(Klapsalver)
(Applause)
(Video) Oplæser: Trusler, i kølvandet på Bin Ladens død, er toppet. Oplæser to: Hungersnød i Somalia. Oplæser tre: Politi preberspray. Oplæser fire: voldelige karteller. Oplæser fem: ligeglade krydstogtsselskaber. Oplæser seks: Samfundets forfald. Oplæser syv: 65 døde. Oplæser otte: Tsunami advarsel. Oplæser ni: cyber-angreb. Forskellige oplæsere: Krig mod stoffer. Masse øddelæggelse. Tornado. Recession. Betalingsstandsning. Dommedag. Egypten. Syrien. Krise. Død. Katastrofe. Åh gud.
(Video) Announcer: Threats, in the wake of Bin Laden's death, have spiked. Announcer Two: Famine in Somalia. Announcer Three: Police pepper spray. Announcer Four: Vicious cartels. Announcer Five: Caustic cruise lines. Announcer Six: Societal decay. Announcer Seven: 65 dead. Announcer Eight: Tsunami warning. Announcer Nine: Cyberattacks. Multiple Announcers: Drug war. Mass destruction. Tornado. Recession. Default. Doomsday. Egypt. Syria. Crisis. Death. Disaster. Oh, my God.
Peter Diamandis: Dette er kun nogle få af de klip som jeg har samlet i løbet af de sidste seks måneder- Det kunne nemt have været de sidste seks dage eller de sidste seks år. Pointen er, at nyhedsmedierne fortrinsvis giver os negative historier fordi det er dét vores hjerner lægger mærke til. Og det er der en rigtig god grund til. Hvert sekund af hver dag, får vores sanser alt for meget information til at vi overhovedet kan bearbejde det i vores hjerner.
Peter Diamandis: So those are just a few of the clips I collected over the last six months -- could have easily been the last six days or the last six years. The point is that the news media preferentially feeds us negative stories because that's what our minds pay attention to. And there's a very good reason for that. Every second of every day, our senses bring in way too much data than we can possibly process in our brains.
Og fordi der ikke er noget vigtigere for os end overlevelse, så er det første stop for al den information en lille ældgammel del af temporallappen som bliver kaldet Amygdalaen. Amygdalaen er vores tidlig varsling detektor, vores fare detektor. Den sortere og går al informationen igennem for at lede efter alt det i vores miljø der måtte kunne skade os. Så hvis man tager et dusin nyhedshistorier, så vil vi fortrinsvis lægge mærke til de negative nyheder. Et gammelt avis ordsprog siger, "'hvis der er nogen som lider, så skaber det forsider," er meget sandt. Så når man kigger på alle vores digitale enheder som bringer os alle de negative nyheder syv dage om ugen, 24 timer i døgnet, så er det ikke utroligt at vi er pessimistiske. Det er ikke uforståeligt at folk tænker at verden bliver værre.
And because nothing is more important to us than survival, the first stop of all of that data is an ancient sliver of the temporal lobe called the amygdala. Now the amygdala is our early warning detector, our danger detector. It sorts and scours through all of the information looking for anything in the environment that might harm us. So given a dozen news stories, we will preferentially look at the negative news. And that old newspaper saying, "If it bleeds it leads," is very true. So given all of our digital devices that are bringing all the negative news to us seven days a week, 24 hours a day, it's no wonder that we're pessimistic. It's no wonder that people think that the world is getting worse.
Men måske er det ikke tilfældet. Måske er det i stedet, forvridninger som bliver bragt til os af hvad der i virkeligheden sker. Måske er det utrolige fremskridt vi har nået i løbet af det sidste århundrede af en masse forskellige kræfter rent faktisk er i gang med at accelerere til et punkt at vi løbet af de næste tre årtier har potentiale til at skabe en verden af overflod. Nu siger jeg ikke at vi ikke har vores sæt af problemer - Klimaforandringer, artsudryddelse, vand og energi mangler -- det har vi helt sikkert. Og som mennesker er vi meget bedre til at se problemerne meget langt ind i fremtiden, Men i sidste ende klarer vi dem.
But perhaps that's not the case. Perhaps instead, it's the distortions brought to us of what's really going on. Perhaps the tremendous progress we've made over the last century by a series of forces are, in fact, accelerating to a point that we have the potential in the next three decades to create a world of abundance. Now I'm not saying we don't have our set of problems -- climate crisis, species extinction, water and energy shortage -- we surely do. And as humans, we are far better at seeing the problems way in advance, but ultimately we knock them down.
