Hvis nogen bad dig om tre ord som kunne opsummere dit omdømme, hvad ville du så sige? Hvordan ville andre beskrive din dømmekraft, din kundskab, din opførsel, i forskellige situationer? I dag vil jeg gennemgå med jer hvorfor svaret på det spørgsmål vil blive ekstremt vigtigt i en tidsalder hvor omdømme bliver din mest værdifulde valuta.
So if someone asked you for the three words that would sum up your reputation, what would you say? How would people describe your judgment, your knowledge, your behaviors, in different situations? Today I'd like to explore with you why the answer to this question will become profoundly important in an age where reputation will be your most valuable asset.
Jeg vil gerne begynde med at introducere jer for en hvis liv er blevet ændret af et marked som drives af omdømme. Sebastian Sandys har været en bed and breakfast-vært på Airbnb siden 2008. Jeg mødte ham fornylig og i løbet af flere kopper te, fortalte han mig hvordan det at have gæster fra hele verden har beriget hans liv. Over 50 mennesker har boet i vagthuset fra det 18. århundrede, hvor han bor med sin kat Squeak. Jeg nævner Squeak fordi Sebastians første gæst fik øje på en stor mus som løb over køkkengulvet, og hun lovede at hun ikke ville give ham en negativ rating på en betingelse: At han fik en kat. Så Sebastian købte Squeak for at beskytte sit omdømme.
I'd like to start by introducing you to someone whose life has been changed by a marketplace fueled by reputation. Sebastian Sandys has been a bed and breakfast host on Airbnb since 2008. I caught up with him recently, where, over the course of several cups of tea, he told me how hosting guests from all over the world has enriched his life. More than 50 people have come to stay in the 18th-century watchhouse he lives in with his cat, Squeak. Now, I mention Squeak because Sebastian's first guest happened to see a rather large mouse run across the kitchen, and she promised that she would refrain from leaving a bad review on one condition: he got a cat. And so Sebastian bought Squeak to protect his reputation.
Som mange af jer ved er Airbnb en borger-til-borger markedsplads, som matcher folk med plads at leje ud med folk som leder efter et sted at overnatte i over 192 lande. De steder som udlejes er, som man kunne forvente, ekstra værelser og ferieboliger, men en del af charmen er de unikke steder som nu er tilgængelige: huse i træer, tipier, flyhangarer, iglooer. Hvis du ikke synes om hotellet er der et slot længere ned ad gaden som du kan leje for 5000 dollar per nat. Det er et fantastisk eksempel på hvordan teknologi skaber et marked for ting som ikke tidligere har haft en markedsplads.
Now, as many of you know, Airbnb is a peer-to-peer marketplace that matches people who have space to rent with people who are looking for a place to stay in over 192 countries. The places being rented out are things that you might expect, like spare rooms and holiday homes, but part of the magic is the unique places that you can now access: treehouses, teepees, airplane hangars, igloos. If you don't like the hotel, there's a castle down the road that you can rent for 5,000 dollars a night. It's a fantastic example of how technology is creating a market for things that never had a marketplace before.
Lad mig vise disse heatmaps over Paris for at se hvor hurtigt det vokser. Dette billede er fra 2008. De lyserøde prikker er værtsejendomme. Selv for fire år siden var det at lade fremmede bo i dit hjem en tilsyneladende skør ide. Nu det samme billede i 2010. Og nu 2012. Der er en Airbnb-vært i næsten alle større gader i Paris. Det der sker her er at folk opdager teknologiens evne til at frigøre den ubrugte kapacitet og værdi i alle former for ejendom, fra kompetence til plads til materielle ejendele, på måder og på en skala som ikke var mulig tidligere. Det er en kultur som kaldes Collaborative Consumption ("kollektivt forbrug" eller "deleøkonomi") og ved hjælp af den, gøres folk som Sebastian til mikro-entrepenører. De får evnen til at tjene penge og spare penge på det de har i forvejen.
Now let me show you these heat maps of Paris to see how insanely fast it's growing. This image here is from 2008. The pink dots represent host properties. Even four years ago, letting strangers stay in your home seemed like a crazy idea. Now the same view in 2010. And now, 2012. There is an Airbnb host on almost every main street in Paris. Now, what's happening here is people are realizing the power of technology to unlock the idling capacity and value of all kinds of assets, from skills to spaces to material possessions, in ways and on a scale never possible before. It's an economy and culture called collaborative consumption, and, through it, people like Sebastian are becoming micro-entrepreneurs. They're empowered to make money and save money from their existing assets.
