Jeg har tilbragt hele mit liv enten i skolebygningen, på vej til skolebygningen, eller med at tale om, hvad der sker i skolebygningen. Begge mine forældre var undervisere, min moderlige bedsteforældre var undervisere, og i de sidste 40 år har jeg gjort det samme. Så, det er unødigt at sige, at jeg i løbet af årene har fået chancen for at se på uddannelsesreformer fra mange sider. Nogle af de reformer har været gode. Nogle af dem har ikke været så gode. Og vi ved, hvorfor ungerne dropper ud. Vi ved, hvorfor ungerne ikke lærer noget. Det er enten fattigdom, dårligt fremmøde, negativ indflydelse fra jævnaldrende. Vi ved hvorfor. Men en af de ting, vi aldrig taler om, eller vi sjældent taler om, er værdien og vigtigheden ved menneskelige forbindelser, forhold.
I have spent my entire life either at the schoolhouse, on the way to the schoolhouse, or talking about what happens in the schoolhouse. (Laughter) Both my parents were educators, my maternal grandparents were educators, and for the past 40 years, I've done the same thing. And so, needless to say, over those years I've had a chance to look at education reform from a lot of perspectives. Some of those reforms have been good. Some of them have been not so good. And we know why kids drop out. We know why kids don't learn. It's either poverty, low attendance, negative peer influences... We know why. But one of the things that we never discuss or we rarely discuss is the value and importance of human connection. Relationships.
James Comer siger, at der ikke kan foregå nogen betydelig læring uden et betydeligt forhold. George Washington Carver siger, at al læring er at forstå forhold. Alle i dette lokale har været påvirket af en lærer eller en voksen. I flere år, har jeg set folk undervise. Jeg har set de bedste, og jeg har set nogle af de dårligste.
James Comer says that no significant learning can occur without a significant relationship. George Washington Carver says all learning is understanding relationships. Everyone in this room has been affected by a teacher or an adult. For years, I have watched people teach. I have looked at the best and I've looked at some of the worst.
En kollega sagde engang til mig, "De betaler mig ikke for at kunne lide børnene. De betaler mig for at undervise. Børnene burde lære det. Jeg burde undervise det. De burde lære det. Punktum."
A colleague said to me one time, "They don't pay me to like the kids. They pay me to teach a lesson. The kids should learn it. I should teach it, they should learn it, Case closed."
Jamen, sagde jeg til hende, "Du ved, unger lærer ikke fra mennesker, de ikke kan lide."
Well, I said to her, "You know, kids don't learn from people they don't like."
(Latter) (Bifald)
(Laughter)
(Applause)
Hun sagde, "Det er bare vrøvl."
She said, "That's just a bunch of hooey."
Og jeg sagde til hende, "Jamen, dine år bliver lange og anstrengende, min ven."
And I said to her, "Well, your year is going to be long and arduous, dear."
Det blev de selvfølgelig. Nogle mennesker, tror at man enten kan have det i sig at opbygge et forhold eller ej. Jeg mener, Stephen Covey havde den rigtige opfattelse. Han sagde, at man burde kaste et par simple ting ind i det, som at søge for at forstå i stedet for at blive forstået, simple ting som at undskylde. Har I nogensinde tænkt på det? Fortæl et barn, at man er ked af det, og de går i chok.
Needless to say, it was. Some people think that you can either have it in you to build a relationship, or you don't. I think Stephen Covey had the right idea. He said you ought to just throw in a few simple things, like seeking first to understand, as opposed to being understood. Simple things, like apologizing. You ever thought about that? Tell a kid you're sorry, they're in shock.
(Laughter)
Jeg underviste engang om forholdstal. Jeg er ikke særlig god til matematik, men jeg arbejdede på det. Og jeg kom tilbage og jeg kiggede på lærerudgaven.
I taught a lesson once on ratios. I'm not real good with math, but I was working on it. (Laughter)
Jeg havde undervist forkert hele semesteret. (Latter)
And I got back and looked at that teacher edition. I'd taught the whole lesson wrong.
