Hver eneste præsentation har brug for det her slide. (latter) Det er smukt, ikke? Ser du det? Alle punkterne, alle linierne Det er utroligt. Det er et netværk. Og i mit tilfælde er netværket blevet en vigtig del af media, fordi jeg får lov til at komme i kontakt med folk. Er det ikke fantastisk? Gennem det kommer jeg i kontakt med folk. Og den måde jeg har gjort det på har fået mange facetter. For eksempel får jeg folk til at klæde deres støvsuger ud. (Latter) Jeg sætter projekter sammen. Såsom Earth Sandwich, hvor jeg spørger folk om at prøve på samme tid at placere to stykker brød præcist modsat af hinanden på jorden. Og folk begyndte at ligge toastbrød på jorden som hyldest. Og i sidste ende lykkedes det et team at gøre det mellem New Zealand og Spanien. Det er ret utroligt. Videoen er på nettet. At forbinde folk i projekter som YoungmeNowme for eksemple. I YoungmeNowme blev tilskuerne spurgt om at finde et barndomsfotografi af dem selv og gendanne det som voksen. (Latter) Denne samme person - øverste billede, James, nederste billede, Jennifer. Gribende. Dette var en mors dag gave. (Latter) Specielt uhyggeligt. (Applaus) (Latter) Mit favoritbillede, som jeg ikke kunne finde, er det her billede af en ca. 30 årig kvinde med en lille baby på hendes skød, og det næste billede er en 100 kg mand med en lille bitte gammel kvinde kiggende over hans skulder.
Every presentation needs this slide in it. (Laughter) It's beautiful, isn't it? Do you see? All the points, all the lines -- it's incredible. It is the network; and in my case, the network has been important in media, because I get to connect to people. Isn't it amazing? Through that, I connect to people. And the way that I've been doing it has been multifaceted. For example, I get people to dress up their vacuum cleaners. (Laughter) I put together projects like Earth Sandwich, where I ask people to try and simultaneously place two pieces of bread perfectly opposite each other on the Earth. And people started laying bread in tribute, and eventually a team was able to do it between New Zealand and Spain. It's pretty incredible -- the video's online. Connecting to people in projects like YoungmeNowme for example. In YoungmeNowme, the audience was asked to find a childhood photograph of themselves and restage it as an adult. (Laughter) This is the same person -- top photo, James, bottom photo, [Jennifer]. Poignant. This was a Mother's Day gift. (Laughter) Particularly creepy. (Applause) (Laughter) My favorite of these photos, which I couldn't find, is there's a picture of a 30 year-old woman or so with a little baby on her lap, and the next photo is a 220-lb man with a tiny, little old lady peaking over his shoulder.
Men det her projekt ændrede måden, jeg så på forbindelser mellem mennesker. Det her projekt hedder Ray. Og det der skete var, at jeg fik det her stykke med lyd tilsendt, og jeg havde ingen ide om, hvem der havde lavet lydstykket. Nogen sagde, "Du bliver nødt til at lytte til det her." Og dette var hvad der kom til mig.
But this project changed the way that I thought about connecting to people. This is project called Ray. And what happened was I was sent this piece of audio and had no idea who generated the audio. Somebody said, "You have to listen to this." And this is what came to me.
Optagelse: Hej, mit navn er Ray, og i går ringede min datter til mig, fordi hun var stresset, på grund af de ting der foregik på hendes job, som hun synes var ret unfair. Værende ret frastødt ringede hun til mig for at få trøst. Og jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle sige, fordi vi er nødt til at leve med so meget rod i vores samfund. Så jeg blev ledt til at skrive en sang til hende, bare for at give hende noget opmuntring, samtidig med at håndtere stress og pres på hendes arbejdspress. Og jeg synes, at jeg ville putte den på internettet til alle ansatte under stress, som en hjælp til jer, til at håndtere det I går igennem på jeres arbejde. Sådan lyder den.
Recording: Hi, my name is Ray, and on yesterday my daughter called me because she was stressed out because of things that were going on on her job that she felt was quite unfair. Being quite disturbed, she called for comfort, and I didn't really know what to tell her, because we have to deal with so much mess in our society. So I was led to write this song just for her, just to give her some encouragement while dealing with stress and pressures on her job. And I figured I'd put it on the Internet for all employees under stress to help you better deal with what you're going through on your job. Here's how the song goes.
