Mange tak.
Thank you very much.
Jeg flyttede til Amerika for 12 år siden med min kone Terry og vores to børn. Faktisk, sandfærdigt, flyttede vi til Los Angeles -- (Latter) --
I moved to America 12 years ago with my wife Terry and our two kids. Actually, truthfully, we moved to Los Angeles --
i den tro at vi flyttede til Amerika, men hvorom alt er, er det en kort flyvetur fra Los Angeles til Amerika.
(Laughter) thinking we were moving to America, but anyway -- (Laughter) It's a short plane ride from Los Angeles to America.
(Laughter)
Jeg ankom her for 12 år siden, og da jeg ankom her, fik jeg fortalt forskellige ting, som, "Amerikanere forstår ikke ironi." Har I mødt den ide før?
I got here 12 years ago, and when I got here, I was told various things, like, "Americans don't get irony." (Laughter)
Det passer ikke. Jeg har berejst hele dette lands bredde og længde. Jeg har ikke fundet nogen beviser for at amerikanere ikke forstår ironi. Det er en af de kulturelle myter, som, "Briterne er reserverede." Jeg ved ikke hvorfor folk tror det.
Have you come across this idea? It's not true. I've traveled the whole length and breadth of this country. I have found no evidence that Americans don't get irony. It's one of those cultural myths, like, "The British are reserved." (Laughter)
Vi har invaderet alle de lande vi er stødt på. (Latter) Men det passer ikke at amerikanere ikke forstår ironi, men jeg vil bare have at I ved, det er det folk siger om jer bag jeres ryg. I ved, når I forlader dagligstuer i Europa, siger folk, at gudskelov, var ingen ironiske i jeres nærvær.
I don't know why people think this. We've invaded every country we've encountered. (Laughter) But it's not true Americans don't get irony, but I just want you to know that that's what people are saying about you behind your back. You know, so when you leave living rooms in Europe, people say, thankfully, nobody was ironic in your presence.
Men jeg vidste at amerikanere forstod ironi
(Laughter)
da jeg først mødte den lov der hedder No Child Left Behind.
But I knew that Americans get irony when I came across that legislation, "No Child Left Behind."
Fordi hvem det end er der har fundet på den titel, forstår ironi, gør de ikke, fordi --
(Laughter) Because whoever thought of that title gets irony. (Laughter)
(Latter) (Bifald) -- fordi den efterlader millioner af børn. Nu kan jeg forstå at det ikke er et særlig attraktivt navn for en lov: Millioner af Efterladte Børn. Det forstår jeg. Hvad er planen? Jamen, vi foreslår at efterlade millioner af børn, og nu skal jeg fortælle jer hvordan det kommer til at fungere.
Don't they? (Applause) Because it's leaving millions of children behind. Now I can see that's not a very attractive name for legislation: "Millions of Children Left Behind." I can see that. What's the plan? We propose to leave millions of children behind,
Og det virker perfekt.
and here's how it's going to work.
And it's working beautifully.
I nogle dele af landet, dropper 60 procent af ungerne ud af gymnasiet. I indianersamfundene, er det 80 procent af ungerne. Hvis vi halverede det tal, er skønnet at det vil skabe en nettogevinst for den amerikanske økonomi over en periode af 10 år på næsten en billion dollars. Fra en økonomisk vinkel, er det et godt regnestykke, er det ikke, for at vi bør gøre dette? Det koster faktisk enorme summer at rydde op efter skaderne fra frafalds-krisen.
(Laughter) In some parts of the country, 60 percent of kids drop out of high school. In the Native American communities, it's 80 percent of kids. If we halved that number, one estimate is it would create a net gain to the U.S. economy over 10 years, of nearly a trillion dollars. From an economic point of view, this is good math, isn't it, that we should do this? It actually costs an enormous amount to mop up the damage from the dropout crisis.
Men frafalds-krisen er kun toppen af isbjerget. Det det ikke tæller er alle de unger derude, der er i skole men bliver koblet fra, som ikke kan lide det, som ikke får nogen virkelig værdi ud af det.
But the dropout crisis is just the tip of an iceberg. What it doesn't count are all the kids who are in school but being disengaged from it, who don't enjoy it, who don't get any real benefit from it.