Men den virkelige magi og den hemmelige kilde til kollektivt forbrugs-markeder som Airbnb er ikke varerne eller pengene. Det er brugen af teknologi til at skabe tillid mellem fremmede. Denne side af Airbnb gik rent hjem hos Sebastian sidste sommer under London-urolighederne. Han vågnede ved 9-tiden og checkede email og så en bunke beskeder, allesammen spurgte om han havde det godt. Tidligere gæster fra hele verden havde set at urolighederne foregik nede i gaden og de ville høre om han havde brug for noget. Sebastian sagde faktisk til mig "Tretten tidligere gæster kontaktede mig før min egen mor ringede". (Latter)
But the real magic and the secret source behind collaborative consumption marketplaces like Airbnb isn't the inventory or the money. It's using the power of technology to build trust between strangers. This side of Airbnb really hit home to Sebastian last summer during the London riots. He woke up around 9, and he checked his email and he saw a bunch of messages all asking him if he was okay. Former guests from around the world had seen that the riots were happening just down the street, and wanted to check if he needed anything. Sebastian actually said to me, he said, "Thirteen former guests contacted me before my own mother rang." (Laughter)
Denne lille anekdote når hjertet af hvorfor kollektivt forbrug er min passion, og hvorfor jeg besluttede, da min bog var færdig, at prøve at sprede det til en global bevægelse. Fordi i grunden handler det om hjælp til selvhjælp. Folk gøres i stand til at skabe meningsfulde kontakter, kontakter som får os til at opdage en menneskelighed som vi mistede hen ad vejen, ved at deltage i markeder som Airbnb eller Kickstarter, eller Etsy, som bygger på personlige forbindelser i modsætning til tomme transaktioner.
Now, this little anecdote gets to the heart of why I'm really passionate about collaborative consumption, and why, after I finished my book, I decided I'm going to try and spread this into a global movement. Because at its core, it's about empowerment. It's about empowering people to make meaningful connections, connections that are enabling us to rediscover a humanness that we've lost somewhere along the way, by engaging in marketplaces like Airbnb, like Kickstarter, like Etsy, that are built on personal relationships versus empty transactions.
Det ironiske er at disse ideer faktisk fører os tilbage til gamle markedsprincipper og samarbejdende adfærd som er indbygget i os alle. De bliver bare genopfundet på måder som er relevante for Facebook-alderen. Vi ser bogstaveligt talt at vi har bundet verden sammen til at kunne dele, bytte, leje, eller handle alt muligt. Vi deler vores biler på WhipCar, vores cykler på Spinlister, vores kontorer på Loosecubes, vores haver på Landshare. Vi låner penge til og af fremmede på Zopa og Lending Club. Vi handler lektioner i alt fra sushi-madlavning til programmering på Skillshare, og vi deler selv vores kæledyr på DogVacay. Velkommen til den vidunderlige verden af kollektivt forbrug hvor "ønskes" og "haves" kan kobles sammen på mere demokratiske måder.
Now the irony is that these ideas are actually taking us back to old market principles and collaborative behaviors that are hard-wired in all of us. They're just being reinvented in ways that are relevant for the Facebook age. We're literally beginning to realize that we have wired our world to share, swap, rent, barter or trade just about anything. We're sharing our cars on WhipCar, our bikes on Spinlister, our offices on Loosecubes, our gardens on Landshare. We're lending and borrowing money from strangers on Zopa and Lending Club. We are trading lessons on everything from sushi-making to coding on Skillshare, and we're even sharing our pets on DogVacay. Now welcome to the wonderful world of collaborative consumption that's enabling us to match wants with haves in more democratic ways.
Kollektivt forbrug er begyndelsen på en ændring i måden vi tænker på udbud og efterspørgsel, men det er også en del af en massiv forandring af vores værdier, hvor i stedet for at overgå naboen i forbrug, er forbrug en måde at lære naboen at kende. Men den afgørende årsag til at det vokser så hurtigt nu er at hvert nyt teknologisk fremskridt forøger effektiviteten og den sociale lim af tillid som gør deling nemmere.
Now, collaborative consumption is creating the start of a transformation in the way we think about supply and demand, but it's also a part of a massive value shift underway, where instead of consuming to keep up with the Joneses, people are consuming to get to know the Joneses. But the key reason why it's taking off now so fast is because every new advancement of technology increases the efficiency and the social glue of trust to make sharing easier and easier.