Så lad os tage et kig på hvordan det sidste århundrede har været til at se hvor vi er på vej hen. Over de sidste hundrede år, er den almindelige menneskelige levealder mere end fordoblet, gennemsnitlige per capita indkomst justeret for inflation rundt omkring i verden er tredoblet. børnedødeligheden er faldet med en faktor af 10. Regn det sammen prisen på mad, elektricitet, transport, kommunikation er faldet med 10 til 1,000 gange end den var før. Steve Pinker har vist os at vi rent faktisk lever i den mest fredelige tid nogensinde i menneskets historie. Charles Kenny har vist at global læsefærdigheder er gået fra 25 procent til over 80 procent i løbet af de sidste 130 år. Vi lever virkelig i en ekstraordinær tidsalder. Og mange mennesker glemmer det.
So let's look at what this last century has been to see where we're going. Over the last hundred years, the average human lifespan has more than doubled, average per capita income adjusted for inflation around the world has tripled. Childhood mortality has come down a factor of 10. Add to that the cost of food, electricity, transportation, communication have dropped 10 to 1,000-fold. Steve Pinker has showed us that, in fact, we're living during the most peaceful time ever in human history. And Charles Kenny that global literacy has gone from 25 percent to over 80 percent in the last 130 years. We truly are living in an extraordinary time. And many people forget this.
Vi sætter vores forventninger højere og højere. Rent faktisk, så omdefinerer vi hvad fattigdom betyder. Tænk på dette, I Amerika i dag, så har størstedelen af folk under fattigdomsgrænsen stadig elektricitet, vand, toiletter, køleskabe, TV, mobiltelefoner, air condition og biler. De rigeste røver baroner i det sidste århundrede, kejserne på denne planet, kunne kun aldrig have drømt om en sådan luksus.
And we keep setting our expectations higher and higher. In fact, we redefine what poverty means. Think of this, in America today, the majority of people under the poverty line still have electricity, water, toilets, refrigerators, television, mobile phones, air conditioning and cars. The wealthiest robber barons of the last century, the emperors on this planet, could have never dreamed of such luxuries.
Det der understøtter dette er teknologi, og på det sidste, eksponentielt voksende teknologier. Min gode ven Ray Kurzweil viste at ethvert redskab som bliver en informationsteknologi hopper på denne kurve, Moores Lov, og oplever pris/performance fordobling hvert 12. til 24. måned. Det er derfor mobiltelefonen i din lomme bogstavligt er en million gange billigere og et tusinde gange hurtigere end en supercomputer fra 70'erne. Kig på denne kurve. Dette er Moores Lov over de sidste hundrede år. Jeg vil gerne have jer til at ligge mærke til to ting på denne kurve. et er, hvor jævn den er gennem både gode og dårlige tider, igennem krigs- og fredstid, recession, depression og boom tider. Det er et resultat af hurtigere computere som bliver brugt til at bygge hurtigere computere. Det stopper ikke engang for vores største problemstillinger Også selvom det er plottet på en logaritmisk kurve på venstre side så bøjer den opad. Den hastighed hvormed teknologi bliver hurtigere bliver også selv hurtigere.
Underpinning much of this is technology, and of late, exponentially growing technologies. My good friend Ray Kurzweil showed that any tool that becomes an information technology jumps on this curve, on Moore's Law, and experiences price performance doubling every 12 to 24 months. That's why the cellphone in your pocket is literally a million times cheaper and a thousand times faster than a supercomputer of the '70s. Now look at this curve. This is Moore's Law over the last hundred years. I want you to notice two things from this curve. Number one, how smooth it is -- through good time and bad time, war time and peace time, recession, depression and boom time. This is the result of faster computers being used to build faster computers. It doesn't slow for any of our grand challenges. And also, even though it's plotted on a log curve on the left, it's curving upwards. The rate at which the technology is getting faster is itself getting faster.
