Som den øverstbefalende I Holland med tropper stationeret verden rundt er jeg virkelig stolt over at være her i dag. Når jeg ser udover denne TEDxAmsterdam forsamling ser jeg et meget specielt publikum. I er grunden til, at jeg sagde ja til invitationen til at tale her i dag.
As the highest military commander of the Netherlands, with troops stationed around the world, I'm really honored to be here today. When I look around this TEDxAmsterdam venue, I see a very special audience. You are the reason why I said yes to the invitation to come here today.
Når jeg ser rundt, Ser jeg mennesker som ønsker at gøre en indsats, jeg ser mennesker som ønsker at skabe en bedre verden, igennem banebrydende videnskabeligt arbejde igennem enestående kunstværker igennem det at skrive kritiske artikler eller inspirerende bøger, ved at grundlægge bæredygtige forretninger. Og i har alle valgt jeres egne instrumenter til at gennemføre missionen om at skabe en bedre verden. Nogle valgte at bruge mikroskopet som deres instrument. Andre valgte dans eller billedkunst eller at lave musik, som vi netop hørte. Nogle valgte fyldepennen. Andre arbejder igennem instrumentet penge.
When I look around, I see people who want to make a contribution. I see people who want to make a better world, by doing groundbreaking scientific work, by creating impressive works of art, by writing critical articles or inspiring books, by starting up sustainable businesses. And you all have chosen your own instruments to fulfill this mission of creating a better world. Some chose the microscope as their instrument. Others chose dancing or painting, or making music like we just heard. Some chose the pen. Others work through the instrument of money.
Mine damer og herrer Jeg valgte anderledes. Tak Mine damer og herrer (latter) (bifald) Jeg deler jeres mål. Jeg deler de mål som de forrige talere nævnte. Jeg valgte ikke at bruge fyldepennen, eller penslen - kameraet. Jeg valgte dette instrument. Jeg valgte våbnet.
Ladies and gentlemen, I made a different choice. Thanks. Ladies and gentlemen ... (Laughter) (Applause) I share your goals. I share the goals of the speakers you heard before. I did not choose to take up the pen, the brush, the camera. I chose this instrument. I chose the gun.
For jer, og som i allerede hørte, kan det at være så tæt på dette våben gøre jer dårligt tilpas. Det kan endda være skræmmende. Et ægte våben blot få meter væk. Lad os stoppe op et øjeblik og bemærke denne utilpashed. Jeg kunne endog høre den. Lad os være glade for det faktum at de fleste af jer antageligvis aldrig har været tæt på et våben. Det betyder at Holland er et fredeligt land. Holland er ikke i krig. Det betyder at soldater ikke behøver at patruljere vore gader. Våben er ikke en del af vores liv. I mange lande, forholder det sig ikke sådan. I mange lande, konfronteres mennesker med våben. De er undertrykkede. De er intimiderede - af krigersherrer, af terrorister, af kriminelle. Våben kan gøre stor skade. De er årsagen til megen ulyksagelighed.
For you, and you heard already, being so close to this gun may make you feel uneasy. It may even feel scary. A real gun at a few feet's distance. Let us stop for a moment and feel this uneasiness. You could even hear it. Let us cherish the fact that probably most of you have never been close to a gun. It means the Netherlands is a peaceful country. The Netherlands is not at war. It means soldiers are not needed to patrol our streets. Guns are not a part of our lives. In many countries, it is a different story. In many countries, people are confronted with guns. They are oppressed. They are intimidated -- by warlords, by terrorists, by criminals. Weapons can do a lot of harm. They are the cause of much distress.
Hvorfor står jeg så foran jer med dette våben? Hvorfor valgte jeg våbnet som mit instrument? I dag vil jeg fortælle jer hvorfor. I dag vil jer fortælle jer hvorfor jeg valgte våbenet for at skabe en bedre verden. Og jeg ville fortælle jer hvordan dette våben kan hjælpe.
Why then am I standing before you with this weapon? Why did I choose the gun as my instrument? Today I want to tell you why. Today I want to tell you why I chose the gun to create a better world. And I want to tell you how this gun can help.
Min historie begynder i byen Nijmegen i det østlige Holland, byen hvor jeg blev født. Min far var en hårdtarbejdende bager, men når han var færdig i bageriet, fortalte han ofte mine brøde og mig historier. Og for det meste, fortalte han den historie jeg nu vil fortælle jer. Historien om, hvad der skete da han blev kaldt ind som værnepligtig soldat i den Hollandske hær ved den anden verdenskrigs begyndelse. Nazisterne invaderede Holland. Deres grusomme planer var åbenlyse. De agtede at regere ved brug af undertrykkelse. Diplomatiet havde ikke kunnet stoppe tyskerne. Tilbage var kun volden. Det var den sidste mulighed. Min fars opgave var at levere den.