Og grunden til det er ikke at vi ikke bruger nok penge på det. Amerika bruger flere penge på uddannelse end de fleste andre lande. Klasserne er mindre end i de fleste andre lande. Og der er hundredevis af initiativer hvert år til at prøve at forbedre uddannelse. Problemet er, at det alt sammen går den forkerte vej. Der er tre principper som det menneskelige liv trives ved, og de strider imod den kultur der er i uddannelse som de fleste lærere skal arbejde under og de fleste studerende skal gennemleve.
And the reason is not that we're not spending enough money. America spends more money on education than most other countries. Class sizes are smaller than in many countries. And there are hundreds of initiatives every year to try and improve education. The trouble is, it's all going in the wrong direction. There are three principles on which human life flourishes, and they are contradicted by the culture of education under which most teachers have to labor and most students have to endure.
Den første er dette, at mennesker naturligt er forskellige og mangfoldige.
The first is this, that human beings are naturally different and diverse.
Må jeg spørge jer, hvor mange af jer har selv børn? Okay. Eller børnebørn. Hvad med to børn eller mere? Okay. Og resten af jer har set sådanne børn. (Latter) Små mennesker der går rundt. Jeg vil indgå et væddemål med jer,
Can I ask you, how many of you have got children of your own? Okay. Or grandchildren. How about two children or more? Right. And the rest of you have seen such children. (Laughter) Small people wandering about. (Laughter)
og jeg er sikker på at jeg vil vinde væddemålet. Hvis man har to børn eller mere, vil jeg vædde med, at de er totalt forskellige fra hinanden. Er de ikke? Er de ikke? (Bifald)
I will make you a bet, and I am confident that I will win the bet. If you've got two children or more, I bet you they are completely different from each other. Aren't they?
I vil altid kunne kende dem fra hinanden, ikke? Som, "Hvilken en af dem er du? Mind mig om det.
(Applause) You would never confuse them, would you? Like, "Which one are you? Remind me."
Din mor og jeg vil introducere et farve-kode system, så vi ikke bliver forvirrede."
(Laughter) "Your mother and I need some color-coding system so we don't get confused."
Uddannelse under No Child Left Behind er ikke baseret på mangfoldighed men konformitet. Det skoler opfordres til at gøre, er at finde ud af hvad unger kan gøre på tværs af et meget snævert spektrum af præstationer. En af effekterne af No Child Left Behind har været at indsnævre fokus til de såkaldte STEM discipliner. De er meget vigtige. Jeg er her ikke for at argumentere imod videnskab og matematik. Tværtimod, de er nødvendige men de er ikke tilstrækkelige. En rigtig uddannelse skal lægge lige stor vægt på kunst, humaniora, den fysiske uddannelse. Forfærdelig mange børn, undskyld, tak -- (Bifald) -- Et skøn i Amerika er at der for øjeblikket er noget i retningen af 10 procent af ungerne, på vej dertil, bliver diagnosticeret med forskellige lidelser under den brede titel attention deficit disorder. ADHD. Jeg siger ikke at det ikke findes. Jeg tror bare ikke på at det er en epidemi på denne måde. Hvis man sætter unger ned, time efter time, og får dem til at lave lavkvalitets kontorarbejde, så vær ikke overrasket hvis de begynder at blive rastløse, I ved? (Latter) (Bifald) Børn lider, for det meste, ikke af en psykologisk lidelse. De lider af barndom. (Latter)
Education under "No Child Left Behind" is based on not diversity but conformity. What schools are encouraged to do is to find out what kids can do across a very narrow spectrum of achievement. One of the effects of "No Child Left Behind" has been to narrow the focus onto the so-called STEM disciplines. They're very important. I'm not here to argue against science and math. On the contrary, they're necessary but they're not sufficient. A real education has to give equal weight to the arts, the humanities, to physical education. An awful lot of kids, sorry, thank you -- (Applause) One estimate in America currently is that something like 10 percent of kids, getting on that way, are being diagnosed with various conditions under the broad title of attention deficit disorder. ADHD. I'm not saying there's no such thing. I just don't believe it's an epidemic like this. If you sit kids down, hour after hour, doing low-grade clerical work, don't be surprised if they start to fidget, you know? (Laughter) (Applause) Children are not, for the most part, suffering from a psychological condition. They're suffering from childhood.
