Disse er simple genstande: Ure, nøgler, kamme, briller. De er ting som tilhørte ofrene fra folkedrabet i Bosnien som de bar med sig på deres sidste rejse. Vi er bekendte med disse verdslige, dagligdags objekter. Det faktum at nogle af ofrene bar personlige ting så som tandpasta og en tandbørste er et klart tegn at de havde igen ide hvad der skulle til at ske til dem. Som regel blev de fortalt at de ville blive udvekslet for krigsfanger. Disse ting er blevet fundet
These are simple objects: clocks, keys, combs, glasses. They are the things the victims of genocide in Bosnia carried with them on their final journey. We are all familiar with these mundane, everyday objects. The fact that some of the victims carried personal items such as toothpaste and a toothbrush is a clear sign they had no idea what was about to happen to them. Usually, they were told that they were going to be exchanged for prisoners of war. These items have been recovered
i talrige massegrave på overalt i mit hjemland, og som vi taler, opgraver retsmedicinere lig fra nyopdagede massegrave, 20 år efter krigen. Og det er muligvis de største der nogensinde er opdaget. I de fire år af konflikten som hærgede Bosnien i de tidlige 90'ere, cirka 30,000 borgere, hovedsagligt civile, forsvandt, formodet dræbt, og yderligere 100,000 blev dræbt under kampene. De fleste af dem blev dræbt enten i de tidlige dage af krigen eller mod slutningen af krigshandlingerne, da FNs sikre zoner som Srebrenica faldt i hænderne på den serbiske hær. Den Internationale Krigsforbryderdomstol
from numerous mass graves across my homeland, and as we speak, forensics are exhuming bodies from newly discovered mass graves, 20 years after the war. And it is quite possibly the largest ever discovered. During the four years of conflict that devastated the Bosnian nation in the early '90s, approximately 30,000 citizens, mainly civilians, went missing, presumed killed, and another 100,000 were killed during combat operations. Most of them were killed either in the early days of the war or towards the end of the hostilities, when U.N. safe zones like Srebrenica fell into the hands of the Serb army. The international criminal tribunal
afsagde en række domme for forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab. Folkedrab er et systematisk og bevidst ødelæggelse af en race, politisk, religiøs eller etnisk gruppe. Selv om folkedrab handler om drab. Handler det også om ødelæggelse af deres ejendom, deres kulturalle arv, og i sidste ende selve forestillingen om, at de nogensinde har eksisteret. Folkedrab handler ikke kun om drab; Det handler også om nægtet identitet. Der er altid spor - der eksisterer ikke en perfekt forbrydelse. Der er altid levn af de omkomne der er mere holdbare end deres skrøbelige legeme og vores selektive og falmende minde om dem. Disse ting bliver genfundet
delivered a number of sentences for crimes against humanity and genocide. Genocide is a systematic and deliberate destruction of a racial, political, religious or ethnic group. As much as genocide is about killing. It is also about destroying their property, their cultural heritage, and ultimately the very notion that they ever existed. Genocide is not only about the killing; it is about the denied identity. There are always traces — no such thing as a perfect crime. There are always remnants of the perished ones that are more durable than their fragile bodies and our selective and fading memory of them. These items are recovered
i talrige massegrave, og hovedmålet af denne samling af ting er en unik process af identifikation af de som forsvandt i drabene, den første folkedrab på Europæisk jord siden Holocaust. Ikke en eneste legeme bør forblive uopdaget eller uidentificeret. Når først de er genfundet, disse ting som ofrene bar med sig på deres vej til henrettelsen er forsigtigt gjort rene, analyseret, katalogiseret og lagt på lager. Tusindvis af artefakter er pakket i hvide plastik poser ligesom dem du ser på CSI. Disse ting er brugt som en retsmedicinsk værktøj som visuel identifikation af ofrene, men de anvendes også som meget værdifuld retsmedicinsk bevismateriale i de fortsatte retssager om krigsforbrydelser. De overlevende er sommetider bedt om at prøve at fysisk identificere disse ting, men at fysisk kigge igennem tingene er yderst vanskeligt, og en ineffektiv og smertefyldt process. Når retsvidenskab og læger og advokater er færdige med disse ting, bliver de de forældreløse af denne fortælling. Mange af dem bliver tilintetgjort tro det eller ej, eller de bliver bare sat på hylden, ude af syne og ude af vores tanker. Jeg bestemte for et par år siden
from numerous mass graves, and the main goal of this collection of the items is a unique process of identifying those who disappeared in the killings, the first act of genocide on European soil since the Holocaust. Not a single body should remain undiscovered or unidentified. Once recovered, these items that the victims carried with them on their way to execution are carefully cleaned, analyzed, catalogued and stored. Thousands of artifacts are packed in white plastic bags just like the ones you see on CSI. These objects are used as a forensic tool in visual identification of the victims, but they are also used as very valuable forensic evidence in the ongoing war crimes trials. Survivors are occasionally called to try to identify these items physically, but physical browsing is extremely difficult, an ineffective and painful process. Once the forensics and doctors and lawyers are done with these objects, they become orphans of the narrative. Many of them get destroyed, believe it or not, or they get simply shelved, out of sight and out of mind. I decided a few years ago
at fotografere hvert eneste opgravet objekt for at kunne skabe et visuelt arkiv som de overlevende kunne nemt kigge igennem. Som en historiefortæller kan jeg godt lide at give tilbage til samfundet. Jeg kan godt lide at at gøre mere end at skabe opmærksomhed. Og i dette tilfælde at nogen genkender disse ting eller i det mindste forbliver deres fotoer som et permanent, saglig og præcis påmindelse af hvad der skete. Fotografi handler om empati, og det familiære ved disse ting garanterer empati. I dette tilfælde er jeg bare et værktøj, en retsmediciner om du vil, og resultatet er et fotografi som er så tæt som muligt på at være et dokument. Når alle de forsvundne mennesker er identificeret,
to photograph every single exhumed item in order to create a visual archive that survivors could easily browse. As a storyteller, I like to give back to the community. I like to move beyond raising awareness. And in this case, someone may recognize these items or at least their photographs will remain as a permanent, unbiased and accurate reminder of what happened. Photography is about empathy, and the familiarity of these items guarantee empathy. In this case, I am merely a tool, a forensic, if you like, and the result is a photography that is as close as possible of being a document. Once all the missing persons are identified,
og kun opløste lig i deres grave og disse dagligdags ting vil forblive. I al deres simplicitet, disse genstande er et sidste testamente af identiteten af ofrene, den sidste permanente påmindelse at disse mennesker nogensinde eksisterede. Mange tak.
only decaying bodies in their graves and these everyday items will remain. In all their simplicity, these items are the last testament to the identity of the victims, the last permanent reminder that these people ever existed. Thank you very much.
(Bifald)
(Applause)