, say, less than 5,000 dollars, has got a corruption score of roughly, what's that, about three? Three out of 10. That's not good. Every poor country is corrupt. Every rich country is relatively uncorrupt. How do you get from poverty and corruption to wealth and less corruption? You see the middle class grow. And the way to do that is to invest, not to say I'm not investing in that continent because there's too much corruption.
Nu vil jeg ikke skyldes for at forsvare korruption. Jeg er en gang blevet arresteret, fordi jeg nægtede at give bestikkelse - dog ikke i Afrika. Det, jeg prøver at sige, er, at vi kan gøre en forskel, og det kan vi gøre ved at investere.
Now, I don't want to be an apologist for corruption. I've been arrested because I refused to pay a bribe -- not in Africa, actually. But what I'm saying here is that we can make a difference and we can do that by investing.
Nu vil jeg fortælle jer en offentlig hemmelighed: økonomer er ikke gode til at se ind i fremtiden. For spørgsmålet er egentlig, hvad sker der nu? Hvis du går tilbage til år 2000, så kan du se, at "The Economist" havde en berømt forside, "Det håbløse kontinent". De havde kigget på væksten i Afrika over de foregående 10 år - 2% - og de sagde: "Hvad sker der de næste 10 år?" De antog, at væksten ville være på 2%, og det gjorde det til en ret håbløs historie, fordi befolkningstilvæksten var på 2,5%. Folk blev fattigere i Afrika i 1990erne. I 2012 har "The Economist" en ny forside, og hvad viser den nye forside? Ja, den nye forside viser, at Afrika er på vej frem, fordi væksten i de sidste 10 år har været på omkring 5,5%.
Now I'm going to let you in on a little not-so-secret. Economists aren't great at forecasting. Because the question really is, what happens next? And if you go back to the year 2000, what you'll find is The Economist had a very famous cover, "The Hopeless Continent," and what they'd done is they'd looked at growth in Africa over the previous 10 years -- two percent -- and they said, what's going to happen in the next 10 years? They assumed two percent, and that made it a pretty hopeless story, because population growth was two and a half. People got poorer in Africa in the 1990s. Now 2012, The Economist has a new cover, and what does that new cover show? That new cover shows, well, Africa rising, because the growth over the last 10 years has been about five and a half percent.
Nu kunne jeg godt tænke mig at finde ud af, om I alle kan blive økonomer, for hvis væksten de sidste 10 år har været på 5,5%, hvad tror I så, at den Internationale Valutafond forudser af vækst i Afrika de næste 5 år? Helt korrekt. Jeg tror, at I i jeres hoveder siger til jer selv: 5,5%. I er alle økonomer, og som de fleste økonomer, er I forkert på den. Ikke for at fornærme nogen.
I would like to see if you can all now become economists, because if growth for the last 10 years has been five and a half percent, what do you think the IMF is forecasting for the next five years of growth in Africa? Very good. I think you're secretly saying to your head, probably five and a half percent. You're all economists, and I think, like most economists, wrong. No offense.
Jeg kunne godt tænke mig at finde de lande, som gør nøjagtig, hvad Afrika allerede har gjort, dvs. at gå fra 1.800 års stilstand til pludselig på én gang at bryde alle grænser. Indien er et eksempel på dette. Her er Indiens vækst fra 1960 til 2010. Ignorer skalaen i bunden for et øjeblik. I de første 20 år rent faktisk, i 60erne og 70erne, oplevede Indien ikke rigtig vækst. Den lå på 2%, mens befolkningen voksede med 2,5%, Hvis det forekommer bekendt, så er det nøjagtig, hvad der skete i 80erne og 90erne i Afrika syd for Sahara. Og så skete der noget i 1980. Bum! Indien begyndte at eksplodere. Det var ikke en "Hindu-vækstrate," "demokratier kan ikke vokse." Det kunne Indien faktisk. Hvis jeg lægger væksten i Afrika syd for Sahara ovenpå den indiske, så er der slående lighed mellem de to. Tyve år med lav vækst, og en kurve, der viser, at væksten i Afrika syd for Sahara er en smule bedre end Indiens. Hvis jeg derefter lægger de asiatiske lande i udvikling ovenpå, kan jeg se, at Indien er 20 år foran Afrika, og de asiatiske lande i udvikling er 10 år foran Indien. Jeg kan dermed lave nogle forudsigelser for de næste 30-40 år, som jeg tror er mere præcise end dem, hvor man kigger bagud. Og jeg kan se dette: nemlig at Afrika går fra en økonomi på 2 billion dollars i dag til en økonomi på 29 billion dollars i 2050. Det er større end Europa og USA tilsammen i nutidens penge. Den forventede levetid kommer til at stige med 13 år. Befolkningen bliver fordoblet fra 1 mia. til 2 mia., så husstandsindkomsterne bliver syvdoblet i løbet af de næste 35 år. Når jeg præsenterer dette i Afrika - Nairobi, Lagos, Accra - får jeg ét spørgsmål: "Charlie, hvorfor er du så pessimistisk?"
