Vi ser os omkring i medierne og når vi ser nyhederne fra Irak, Afghanistan, Sierra Leone, og konflikterne virker uforståelige for os. Og det var bestemt også sådan det så ud for mig da jeg startede dette projekt. Som en fysiker, tænkte jeg, hvis jeg får nogle data, burde jeg kunne forstå det. I ved, giv os et forsøg.
We look around the media, as we see on the news from Iraq, Afghanistan, Sierra Leone, and the conflict seems incomprehensible to us. And that's certainly how it seemed to me when I started this project. But as a physicist, I thought, well if you give me some data, I could maybe understand this. You know, give us a go.
Som en naiv New Zealænder tænkte jeg at jeg kunne spørge Pentagon. Kan I give mig nogle informationer? (Latter) Nej. Så jeg tænkte mig om. Og mens jeg så nyhederne en nat i Oxford. Og kiggede på de snakkende hoveder på min ynglingskanal. Og jeg så at her var informationer. Der er data i den nyhedsstrøm vi forbruger. Al den støj omkring os er faktisk information. Så hvad jeg begyndte at tænke på var, måske er den en slags open source efterretninger her. Hvis vi samlede nok af disse strømme af informationer sammen, kunne vi måske forstå krigen.
So as a naive New Zealander I thought, well I'll go to the Pentagon. Can you get me some information? (Laughter) No. So I had to think a little harder. And I was watching the news one night in Oxford. And I looked down at the chattering heads on my channel of choice. And I saw that there was information there. There was data within the streams of news that we consume. All this noise around us actually has information. So what I started thinking was, perhaps there is something like open source intelligence here. If we can get enough of these streams of information together, we can perhaps start to understand the war.
Så det var præcist hvad jeg gjorde. Vi samlede et hold, et tværfagligt hold af videnskabsfolk, af økonomer, matematikere. Vi samlede disse gutter og vi forsøgte at forstå og løse dette. Vi gjorde det i tre trin. Det første trin var at indsamle. Vi havde 130 forskellige kilder af information -- fra NGO rapporter til aviser til TV. Vi samlede disse rådata og filtrerede dem. Vi udledte nøgleinformationerne og byggede en database. Denne database indeholdt tidspunktet for angreb, lokaliteten, størrelsen og hvilke våben der blev brugt. Alt dette i den strøm af informationer vi forbruger daglig, vi skal bare vide hvordan vi skal trække dem ud. Og ligeså snart vi vidste det, kunne vi lave nogle smarte ting. Hvad hvis vi kiggede på fordelingen af angrebenes størrelse? Hvad vil det fortælle os?
So this is exactly what I did. We started bringing a team together, an interdisciplinary team of scientists, of economists, mathematicians. We brought these guys together and we started to try and solve this. We did it in three steps. The first step we did was to collect. We did 130 different sources of information -- from NGO reports to newspapers and cable news. We brought this raw data in and we filtered it. We extracted the key bits on information to build the database. That database contained the timing of attacks, the location, the size and the weapons used. It's all in the streams of information we consume daily, we just have to know how to pull it out. And once we had this we could start doing some cool stuff. What if we were to look at the distribution of the sizes of attacks? What would that tell us?
Så vi startede med dette. Og som I kan se her på den vandrette akse der har I antallet af mennesker dræbt i et angreb eller størrelsen af angrebet. Og på den lodrette akse har I antallet af angreb. Så vi plottede vores data her. Ser I en slags tilfældig fordeling -- måske 67 angreb, hvor en person er dræbt, eller 47 angreb hvor 7 personer bliver dræbt. Vi gjorde det samme for Irak. Og for Irak vidste vi ikke hvad vi ville finde. Det viste sig at det vi fandt var meget overaskende. I tager alle disse konflikter, alt kaos, alt støjen, og ud af dette kommer denne nøjagtige matematiske fordeling af hvordan angreb er ordnede i denne konflikt. Det blæste vores hjerne ud. Hvorfor skulle en konflikt som den i Irak have et så grundlæggende aftryk? Hvorfor skulle der være orden i krig? Vi forstod det virkeligt ikke. Vi tænkte at der måtte være noget specielt ved Irak. Så vi kiggede på nogle flere konflikter. Vi kiggede på Colombia, vi kiggede på Afghanistan, og vi kiggede på Senegal.
