Mange tak. For to år siden stod jeg på TED's scene i Arusha, Tanzania. Jeg talte meget kort om en af de kreationer jeg er mest stolt af. Det var en simpel maskine der ændrede mit liv.
Thank you. Two years ago, I stood on the TED stage in Arusha, Tanzania. I spoke very briefly about one of my proudest creations. It was a simple machine that changed my life.
Før den tid havde jeg aldrig været borte fra mit hjem i Malawi. Jeg havde aldrig brugt en computer. Jeg havde aldrig set Internet. På scenen den dag, jeg var så nervøs. Alt mit engelsk blev glemt, jeg ville bare kaste op. (Latter) Jeg havde aldrig været omringet af så mange azungu, hvide folk. (Latter)
Before that time, I had never been away from my home in Malawi. I had never used a computer. I had never seen an Internet. On the stage that day, I was so nervous. My English lost, I wanted to vomit. (Laughter) I had never been surrounded by so many azungu, white people. (Laughter)
Der var en historie jeg ikke ville fortælle jer den dag. Men nåja, jeg har det bedre lige nu. Jeg kunne godt tænke mig at dele den historie med jer i dag. Vi er syv børn i min familie. Alle piger, på nær mig. Dette er mig med min far da jeg var en lille dreng. Før jeg opdagede den vidunderlige videnskab, var jeg bare en simpel bonde i et land af fattige bønder. Lige som alle andre, såede vi majs.
There was a story I wouldn't tell you then. But well, I'm feeling good right now. I would like to share that story today. We have seven children in my family. All sisters, excepting me. This is me with my dad when I was a little boy. Before I discovered the wonders of science, I was just a simple farmer in a country of poor farmers. Like everyone else, we grew maize.
Et år vendte heldet sig imod os. I 2001 oplevede vi en frygtelig hungersnød. Inden for fem måneder begynde alle malawianere at sulte ihjel. Min familie spiste et måltid om dagen, aftensmad. Kun tre bidder af nsima til hver og en af os. Maden gik lige igennem vores kroppe. Vi svandt ind til ingen ting.
One year our fortune turned very bad. In 2001 we experienced an awful famine. Within five months all Malawians began to starve to death. My family ate one meal per day, at night. Only three swallows of nsima for each one of us. The food passes through our bodies. We drop down to nothing.
I Malawi, skal man på skolens anden dag, betale skolepenge. Pga. hungersnøden, var jeg nødt til at droppe ud af skolen. Jeg kiggede på min far, og jeg kiggede på de udtørrede marker. Det var en fremtid jeg ikke kunne acceptere.
In Malawi, the secondary school, you have to pay school fees. Because of the hunger, I was forced to drop out of school. I looked at my father and looked at those dry fields. It was the future I couldn't accept.
Jeg var meget lykkelig over at være skole efter den anden dag. Så jeg var fast besluttet på at gøre alt der var muligt for at få en uddannelse. Så jeg gik ned til biblioteket. Jeg læste bøger, videnskabsbøger, i særdeleshed fysik. Jeg var ikke så god til at læse engelsk. Jeg brugte diagrammerne og billederne for at lære ordene rundt om dem.
I felt very happy to be at the secondary school, so I was determined to do anything possible to receive education. So I went to a library. I read books, science books, especially physics. I couldn't read English that well. I used diagrams and pictures to learn the words around them.
En anden bog lade den nødvendige viden i mine hænder. De sagde at en vindmølle kunne pumpe vand og genere elektricitet. At pumpe vand betød kunstvanding. Et forsvar imod sult, som vi oplevede på det tidspunkt. Så jeg besluttede at bygge en vindmølle for mig selv. Men jeg havde ikke de nødvendige materialer. Så jeg gik ned til skrothandleren hvor jeg fandt mine materialer. Mange folk, inklusiv min egen mor, sagde jeg var gal. (Latter)
Another book put that knowledge in my hands. It said a windmill could pump water and generate electricity. Pump water meant irrigation, a defense against hunger, which we were experiencing by that time. So I decided I would build one windmill for myself. But I didn't have materials to use, so I went to a scrap yard where I found my materials. Many people, including my mother, said I was crazy. (Laughter)
Jeg fandt en traktorblæser, støddæmpere, PVC-rør. Ved hjælp af en cykelramme og en gammel cykelgenerator, byggede jeg min maskine. Først var der til et lys. Og senere fire lys, med kontakter, og endda også en sikringsboks, modeleret efter en elektrisk regning. En anden maskine pumpede vand til kunstvanding.
I found a tractor fan, shock absorber, PVC pipes. Using a bicycle frame and an old bicycle dynamo, I built my machine. It was one light at first. And then four lights, with switches, and even a circuit breaker, modeled after an electric bell. Another machine pumps water for irrigation.
Køer af mennesker begynde at stille sig op ved mit hus (Latter) for at lade deres mobiltelefoner op. (Klapsalve) Jeg kunne ikke slippe af med dem. (Latter) Og journalister kom også, hvilket førte til bloggere, og det førte til et opkald fra noget der hed TED. Jeg havde aldrig set en flyvemaskine før. Jeg havde aldrig sovet på et hotel. Så, på scenen den da i Arusha, forsvandt mit engelsk, jeg sagde noget i stil med, "Jeg prøvede. Og jeg gjorde det."
Queues of people start lining up at my house (Laughter) to charge their mobile phone. (Applause) I could not get rid of them. (Laughter) And the reporters came too, which lead to bloggers and which lead to a call from something called TED. I had never seen an airplane before. I had never slept in a hotel. So, on stage that day in Arusha, my English lost, I said something like, "I tried. And I made it."
Så jeg kunne tænke mig at sige noget til alle de folk derude, ligesom mig, til afrikanerne, og de fattige som kæmper for jeres drømme, Gud velsigne jer. Måske en skønne dag vil I se dette på internettet. Jeg siger til jer, tro på jer selv og hav tillid. Hvad der så end sker - giv ikke op. Tak skal I have. (klap salve)
So I would like to say something to all the people out there like me to the Africans, and the poor who are struggling with your dreams. God bless. Maybe one day you will watch this on the Internet. I say to you, trust yourself and believe. Whatever happens, don't give up. Thank you. (Applause)