Jeg har set på tusindvis af disse markedspladser, og tillid og effektivitet er altid de kritiske ingredienser. Lad mig give et eksempel. Her er 46-årige Chris Mok som sikkert har den bedste jobtitel som SuperRabbit (superkanin). For fire år siden mistede Chris sit job, desværre, som kunstindkøber hos Macy's, og som så mange andre, knoklede han med at finde et nyt i de dårlige tider. Så faldt han over en annonce om TaskRabbit.
Now, I've looked at thousands of these marketplaces, and trust and efficiency are always the critical ingredients. Let me give you an example. Meet 46-year-old Chris Mok, who has, I bet, the best job title here of SuperRabbit. Now, four years ago, Chris lost his job, unfortunately, as an art buyer at Macy's, and like so many people, he struggled to find a new one during the recession. And then he happened to stumble across a post about TaskRabbit.
Historien om TaskRabbit starter som så mange gode historier med en sød hund ved navn Kobe. Det der skete var at i februar 2008, ventede Leah og hendes mand på en taxi, som skulle køre dem ud på middag, da Kobe kom løbende hen til dem og savlede. De indså at de var løbet tør for hundemad. Kevin måtte aflyse taxien og trave gennem sneen. Senere på aftenen begyndte de to selverklærede teknonørder at snakke om hvor cool det ville være hvis der fandtes en slags eBay for ærinder. Seks måneder senere sagde Leah sit job op, og TaskRabbit var født. På det tidspunkt vidste hun ikke at hendes ide egentlig var noget større, som hun senere kaldte service-networking. Det handler i grunden om hvordan vi bruger vores online forbindelser til at få ting gjort i den virkelige verden.
Now, the story behind TaskRabbit starts like so many great stories with a very cute dog by the name of Kobe. Now what happened was, in February 2008, Leah and her husband were waiting for a cab to take them out for dinner, when Kobe came trotting up to them and he was salivating with saliva. They realized they'd run out of dog food. Kevin had to cancel the cab and trudge out in the snow. Now, later that evening, the two self-confessed tech geeks starting talking about how cool it would be if some kind of eBay for errands existed. Six months later, Leah quit her job, and TaskRabbit was born. At the time, she didn't realize that she was actually hitting on a bigger idea she later called service networking. It's essentially about how we use our online relationships to get things done in the real world.
Måden TaskRabbit virker på er at folk udliciterer opgaverne de vil have gjort, opgiver en pris som de vil betale, og så kan godkendte Rabbits byde på opgaven. Ja, der er faktisk en firetrins, grundig interviewproces designet for at finde folk som kan være gode personlige assistenter og luge de andre ud. Der er over 4000 Rabbits i USA og 5000 på venteliste.
Now the way TaskRabbit works is, people outsource the tasks that they want doing, name the price they're willing to pay, and then vetted Rabbits bid to run the errand. Yes, there's actually a four-stage, rigorous interview process that's designed to find the people that would make great personal assistants and weed out the dodgy Rabbits. Now, there's over 4,000 Rabbits across the United States and 5,000 more on the waiting list.
Opgaverne som annonceres er ting man ville forvente, som hjælp til husarbejdet eller handleture i supermarkedet. Jeg hørte faktisk forleden at 12500 tøjvaske er blevet vasket og lagt sammen via TaskRabbit. Men det bedste er at den mest hyppige opgave som postes over hundrede gange hver dag er noget mange af os har smertelige erfaringer med: Ja - at samle Ikea møbler. (Latter) (Applaus) Det er strålende. Det kan godt være vi ler, men Chris tjener faktisk op mod 5000 dollar om måneden på at løbe ærinder. Og 70% af denne nye arbejdsstyrke var tidligere arbejdsløs eller underbeskæftiget. Jeg synes TaskRabbit og andre eksempler på kollektivt forbrug er som limonade-boder på steroider. De er simpelthen strålende.
Now the tasks being posted are things that you might expect, like help with household chores or doing some supermarket runs. I actually learned the other day that 12 and a half thousand loads of laundry have been cleaned and folded through TaskRabbit. But I love that the number one task posted, over a hundred times a day, is something that many of us have felt the pain of doing: yes, assembling Ikea furniture. (Laughter) (Applause) It's brilliant. Now, we may laugh, but Chris here is actually making up to 5,000 dollars a month running errands around his life. And 70 percent of this new labor force were previously unemployed or underemployed. I think TaskRabbit and other examples of collaborative consumption are like lemonade stands on steroids. They're just brilliant.