So we started doing this. And you can see here on the horizontal axis you've got the number of people killed in an attack or the size of the attack. And on the vertical axis you've got the number of attacks. So we plot data for sample on this. You see some sort of random distribution -- perhaps 67 attacks, one person was killed, or 47 attacks where seven people were killed. We did this exact same thing for Iraq. And we didn't know, for Iraq what we were going to find. It turns out what we found was pretty surprising. You take all of the conflict, all of the chaos, all of the noise, and out of that comes this precise mathematical distribution of the way attacks are ordered in this conflict. This blew our mind. Why should a conflict like Iraq have this as its fundamental signature? Why should there be order in war? We didn't really understand that. We thought maybe there is something special about Iraq. So we looked at a few more conflicts. We looked at Colombia, we looked at Afghanistan, and we looked at Senegal.
Og det samme mønster viste sig i hver konflikt. Det var ikke hvad vi forventede. Dette var forskellige krige, med forskellige religiøse fraktioner, forskellige politiske fraktioner, og forskellige socioøkonomiske problemer. Og stadigvæk var der et grundlæggende ens mønster under dem er det samme. Så vi kiggede lidt bredere. Vi så os om i verden efter nogle data vi kunne få fat på. Fra Peru til Indonesien, vi studerede disse mønstre igen. Og vi fandt ikke bare at fordelingerne disse lige linjer, men også hældningen af linjerne, de fordelte sig omkring denne værdi af alfa på 2,5. og vi kunne lave en ligning som kunne forudsige sandsynligheden af et angreb. Hvad vi siger her er at sandsynligheden for et angreb der dræber X antal mennesker i et land som Irak er lig med en konstant ganget med størrelsen af angrebet, opløftet med potensen af den negative værdi af alfa. Og den negative alfa er hældningen af den linje jeg viste jer før.
And the same pattern emerged in each conflict. This wasn't supposed to happen. These are different wars, with different religious factions, different political factions, and different socioeconomic problems. And yet the fundamental patterns underlying them are the same. So we went a little wider. We looked around the world at all the data we could get our hands on. From Peru to Indonesia, we studied this same pattern again. And we found that not only were the distributions these straight lines, but the slope of these lines, they clustered around this value of alpha equals 2.5. And we could generate an equation that could predict the likelihood of an attack. What we're saying here is the probability of an attack killing X number of people in a country like Iraq is equal to a constant, times the size of that attack, raised to the power of negative alpha. And negative alpha is the slope of that line I showed you before.
Og hvad så? Dette er data, statistik. Hvad fortæller det os om disse konflikter? Dette var en udfordring vi måtte imødegå som fysikere. Hvordan kunne vi forklare det? Og hvad vi fandt var at alfa, hvis vi tænker os om, er den organisatoriske struktur af oprøret. Alfa er fordelingen af størrelserne af disse angreb, hvilket er fordelingen af disse gruppers styrke til at udføre disse angreb. Så vi kiggede på en proces af gruppedynamik: sammenslutning og fragmentering grupper som forenes, grupper som splittes. Og vi begyndte at analysere det. Kan vi simulere det? Kan vi genskabe det mønster som vi ser på steder som Irak? Det viste sig at vi kunne gøre et hæderligt job. Vi kan køre disse simulationer Vi kan genskabe dem ved at bruge gruppedynamiske processer til at forklare de mønstre vi ser i alle disse konflikter rundt om i verden.
So what? This is data, statistics. What does it tell us about these conflicts? That was a challenge we had to face as physicists. How do we explain this? And what we really found was that alpha, if we think about it, is the organizational structure of the insurgency. Alpha is the distribution of the sizes of attacks, which is really the distribution of the group strength carrying out the attacks. So we look at a process of group dynamics: coalescence and fragmentation, groups coming together, groups breaking apart. And we start running the numbers on this. Can we simulate it? Can we create the kind of patterns that we're seeing in places like Iraq? Turns out we kind of do a reasonable job. We can run these simulations. We can recreate this using a process of group dynamics to explain the patterns that we see all around the conflicts around the world.