My story starts in the city of Nijmegen in the east of the Netherlands, the city where I was born. My father was a hardworking baker, but when he had finished work in the bakery, he often told me and my brother stories. And most of the time, he told me this story I'm going to share with you now. The story of what happened when he was a conscripted soldier in the Dutch armed forces at the beginning of the Second World War. The Nazis invaded the Netherlands. Their grim plans were evident. They meant to rule by means of repression. Diplomacy had failed to stop the Germans. Only brute force remained. It was our last resort. My father was there to provide it.
Som en bondesøn havde han kendskab til jagt, var min far en uovertruffen skytte. Når han sigtede, ramte han aldrig ved siden af. På dette afgørende tidspunkt i Hollands historie var min far stationeret ved bredden langs floden Waal nær byen Nijmegen. Han havde frit udsyn over de tyske soldater som kom for at besætte et frit land, hans land vores land. Han skød. Der skete intet. Så skød han igen. Ingen af de tyske soldater faldt til jorden. Min far var udstyret med et gammelt våben som ikke kunne nå til den modsatte flodbred. Hitler's tropper marcherede videre, og der var intet min far kunne gøre ved det. Indtil min fars dødsdag pinte det ham at han ikke kunne ramme. Han kunne have gjort noget. Men med et gammelt våben, kunne end ikke den bedste skytte i hæren have ramt målet. Så jeg tog denne historie til mig.
As the son of a farmer who knew how to hunt, my father was an excellent marksman. When he aimed, he never missed. At this decisive moment in Dutch history my father was positioned on the bank of the river Waal near the city of Nijmegen. He had a clear shot at the German soldiers who came to occupy a free country, his country, our country. He fired. Nothing happened. He fired again. No German soldier fell to the ground. My father had been given an old gun that could not even reach the opposite riverbank. Hitler's troops marched on, and there was nothing my father could do about it. Until the day my father died, he was frustrated about missing these shots. He could have done something. But with an old gun, not even the best marksman in the armed forces could have hit the mark. So this story stayed with me.
I gymnasiet, var jeg betaget af historierne om de allierede soldater - soldater, som forlod deres hjems sikkerhed og satte deres liv på spil for at befri et land og et folk som de ikke engang kendte. De befriede min fødeby. Det var da, at jeg besluttede, at gøre brug af våbenet - udaf respekt og taknemmelighed for de mænd og kvinder som kom for at befri os - fra bevidstheden om at kun våbnet, sommetider, kan modstå det onde, og forsvare det gode.
Then in high school, I was gripped by the stories of the Allied soldiers -- soldiers who left the safety of their own homes and risked their lives to liberate a country and a people that they didn't know. They liberated my birth town. It was then that I decided I would take up the gun -- out of respect and gratitude for those men and women who came to liberate us. From the awareness that sometimes only the gun can stand between good and evil.
Og det er derfor at jeg valgte våbnet - ikke for at skyde, ikke for at dræbe, ikke for at ødelægge, men for at stoppe de, der var ondskabelige, for at beskytte de udsatte, for at forsvare demokratiets værdier, for at forsvare den frihed vi har når vi i dag taler i Amsterdam om hvordan vi kan forbedre verden.
And that is why I took up the gun -- not to shoot, not to kill, not to destroy, but to stop those who would do evil, to protect the vulnerable, to defend democratic values, to stand up for the freedom we have to talk here today in Amsterdam about how we can make the world a better place.
Mine damer og herrer, Jeg er ikke her i dag for at fortælle jer om våbens storslåethed. Jeg bryder mig ikke om våben. Og når du selv har været under beskydning, går det endnu klarere op for én at våben ikke er et macho instrument man kan prale med. Jeg er her i dag for at fortælle jer at våbenbrug kan bruges til at skabe fred og stabilitet. Våbnet kan meget vel være et af de vigtigste instrumenter i forhold til stabilitets- og fredsskabelse som vi har i denne verden.
Ladies and gentlemen, I do not stand here today to tell you about the glory of weapons. I do not like guns. And once you have been under fire yourself, it brings home even more clearly that a gun is not some macho instrument to brag about. I stand here today to tell you about the use of the gun as an instrument of peace and stability. The gun may be one of the most important instruments of peace and stability that we have in this world.