Og jeg ved dette, fordi jeg tilbragte mit tidlige liv som barn. Jeg gennemgik hele forløbet. Unger trives bedst med et bredt pensum der fejrer deres forskellige talenter, ikke kun et lille udvalg af dem. Og for øvrigt, er kunst ikke kun vigtigt fordi det forbedrer karaktererer i matematik. Det er vigtigt fordi det taler til dele af børns væsen, der ellers er uberørte.
(Laughter) And I know this because I spent my early life as a child. I went through the whole thing. Kids prosper best with a broad curriculum that celebrates their various talents, not just a small range of them. And by the way, the arts aren't just important because they improve math scores. They're important because they speak to parts of children's being which are otherwise untouched.
Det andet, tak -- (Bifald)
The second, thank you --
(Applause)
Det andet princip der får menneskeligt liv til at blomstre er nysgerrighed. Hvis man kan tænde for nysgerrighedens gnist hos et barn, vil de lære uden yderligere hjælp, meget ofte. Børn er naturlige elever. Det er en ægte præstation at slukke for den bestemte evne, eller at kvæle den. Nysgerrighed er motoren bag præstation. Grunden til jeg siger dette er, at fordi en af virkningerne af den nuværende kultur her, hvis jeg må være så fri, har været at af-professionalisere lærere. Der er ikke noget system i verden eller nogen skole i landet der er bedre end sine lærere. Lærere er hjerteblodet af skolers succes. Men at undervise er en kreativ profession. Undervisning er, når det er udtænkt rigtigt, ikke et leveringssystem. I ved, man er der ikke bare for at give modtaget information videre. Fantastiske lærere gør det, men det fantastiske lærere også gør er at vejlede, stimulere, provokere, engagere. I forstår, i sidste ende, handler uddannelse om læring. Hvis der ikke foregår nogen læring, foregår der ikke nogen uddannelse. Og folk kan tilbringe forfærdelig meget tid med at diskutere uddannelse uden nogensinde at diskutere læring. Hele pointen med uddannelse er at få folk til at lære.
The second principle that drives human life flourishing is curiosity. If you can light the spark of curiosity in a child, they will learn without any further assistance, very often. Children are natural learners. It's a real achievement to put that particular ability out, or to stifle it. Curiosity is the engine of achievement. Now the reason I say this is because one of the effects of the current culture here, if I can say so, has been to de-professionalize teachers. There is no system in the world or any school in the country that is better than its teachers. Teachers are the lifeblood of the success of schools. But teaching is a creative profession. Teaching, properly conceived, is not a delivery system. You know, you're not there just to pass on received information. Great teachers do that, but what great teachers also do is mentor, stimulate, provoke, engage. You see, in the end, education is about learning. If there's no learning going on, there's no education going on. And people can spend an awful lot of time discussing education without ever discussing learning. The whole point of education is to get people to learn.
En af mine venner, en gammel ven -- meget gammel faktisk, han er død. (Latter) Det er så gammelt som det bliver, er jeg bange for.
An old friend of mine -- actually very old, he's dead. (Laughter) That's as old as it gets, I'm afraid.
Men han var en vidunderlig fyr, vidunderlig filosof. Han plejede at tale om forskellen på opgaven og præstations betydninger af udsagnsord. I ved, man kan være engageret i en eller anden aktivitet, men ikke rigtig opnå den, som at være på slankekur. Det er et rigtigt godt eksempel, faktisk.
(Laughter) But a wonderful guy he was, wonderful philosopher. He used to talk about the difference between the task and achievement senses of verbs. You can be engaged in the activity of something, but not really be achieving it, like dieting. (Laughter)
Der er han. Han er på slankekur. Taber han sig? Ikke rigtigt. Undervisning er sådan et ord. Man kan sige, "Der er Deborah, hun er i værelse 34, hun underviser." Men hvis der ikke er nogen der lærer noget, kan hun være engageret i opgaven om at undervise men faktisk ikke udføre det.
It's a very good example. There he is. He's dieting. Is he losing any weight? Not really. (Laughter) Teaching is a word like that. You can say, "There's Deborah, she's in room 34, she's teaching." But if nobody's learning anything, she may be engaged in the task of teaching but not actually fulfilling it. The role of a teacher is to facilitate learning.