Og på denne kurve, ridende på Moores Lov, er et sæt ektraordinære kraftfulde teknologier som er til rådighed for os. Sky computing hvad mine venner fra Autodesk kalder uendelige computering; sensorer og netværker, robotteknologier 3D printere, hvilket er muligheden for at demokratisere og distribuere personaliseret produktion over hele verden; Syntetisk biologi; brændstoffer, vacciner og mad; digital medicin; Nanomaterialer og Kunstig Intelligens Jeg mener, hvor mange af jer så da vinderen af Jeopardy var IBM's Watson? Jeg mener, det var virkelig episk. Rent faktisk, så gik jeg kiggede jeg på overskrifter hvor jeg ledte efter den bedste jeg kunne finde. Og jeg elsker virkelig denne: "Watson udraderer menneskelige modstandere." Jeopardy er ikke et let spil. Det er en nuance af det menneskelige sprog. Og forstil jer, hvis i kan, Kunstige intelligenser som den i "skyen" til rådighed for alle med en mobiltelefon.
And on this curve, riding on Moore's Law, are a set of extraordinarily powerful technologies available to all of us. Cloud computing, what my friends at Autodesk call infinite computing; sensors and networks; robotics; 3D printing, which is the ability to democratize and distribute personalized production around the planet; synthetic biology; fuels, vaccines and foods; digital medicine; nanomaterials; and A.I. I mean, how many of you saw the winning of Jeopardy by IBM's Watson? I mean, that was epic. In fact, I scoured the headlines looking for the best headline in a newspaper I could. And I love this: "Watson Vanquishes Human Opponents." Jeopardy's not an easy game. It's about the nuance of human language. And imagine if you would A.I.'s like this on the cloud available to every person with a cellphone.
For fire år siden her på TED, Startede Ray Kurzweil og jeg et nyt universitet som hedder Singularity Universitetet. Vi lærer vores studerende alle disse teknologier og hvordan de helt præcist kan blive brugt til at løse menneskets store udfordringer. Hvert år spørge vi dem til at starte et firma, et produkt eller en service som positivt kan få indflydelse på en millard menneskers liv inden for et årti. Tænk på det, at rent faktisk, så er der bogstavlig talt, en gruppe studerende der kan røre en millard menneskers liv i dag. For 30 år siden ville det have lydt latterligt. I dag kan vi pege på en række firmaer der har gjort netop dette.
Four years ago here at TED, Ray Kurzweil and I started a new university called Singularity University. And we teach our students all of these technologies, and particularly how they can be used to solve humanity's grand challenges. And every year we ask them to start a company or a product or a service that can affect positively the lives of a billion people within a decade. Think about that, the fact that, literally, a group of students can touch the lives of a billion people today. 30 years ago that would have sounded ludicrous. Today we can point at dozens of companies that have done just that.
Når jeg tænker på at skabe overflod, så er det ikke for at skabe et liv af luksus for alle på planeten; det er om at skabe et liv med muligheder. Det om at tage det der er lidt af og skabe en overflod af det. Ser i, knaphed er kontekstuel, og teknologi er en resource-befriende kræft. Lad mig give jer et eksempel.
When I think about creating abundance, it's not about creating a life of luxury for everybody on this planet; it's about creating a life of possibility. It is about taking that which was scarce and making it abundant. You see, scarcity is contextual, and technology is a resource-liberating force. Let me give you an example.
Der er denne historie om Napoleon III i midten af 1800-tallet. Han er fyren til venstre. Han inviterede kongen af Siam over til middag. Alle Napoleons tropper blev bespist af sølv bestik, Napoleon selv, af guld bestik. Men kongen af Siam, han blev bespist med aluminum bestik. Ser I, aluminum var det mest værdifulde metal på jorden, mere værd end guld og platinum. Det er grunden til at toppen af Washington Monumentet er lavet af aluminum. Ser I, selv om aluminum er 8,3 procent af Jordens masse, så kommer det ikke som et rent metal. Det hele er bundet af oxygen og selikater. Men så kom elektrolyse-teknologien på banen og det gjorde bogstaveligt talt aluminum så billigt at vi bruger det med en smid-det-væk mentalitet.
So this is a story of Napoleon III in the mid-1800s. He's the dude on the left. He invited over to dinner the king of Siam. All of Napoleon's troops were fed with silver utensils, Napoleon himself with gold utensils. But the King of Siam, he was fed with aluminum utensils. You see, aluminum was the most valuable metal on the planet, worth more than gold and platinum. It's the reason that the tip of the Washington Monument is made of aluminum. You see, even though aluminum is 8.3 percent of the Earth by mass, it doesn't come as a pure metal. It's all bound by oxygen and silicates. But then the technology of electrolysis came along and literally made aluminum so cheap that we use it with throw-away mentality.
