Okay, det er fedt at være tilbage hos TED. Hvorfor fyrer jeg ikke bare løs med videoen?
Okay, it's great to be back at TED. Why don't I just start by firing away with the video?
(Musik)
(Music)
(Video) Mand: Okay, Briller (Eng.: Glass), optag en video.
(Video) Man: Okay, Glass, record a video.
Kvinde: Så sker det. Vi er på om to minutter.
Woman: This is it. We're on in two minutes.
Mand 2: Okay Briller, hæng ud med Flyveklubben.
Man 2: Okay Glass, hang out with The Flying Club.
Google "billeder af tigerhoveder". Hmm.
Man 3: Google "photos of tiger heads." Hmm.
Mand 4: Er du klar? Er du klar? (Bjæffer)
Man 4: You ready? You ready? (Barking)
Kvinde 2: Lige der. Okay, Briller, tag et billede.
Woman 2: Right there. Okay, Glass, take a picture.
(Barn jubler)
(Child shouting)
Mand 5: Kør!
Man 5: Go!
Mand 6: For h****de! Det er fedt.
Man 6: Holy [beep]! That is awesome.
Barn: Wow! Se slangen!
Child: Whoa! Look at that snake!
Kvinde 3: Okay, Briller, optag en video!
Woman 3: Okay, Glass, record a video!
Mand 7: Efter broen, første frakørsel.
Man 7: After this bridge, first exit.
Mand 8: Okay, A12, lige der!
Man 8: Okay, A12, right there!
(Bifald)
(Applause)
(Børn synger)
(Children singing)
Mand 9: Google, sig "lækkert" på thai.
Man 9: Google, say "delicious" in Thai.
Google Briller: อร่อย Mand 9: Mmm, อร่อย.
Google Glass: อร่อยMan 9: Mmm, อร่อย.
Kvinde 4: Google "gople".
Woman 4: Google "jellyfish."
(Musik)
(Music)
Mand 10: Det er smukt.
Man 10: It's beautiful.
(Bifald)
(Applause)
Sergey Brin: Undskyld, jeg fik lige en besked fra en nigeriansk prins. Han mangler hjælp til at skaffe 10 millioner dollars. Jeg kan godt lide at læse sådanne beskeder fordi det er sådan vores firma oprindeligt blev finansieret, og det går egentlig meget godt.
Sergey Brin: Oh, sorry, I just got this message from a Nigerian prince. He needs help getting 10 million dollars. I like to pay attention to these because that's how we originally funded the company, and it's gone pretty well.
Men helt seriøst, denne position, som I lige så mig i, hvor jeg kigger ned på min telefon, det er en af grundene bag projektet, Projekt Briller. Fordi vi stillede spørgsmålstegn ved, om dette er fremtiden for, hvordan man forbinder sig til de mennesker, man kender, hvordan man kan få information. Skal det være ved hele tiden at se ned? Det er visionen bag Briller, og det er grunden til, at vi har lavet denne formfaktor. Okay. Jeg vil ikke løbe igennem, hvordan det virker, men jeg vil fortælle jer lidt mere om, hvad motivationen bag det var. Ud over potentielt at isolere dig selv socialt, når du hele tiden kigger på din telefon, er dette virkeligt sådan, kroppen skal bruges? Du står bare der, og du rører bare ved dette uinteressante stykke glas. Du bevæger dig lidt frem og tilbage.
Though in all seriousness, this position that you just saw me in, looking down at my phone, that's one of the reasons behind this project, Project Glass. Because we ultimately questioned whether this is the ultimate future of how you want to connect to other people in your life, how you want to connect to information. Should it be by just walking around looking down? But that was the vision behind Glass, and that's why we've created this form factor. Okay. And I don't want to go through all the things it does and whatnot, but I want to tell you a little bit more about the motivation behind what led to it. In addition to potentially socially isolating yourself when you're out and about looking at your phone, it's kind of, is this what you're meant to do with your body? You're standing around there and you're just rubbing this featureless piece of glass. You're just kind of moving around.
Så da vi udviklede Briller, tænkte vi virkelig på, kan vi lave noget, hvor ens hænder ikke skal bruges? I så alle de ting, som folk gør i filmen bag mig. De havde alle sammen Briller på, og optagelserne kommer derfra.
So when we developed Glass, we thought really about, can we make something that frees your hands? You saw all of the things people are doing in the video back there. They were all wearing Glass, and that's how we got that footage.
Det skulle også være noget, som ikke påvirker synet. Derfor placerede vi displayet helt oppe i siden, ude af ens synsfelt, så det ikke ville være der, når man kigger, og det ville ikke være der, når man får øjenkontakt med folk.