♫Jeg er ved at smække en en flad♫
♫ I'm about to whip somebody's ass ♫
♫Åh, jeg er ved at smække en en flad♫
♫ Oh, I'm about to whip somebody's ass ♫
♫Åh, hvis du ikke lader mig være i fred,♫
♫ Oh, if you don't leave me alone, ♫
♫bliver du nødt til at sende mig hjem♫
♫ you gonna have to send me home ♫
♫for jeg er er ved at smække en en flad♫
♫ 'Cause I'm about to whip somebody's ass ♫
Altså du kan nok ikke synge den højt, men du kan nynne den for sig selv, og du ved selv hvad ordene er. Og lad det give dig midt støtte til at klare de næste timer på arbejde. Okay. Forbliv stærk. Peace.
Now you might not be able to sing that out loud, but you can hum it to yourself, and you know what the words are. And let it give you some strength to get the next few moments on your job. All right. Stay strong. Peace.
Ze Frank: Så - ja. Nej, nej nej, shhh. Vi bliver nødt til at være hurtige. Så jeg var rørt over det her. Det er utroligt. Det var forbindelse, ikke? Dette var, på afstand, at indse at en eller anden følte et eller andet, og viljen til at påvirke dem på en bestemt måde, under brugen af et media. Sætte det på nettet og indse at det har haft en større indvirkning. Det var utroligt. Det var hvad, jeg ønskede at gøre. Så den første ting jeg tænkte på er, at vi bliver nødt til at takke ham. Og jeg henvendte mig til mine tilskuere, jeg sagde, "Lyt til det her lydklip. Vi bliver nødt til at remixe det. Han har en god stemme. Jeg er faktisk i b dur. Og har noget at gøre med det." Hunderede af remix kom tilbage - mange forskellige forsøg. En stod i særdeleshed ud. Den var lavet af en mand der hed Goose.
Ze Frank: So -- yeah. No, no, no, shush. We've got to go quickly. So I was so moved by this -- this is incredible. This was connecting, right. This was, at a distance, realizing that someone was feeling something, wanting to affect them in a particular way, using media to do it, putting it online and realizing that there was a greater impact. This was incredible; this is what I wanted to do. So the first thing I thought of is we have to thank him. And I asked my audience, I said, "Listen to this piece of audio. We have to remix it. He's got a great voice. It's actually in the key of B flat. And have to do something with it." Hundreds of remixes came back -- lots of different attempts. One stood out in particular. It was done by a guy named Goose.
Remix: ♫Jeg er ved at smække en en flad♫
Remix: ♫ I'm about to whip somebody's ass ♫
♫Åh, jeg er ved at smække en en flad♫
♫ Oh, I'm about to whip somebody's ass ♫
♫Åh, hvis du ikke lader mig være i fred♫
♫ Oh, if you don't leave me alone, ♫
♫bliver du nødt til at sende mig hjem♫
♫ You gonna have to send me home ♫
♫For jeg er ved at smække en en flad ♫
♫ Cuz I'm about to whip somebody's ass ♫
♫Jeg er ved at smække♫ --
♫ I'm about to whip some ♫ --
ZF: Godt. Så det var utroligt. Denne sang -- (Applause) Tak. Så den sang, noget fortalte mig, at den var med til en basketbold kamp i Kansas City. Til slut, var den en af de mest downloadede på en hel masse internet streaming sider. Og så sagde jeg, "Lad os sætte der her sammen i et album" Og publikum slog sig sammen, og de designede et album cover. Og jeg sagde, "Hvis i samler det hele på den her, så afleverer jeg det til ham, hvis i kan finde ud af hvem denne person er," fordi alt jeg havde var hans navn, Ray, og det her lille lydklip og det at hans datter var ked af det. I løbet af to uger, fandt de ham. Jeg modtog en email, der sagde, "Hej. Jeg er Ray. Jeg hører at du leder efter mig." (Latter) Og jeg var sådan, "Yeah, Ray. Det var været nogle interessante to uger." Og så fløj jeg til St. Louis og mødte Ray, og han er en præst. (latter) Blandt andet.