Så lad os prøve at projectere denne analogi fremadrettet. Vi tænker på energi knaphed. Mine damer og herrer, vi er på en planet som bliver badet med 5,000 gange mere energi end vi bruger på et år. 16 terawatt af energi rammer Jordens overfalde hvert 88. minut. Det er ikke om knaphed, det er omkring tilgængelighed. Og her er der nogle gode nyheder. For første gang nogensinde, dette år er prisen for sol-genererede elektricitet 50 procent af det som diesel-generet elektricitet i Indien koster - 8,8 rupees mod 17 rupees. Prisen på solenergi er faldet 50 procent sidste år. sidste måned kom MIT ud med en undersøgelse som viste at mod slutningen af dette årti, i solrige dele af USA, vil sol elektricitet koste seks cent per kilowatt time i stedet for 15 cent. som et landsgennemsnit.
So let's project this analogy going forward. We think about energy scarcity. Ladies and gentlemen, we are on a planet that is bathed with 5,000 times more energy than we use in a year. 16 terawatts of energy hits the Earth's surface every 88 minutes. It's not about being scarce, it's about accessibility. And there's good news here. For the first time, this year the cost of solar-generated electricity is 50 percent that of diesel-generated electricity in India -- 8.8 rupees versus 17 rupees. The cost of solar dropped 50 percent last year. Last month, MIT put out a study showing that by the end of this decade, in the sunny parts of the United States, solar electricity will be six cents a kilowatt hour compared to 15 cents as a national average.
Og hvis vi har en overflod af energi, så har vi også en overflod af vand. Lige nu snakker man om vandkrige. Husker i da Carlsagan vendte Voyager sonden tilbage mod Jorden, i 1990 lige efter den havde passeret Saturn? Han tog et berømt billede. Hvad blev det kaldt? "En Bleg Blå Prik." Fordi vi lever på en vand planet. Vi lever på en planet hvor 70 procent er dækket af vand. ja, 97,5 procent er saltvand, to procent er is, og vi kæmper over den sidste halve procent af vand på denne planet, men selv her er der håb. Og der er en teknologi på vej online ikke om 10 eller 20 år fra nu, men lige nu. Der er nanotekologi på vej, nanomaterialer.
And if we have abundant energy, we also have abundant water. Now we talk about water wars. Do you remember when Carl Sagan turned the Voyager spacecraft back towards the Earth, in 1990 after it just passed Saturn? He took a famous photo. What was it called? "A Pale Blue Dot." Because we live on a water planet. We live on a planet 70 percent covered by water. Yes, 97.5 percent is saltwater, two percent is ice, and we fight over a half a percent of the water on this planet, but here too there is hope. And there is technology coming online, not 10, 20 years from now, right now. There's nanotechnology coming on, nanomaterials.
Og den samtale jeg havde med Dean Kaman i morges, en af de store gør-det-selv innovatøre, vil jeg gerne dele med jer - han gav mig lov til at gøre det - hans teknologi bliver kaldt Slingshot som mange af jer har hørt om, det er på størrelse med et mindre kollegie køleskab. Det er muligt at producere tusinde liter af rent drikkevand om dagen ud fra hvilken som helst kilde - Saltvand, forurenet vand, latrine - for mindre end to cent per liter. Formanden for Coca-Cola er lige gået med til at lave en stor test med hundrede af enheder som denne i udviklingslande. Og hvis det viser sig at virke, hvilket jeg har den største grund til at tro, så vil Coca-Cola implementere den globalt i 206 lande rundt omkring i verden. Det er denne slags innovation, hjulpet på vej af den teknologi der eksisterer i dag.
And the conversation I had with Dean Kamen this morning, one of the great DIY innovators, I'd like to share with you -- he gave me permission to do so -- his technology called Slingshot that many of you may have heard of, it is the size of a small dorm room refrigerator. It's able to generate a thousand liters of clean drinking water a day out of any source -- saltwater, polluted water, latrine -- at less than two cents a liter. The chairman of Coca-Cola has just agreed to do a major test of hundreds of units of this in the developing world. And if that pans out, which I have every confidence it will, Coca-Cola will deploy this globally to 206 countries around the planet. This is the kind of innovation, empowered by this technology, that exists today.