Det er utroligt at tænke over, at i løbet af de sidste 20 år har vi udviklet os fra at stole på folk på nettet til udveksling af information til tillidsfuldt at give kreditkortoplysninger fra os, og nu er vi på vej ind i tredje bølge af tillid som forbinder pålidelige fremmede og skaber mange slags folkedrevne markedspladser. Jeg faldt faktisk over dette fascinerende studie fra Pew centeret i denne uge, som afslørede at en aktiv Facebookbruger er tre gange så tilbøjelig som en ikke-internetbruger til at stole på folk. Virtuel tillid vil ændre måden vi stoler på hinanden ansigt til ansigt.
Now, when you think about it, it's amazing, right, that over the past 20 years, we've evolved from trusting people online to share information to trusting to handing over our credit card information, and now we're entering the third trust wave: connecting trustworthy strangers to create all kinds of people-powered marketplaces. I actually came across this fascinating study by the Pew Center this week that revealed that an active Facebook user is three times as likely as a non-Internet user to believe that most people are trustworthy. Virtual trust will transform the way we trust one another face to face.
Med al min optimisme - og jeg er en optimist - har jeg også en sund forsigtighed, eller rettere et behov for at stille nogle vigtige komplekse spørgsmål. Hvordan sikrer man at vores digitale identiteter svarer til vores virkelige identiteter? Ønsker vi at de er ens? Hvordan kan vi på nettet efterligne den måde vi bygger tillid på ansigt til ansigt? Hvordan stopper vi folk som har opført sig dårligt i et forum, så de ikke gør det i andre sammenhænge? Ligesom firmaer bruger en eller anden kreditvurdering for at afgøre om du skal få et mobilabonnement, eller hvilken rente på banklånet, så behøver markeder med transaktioner mellem fremmede et værktøj som kan sige at Sebastian og Chris er okay, og dette værktøj er omdømme.
Now, with all of my optimism, and I am an optimist, comes a healthy dose of caution, or rather, an urgent need to address some pressing, complex questions. How to ensure our digital identities reflect our real world identities? Do we want them to be the same? How do we mimic the way trust is built face-to-face online? How do we stop people who've behaved badly in one community doing so under a different guise? In a similar way that companies often use some kind of credit rating to decide whether to give you a mobile plan, or the rate of a mortgage, marketplaces that depend on transactions between relative strangers need some kind of device to let you know that Sebastian and Chris are good eggs, and that device is reputation.
Omdømme er et mål for hvor meget tillid et lokalsamfund har til dig. Se for eksempel på Chris. Du kan se at over 200 personer har givet ham en gennemsnitlig rating på over 4,99 ud af 5. Der er 20 sider med anmeldelser af hans arbejde som beskriver ham som supervenlig og hurtig, og han har nået niveau 25, det højeste niveau, hvilket gør ham til SuperRabbit. Jeg elsker det ord, SuperRabbit (SuperKanin). Og interessant nok har Chris bemærket at da omdømmet voksede, så voksede også chancerne for at få opgaver og hvor meget han kunne tage for arbejdet. Med andre ord, for SuperRabbits har omdømmet en værdi i den virkelige verden.
Reputation is the measurement of how much a community trusts you. Let's just take a look at Chris. You can see that over 200 people have given him an average rating over 4.99 out of 5. There are over 20 pages of reviews of his work describing him as super-friendly and fast, and he's reached level 25, the highest level, making him a SuperRabbit. Now — (Laughter) -- I love that word, SuperRabbit. And interestingly, what Chris has noted is that as his reputation has gone up, so has his chances of winning a bid and how much he can charge. In other words, for SuperRabbits, reputation has a real world value.
Nu ved jeg hvad I måske tænker. Jamen, dette er ikke nyt. Bare tænk på powersælgere på eBay eller stjerne-ratings på Amazon. Forskellen idag er at ved hver handel vi gør, hver kommentar vi lægger, person vi flager, eller mærke vi gør os fortjent til, efterlader vi et omdømme-spor om hvor godt man kan stole på os eller ej. Og det er ikke bare bredden men volumenet af omdømmedata derude som er svimlende. Tænk bare på dette: Fem millioner nætter er booket på Airbnb bare i løbet af de sidste 6 måneder. 30 millioner kørsler er blevet delt på Carpooling.com. I år vil to milliarder dollars i lån blive givet gennem borger-til-borger låneplatforme. Dette bliver til millioner af omdømmedata om hvor godt eller dårligt vi opfører os.
