Dette er en historie om kapitalisme. Det er et system jeg elsker pga. de succéser og muligheder det har givet mig og millioner andre.
This is a story about capitalism. It's a system I love because of the successes and opportunities it's afforded me and millions of others.
I mine 20´ere startede jeg med at sælge råvarer, især bomuld, på gulvet på børsen og om der nogensinde var frit marked for alle, var det her, hvor slipsemænd opførte sig som gladiatorer sloges bogstaveligt talt og fysisk for profit.
I started in my 20s trading commodities, cotton in particular, in the pits, and if there was ever a free market free-for-all, this was it, where men wearing ties but acting like gladiators fought literally and physically for a profit.
Jeg var så heldig da jeg var blevet 30 at være god nok til at blive forfremmet til topafdelingen i finansverdenen, hvor jeg brugte de næste tre årtier som en global macro erhvervsmand. Gennem tiderne har jeg set mange skøre ting på markedet, og jeg har solgt mange skøre manier. Og desværre, er jeg ked af at sige at lige nu kan det være at vi er i kløerne af en af de mest destruktive, ihvertfald i min karriere, og en gennemgående lektie er at manier slutter aldrig godt.
Fortunately, I was good enough that by the time I was 30, I was able to move into the upstairs world of money management, where I spent the next three decades as a global macro trader. And over that time, I've seen a lot of crazy things in the markets, and I've traded a lot of crazy manias. And unfortunately, I'm sad to report that right now we might be in the grips of one of the most disastrous, certainly of my career, and one consistent takeaway is manias never end well.
Gennem de sidste 50 år er vi som samfund begyndt at se firmaer og korporationer på en meget smal, næsten monomanisk måde med hensyn til hvordan vi sætter pris på dem og vi har lagt så megen vægt på profit på korttids kvartalsindtjening og aktiekurser på bekostning af alt andet. Det er som om at vi har fjernet menneskeligheden fra vore firmaer. Dette gør vi ikke -- bekvemt at reducere noget til tal som du kan lege med ligesom legoklodser -- vi gør det ikke i vore individuelle liv. Vi behandler ikke nogen eller værdsætter dem baseret på deres månedlige indtægt eller deres kreditværdi, men vi har denne dobbelt standard når det kommer til måden vi værdsætter vore forretninger, og ved I hvad? Det underminerer selve grundlaget for vort samfund. Og nu skal I se hvordan.
Now, over the past 50 years, we as a society have come to view our companies and corporations in a very narrow, almost monomaniacal fashion with regard to how we value them, and we have put so much emphasis on profits, on short-term quarterly earnings and share prices, at the exclusion of all else. It's like we've ripped the humanity out of our companies. Now, we don't do that -- conveniently reduce something to a set of numbers that you can play with like Lego toys -- we don't do that in our individual life. We don't treat somebody or value them based on their monthly income or their credit score, but we have this double standard when it comes to the way that we value our businesses, and you know what? It's threatening the very underpinnings of our society. And here's how you'll see.
Dette skema viser profitmargenerne hos korporationer de sidste 40 år som et procenttal af indtægter, og I kan se at vi har slået en 40-årig rekord med 12.5 procent. Hurra, hvis du er en aktieejer, men hvis du er på den anden side, en gennemsnitlig amerikansk borger, kan du se at det ikke er en god ting. ("U.S. Indtægtsdel Går Til Arbejde vs. Chef-Arbejder Kompensationsratio")
This chart is corporate profit margins going back 40 years as a percentage of revenues, and you can see that we're at a 40-year high of 12.5 percent. Now, hooray if you're a shareholder, but if you're the other side of that, and you're the average American worker, then you can see it's not such a good thing. ["U.S. Share of Income Going to Labor vs. CEO-to-Worker Compensation Ratio"]
Større profitmargener forhøjer ikke samfundsrigdom. Hvad de gør er at forhøje indtægtsulighed, og det er ikke en god ting. Men intuitivt set giver det mening, ikke? For hvis amerikanske familier i top ti procentdelen ejer 90 procent af aktierne tager de jo en større del af profitten fra korporationerne og der er mindre rigdom tilovers til resten af samfundet.