Vi har set det med mobiltelefonen. Du godeste, vi rammer snart 70 procent dækningsgrad af mobiltelefoner i udviklingslandene mod slutningen af 2013. Tænk på det, at en Masai kriger med en mobiltelefon i midten af Kenya har bedre mobil kommunikation end Præsident Reagan havde for 25 år siden. Og hvis de på google med en smartphone så har de mere viden og information tilrådighed end Præsident Clinton havde for 15 år siden. De lever i en verden af informations- og kommunikation overflod som ingen nogensinde kunne have forudsagt. Bedre end det, de ting som du og jeg har brugt ti til hundrede af dollars på - GPS, HD video og billeder, biblioteker af bøger og musik, medicinal diagnosticering teknologi - er nu ved at dematerialisere og devaluere ind i din mobiltelefon.
And we've seen this in cellphones. My goodness, we're going to hit 70 percent penetration of cellphones in the developing world by the end of 2013. Think about it, that a Masai warrior on a cellphone in the middle of Kenya has better mobile comm than President Reagan did 25 years ago. And if they're on a smartphone on Google, they've got access to more knowledge and information than President Clinton did 15 years ago. They're living in a world of information and communication abundance that no one could have ever predicted. Better than that, the things that you and I spent tens and hundreds of thousands of dollars for -- GPS, HD video and still images, libraries of books and music, medical diagnostic technology -- are now literally dematerializing and demonetizing into your cellphone.
Måske den bedste del af dette er hvad der kommer til at ske med sundhed. Sidste måned havde jeg fornøjelsen af, at annoncere sammen med Qualcomm Foundation noget kaldet 10 million dollar Qualcomm Tricorder X præmien. Vi udfordere hold rundt omkring i verden til dybest set at kombinere disse teknologier ind i en mobil enhed som du kan tale til, på grund af den har kunstig intelligens, du kan hoste på den, du kan tage en finger blodprøve. Og for at vinde må den være bedre til at diagnosere dig end et hold af godkendte læger. Så prøv at forstille jer denne enhed i midten af udviklingslandene hvor der ingen doktor er, 25 procent af sygdomsbyrden og 1,3 procent af sundhedsplejere. Når denne enhed sekvensere en RNA eller DNA virus som den ikke kan genkende så ringer den til CDC og forhindre en pandemi fra at ske til at starte med.
Probably the best part of it is what's coming down the pike in health. Last month, I had the pleasure of announcing with Qualcomm Foundation something called the $10 million Qualcomm Tricorder X Prize. We're challenging teams around the world to basically combine these technologies into a mobile device that you can speak to, because it's got A.I., you can cough on it, you can do a finger blood prick. And to win, it needs to be able to diagnose you better than a team of board-certified doctors. So literally, imagine this device in the middle of the developing world where there are no doctors, 25 percent of the disease burden and 1.3 percent of the health care workers. When this device sequences an RNA or DNA virus that it doesn't recognize, it calls the CDC and prevents the pandemic from happening in the first place.
Men her, her er den største kraft for at bringe en verden af overflod til eksistens. Jeg kalder det den rejsende milliard. De hvide linjer her er befolkningen. Vi har lige passeret syv milliard punktet her på Jorden. Og forresten, den største beskyttelse mod en befolkningseksplosion er ved at gøre verden uddannet og sund. i 2010, havde vi lige omkring to millarder mennesker online, forbundet. hen mod 2020, går det fra to millarder til fem milliarder internet brugere. Tre milliarder nye hjerner som ingen har hørt fra før som forbinder sig til den globale samtale. Hvad vil disse mennesker have? Hvad vil de konsumere? Hvad ønsker de? Og i stedet for et økonomisk nedbrud, så er vi lige ved at skulle have det største økonomisk indskud nogensinde. Disse folk repræsentere mange billioner af dollars indskudt ind i den globale økonomi. Og de vil være sundere ved at bruge Tricorderen, og de vil være bedre uddannet ved brug af Khan Akademiet, og bogstaveligt ved brug af 3D printere og uendelige computing blive mere produktive end nogensinde før.