Now, I know what you might be thinking. Well, this isn't anything new. Just think of power sellers on eBay or star ratings on Amazon. The difference today is that, with every trade we make, comment we leave, person we flag, badge we earn, we leave a reputation trail of how well we can and can't be trusted. And it's not just the breadth but the volume of reputation data out there that is staggering. Just consider this: Five million nights have been booked on Airbnb in the past six months alone. 30 million rides have been shared on Carpooling.com. This year, two billion dollars worth of loans will go through peer-to-peer lending platforms. This adds up to millions of pieces of reputation data on how well we behave or misbehave.
At opfange og korrelere disse spor af information som vi efterlader er en enorm udfordring, men det er en vi bliver sat til at løse. Sådan nogle som Sebastian har ret til at spørge, burde de ikke eje deres egne omdømmedata? Burde det omdømme som han personligt har investeret i at bygge op på Airbnb, ikke følge med ham fra et miljø til et andet? Det jeg prøver at sige er, hvis han f.eks. begynder at sælge brugte bøger på Amazon, skal han så starte forfra? Det er lidt ligesom da jeg flyttede fra New York til Sydney. Det var latterligt, jeg kunne ikke få mobilabonnement fordi min kredithistorie ikke flyttede med mig. Jeg var egentlig et spøgelse i systemet.
Now, capturing and correlating the trails of information that we leave in different places is a massive challenge, but one we're being asked to figure out. What the likes of Sebastian are starting to rightfully ask is, shouldn't they own their reputation data? Shouldn't the reputation that he's personally invested on building on Airbnb mean that it should travel with him from one community to another? What I mean by this is, say he started selling second-hand books on Amazon. Why should he have to start from scratch? It's a bit like when I moved from New York to Sydney. It was ridiculous. I couldn't get a mobile phone plan because my credit history didn't travel with me. I was essentially a ghost in the system.
Mit forslag er ikke at næste fase i omdømmeøkonomien går ud på at lægge mange ratings sammen til en tom værdi. Folks liv er for komplekse og hvem vil det? Det går heller ikke ud på at addere Tweets og likes og venner på en clout-agtig måde. Disse fyre måler indflydelse, ikke opførsel som indikerer om man kan stole på os.
Now I'm not suggesting that the next stage of the reputation economy is about adding up multiple ratings into some kind of empty score. People's lives are too complex, and who wants to do that? I also want to be clear that this isn't about adding up tweets and likes and friends in a Klout-like fashion. Those guys are measuring influence, not behaviors that indicate our trustworthiness.
Men det vigtigste vi må huske er at omdømme gælder i en kontekst. Bare fordi Sebastian er en god vært betyder det ikke han kan samle Ikeamøbler. Den store udfordring er at finde ud af hvilke data det giver mening at samle, fordi fremtiden vil drives frem af en smart samling af omdømme, ikke en enkel algoritme. Det er et spørgsmål om tid før vi kan gøre en Facebook- eller Googleagtig søgning og få et komplet billede af en persons opførsel i forskellige situationer gennem tiden. Jeg forestiller mig en informationsstrøm af hvem som har vist dig tillid, hvor, hvornår og hvorfor, din pålidelighed på TaskRabbit, din renlighed som gæst på Airbnb, den viden du viser frem på Quora, det hele samlet på et sted, og dette vil være synlig i et slags omdømme-panel som tegner et billede af din omdømmekapital.
But the most important thing that we have to keep in mind is that reputation is largely contextual. Just because Sebastian is a wonderful host does not mean that he can assemble Ikea furniture. The big challenge is figuring out what data makes sense to pull, because the future's going to be driven by a smart aggregation of reputation, not a single algorithm. It's only a matter of time before we'll be able to perform a Facebook- or Google-like search and see a complete picture of someone's behaviors in different contexts over time. I envision a realtime stream of who has trusted you, when, where and why, your reliability on TaskRabbit, your cleanliness as a guest on Airbnb, the knowledge that you display on Quora or Tripovo, they'll all live together in one place, and this will live in some kind of reputation dashboard that will paint a picture of your reputation capital.