En lærers rolle er at muliggøre læring. Det er det. Og en del af problemet er, tror jeg, at den fremherskende kultur i uddannelse er blevet at fokusere ikke på undervisning og læring, men at teste. Nu er prøver vigtige. Standardiserede prøver har en plads. Men de bør ikke være den fremherskende kultur i uddannelse. De bør være en diagnose. De bør hjælpe. (Bifald) Hvis jeg får et lægetjek, vil jeg have nogle standardiserede prøver. Det vil jeg. I ved, jeg vil vide hvad mit kolesteroltal er, sammenlignet med alle andres på en standardskala. Jeg vil ikke høre om en eller anden skala min læge opfandt i bilen.
That's it. And part of the problem is, I think, that the dominant culture of education has come to focus on not teaching and learning, but testing. Now, testing is important. Standardized tests have a place. But they should not be the dominant culture of education. They should be diagnostic. They should help. (Applause) If I go for a medical examination, I want some standardized tests. I do. I want to know what my cholesterol level is compared to everybody else's on a standard scale. I don't want to be told on some scale my doctor invented in the car. (Laughter)
"Dit kolesterol tal er hvad jeg kalder Orange Niveau."
"Your cholesterol is what I call Level Orange."
"Er det rigtigt? Er det godt" "Det ved vi ikke."
"Really?"
(Laughter)
"Is that good?" "We don't know."
Men det bør alt sammen støtte læring. Det bør ikke hindre det,
(Laughter)
hvilket det selvfølgelig ofte gør. I stedet for nysgerrighed, har vi en kultur af indvilligelse. Vores børn og lærere bliver opfordret til at følge normale algoritmer i stedet for at vække kraften bag fantasi og nysgerrighed. Og det tredje princip er dette: at menneskeligt liv gennemgående er kreativt. Det er grunden til vi alle har forskellige resumeer. Vi skaber vores liv, og vi genskaber dem i takt med at vi gennemgår dem. Det er en almindelig udbredelse ved at være et menneske. Det er grunden til at den menneskelige kultur er så interessant og forskellig og dynamisk. Jeg mener, andre dyr har muligvis fantasi og kreativitet, men der er ikke så mange beviser for det, er der, som vores? Jeg mener, man har måske en hund. Og ens hund bliver måske deprimeret. I ved, men den lytter ikke til Radiohead, gør den? (Latter) Og sidder og stirrer ud af vinduet med en flaske Jack Daniels. (Latter)
But all that should support learning. It shouldn't obstruct it, which of course it often does. So in place of curiosity, what we have is a culture of compliance. Our children and teachers are encouraged to follow routine algorithms rather than to excite that power of imagination and curiosity. And the third principle is this: that human life is inherently creative. It's why we all have different résumés. We create our lives, and we can recreate them as we go through them. It's the common currency of being a human being. It's why human culture is so interesting and diverse and dynamic. I mean, other animals may well have imaginations and creativity, but it's not so much in evidence, is it, as ours? I mean, you may have a dog. And your dog may get depressed. You know, but it doesn't listen to Radiohead, does it? (Laughter) And sit staring out the window with a bottle of Jack Daniels. (Laughter)
Og man siger, "Kunne du tænke dig at komme ud og gå en tur?"
"Would you like to come for a walk?"
Han siger, "Nej, jeg har det fint." Du går bare. Jeg venter. Men tag nogle billeder."
"No, I'm fine." (Laughter)
"You go. I'll wait. But take pictures."
Vi skaber alle vores liv gennem denne rastløse proces
(Laughter)
af at forestille sig alternativer og muligheder, og en af rollerne ved uddannelse er at vække og udvikle disse kreative evner. I stedet for, har vi en kultur af standardisering.
We all create our own lives through this restless process of imagining alternatives and possibilities, and one of the roles of education is to awaken and develop these powers of creativity. Instead, what we have is a culture of standardization.