Så hvad foregår? Hvorfor skulle disse forskellige -- åbenlyse forskellige konflikter have det samme mønster? Nu tror jeg at hvad det foregår er at oprørstyrkerne, de udvikler sig over tid. De tilpasser sig. Og det viser sig at der er kun en løsning for at bekæmpe en meget stærkere fjende. Og hvis du ikke finder den løsning som oprørsstyrke, vil du ikke eksistere. Så enhver oprørsstyrke som er operativ, i enhver konflikt som er i gang, vil det se ud som dette. Og det er det vi tror som sker.
So what's going on? Why should these different -- seemingly different conflicts have the same patterns? Now what I believe is going on is that the insurgent forces, they evolve over time. They adapt. And it turns out there is only one solution to fight a much stronger enemy. And if you don't find that solution as an insurgent force, you don't exist. So every insurgent force that is ongoing, every conflict that is ongoing, it's going to look something like this. And that is what we think is happening.
For at tage det fra start, hvordan kan vi ændre dette? Hvordan kan vi slutte en krig som den i Irak? Hvordan ser det ud? Alfa er strukturen. Den er stabil omkring på 2,5. Det er hvordan krige ser ud når de fortsætter. Vi må ændre dette. Vi kan skubbe den op: Styrkerne bliver mere splittede, men der er flere af dem, men de er svagere. Eller vi kan skubbe den ned: De bliver mere robuste, men der er færre af grupper, og måske kan du sætte dig ned og forhandle med dem.
Taking it forward, how do we change it? How do we end a war like Iraq? What does it look like? Alpha is the structure. It's got a stable state at 2.5. This is what wars look like when they continue. We've got to change that. We can push it up: the forces become more fragmented; there is more of them, but they are weaker. Or we push it down: they're more robust; there is less groups; but perhaps you can sit and talk to them.
Så i den graf, som jeg vil vise jer nu. Ingen har set den før. Dette er bogstaveligt talt ting som vi har kommet frem til i denne uge. Vi ser en udvikling af alfa over tid. Vi ser den ved start. Og vi ser at den vokser til et stabilt leje som krige rundt omkring i verden ser ud. Og den bliver der gennem invasionen af Fallujah indtil Samarra bombningen i den irakiske valgkamp i 06. Og system bliver forstyrret. Den bevæger sig opad til et fragmenteret leje. Det er her troppeforøgelsen sker. Og afhængigt af hvem du spørger troppeforøgelsen skulle få den til at stige yderligere. Men det modsatte skete. Grupperne blev stærkere. De blev mere robuste. Så nu tror jeg at den vil forsætte med at gå nedad. Vi kan tale med dem. Vi kan få en løsning. Det modsatte skete. Den bevægede sig op igen. Grupperne blev mere fragmenterede. Og dette fortæller mig to ting. Enten er vi tilbage hvor vi startede og troppeforøgelsen havde ingen effekt eller endeligt blev grupperne så fragmenterede at vi kan begynde at tænke på at trække os ud. Jeg ved ikke hvad svaret er på det. Men jeg ved at vi skal kigge på strukturen af oprøret for at besvare spørgsmålet. Mange tak. (Bifald)
So this graph here, I'm going to show you now. No one has seen this before. This is literally stuff that we've come through last week. And we see the evolution of Alpha through time. We see it start. And we see it grow up to the stable state the wars around the world look like. And it stays there through the invasion of Fallujah until the Samarra bombings in the Iraqi elections of '06. And the system gets perturbed. It moves upwards to a fragmented state. This is when the surge happens. And depending on who you ask, the surge was supposed to push it up even further. The opposite happened. The groups became stronger. They became more robust. And so I'm thinking, right, great, it's going to keep going down. We can talk to them. We can get a solution. The opposite happened. It's moved up again. The groups are more fragmented. And this tells me one of two things. Either we're back where we started and the surge has had no effect; or finally the groups have been fragmented to the extent that we can start to think about maybe moving out. I don't know what the answer is to that. But I know that we should be looking at the structure of the insurgency to answer that question. Thank you. (Applause)