Dette er et koncept jeg gør research på nu og skriver min næste bog om, og som jeg definerer som værdien af dit omdømme, dine intentioner, evner og værdier på tværs af miljøer og markeder. Dette er ikke en ny verden i det fjerne. Der er faktisk en bølge af iværksættere som Connect.Me og Legit og TrustCloud som prøver at finde måder at samle, overvåge og bruge dit omdømme på nettet.
Now this is a concept that I'm currently researching and writing my next book on, and currently define as the worth of your reputation, your intentions, capabilities and values across communities and marketplaces. This isn't some far-off frontier. There are actually a wave of startups like Connect.Me and Legit and TrustCloud that are figuring out how you can aggregate, monitor and use your online reputation.
Jeg kan godt se at dette lyder lidt Big Brother for nogle af jer, og ja, der er nogle store problemer omkring åbenhed og privatliv, men når det kommer til stykket, hvis vi får fat i vores personlige omdømme, så kan vi kontrollere det bedre og udvinde de store værdier som vil strømme fra det.
Now, I realize that this concept may sound a little Big Brother to some of you, and yes, there are some enormous transparency and privacy issues to solve, but ultimately, if we can collect our personal reputation, we can actually control it more, and extract the immense value that will flow from it.
Og i større grad end med vores kredithistorie, kan vi faktisk forme vores omdømme. Tænk bare på Sebastian og hvordan han købte en kat for at påvirke sit.
Also, more so than our credit history, we can actually shape our reputation. Just think of Sebastian and how he bought the cat to influence his.
Udover spørgsmål om privatliv, ser jeg på et andet interessant spørgsmål om hvordan vi hjælper digitale spøgelser, folk som af en eller anden grund ikke er aktive på nettet, men som er nogle af de mest pålidelige i verden? Hvordan tager vi deres bidrag til deres arbejde, deres lokalsamfund og deres familier, og konverterer denne værdi til omdømmekapital?
Now privacy issues aside, the other really interesting issue I'm looking at is how do we empower digital ghosts, people [who] for whatever reason, are not active online, but are some of the most trustworthy people in the world? How do we take their contributions to their jobs, their communities and their families, and convert that value into reputation capital?
På lang sigt kan omdømmekapital, når vi gør det ordentligt, skabe en massiv positiv omrokering af hvem der har magt, tillid og indflydelse. Den trecifrede score, din traditionelle kredithistorie, som kun 30% af os faktisk ved hvad er, vil ikke længere være den afgørende faktor for hvad ting koster, hvad vi har adgang til, og, i mange tilfælde, begrænse hvad vi kan gøre i verden. Faktisk er omdømme en valuta som jeg tror vil blive mere magtfuld end vores kredithistorie i det 21. århundrede. Omdømme vil være den valuta som siger at du kan stole på mig.
Ultimately, when we get it right, reputation capital could create a massive positive disruption in who has power, trust and influence. A three-digit score, your traditional credit history, that only 30 percent of us actually know what it is, will no longer be the determining factor in how much things cost, what we can access, and, in many instances, limit what we can do in the world. Indeed, reputation is a currency that I believe will become more powerful than our credit history in the 21st century. Reputation will be the currency that says that you can trust me.
Det interessante er: omdømme er det socioøkonomiske smøremiddel som får kollektivt forbrug til at virke og skalere, men kilderne til omdømmet og dets anvendelser går langt udover dette område i sig selv. Lad mig give et eksempel fra rekrutteringsverdenen, hvor omdømmedata vil få CVet til at ligne et fortidslevn.
Now the interesting thing is, reputation is the socioeconomic lubricant that makes collaborative consumption work and scale, but the sources it will be generated from, and its applications, are far bigger than this space alone. Let me give you one example from the world of recruiting, where reputation data will make the résumé seem like an archaic relic of the past.
For fire år siden besluttede teknologi-bloggerne og entrepenørerne Joel Spolsky og Jeff Atwood at starte noget kaldet Stack Overflow. Stack Overflow er en platform hvor erfarne programmører kan spørge andre gode programmører meget detaljerede spørgsmål om ting som bittesmå pixler og chrome udvidelser. Dette site får 4500 spørgsmål hver dag og 80% af disse modtager præcise svar. Brugere kan skabe sig et omdømme på mange måder, men enkelt sagt er det ved at overbevise de andre om at de ved hvad de snakker om.