Men det behøver ikke at være sådan. Det gør det virkelig ikke. Finland ligger jævligt i toppen med hensyn til matematik, videnskab og læsning. Vi ved kun at det er det de gør godt fordi det er det eneste vi tester på nuværende tidspunkt. Det er en af problemerne ved testen. De ser ikke efter andre ting der er lige så vigtige. Det der er ved arbejde i Finland er dette: de er ikke besat af disse discipliner. De har en meget bred tilgang til uddannelse som inkluderer humaniora, fysisk uddannelse, kunst.
Now, it doesn't have to be that way. It really doesn't. Finland regularly comes out on top in math, science and reading. Now, we only know that's what they do well at, because that's all that's being tested. That's one of the problems of the test. They don't look for other things that matter just as much. The thing about work in Finland is this: they don't obsess about those disciplines. They have a very broad approach to education, which includes humanities, physical education, the arts.
For det andet, er der ikke nogen standardiseret test i Finland. Jeg mener, der er en smule, men det er ikke det der får folk til at stå op om morgenen. Det er ikke det der holder dem ved deres skrivebord.
Second, there is no standardized testing in Finland. I mean, there's a bit, but it's not what gets people up in the morning, what keeps them at their desks.
Og den tredje ting, og jeg var for nylig ved på et møde med nogle mennesker fra Finland, finske mennesker faktisk, og nogle fra det amerikanske system sagde til folkene i Finland, "Hvad gør I ved ved frafaldsprocenten i Finland?"
The third thing -- and I was at a meeting recently with some people from Finland, actual Finnish people, and somebody from the American system was saying to the people in Finland, "What do you do about the drop-out rate in Finland?"
Og de så alle lidt forvirrede ud, og sagde, "Jamen, vi har ikke nogen. Hvorfor skulle man droppe ud? Hvis folk har problemer, får vi ret hurtigt fat på dem og hjælper dem og vi støtter dem."
And they all looked a bit bemused, and said, "Well, we don't have one. Why would you drop out? If people are in trouble, we get to them quite quickly and we help and support them."
Nu siger folk altid, "Jamen, I ved, man kan ikke sammenligne Finland med Amerika."
Now people always say, "Well, you know, you can't compare Finland to America."
Nej. Jeg tror der er en befolkning på cirka fem millioner i Finland. Men man kan sammenligne det med en stat i Amerika. Mange stater i Amerika har færre mennesker end det. Jeg mener, jeg har været i nogle stater i Amerika og jeg var den eneste person der. (Latter)
No. I think there's a population of around five million in Finland. But you can compare it to a state in America. Many states in America have fewer people in them than that. I mean, I've been to some states in America and I was the only person there.
Det er sandt. Det er sandt. Jeg blev bedt om at låse efter mig når jeg gik. (Latter)
(Laughter) Really. Really. I was asked to lock up when I left.
(Laughter)
Men det som alle højeffektive systemer i verden gør lige nu, er ikke indlysende, desværre, på tværs af systemerne i Amerika -- jeg mener, som helhed. Det ene er dette: De individualiserer undervisning og læring. De anerkender at det er de studerende der lærer og at systemet skal sørge for at engagere dem, deres nysgerrighed, deres individualitet, og deres kreativitet. Det er sådan man får dem til at lære.
But what all the high-performing systems in the world do is currently what is not evident, sadly, across the systems in America -- I mean, as a whole. One is this: they individualize teaching and learning. They recognize that it's students who are learning and the system has to engage them, their curiosity, their individuality, and their creativity. That's how you get them to learn.
Det andet er, at de tillægger en meget høj status til lærergerningen. De anerkender at man ikke kan forbedre uddannelse hvis man ikke vælger fantastiske mennesker til at undervise og hvis man ikke bliver ved med at give dem konstant støtte og professionel udvikling. At investere i professionel udvikling er ikke en omkostning. Det er en investering, og alle andre lande der lykkedes med det ved det, hvad enten det er Australien, Sydkorea, Singapore, Hong Kong eller Shanghai. De ved at det er tilfældet.
The second is that they attribute a very high status to the teaching profession. They recognize that you can't improve education if you don't pick great people to teach and keep giving them constant support and professional development. Investing in professional development is not a cost. It's an investment, and every other country that's succeeding well knows that, whether it's Australia, Canada, South Korea, Singapore, Hong Kong or Shanghai.