ZF: Great, so it was incredible. That song -- (Applause) Thank you. So that song, somebody told me that it was at a baseball game in Kansas City. In the end, it was one of the top downloads on a whole bunch of music streaming services. And so I said, "Let's put this together in an album." And the audience came together, and they designed an album cover. And I said, "If you put it all on this, I'm going to deliver it to him, if you can figure out who this person is," because all I had was his name -- Ray -- and this little piece of audio and the fact that his daughter was upset. In two weeks, they found him. I received and email and it said, "Hi, I'm Ray. I heard you were looking for me." (Laughter) And I was like, "Yeah, Ray. It's been an interesting two weeks." And so I flew to St. Louis and met Ray, and he's a preacher -- (Laughter) among other things.
Men her er problemet, det minder mig om det her, som er et skilt, man kan se på hvert gadehjørne i Amsterdam. Og for mig er det en slags metafor for den virtuelle verden. Jeg ser på de her billede, og han virker så interesseret i, hvad der sker med den knap, men det virker ikke, som om han er særlig interesseret i at krydse gaden. (Latter) Og det får mig til at tænke på det her. På hvert et gadehjørne står folk og kigger på deres mobiltelefon, og det er nemt at lægge det til side, som værne en dårlig trend i menneskelig kultur. Men sandheden er, at et liv bliver levet der. Når de smiler, ikke?, man har set folk stoppe - lige pludseligt. Et liv bliver levet der, et eller andet sted i det underlige komprimerede netværk. Og det er det, ikke, at føle og blive følt. Det er den fundamentale kraft, som vi alle leder efter. Vi kan bygge alle mulige slags miljøer til at gøre det lidt nemmere, men ultimativt, det vi prøver på at gøre er egentlig at komme i kontakt med hinanden. Og det sker ikke altid i fysiske omgivelser. Det sker nu også i virtuelle verdener, og vi skal blive bedre til at regne det ud. Jeg synes, at alle dem der bygger teknologi til netværk, mange af dem ikke er særlig gode til at komme i kontakt med folk. Det er lid,t som noget jeg engang gjorde i 3. klasse.
So but anyways, here's the thing -- is it reminds me of this, which is a sign that you see in Amsterdam on every street corner. And it's sort of a metaphor for me for the virtual world. I look at this photo, and he seems really interested in what's going on with that button, but it doesn't seem like he is really that interested in crossing the street. (Laughter) And it makes me think of this. On street corners everywhere, people are looking at their cell phones, and it's easy to dismiss this as some sort of bad trend in human culture. But the truth is life is being lived there. When they smile -- right, you've seen people stop -- all of a sudden, life is being lived there, somewhere up in that weird, dense network. And this is it, right, to feel and be felt. It's the fundamental force that we're all after. We can build all sorts of environments to make it a little bit easier, but ultimately, what we're trying to do is really connect with one other person. And that's not always going to happen in physical spaces. It's also going to now happen in virtual spaces, and we have to get better at figuring that out. I think, of the people that build all this technology in the network, a lot of them aren't very good at connecting with people. This is kind of like something I used to do in third grade.
(Latter)
(Laughter)
Så her er en lang række af projekter over de sidste år, hvor jeg er blevet inspireret til at prøve på at regne ud, hvordan man skaber tætte forbindelser. Nogle gange er det meget simple ting. A Childhood Walk, som er et projekt, hvor jeg spurgte folk om de kunne huske en gåtur, som de, igen og igen, var vant til at gå som barn, som var lidt meningsløs, lige som en rute til busstoppet, til en nabos hus og ligge det ind på Google Streetview. Og jeg lover jer, hvis du går en tur inde i Google Streetview, så vil du på et tidspunkt, opleve at noget kommer tilbage, og det skyller ind over dig. Og jeg samlede disse tidspunkter - billederne inde i Google Streetview og disse tidspunkter, specielt. "Vores samtale startede med at jeg sagde, "Jeg keder mig", og at hun svarede, "Når jeg keder mig spiser jeg kringler." jeg husker det her specielt fordi det ofte skete" "Lige efter han fortalt mig og min bror, at han og min mor ville have en separation, husker jeg at gå ind i kiosken og købe en cherry cola." "De brugte nogle morbide, artistiske optagelser, et close-up fotografi af Chads sko midt på motorvejen. Jeg tror de faldt af, da han blev ramt. Han sov hos mig engang, og han efterlod hans pude. Der stod 'Chad' skevet med sprittusch på den. Han døde lang tid efter, han efterlod puden hos mig, men jeg fik aldrig afleveret den tilbage."