And also you want something that frees your eyes. That's why we put the display up high, out of your line of sight, so it wouldn't be where you're looking and it wouldn't be where you're making eye contact with people.
Vi ville også befri ørerne, så lyden bliver faktisk ledt direkte ind til kraniet, det lyder måske lidt bizart i første omgang, men man vænner sig til det. Og ironisk nok, hvis man vil høre lyden bedre, så skal man bare holde sig for ørerne. Det virker forbavsende, men det er sådan, det virker.
And also we wanted to free up the ears, so the sound actually goes through, conducts straight to the bones in your cranium, which is a little bit freaky at first, but you get used to it. And ironically, if you want to hear it better, you actually just cover your ear, which is kind of surprising, but that's how it works.
Da vi startede Google for 15 år siden, var min vision, at folk ikke behøvede at lave en søgeforspørgsel. Informationen skulle bare komme til folk, når de behøvede det. Og det er nu 15 år senere, på en måde den første formfaktor, som jeg tror gør visionen mulig, når du er udenfor og på gaden og taler med folk osv.
My vision when we started Google 15 years ago was that eventually you wouldn't have to have a search query at all. You'd just have information come to you as you needed it. And this is now, 15 years later, sort of the first form factor that I think can deliver that vision when you're out and about on the street talking to people and so forth.
Dette projekt har kørt i lidt over to år. Vi har lært en hel masse. Det er meget vigtigt at gøre Briller behagelige at have på. Vores første prototyper var enorme. Det var ligesom mobiltelefoner sat fast på hovedet. Det var meget tungt og ukomfortabelt. Vi blev nødt til at holde det hemmeligt for vores industridesigner, indtil hun faktisk tog jobbet, og så løb hun næsten skrigende væk. Men vi er kommet langt.
This project has lasted now, been just over two years. We've learned an amazing amount. It's been really important to make it comfortable. So our first prototypes we built were huge. It was like cell phones strapped to your head. It was very heavy, pretty uncomfortable. We had to keep it secret from our industrial designer until she actually accepted the job, and then she almost ran away screaming. But we've come a long way.
Og den anden uforudsete overraskelse var kameraet. Vores oprindelige prototyper havde ikke kameraer, men det har været helt fantastisk at være i stand til at fange øjeblikke sammen med min familie, mine børn. Jeg ville aldrig have fundet et kamera frem, eller en telefon eller sådan noget, for at fange øjeblikket.
And the other really unexpected surprise was the camera. Our original prototypes didn't have cameras at all, but it's been really magical to be able to capture moments spent with my family, my kids. I just never would have dug out a camera or a phone or something else to take that moment.
Til sidst har jeg indset, mens jeg har eksperimenteret med brillerne, at jeg på en måde også har nervøse tics. Telefonen er - tjah, man skal kigge ned på den og alt muligt, men det er på en måde også en nervøs trækning. Ligesom, hvis jeg røg, ville jeg muligvis ryge i stedet. Jeg ville tænde en cigaret, det ville se sejere ud. Jeg ville... Men i dette tilfælde tager jeg telefonen op af lommen, og jeg sidder der og ser ud som om, jeg har noget meget vigtigt at se til. Men det åbnede virkeligt mine øjne for, hvor stor en del af mit liv, jeg bruger på at isolere mig selv ved hjælp af f.eks. email eller sociale medier eller sådan noget, selvom det egentlig ikke var... Det var egentlig ikke ret vigtigt alligevel. Og med Briller ved jeg, at jeg vil få bestemte beskeder, hvis de er meget vigtige, men jeg skal ikke tjekke dem hele tiden.
And lastly I've realized, in experimenting with this device, that I also kind of have a nervous tic. The cell phone is -- yeah, you have to look down on it and all that, but it's also kind of a nervous habit. Like if I smoked, I'd probably just smoke instead. I would just light up a cigarette. It would look cooler. You know, I'd be like -- But in this case, you know, I whip this out and I sit there and look as if I have something very important to do or attend to. But it really opened my eyes to how much of my life I spent just secluding away, be it email or social posts or whatnot, even though it wasn't really -- there's nothing really that important or that pressing. And with this, I know I will get certain messages if I really need them, but I don't have to be checking them all the time.
Ja, jeg har nydt at opleve verden mere, gøre flere af de vilde ting, som I så i videoen.
Yeah, I've really enjoyed actually exploring the world more, doing more of the crazy things like you saw in the video.
Mange tak skal I have.
Thank you all very much.
(Bifald)
(Applause)