Four years ago, tech bloggers and entrepreneurs Joel Spolsky and Jeff Atwood, decided to start something called Stack Overflow. Now, Stack Overflow is basically a platform where experienced programmers can ask other good programmers highly detailed technical questions on things like tiny pixels and chrome extensions. This site receives five and a half thousand questions a day, and 80 percent of these receive accurate answers. Now users earn reputation in a whole range of ways, but it's basically by convincing their peers they know what they're talking about.
Få måneder efter dette site startede, hørte grundlæggerne om noget interessant, men det overraskede dem ikke. Det de hørte var at brugere satte deres omdømme-score øverst på deres CV og at rekrutteringsfolk søgte på platformen for at finde folk med unikke talenter. Idag finder tusindvis af programmørere bedre jobs på denne måde, fordi Stack Overflow og dets omdømme-panel udgør et uvurderligt vindue ind til hvordan man virkeligt opfører sig og hvad andre tænker om en.
Now a few months after this site launched, the founders heard about something interesting, and it actually didn't surprise them. What they heard was that users were putting their reputation scores on the top of their résumés, and that recruiters were searching the platform to find people with unique talents. Now thousands of programmers today are finding better jobs this way, because Stack Overflow and the reputation dashboards provide a priceless window into how someone really behaves, and what their peers think of them.
Men det overordnede princip bagved Stack Overflow synes jeg er utrolig spændende. Folk opdager at det omdømme de skaber på et område har værdi udover de miljøer hvor det blev skabt. Det er meget interessant. Når du snakker med superbrugere, hvad enten det er SuperRabbits eller superfolk på Stack Overflow eller Uberhosts, så snakker de alle om hvordan det at have et godt omdømme frembringer en forståelse for egne evner. På Stack Overflow har alle lige muligheder, hvilket giver de rigtige talenter chancen for at nå toppen. På Airbnb bliver folk ofte vigtigere end deres rum. På TaskRabbit får folk kontrol over deres økonomiske aktivitet.
But the bigger principle of what's happening behind Stack Overflow, I think, is incredibly exciting. People are starting to realize that the reputation they generate in one place has value beyond the environments from which it was built. You know, it's very interesting. When you talk to super-users, whether that's SuperRabbits or super-people on Stack Overflow, or Uberhosts, they all talk about how having a high reputation unlocks a sense of their own power. On Stack Overflow, it creates a level playing field, enabling the people with the real talent to rise to the top. On Airbnb, the people often become more important than the spaces. On TaskRabbit, it gives people control of their economic activity.
Da jeg drak te med Sebastian fortalte han mig tilsidst om en regnvejrsdag hvor han ikke havde haft kunder i sin boghandel, da tænker han på alle de mennesker rundt om i verden som sagde noget dejligt om ham, og hvad det siger om ham som menneske. Han fylder 50 i år og er overbevist om at det store billedtæppe af omdømme han har vævet på Airbnb vil lede ham på vej mod noget interessant at bruge resten af livet til.
Now at the end of my tea with Sebastian, he told me how, on a bad, rainy day, when he hasn't had a customer in his bookstore, he thinks of all the people around the world who've said something wonderful about him, and what that says about him as a person. He's turning 50 this year, and he's convinced that the rich tapestry of reputation he's built on Airbnb will lead him to doing something interesting with the rest of his life.
Der er kun få vinduer i historien hvor der er en mulighed for at genopfinde dele af vores socioøkonomiske system. Vi lever i et af disse øjeblikke. Jeg tror vi er ved begyndelsen af en kollektiv revolution som vil være lige så betydningsfuld som den industrielle revolution. I det 20. århundrede gav opfindelsen af traditionel kredit en ændring af forbrugersystemet og på mange måder bestemte det hvem der havde adgang til hvad. I det 21. århundrede vil de nye tillidsnetværk og den omdømmekapital de genererer ændre måden vi opfatter rigdom, markeder, magt og personlig identitet på måder vi ikke kan forestille os. Mange tak. (Applaus) (Applaus)
You know, there are only a few windows in history where the opportunity exists to reinvent part of how our socioeconomic system works. We're living through one of those moments. I believe that we are at the start of a collaborative revolution that will be as significant as the Industrial Revolution. In the 20th century, the invention of traditional credit transformed our consumer system, and in many ways controlled who had access to what. In the 21st century, new trust networks, and the reputation capital they generate, will reinvent the way we think about wealth, markets, power and personal identity, in ways we can't yet even imagine. Thank you very much. (Applause) (Applause)