So here's a series of projects over the last few years where I've been inspired by trying to figure out how to really facilitate close connection. Sometimes they're very, very simple things. A Childhood Walk, which is a project where I ask people to remember a walk that they used to take as a child over and over again that was sort of meaningless -- like on the route to the bus stop, to a neighbor's house, and take it inside of Google Streetview. And I promise you, if you take that walk inside Google Streetview, you come to a moment where something comes back and hits you in the face. And I collected those moments -- the photos inside Google Streetview and the memories, specifically. "Our conversation started with me saying, 'I'm bored,' and her replying, 'When I'm bored I eat pretzels.' I remember this distinctly because it came up a lot." "Right after he told me and my brother he was going to be separating from my mom, I remember walking to a convenience store and getting a cherry cola." "They used some of the morbidly artist footage, a close-up of Chad's shoes in the middle of the highway. I guess the shoes came off when he was hit. He slept over at my house once, and he left his pillow. It had 'Chad' written in magic marker on it. He died long after he left the pillow at my house, but we never got around to returning it."
Nogle gange er de lidt mere abstrakte. Dette er Pain Pack. Kort til efter den 11. september, sidste år, tænkte jeg over smerte, og måde vi dispensere den på, måden hvorpå vi udskiller det fra vores krop. Så det jeg gjorde var,at jeg åbnede en hotline, en hotline hvor folk kunne efterlade voicemails om deres smerte, ikke nødvendigvis relateret til den begivenhed. Og folk ringede ind og efterlod beskeder som denne.
Sometimes they're a little bit more abstract. This is Pain Pack. Right after September 11th, last year, I was thinking about pain and the way that we disperse it, the way that we excise it from our bodies. So what I did is I opened up a hotline -- a hotline where people could leave voicemails of their pain, not necessarily related to that event. And people called in and left messages like this.
Optagelse: Okay, her er noget. Jeg er ikke alene, og jeg er elsket. Jeg er virkelig heldig. Men nogen gange føler jeg mig virkelig ensom. Og når jeg har det sådan, kan selv den mindste gode gerning få mig til at græde. Lige som når folk i kiosker siger, "Ha' en god dag,", når de tilfældigvis ser mig i øjnene.
Recording: Okay, here's something. I'm not alone, and I am loved. I'm really fortunate. But sometimes I feel really lonely. And when I feel that way even the smallest act of kindness can make me cry. Like even people in convenience stores saying, "Have a nice day," when they're accidentally looking me in the eye.
ZF: Så hvad jeg gjorde med de her voicemails, og med deres tilladelse, var at konvertere dem til MP3 filer, og distributerede dem til lyd editorer, som lavede korte lyde kun ud af de voicemails. Og de var distribueret til DJ's, som havde lavet hundrede af sange under brug af det materiale. (Music) Vi har ikke meget tid til at lege med det. I kan se det online.
ZF: So what I did was I took those voicemails, and with their permission, converted them to MP3s and distributed them to sound editors who created short sounds using just those voicemails. And those were then distributed to DJs who have made hundreds of songs using that source material. (Music) We don't have time to play much of it. You can look at it online.