Og det tredje er, de overdrager ansvaret
They know that to be the case.
til skoleniveauet til at få klaret jobbet. Ser I, der er en stor forskel her mellem at være i en befalende og styrende tilstand i uddannelse -- Det er hvad der sker i nogle systemer. I ved, centralregeringer beslutter eller delstatsregeringer beslutter de ved hvad der er bedst, og de fortæller en hvad man skal gøre. Problemet er at uddannelse ikke foregår i udvalgenes lokaler i vores lovgivende bygninger. Det sker i klasseværelserne og skolerne, og folkene der gør det er lærerne og de studerende, og hvis man fjerner deres skøn, holder det op med at fungere. Man skal give det tilbage til folkene. (Bifald)
And the third is, they devolve responsibility to the school level for getting the job done. You see, there's a big difference here between going into a mode of command and control in education -- That's what happens in some systems. Central or state governments decide, they know best and they're going to tell you what to do. The trouble is that education doesn't go on in the committee rooms of our legislative buildings. It happens in classrooms and schools, and the people who do it are the teachers and the students, and if you remove their discretion, it stops working. You have to put it back to the people. (Applause)
Der findet vidunderligt arbejde sted i dette land. Men jeg må sige at det sker på trods af den fremherskende uddannelseskultur, ikke på grund af den. Det er som om folk sejler ind i modvinden hele tiden. Og grunden til dette, tror jeg, er dette: at mange af vores nuværende målsætninger er baseret på mekanistiske opfattelser om uddannelse. Det er som om uddannelse er en industriel process der kan forbedres bare ved at få bedre data, og et eller andet sted, tror jeg, i baghovedet på nogle beslutningstagere er denne ide at hvis vi finjusterer det godt nok, hvis vi bare gør det rigtigt, vil det alt sammen køre perfekt ud i fremtiden. Det vil det ikke, og det har det aldrig gjort.
There is wonderful work happening in this country. But I have to say it's happening in spite of the dominant culture of education, not because of it. It's like people are sailing into a headwind all the time. And the reason I think is this: that many of the current policies are based on mechanistic conceptions of education. It's like education is an industrial process that can be improved just by having better data, and somewhere in the back of the mind of some policy makers is this idea that if we fine-tune it well enough, if we just get it right, it will all hum along perfectly into the future. It won't, and it never did.
Pointen er at uddannelse ikke er et mekanisk system. Det er et menneskeligt system. Det handler om mennesker, mennesker der enten vil lære eller ikke vil lære. Alle studerende der dropper ud af skolen, har en grund til at gøre det der er rodfæstet i deres egen biografi. De synes måske det er kedeligt. De synes måske det er irrelevant. De synes måske det er på kant med det liv de lever uden for skolen. Der er tendenser, men historierne er altid unikke. Jeg var for nyligt til et møde i Los Angeles om -- de hedder alternative uddannelsesprogrammer. Dette er programmer der er designede til at få unger tilbage i uddannelse. De har bestemte fælles egenskaber. De er meget personlige. De har meget stærk støtte til lærerne, tætte forbindelser med samfundet og et bredt og forskelligartet pensum, og tit programmer der involverer studerende udenfor skolen lige så vel som i skolen. Og det fungerer. Det jeg finder interessant er, at disse kaldes "alternative uddannelser." Ikke? Og alle beviserne fra hele verden er, at hvis vi alle gjorde det, ville der ikke være brug for det alternative. (Bifald)
The point is that education is not a mechanical system. It's a human system. It's about people, people who either do want to learn or don't want to learn. Every student who drops out of school has a reason for it which is rooted in their own biography. They may find it boring. They may find it irrelevant. They may find that it's at odds with the life they're living outside of school. There are trends, but the stories are always unique. I was at a meeting recently in Los Angeles of -- they're called alternative education programs. These are programs designed to get kids back into education. They have certain common features. They're very personalized. They have strong support for the teachers, close links with the community and a broad and diverse curriculum, and often programs which involve students outside school as well as inside school. And they work. What's interesting to me is, these are called "alternative education." (Laughter) You know? And all the evidence from around the world is, if we all did that, there'd be no need for the alternative. (Applause)
Jeg mener vi skal tage en anden metafor til os. Vi skal anerkende at det er et menneskeligt system, og der er forhold som folk trives under, og forhold hvor de ikke gør. Vi er trods alt organiske væsner, og skolens kultur er absolut afgørende. Kultur er en organisk betegnelse, er det ikke?