What I like to do is try and find the countries that are doing exactly what Africa has already done, and it means that jump from 1,800 years of nothing to whoof, suddenly shooting through the roof. India is one of those examples. This is Indian growth from 1960 to 2010. Ignore the scale on the bottom for a second. Actually, for the first 20 years, the '60s and '70s, India didn't really grow. It grew at two percent when population growth was about two and a half. If that's familiar, that's exactly what happened in sub-Sahara in the '80s and the '90s. And then something happened in 1980. Boom! India began to explode. It wasn't a "Hindu rate of growth," "democracies can't grow." Actually India could. And if I lay sub-Saharan growth on top of the Indian growth story, it's remarkably similar. Twenty years of not much growth and a trend line which is actually telling you that sub-Saharan African growth is slightly better than India. And if I then lay developing Asia on top of this, I'm saying India is 20 years ahead of Africa, I'm saying developing Asia is 10 years ahead of India, I can draw out some forecasts for the next 30 to 40 years which I think are better than the ones where you're looking backwards. And that tells me this: that Africa is going to go from a $2 trillion economy today to a $29 trillion economy by 2050. Now that's bigger than Europe and America put together in today's money. Life expectancy is going to go up by 13 years. The population's going to double from one billion to two billion, so household incomes are going to go up sevenfold in the next 35 years. And when I present this in Africa -- Nairobi, Lagos, Accra -- I get one question. "Charlie, why are you so pessimistic?"
Og ved I hvad? Jeg tror faktisk, de har en pointe. Påstår jeg i virkeligheden, at der kun kan læres noget fra de positive eksempler i Asien og Indien, men ikke fra de negative? Måske kan Afrika undgå nogle af de fejl, der er blevet begået. De teknologier, som vi har talt om her den sidste uges tid, nogle af dem må da kunne hjælpe Afrika til at vokse endnu hurtigere? Og her tror jeg, vi kan spille en rolle. Fordi teknologi kan være en hjælp. Du kan downloade noget af den storslåede afrikanske litteratur fra internettet nu. Nej, ikke lige nu, om 30 sekunder. Du kan købe nogle af de fantastiske melodier. Min iPod er fyldt med dem. Køb afrikanske produkter. Tag på ferie og oplev selv den forandring, der sker. Invester. Måske hyre folk og give dem egenskaber, som de kan tage med tilbage til Afrika, og deres firmaer vil vokse meget hurtigere end de fleste af vores i de vestlige lande. Og på den måde kan du og jeg være med til at sikre, at det 21. århundrede bliver Afrikas.
And you know what? Actually, I think they've got a point. Am I really saying that there can be nothing learned, yes from the positives in Asia and India, but also the negatives? Perhaps Africa can avoid some of the mistakes that have been made. Surely, the technologies that we're talking about here this last week, surely some of these can perhaps help Africa grow even faster? And I think here we can play a role. Because technology does let you help. You can go and download some of the great African literature from the Internet now. No, not right now, just 30 seconds. You can go and buy some of the great tunes. My iPod's full of them. Buy African products. Go on holiday and see for yourself the change that's happening. Invest. Perhaps hire people, give them the skills that they can take back to Africa, and their companies will grow an awful lot faster than most of ours here in the West. And then you and I can help make sure that for Africa, the 21st century is their century.
Mange tak.
Thank you very much.
(Klapsalver)
(Applause)