"Kærlig hilsen fra 52 til 48" var et projekt i tiden omkring den sidste valgperiode, hvor McCain og Obama begge i deres taler, efter valget, talte om deres forsoning, og jeg tænkte, "Hvordan helvede ser det ud?" Så jeg tænkte, "Tja, lad os give det et forsøg. Lad os sætte folk til at holde skilte op med forsoninger." Og så kom der nogle rigtig fine ting ud af det. "Jeg stemte blåt, jeg stemte rødt. Sammen for vores fremtid." De er meget, meget, søde, små ting, ikke. Nogle kom fra det vindende parti. "Kære 48, jeg lover at lytte til jer, at kæmpe for jer, at respektere jer altid." Nogle kom fra partiet som lige havde tabt. "Fra en 48'er til en 52'er, må jeres partis lederskab være lige så elegant som jer, men jeg tvivler." Men sandheden var, at som det her begyndte at blive populært, fandt nogle højreorienterede blogs og nogle forumer det åbenbart en lille smule nedladende, hvilket jeg også godt kunne se. Og så begyndte jeg at få utrolig mange hadebreve, dødstrudsler endda. Og i høj grad en blev en mand ved med at skrive nogle ret grusomme beskeder, og han var klædt ud som Batman. Og han sagde, "Jeg er klædt ud som Batman for at skjule min identitet." I tilfælde af at jeg troede, at det var den rigtige Batman, der var efter mig. Hvilket faktisk fik mig til at føle mig lidt bedre tilpas. Sådan, "Puh, det er ikke ham."
"From 52 to 48 with love" was a project around the time of the last election cycle, where McCain and Obama both, in their speeches after the election, talked about reconciliation, and I was like, "What the hell does that look like?" So I thought, "Well let's just give it a try. Let's have people hold up signs about reconciliation." And so some really nice things came together. "I voted blue. I voted red. Together, for our future." These are very, very cute little things right. Some came from the winning party. "Dear 48, I promise to listen to you, to fight for you, to respect you always." Some came from the party who had just lost. "From a 48 to a 52, may your party's leadership be as classy as you, but I doubt it." But the truth was that as this start becoming popular, a couple rightwing blogs and some message boards apparently found it to be a little patronizing, which I could also see. And so I started getting amazing amounts of hate mail, death threats even. And one guy in particular kept on writing me these pretty awful messages, and he was dressed as Batman. And he said, "I'm dressed as Batman to hide my identity." Just in case I thought the real Batman was coming after me; which actually made me feel a little better -- like, "Phew, it's not him."
Så hvad jeg gjorde - desværre husede jeg alle slags dårlige oplevelser og den her smerte inden i, og det startede at påvirke min psyke. Og som jeg beskyttede projektet imod det, indså jeg. Jeg beskyttede det. Jeg ville ikke have, at denne specielle, lille gruppe af fotografier skulle blive besudlet på nogen måde. Så det jeg gjorde var, at jeg tog alle de her emails, og jeg satte dem sammen til noget, der hed Angrigami, hvilket var en origami skabelon lavet ud af de her modbydelige ting. Og jeg spurgte folk om, de ville sende smukke ting lavet ud af Angrigamien. (Latter) Men dette var en emotionelt øjeblik. En af mine seers onkel døde præcis på den dag, og han valgte at mindes det men et stykke af had. Det er fantastisk.
So what I did -- unfortunately, I was harboring all this kind of awful experience and this pain inside of me, and it started to eat away at my psyche. And I was protecting the project from it, I realized. I was protecting it -- I didn't want this special, little group of photographs to get sullied in some way. So what I did, I took all those emails, and I put them together into something called Angrigami, which was an origami template made out of this sort of vile stuff. And I asked people to send me beautiful things made out of the Angrigami. (Laughter) But this was the emotional moment. One of my viewer's uncles died on a particular day and he chose to commemorate it with a piece of hate. It's amazing.
Det sidste jeg vil fortælle jer om, er en serie af projekter, der hedder Song You Already Know, hvor ideen bag var, jeg prøvede på at finde en måde at udtrykke specifikke følelser med gruppe projekter. Så en af dem var rimelig ligetil. En mand sagde, at han datter blev bange om natten, og om jeg kunne skrive en sang for hende, hans datter. Og jeg sagde, øh ja, jeg vil prøve at skrive et mantra, som hun kan synge til sig selv, for at hjælpe sig selv til at sove. Og dette var "Bange."
The last thing I'm going to tell you about is a series of projects called Songs You Already Know, where the idea was, I was trying to figure out to address particular kinds of emotions with group projects. So one of them was fairly straightforward. A guy said that his daughter got scared at night and could I write a song for her, his daughter. And I said, "Oh yeah, I'll try to write a mantra that she can sing to herself to help herself go to sleep." And this was "Scared."