Now, higher profit margins do not increase societal wealth. What they actually do is they exacerbate income inequality, and that's not a good thing. But intuitively, that makes sense, right? Because if the top 10 percent of American families own 90 percent of the stocks, as they take a greater share of corporate profits, then there's less wealth left for the rest of society.
Indtægtsulighed er ikke en god ting. Det næste skema, lavet af The Equality Trust, viser 21 lande lige fra Østrig til Japan og New Zealand. Horisontalt står indtægtsuligheden. Jo længere til højre, des større indtægtsulighed. Vertikalt står ni sociale og sundhedsmålinger. Jo længere op, des større sundhedsproblemer, og disse målinger inkluderer livslængde, teenagegraviditet, læseførlighed, social mobilitet, for at tage nogle få eksempler. I iblandt publikummet, der er amerikanere, kan spørge sig selv, hvor rangerer USA? Hvor ligger det i dette skema? Og ved I hvad? Vi ligger højt ovenover skemaet. Ja, det er os, med den højeste indtægtsulighed og de største sociale problemer, ifølge disse målinger.
Again, income inequality is not a good thing. This next chart, made by The Equality Trust, shows 21 countries from Austria to Japan to New Zealand. On the horizontal axis is income inequality. The further to the right you go, the greater the income inequality. On the vertical axis are nine social and health metrics. The more you go up that, the worse the problems are, and those metrics include life expectancy, teenage pregnancy, literacy, social mobility, just to name a few. Now, those of you in the audience who are Americans may wonder, well, where does the United States rank? Where does it lie on that chart? And guess what? We're literally off the chart. Yes, that's us, with the greatest income inequality and the greatest social problems, according to those metrics.
Her er en makroprognose der er nem at lave, som er, at forskellen mellem de rigeste og fattigste vil udlignes. Historisk set sker det altid. Typisk sker det på én ud af tre måder: enten gennem revolution, højere skatte, eller krige. Ingen af disse er på min ønskeliste. (Latter)
Now, here's a macro forecast that's easy to make, and that's, that gap between the wealthiest and the poorest, it will get closed. History always does it. It typically happens in one of three ways: either through revolution, higher taxes, or wars. None of those are on my bucket list. (Laughter)
Der findes en anden måde at gøre det, og det er at forhøje retfærdighed i korporationsopførsel, men som vi gør det i øjeblikket, ville det kræve en kæmpestor forandring i opførselen, og ligesom når en afhængig skal aflægge en vane, er det første skridt at indse, at man har et problem. Og lad mig sige, at denne profitmani vi har er så dybt indgroet at vi ikke indser hvor meget vi skader samfundet. Her er et lille men sigende eksempel på præcis hvordan dette sker: dette skema viser gavmildhed hos korporationer som en procentdel af profit, ikke indtægter, gennem de seneste 30 år. Sammenlign dette med skemaet før, af korporations-profitmargener, og så spørger jeg, føles dette rigtigt?
Now, there's another way to do it, and that's by increasing justness in corporate behavior, but the way that we're operating right now, that would require a tremendous change in behavior, and like an addict trying to kick a habit, the first step is to acknowledge that you have a problem. And let me just say, this profits mania that we're on is so deeply entrenched that we don't even realize how we're harming society. Here's a small but startling example of exactly how we're doing that: this chart shows corporate giving as a percentage of profits, not revenues, over the last 30 years. Juxtapose that to the earlier chart of corporate profit margins, and I ask you, does that feel right?
Når jeg startede med at skrive dette, tænkte jeg, "Hvad gør mit firma, Tudor så?" Og jeg indså at vi giver én procent af korporationsprofitten til velgørenhed hvert år. Og jeg skal forestille at være en filantrop. Når jeg så dette, fik jeg bogstavelig lyst til at kaste op. Men pointen er, at denne mani er så indgroet at velmenende mennesker som mig selv ikke engang ser, at vi er en del af det.