(Laughter)
Jeg kom tilbage til klassen dagen efter, og jeg sagde, "Hør engang unger, jeg bliver nødt til at undskylde. Jeg har undervist hele lektionen forkert. Det er jeg virkelig ked af."
So I came back to class the next day and I said, "Look, guys, I need to apologize. I taught the whole lesson wrong. I'm so sorry."
De sagde, "Det er okay, Ms. Pierson. Du var så begejstret, at vi bare lod dig fortsætte." (Latter) (Bifald)
They said, "That's okay, Ms. Pierson. You were so excited, we just let you go." I have had classes that were so low,
Jeg har haft klasser, der var så lave, så akademisk mangelfulde, at jeg græd. Jeg undrede mig over, hvordan jeg skulle tage denne gruppe og på ni måneder tage dem fra, hvor de er, til hvor de skal være? Og det var svært. Det var utroligt hårdt. Hvordan øger jeg selvværdet hos et barn og hans akademiske bedrifter på samme tid?
so academically deficient, that I cried. I wondered, "How am I going to take this group, in nine months, from where they are to where they need to be? And it was difficult, it was awfully hard. How do I raise the self-esteem of a child and his academic achievement at the same time?
Der var et år, hvor jeg fik en lys ide. Jeg sagde til alle mine studerende, "I blev udvalgt til at være i min klasse, fordi jeg er den bedste lærer og I er de bedste elever, de satte os alle sammen, så vi kunne vise alle andre, hvordan man skal gøre det."
One year I came up with a bright idea. I told all my students, "You were chosen to be in my class because I am the best teacher and you are the best students, they put us all together so we could show everybody else how to do it."
En af eleverne sagde, "Er det rigtigt?" (Latter)
One of the students said, "Really?" (Laughter)
Jeg sagde, "Det er rigtigt. Vi skal vise de andre klasser, hvordan det skal gøres, så når vi går ned af gangen, vil folk lægge mærke til os, så I må ikke larme. I skal bare bryste jer."
I said, "Really. We have to show the other classes how to do it, so when we walk down the hall, people will notice us, so you can't make noise. You just have to strut."
Og jeg gav dem en talemåde de kunne bruge: "Jeg er noget. Jeg var noget, da jeg kom. Jeg vil være en bedre person, når jeg går. Jeg er magtfuld, og jeg er stærk. Jeg fortjener den uddannelse, jeg får her. Jeg skal gøre ting, imponere folk, og steder hen."
(Laughter) And I gave them a saying to say: "I am somebody. I was somebody when I came. I'll be a better somebody when I leave. I am powerful, and I am strong. I deserve the education that I get here. I have things to do, people to impress, and places to go."
Og de sagde, "Ja!"
And they said, "Yeah!"
(Laughter)
Siger man det længe nok, begynder det at blive en del af en.
You say it long enough, it starts to be a part of you.
Så -- (Bifald) Jeg gav en quiz, 20 spørgsmål. En elev kiksede 18. Jeg satte et "+2" på hans opgave og en stor smiley.
(Applause) I gave a quiz, 20 questions. A student missed 18. I put a "+2" on his paper and a big smiley face.
(Laughter)
Han sagde, "Ms. Pierson, er det et -3?"
He said, "Ms. Pierson, is this an F?"
Jeg sagde, "Ja."
I said, "Yes."
Han sagde, "Hvorfor satte du så en smiley på opgaven?"
(Laughter)
Jeg sagde, "Fordi det kører for dig.
He said, "Then why'd you put a smiley face?"
Du fik to rigtige. Du kiksede ikke dem alle."
I said, "Because you're on a roll. You got two right. You didn't miss them all."
Jeg sagde, "Og når vi ser på dette, vil du så ikke gøre det bedre?"
(Laughter) I said, "And when we review this, won't you do better?" He said, "Yes, ma'am, I can do better."
Han sagde, "Jo, frøken, jeg kan gøre det bedre."
You see, "-18" sucks all the life out of you.
Ser I, "-18" suger alt livet ud af en. "+2" sagde, "Jeg er ikke helt dårlig." (Latter) (Bifald)
"+2" said, "I ain't all bad."