(Applause ends) So I think we have to embrace a different metaphor. We have to recognize that it's a human system, and there are conditions under which people thrive, and conditions under which they don't. We are after all organic creatures, and the culture of the school is absolutely essential. Culture is an organic term, isn't it?
Ikke langt fra hvor jeg bor er et sted der hedder Death Valley. Death Valley er det varmeste, tørreste sted i Amerika, og der vokser ikke noget. Der vokser ikke noget der, fordi det ikke regner. Deraf, Death Valley. I vinteren 2004, regnede det i Death Valley. Der faldt 18 centimeter regn i løbet af kort tid. Og i foråret 2005, var der et fænomen. Hele gulvet i Death Valley var tæppebelagt med blomster et stykke tid. Det beviste dette: at Death Valley ikke er dødt. Det er latent. Lige under overfladen ligger der disse kim med muligheder der venter på de rigtige betingelser før de kommer ud, og med organiske systemer, hvis betingelserne er rette, er liv uundgåeligt. Det sker hele tiden. Ser man på et område, en skole, et distrikt, ændrer man betingelserne, giver man folk en anden fornemmelse for muligheder, et andet sæt forventninger, et større udvalg af muligheder, man værner om og værdsætter forholdene mellem undervisere og elever, man tilbyder folk valget at være kreative og at innovere indenfor det de gør, og skolerne der engang var berøvede vækkes til live.
Not far from where I live is a place called Death Valley. Death Valley is the hottest, driest place in America, and nothing grows there. Nothing grows there because it doesn't rain. Hence, Death Valley. In the winter of 2004, it rained in Death Valley. Seven inches of rain fell over a very short period. And in the spring of 2005, there was a phenomenon. The whole floor of Death Valley was carpeted in flowers for a while. What it proved is this: that Death Valley isn't dead. It's dormant. Right beneath the surface are these seeds of possibility waiting for the right conditions to come about, and with organic systems, if the conditions are right, life is inevitable. It happens all the time. You take an area, a school, a district, you change the conditions, give people a different sense of possibility, a different set of expectations, a broader range of opportunities, you cherish and value the relationships between teachers and learners, you offer people the discretion to be creative and to innovate in what they do, and schools that were once bereft spring to life.
Store ledere ved det. Den virkelige rolle af lederskab indenfor uddannelse -- og jeg mener det er sandt på nationalt niveau, på delstats niveau, på skoleniveau -- er ikke og bør ikke være at befale og styre. Den virkelige rolle i ledelse er at styre klimaet, og skabe et klima med muligheder. Og hvis man gør det, vil folk hæve sig og opnå ting som man absolut ikke havde forudset og ikke kunne have forventet.
Great leaders know that. The real role of leadership in education -- and I think it's true at the national level, the state level, at the school level -- is not and should not be command and control. The real role of leadership is climate control, creating a climate of possibility. And if you do that, people will rise to it and achieve things that you completely did not anticipate and couldn't have expected.
Der er et vidunderligt citat fra Benjamin Franklin. "Der er tre slags mennesker i verden: Dem der er urokkelige, folk der ikke forstår det, de vil ikke forstå det, de gør ikke noget ved det. Der er mennesker der er bevægelige, mennesker der ser behovet for forandring og er klar til at lytte til det. Og der er mennesker der flytter, mennesker der får ting til at ske." Og hvis vi kan tilskynde flere mennesker, vil det være en bevægelse. Og hvis den bevægelse er stærk nok, er det, i ordets bedste forstand, en revolution. Og det er det vi har brug for.
There's a wonderful quote from Benjamin Franklin. "There are three sorts of people in the world: Those who are immovable, people who don't get it, or don't want to do anything about it; there are people who are movable, people who see the need for change and are prepared to listen to it; and there are people who move, people who make things happen." And if we can encourage more people, that will be a movement. And if the movement is strong enough, that's, in the best sense of the word, a revolution. And that's what we need.
Mange tak. (Bifald) Mange tak. (Bifald)
Thank you very much. (Applause) Thank you very much.