(Video) ♫ Dette er en sang, jeg synger, når jeg er bange for noget ♫
(Video) ♫ This is a song that I sing when I'm scared of something ♫
♫ Jeg ved ikke hvorfor, men den hjælper mig med at komme over det ♫
♫ I don't know why but it helps me get over it ♫
♫ Ordene i sangen får mig til at fortsætte ♫
♫ The words of the song just move me along ♫
♫ Og på en eller anden måde kommer jeg over det ♫
♫ And somehow I get over it ♫
♫ I det mindste har jeg succes i livet ♫
♫ At least I don't suck at life ♫
♫ Jeg bliver ved med at prøve trods alt ♫
♫ I keep on trying despite ♫
♫ I det mindste har jeg succes i livet ♫
♫ At least I don't suck at life ♫
♫ Jeg bliver ved med at prøve trods alt ♫
♫ I keep on trying despite ♫
♫ Dette er en sang, jeg synger, når jeg er bange for noget ♫
♫ This is a song that I sing when I'm scared of something ♫
Okay, så jeg skrev den her sang, ikke. Tak skal I have. Så det bedste var, at han gik forbi hans datters værelse på et tidspunkt, og hun sang faktisk sangen til sig selv. Så jeg var sådan, "Fedt. Det her er godt."
Okay, so I wrote that song, right. Thank you. So the nice thing was is he walked by his daughter's room at some point, and she actually was singing that song to herself. So I was like, "Awesome. This is great."
Og så fik jeg den her email. Og der er en lille historie bag den. Og jeg har ikke meget tid. Men ideen var, på det her tidspunkt, at jeg lavede et projekt, som hed Facebook Me Equals You, hvor jeg ville prøve, hvordan det var at leve som en anden person. Så jeg spurgte efter at få tilsendt nogle menneskers brugernavne og kodeord. Og efter jeg fik en masse, ca. 30 inden for en halv time. Og jeg lukkede for den del. Og valgte to mennesker at være, og jeg bad dem sende en beskrivelse af, hvordan jeg skulle opføre mig på Facebook. En af personerne sendte mig en meget detaljeret beskrivelse. Den anden gjorde ikke. Og den person der ikke gjorde, viste sig at, personen lige havde flyttet til en ny by og startet på et nyt job. Så, du ved, folk skrev og spurgte, "Hvordan er dit nye arbejde?" Og jeg var sådan, "Det ved jeg ikke, jeg vidste ikke jeg havde et."
And then I got this email. And there's a little bit of a back story to this. And I don't have much time. But the idea was that at one point I did a project called Facebook Me Equals You, where I wanted to experience what it was like to live as another person. So I asked for people's usernames and passwords to be sent to me. And I got a lot, like 30 in a half an hour. And I shut that part down. And I chose two people to be, and I asked them to send me descriptions of how to act as them on Facebook. One person sent me a very detailed description; the other person didn't. And the person who didn't, it turned out, had just moved to a new city and taken on a new job. So, you know, people were writing me and saying, "How's your new job?" I was like, "I don't know. Didn't know I had one."
Men uanset hvad, denne samme person, Laura, endte med at emaile mig et lille stykke tid efter projektet. Og jeg havde det dårligt, fordi jeg ikke havde gjort det ret godt. Og hun sagde, "Jeg er virkelig ængstelig, jeg er lige flyttet til en ny by, jeg har det her nye arbejde, og jeg er utrolig ængstelig." Så hun havde set "Bange"-sangen og tænkte om, jeg kunne gøre noget. Så jeg spurgte hende, "Hvordan føles det, når du har det sådan?" Og hun skrev en slags beskrivelse af, hvordan det føles af have ængstelighed. Og hvad jeg besluttede mig for at gøre. Jeg sagde, "Okay, jeg vil tænke over det." Og så stille i baggrunden, startede jeg at sende folk det her.
But anyway, this same person, Laura, ended up emailing me a little bit after that project. And I felt badly for not having done a good job. And she said, "I'm really anxious, I just moved to a new town, I have this new job, and I've just had this incredible amount of anxiety." So she had seen the "Scared" song and wondered if I could do something. So I asked her, "What does it feel like when you feel this way?" And she wrote a sort of descriptive set of what it felt like to have had this anxiety. And so what I decided to do. I said, "Okay, I'll think about it." And so quietly in the background, I started sending people this.