But here, here is the biggest force for bringing about a world of abundance. I call it the rising billion. So the white lines here are population. We just passed the seven billion mark on Earth. And by the way, the biggest protection against a population explosion is making the world educated and healthy. In 2010, we had just short of two billion people online, connected. By 2020, that's going from two billion to five billion Internet users. Three billion new minds who have never been heard from before are connecting to the global conversation. What will these people want? What will they consume? What will they desire? And rather than having economic shutdown, we're about to have the biggest economic injection ever. These people represent tens of trillions of dollars injected into the global economy. And they will get healthier by using the Tricorder, and they'll become better educated by using the Khan Academy, and by literally being able to use 3D printing and infinite computing [become] more productive than ever before.
Så hvad kan tre milliarder sunde, uddannede og produktive medlemmer af menneskeheden bringe os? Hvad med et sæt af stemmer som aldrig er hørt før. Hvad med at give de undertrykte, hvor end de måtte være, stemmen til at blive hørt og stemmen til at gøre noget for første gang nogensinde? Hvad vil disse tre millarder bringe? Hvad med bidrag vi overhovedet ikke kan forstille os? Den ting jeg lærte om ved X Prize er at små hold, drevet af deres passion med et klart fokus, kan gøre ekstraordinære ting, ting som store firmaer og regeringer kun har kunne gøre i fortiden.
So what could three billion rising, healthy, educated, productive members of humanity bring to us? How about a set of voices that have never been heard from before. What about giving the oppressed, wherever they might be, the voice to be heard and the voice to act for the first time ever? What will these three billion people bring? What about contributions we can't even predict? The one thing I've learned at the X Prize is that small teams driven by their passion with a clear focus can do extraordinary things, things that large corporations and governments could only do in the past.
Lad mig dele og lukke en historie som virkelige gjorde mig begejstret. Der er et program som nogle af jer måske har hørt om. Det er et spil kaldet Foldit. Det udkom fra Universitet af Washington i Seattle. Det er et spil hvor individualer faktisk kan tage en sekvens af aminosyrer og finde ud af hvordan proteinet kommer til at folde sig. Hvordan det folder sig kommer til at diktere dets struktur og dens funktionalitet. Og det er meget vigtig for medicinal forskning. Op til nu har det været et supercomputer problem.
Let me share and close with a story that really got me excited. There is a program that some of you might have heard of. It's a game called Foldit. It came out of the University of Washington in Seattle. And this is a game where individuals can actually take a sequence of amino acids and figure out how the protein is going to fold. And how it folds dictates its structure and its functionality. And it's very important for research in medicine. And up until now, it's been a supercomputer problem.
Og dette spil er blevet spillet af universitetsprofessorer og lignende. Og der er bogstaveligt talt, hundrede af tusinde af folk der kom online og spillede det. Og det viste sig faktisk, i dag, at menneskets mønstergenkendende maskineri er bedre til at folde proteiner end den bedste computer. og når man disse folk gik igennem og kiggede på hvem der var den bedste proteinfolder i verden, så var det ikke en MIT professor, det var ikke en CalTech studerende, det var en person fra Manchester, England, en kvinde, som i løbet af dagen, var en udøvende assistent på en rehabilitationsklinik og, om natten, var verdens bedste proteinfolder.
And this game has been played by university professors and so forth. And it's literally, hundreds of thousands of people came online and started playing it. And it showed that, in fact, today, the human pattern recognition machinery is better at folding proteins than the best computers. And when these individuals went and looked at who was the best protein folder in the world, it wasn't an MIT professor, it wasn't a CalTech student, it was a person from England, from Manchester, a woman who, during the day, was an executive assistant at a rehab clinic and, at night, was the world's best protein folder.
Mine damer og herrer, Det der giver mig stor tiltro til fremtiden er vi hver især, som individualer, er i stand til at tage de store udfordinger op på denne planet. Vi har redskaberne ved eksponentiel teknologi. Vi har passionen fra gør-det-selv innovatører. Vi har kapitalen af tekno-filantropen. Og vi har tre milliarder nye hjerner der kommer online for at arbejde sammen med os for at løse de store udfordinger, til at gøre hvad vi skal gøre. Vi har nogle helt ekstraordinære årtier forude.
Ladies and gentlemen, what gives me tremendous confidence in the future is the fact that we are now more empowered as individuals to take on the grand challenges of this planet. We have the tools with this exponential technology. We have the passion of the DIY innovator. We have the capital of the techno-philanthropist. And we have three billion new minds coming online to work with us to solve the grand challenges, to do that which we must do. We are living into extraordinary decades ahead.
Tak.
Thank you.
(klapsalver)
(Applause)