Dette kan måske lyde modsigende i jeres ører. Men ikke nok med at jeg, med mine egne øjne, har set det under min udsendelse til Libanon, Sarajevo og andre steder som Hollands forsvarschef, det er også understøttet af kold, hård statistik. Volden er faldet drastisk over de sidste 500 år. På trods af billederne vi dagligt bliver vist i nyhederne, er krige udviklende lande imellem ikke længere hverdagskost. Drabsraten i Europa er faktor med en faktor 30 siden middelalderen. Og forekomster af borgerkrig og undertrykkelse har været faldende siden slutningen af den kolde krig. Statistikken viser at vi lever i en relativt fredsommelig era.
Now this may sound contradictory to you. But not only have I seen with my own eyes during my deployments in Lebanon, Sarajevo and as the Netherlands' Chief of Defence, this is also supported by cold, hard statistics. Violence has declined dramatically over the last 500 years. Despite the pictures we are shown daily in the news, wars between developed countries are no longer commonplace. The murder rate in Europe has dropped by a factor of 30 since the Middle Ages. And occurrences of civil war and repression have declined since the end of the Cold War. Statistics show that we are living in a relatively peaceful era.
Hvorfor? Hvorfor er volden faldende? Har menneskepsyken ændret sig? Vi talte jo om menneskepsyken her til morgen. Har vi lagt vores dyriske længsler efter hævn, efter voldelige ritualer, efter raseri fra os? Eller er der noget andet? I sin sidste bog, konkluderer Harvard professoren Steven Pinker - på linie med mange andre tænkere før ham - at en af de største årsager til at vores samfund er stadigt mindre voldelige er den konstitutionelle stats udbredelse og indførelsen af den storstilede statsmonoplisering af den legitimiserede brug af vold - legitimeseret igennem en demokratisk valgt regering, legitimiseret igennem offentlig kontrol og et uafhængigt retssystem. Med andre ord, et statsmonopol som har brugen af vold under kontrol.
Why? Why has violence decreased? Has the human mind changed? Well, we were talking about the human mind this morning. Did we simply lose our beastly impulses for revenge, for violent rituals, for pure rage? Or is there something else? In his latest book, Harvard professor Steven Pinker -- and many other thinkers before him -- concludes that one of the main drivers behind less violent societies is the spread of the constitutional state and the introduction, on a large scale, of the state monopoly on the legitimized use of violence -- legitimized by a democratically elected government, legitimized by checks and balances and an independent judicial system. In other words, a state monopoly that has the use of violence well under control.
Et sådant statsmonopol på vold er først og fremmest en tryghed. Det fjerner incitamenterne til et våbenskapløb imellem potentielt voldelige grupper i vore samfund. Dernæst, sikrer straffe som udligner fordele ved brug af vold en endnu bedre balance. At afstå fra vold bliver mere eftertragtet end at starte en krig Fredelig adfærd spreder sig som blomster på en mark. Det fordrer fred yderligere. Der hvor der ingen konflikt er, blomstrer handlen. Og handel er endnu et godt incitament mod brugen af vold. Igennem handlen opstår der afhængighed af hinanden og fordele for begge sider. Og når der er fordele for begge sider, står begge sider til at tabe mere end de ville vinde hvis de startede en krig. Krig er simpelthen ikke længere den bedste mulighed, og det forklarer hvorfor volden er faldet.
Such a state monopoly on violence, first of all, serves as a reassurance. It removes the incentive for an arms race between potentially hostile groups in our societies. Secondly, the presence of penalties that outweigh the benefits of using violence tips the balance even further. Abstaining from violence becomes more profitable than starting a war. Now nonviolence starts to work like a flywheel. It enhances peace even further. Where there is no conflict, trade flourishes. And trade is another important incentive against violence. With trade, there's mutual interdependency and mutual gain between parties. And when there is mutual gain, both sides stand to lose more than they would gain if they started a war. War is simply no longer the best option, and that is why violence has decreased.
Dette, mine damer og herrer, er rationalet bag eksistensgrundlaget for min hær. Hæren implementerede statsmonopolet på vold. Vi gør dette på en ligitim måde kun efter at demokraiet har bedt os om at gøre det. Det er denne ligitime, kontrollerede brug af våbnet som i høj grad har bidraget til statistikkerne omkring krig konflikt og vold verden rundt. Det er denne deltagelse i fredsbevarende missoner som har ført til løsningen på mange borgerkrige. Mine soldater bruger våbnet som et fredsinstrument.
This, ladies and gentlemen, is the rationale behind the existence of my armed forces. The armed forces implement the state monopoly on violence. We do this in a legitimized way only after our democracy has asked us to do so. It is this legitimate, controlled use of the gun that has contributed greatly to reducing the statistics of war, conflict and violence around the globe. It is this participation in peacekeeping missions that has led to the resolution of many civil wars. My soldiers use the gun as an instrument of peace.