(Lyd) ♫ Hey ♫
(Audio) ♫ Hey ♫
♫ Du er okay ♫
♫ You're okay ♫
♫ Du klarer den ♫
♫ You'll be fine ♫
Så jeg spurgte folk, om de havde basale lydkapaciteter, bare så de kunne synge med på sangen med hovedtelefoner på, så jeg kunne få deres stemmer sendt tilbage. Og det her er den slags ting jeg fik tilbage.
So I asked people whether they had basic audio capabilities, just so they could sing along to the song with headphones on, so I could just get their voices back. And this is the kind of thing that I got back.
Optagelse: ♫ Hey ♫
Recording: ♫ Hey ♫
♫ Du er okay ♫
♫ You're okay ♫
♫ Du klarer den ♫
♫ You'll be fine ♫
ZF: Så det var en af de bedre, helt ærligt. Men det fede er, som jeg startede at få flere og flere og flere af dem, havde jeg lige pludselig 30, 40 stemmer fra hele verden. Og når du sætter dem sammen, sker der noget magisk, noget helt utroligt sker, og lige pludselig fik jeg et omkvæd fra hele verden. Og det der er virkelig godt er, jeg satte alt det her sammen i baggrunden, og Laura sendte mig følgende email, fordi en god måned var gået. Og hun sagde, "Jeg ved at, at du har glemt alt om mig jeg ville bare sige tak, fordi du overvejede det." Og få dage senere sendte jeg hende der her.
ZF: So that's one of the better ones, really. But what's awesome is, as I started getting more and more and more of them, all of a sudden I had 30, 40 voices from around the world. And when you put them together, something magical happens, something absolutely incredible happens, and all of a sudden I get a chorus from around the world. And what was really great is, I'm putting all this work together in the background, and Laura sent me a follow-up email because a good month had passed by. And she said, "I know you've forgotten about me. I just want to say thanks for even considering it." And then a few days later I sent her this.
(Lyd) ♫ Lige nu føles det som om, jeg har glemt at tænde lyset ♫
(Audio) ♫ Right now, it feels like I forgot to turn the light on ♫
♫ Og alt det der så godt ud i går ♫
♫ And things that looked so good yesterday ♫
♫ er skiftet til triste syn ♫
♫ are now shades of gray ♫
♫ Og det føles som om verden snurrer, ♫
♫ And it seems like the world is spinning ♫
♫ mens jeg står stille♫
♫ while I'm standing still ♫
♫ Eller måske er det mig der snurrer, jeg ved det ikke ♫
♫ Or maybe I am spinning I can't tell ♫
♫ Og så siger du ♫
♫ And then you say ♫
♫ Hey ♫
♫ Hey ♫
♫ Du er okay ♫
♫ You're okay ♫
♫ Du klarer den ♫
♫ You'll be fine ♫
♫ Træk bare vejret ♫
♫ Just breathe ♫
♫ Og nu synger ordene ♫
♫ And now the words sing ♫
♫ Hey ♫
♫ Hey ♫
♫ Du er okay ♫
♫ You're okay ♫
♫ Du klarer den ♫
♫ You'll be fine ♫
♫ Træk bare vejret ♫
♫ Just breathe ♫
♫ Og nu syner alle ♫
♫ Now everybody sings ♫
♫ Hey ♫
♫ Hey ♫
♫ Du er okay ♫
♫ You're okay ♫
♫ Du klarer den ♫
♫ You'll be fine ♫
♫ Træk bare vejret ♫
♫ Just breathe ♫
♫ Hey ♫
♫ Hey ♫
♫ Du er okay ♫
♫ You're okay ♫
♫ Du klarer den ♫
♫ You'll be fine ♫
♫ Træk bare vejret ♫
♫ Just breathe ♫
♫ Hey ♫
♫ Hey ♫
♫ Du er okay ♫
♫ You're okay ♫
♫ Du klarer den ♫
♫ You'll be fine ♫
♫ Træk bare vejret ♫
♫ Just breathe ♫
Tak.
Thank you.
(Applaus)
(Applause)