I årevis så jeg på min mor, der tog sig tid i frikvarteret til at rette opgaver, tog på hjemmebesøg om eftermiddagen, købte kamme og børster og jordnøddesmør og kiks til at lægge i hendes skrivebordsskuffe til de børn, der skulle spise, og en karklud og noget sæbe til de børn, der ikke lugtede så godt. Ser I, det er svært at undervise børn, der stinker.
For years, I watched my mother take the time at recess to review, go on home visits in the afternoon, buy combs and brushes and peanut butter and crackers to put in her desk drawer for kids that needed to eat, and a washcloth and some soap for the kids who didn't smell so good. See, it's hard to teach kids who stink.
Og børn kan være ondskabsfulde. Så hun gemte de ting i hendes skrivebordsskuffe, og flere år senere, efter hun gik på pension, så jeg nogle af de samme børn komme igennem og sige til hende, "Ved du, Ms. Walker, du gjorde en forskel i mit liv. Du fik det til at fungere for mig. Du fik mig til at føle mig, som om jeg var noget, da jeg, på bunden, vidste, at jeg ikke var det. Og jeg ville have dig til at se, hvad jeg er blevet."
(Laughter) And kids can be cruel. And so she kept those things in her desk, and years later, after she retired, I watched some of those same kids come through and say to her, "You know, Ms. Walker, you made a difference in my life. You made it work for me. You made me feel like I was somebody, when I knew, at the bottom, I wasn't. And I want you to just see what I've become."
Og da min mor døde for to år siden som 92 årig, var der så mange tidligere elever ved hendes begravelse, at det gav mig tårer i øjnene, ikke fordi hun var væk, men fordi hun efterlod en arv om forhold, der aldrig kunne forsvinde.
And when my mama died two years ago at 92, there were so many former students at her funeral, it brought tears to my eyes, not because she was gone, but because she left a legacy of relationships that could never disappear.
Kan vi holde til at have flere forhold? Bestemt. Vil man holde af alle sine børn? Selvfølgelig ikke. Og man ved, at ens sejeste unger aldrig er væk. (Latter) Aldrig. Man holder ikke af dem alle,
Can we stand to have more relationships? Absolutely. Will you like all your children? Of course not. (Laughter) And you know your toughest kids are never absent. (Laughter)
og de seje møder op af en årsag. Det er forbindelsen. Det er forholdene. Og mens man ikke kan lide dem alle, er det afgørende, at de aldrig nogensinde må vide det. Så lærerne bliver fantastiske skuespillere og fantastiske skuespillerinder, og vi kommer på arbejde, selv når vi ikke har lyst til det, og vi hører på politik, der ikke giver mening, og vi underviser alligevel. Vi underviser alligevel, fordi det er det, vi gør.
Never. You won't like them all, and the tough ones show up for a reason. It's the connection. It's the relationships. So teachers become great actors and great actresses, and we come to work when we don't feel like it, and we're listening to policy that doesn't make sense, and we teach anyway. We teach anyway, because that's what we do.
At undervise og lære bør bringe glæde. Hvor magtfuld ville vores verden være, hvis vi havde unger, der ikke var bange for at tage chancer, der ikke var bange for at tænke, og som havde en forkæmper? Alle børn fortjener en forkæmper, en voksen, der aldrig opgiver dem, der forstår styrken ved forbindelser, og insisterer på, at de bliver det bedste, de overhovedet kan blive.
Teaching and learning should bring joy. How powerful would our world be if we had kids who were not afraid to take risks, who were not afraid to think, and who had a champion? Every child deserves a champion, an adult who will never give up on them, who understands the power of connection, and insists that they become the best that they can possibly be.
Er dette job hårdt? Det kan I bande på. Gud, det kan I bande på. Men det er ikke umuligt. Vi kan gøre dette. Vi er undervisere. Vi er født til at gøre en forskel.
Is this job tough? You betcha. Oh God, you betcha. But it is not impossible. We can do this. We're educators. We're born to make a difference.
Mange tak.
Thank you so much.
(Bifald)
(Applause)