Som en lille dreng, elskede jeg biler. Da jeg blev 18, mistede jeg min bedste ven i en bilulykke. Sådan der! Og da besluttede jeg, at jeg vil vi mit liv til, at redde en million mennesker om året. Det er ikke lykkedes endnu, så det her er bare en forløbsrapport, men jeg er her for, at fortælle jer lidt om selvkørende biler.
As a boy, I loved cars. When I turned 18, I lost my best friend to a car accident. Like this. And then I decided I'd dedicate my life to saving one million people every year. Now I haven't succeeded, so this is just a progress report, but I'm here to tell you a little bit about self-driving cars.
Jeg så det første koncept i DARPA Grand Challenges, hvor den Amerikanske Stat uddelte en pris til at bygge en selvkørende bil, der kunne navigere rundt i en ørken. Og på trods af, at der var hundrede hold der, blev bilerne ikke til noget. Så vi besluttede på Stanford, at bygge en anderledes selvkørende bil. Vi byggede hardwaren og softwaren. Vi fik den til at lære fra os og satte den fri i ørkenen. Og det ufattelige skete: det blev den første bil til at vende tilbage fra en DARPA Grand Challenge hvilket resulterede i at Stanford vandt 2 millioner dollars. Alligevel, har jeg stadig ikke reddet et eneste liv.
I saw the concept first in the DARPA Grand Challenges where the U.S. government issued a prize to build a self-driving car that could navigate a desert. And even though a hundred teams were there, these cars went nowhere. So we decided at Stanford to build a different self-driving car. We built the hardware and the software. We made it learn from us, and we set it free in the desert. And the unimaginable happened: it became the first car to ever return from a DARPA Grand Challenge, winning Stanford 2 million dollars. Yet I still hadn't saved a single life.
Siden da, har vores arbejde været fokuseret omkring at bygge kørende biler, som kan køre hvorsomhelst af dem selv; enhver gade i Californien. Vi har kørt 225.308 km. Vores biler har sensorer som gør, at de på magisk vis kan se, alt omkring dem og tage beslutninger om ethvert aspekt af kørsel. Det er den perfekte køremekanisme. Vi har kørt i byer, som her i San Francisco. Vi har kørt fra San Francisco til Los Angeles på Highway 1.
Since, our work has focused on building driving cars that can drive anywhere by themselves -- any street in California. We've driven 140,000 miles. Our cars have sensors by which they magically can see everything around them and make decisions about every aspect of driving. It's the perfect driving mechanism. We've driven in cities, like in San Francisco here. We've driven from San Francisco to Los Angeles on Highway 1.
Vi stødte på joggere, travle hovedveje, betalingsveje og dette uden en person i kabinen; bilen kører bare af sig selv. Faktisk, mens vi kørte 225.308 km. var der ingen der opdagede det. Bjergveje, dag og nat og endda krogede Lombard Street i San Francisco. [Latter] Nogle gange bliver vores biler så skøre, at de laver små strunts.
We've encountered joggers, busy highways, toll booths, and this is without a person in the loop; the car just drives itself. In fact, while we drove 140,000 miles, people didn't even notice. Mountain roads, day and night, and even crooked Lombard Street in San Francisco. (Laughter) Sometimes our cars get so crazy, they even do little stunts.
[Video] Mand: Åh, Gud! Hvad? Anden mand: den kører af sig selv.
(Video) Man: Oh, my God. What? Second Man: It's driving itself.
Sebastian Thrun: jeg kan ikke få min ven Harold tilbage i mit liv, men jeg kan gøre noget for alle de mennesker der døde. Vidste I, at færdselsuheld er den største dødsårsag blandt unge? Og er I klar over, at næsten alle af disse skyldes menneskelige fejl og ikke maskinelle fejl og derfor kan forhindres af maskiner?
Sebastian Thrun: Now I can't get my friend Harold back to life, but I can do something for all the people who died. Do you know that driving accidents are the number one cause of death for young people? And do you realize that almost all of those are due to human error and not machine error, and can therefore be prevented by machines?
Er I klar over, at vi kan ændre kapaciteten af hovedveje med to eller tre gange, hvis vi ikke er afhængige af menneskelig præcision til at blive i banen - forbedre kropsposition og derfor kører en smule tættere på lidt smallere baner og afskaffer trafikpropper på hovedveje? Er I klar over at I, TED-brugere, gennemsnitligt bruger 52 minutter om dagen i trafikken; spilder jeres tid på jeres daglige pendling? I kan genvinde denne tid. Dette er fire milliarder spildte timer i dette land alene. Og det er 9 milliarder spildte liter benzin.
Do you realize that we could change the capacity of highways by a factor of two or three if we didn't rely on human precision on staying in the lane -- improve body position and therefore drive a little bit closer together on a little bit narrower lanes, and do away with all traffic jams on highways? Do you realize that you, TED users, spend an average of 52 minutes per day in traffic, wasting your time on your daily commute? You could regain this time. This is four billion hours wasted in this country alone. And it's 2.4 billion gallons of gasoline wasted.
Se, jeg mener at der er en ny vision her; en ny teknologi, og jeg ser virkelig frem til en tid hvor generationer efter os, ser tilbage på os og taler om hvor latterligt det var, at mennesker kørte biler.
Now I think there's a vision here, a new technology, and I'm really looking forward to a time when generations after us look back at us and say how ridiculous it was that humans were driving cars.
Tak skal I have.
Thank you.
[Bifald]
(Applause)