Og dette er præcis grunden til at fejlslagne stater er så farlige. Fejlslagne stater har ikke en ligitim, demokratisk kontrolleret brug af vold. Fejlslagne stater kender ikke til våbnet som et freds- og stabilitetsskabe instrument. Dette er grunden til at fejlslagne stater kan føre en hel region henmod kaos og konflikt. Det er derfor at udbredelsen af den konstitutionelle stat er sådan et vigtigt aspekt af vores udenlandske missioner. Det er grunden til at vi forsøger at opbygge et retssytem i Afghanistan i øjeblikket. Det er grunden til at vi optræner politifolk dommere og offentlige anklagere verden over. Og det er grunden til - Og Holland er unik på dette punkt - at der, i den Hollandske grundlov, står at en af hovedformålene med vores hær er at opretholde og fremme retsstaten på internationalt plan.
And this is exactly why failed states are so dangerous. Failed states have no legitimized, democratically controlled use of force. Failed states do not know of the gun as an instrument of peace and stability. That is why failed states can drag down a whole region into chaos and conflict. That is why spreading the concept of the constitutional state is such an important aspect of our foreign missions. That is why we are trying to build a judicial system right now in Afghanistan. That is why we train police officers, we train judges, we train public prosecutors around the world. And that is why -- and in the Netherlands, we are very unique in that -- that is why the Dutch constitution states that one of the main tasks of the armed forces is to uphold and promote the international rule of law.
Mine damer og herrer, når vi ser på dette våben konfronteres vi med menneskelighedens mørke side. Hver dag håber jeg at politikere, diplomater og udviklingsarbejdere, formår at erstatte konflikt med fred og erstatte trusler med håb. Og en skønne dag håber jeg at hære kan afskaffes og at mennesker vil leve sammen uden vold og undertrykkelse. Men indtil den dag oprinder, bliver vi nødt til at få idealer og menneskelig ufuldkommenhed til at mødes et sted på midten. Indtil den dag kommer, står jeg bag min fars, - han som forsøgte at skyde Nazisterne - med et gammelt våben. Jeg står bag de mænd og kvinder som er villige til at gå i døden for at skabe en mindre voldelig verden for os alle. Jeg står bag denne soldat som delvist mistede hørelsen og pådrog sig permanente skader i benet, der blev ramt af en raket under en mission i Afghanistan.
Ladies and gentlemen, looking at this gun, we are confronted with the ugly side of the human mind. Every day I hope that politicians, diplomats, development workers can turn conflict into peace and threat into hope. And I hope that one day armies can be disbanded and humans will find a way of living together without violence and oppression. But until that day comes, we will have to make ideals and human failure meet somewhere in the middle. Until that day comes, I stand for my father who tried to shoot the Nazis with an old gun. I stand for my men and women who are prepared to risk their lives for a less violent world for all of us. I stand for this soldier who suffered partial hearing loss and sustained permanent injuries to her leg, when she was hit by a rocket on a mission in Afghanistan.
Mine damer og herrer, indtil den dag kommer hvor vi kan skaffe os af med våben, håber jeg at vi alle kan blive enige om at fred og stabilitet ikke kommer uden omkostninger. Det kræver hårdt abejde ofte også bag scenen. Det kræver godt udstyr og veluddannede, dedikerede soldater. Jeg håber at I vil støtte vores hærs bestræbelser på at uddanne soldater ligesom denne unge kaptajn og at give hende et godt våben istedet for dårlige, som det min far blev givet. Jeg håber at i vil støtte vores soldater når de er derude når de kommer hjem og når de er sårede og behøver vores omsorg. De sætter deres liv på spil for os, for jer og vi kan ikke svigte dem.
Ladies and gentlemen, until the day comes when we can do away with the gun, I hope we all agree that peace and stability do not come free of charge. It takes hard work, often behind the scenes. It takes good equipment and well-trained, dedicated soldiers. I hope you will support the efforts of our armed forces to train soldiers like this young captain and provide her with a good gun, instead of the bad gun my father was given. I hope you will support our soldiers when they are out there, when they come home and when they are injured and need our care. They put their lives on the line, for us, for you, and we cannot let them down.
Jeg håber at i vil respektere mine soldater denne soldat, med dette våben. Fordi hun ønsker en bedre verden. Fordi hun aktivt medvirker til at skabe en bedre verden nøjagtig ligesom alle os her i dag.
I hope you will respect my soldiers, this soldier with this gun. Because she wants a better world. Because she makes an active contribution to a better world, just like all of us here today.
Mange tak.
Thank you very much.
(bifald)
(Applause)