In all fairness, when I started writing this, I thought, "Oh wow, what does my company, what does Tudor do?" And I realized we give one percent of corporate profits to charity every year. And I'm supposed to be a philanthropist. When I realized that, I literally wanted to throw up. But the point is, this mania is so deeply entrenched that well-intentioned people like myself don't even realize that we're part of it.
Vi kan ikke forandre opførselen hos korporationer ved at forhøje filantropien hos dem eller velgørenhedsbidrag. Siden har vi firedoblet dem, men -- (Bifald) -- Tak. Men vi kan gøre det ved at opmuntre mere retfærdig opførsel. Og en måde at gøre det er at virkelig stole på systemet, som bragte os her til at starte med, og det er systemet med det frie marked. Omkring et år siden startede jeg og nogle af mine venner et non-profit firma kaldet Just Capital. Dets mission er meget enkel: at hjælpe firmaer og korporationer til at lære at fungere på en mere retfærdig måde ved at bruge det almenes input til at definere præcis hvad kriterierne er for retfærdig opførsel hos korporationer. Lige nu er der ingen accepteret standard som et firma eller korporation kan følge, og dér indtager Just Capital scenen, for i år og alle efterfølgende år vil vi foretage en national undersøgelse af en repræsentativ prøve af 20,000 amerikanere for at finde ud af præcis hvad de synes er kriterierne for retfærdighed i opførselen hos korporationer. Dette er en model der starter i USA men kan udvides til alle steder på planeten og måske finder vi ud af at det vigtigste for folket er at vi skaber levebrød eller producerer sunde produkter eller hjælper, ikke skader, miljøet. Hos Just Capital ved vi ikke dette, og det er ikke op til os at afgøre. Vi er kun budbringere men vi stoler 100 procent på, at folket i Amerika vil finde ud af det. Vi udgiver resultaterne første gang i september, og næste år vil vi igen undersøge, og så vil vi tilføje et nyt aspekt, nemlig at rangere de 1,000 største firmaer i USA fra nummer 1 til nummer 1,000 og alt derimellem. Vi kalder det Just Index, og husk, at vi er et uafhængigt upartisk non-profit firma, og vi vil give Amerikas folk en røst. Måske, med tiden, finder vi ud af, at dersom folk vil vide hvilke firmaer er mest retfærdige, vil folk og deres økonomi tiltrækkes mod dem, og de vil blive de mest fremgangsrige og hjælpe vort land at blive det mest fremgangsrige.
Now, we're not going to change corporate behavior by simply increasing corporate philanthropy or charitable contributions. And oh, by the way, we've since quadrupled that, but -- (Applause) -- Please. But we can do it by driving more just behavior. And one way to do it is actually trusting the system that got us here in the first place, and that's the free market system. About a year ago, some friends of mine and I started a not-for-profit called Just Capital. Its mission is very simple: to help companies and corporations learn how to operate in a more just fashion by using the public's input to define exactly what the criteria are for just corporate behavior. Now, right now, there's no widely accepted standard that a company or corporation can follow, and that's where Just Capital comes in, because beginning this year and every year we'll be conducting a nationwide survey of a representative sample of 20,000 Americans to find out exactly what they think are the criteria for justness in corporate behavior. Now, this is a model that's going to start in the United States but can be expanded anywhere around the globe, and maybe we'll find out that the most important thing for the public is that we create living wage jobs, or make healthy products, or help, not harm, the environment. At Just Capital, we don't know, and it's not for us to decide. We're but messengers, but we have 100 percent confidence and faith in the American public to get it right. So we'll release the findings this September for the first time, and then next year, we'll poll again, and we'll take the additive step this time of ranking the 1,000 largest U.S. companies from number one to number 1,000 and everything in between. We're calling it the Just Index, and remember, we're an independent not-for-profit with no bias, and we will be giving the American public a voice. And maybe over time, we'll find out that as people come to know which companies are the most just, human and economic resources will be driven towards them, and they'll become the most prosperous and help our country be the most prosperous.
Kapitalismen har været ansvarlig for alle de største innovationer der har gjort verden til et bedre og mere inspirerende sted at leve. Kapitalisme må og skal være baseret på retfærdighed. Det må den, og nu mere end nogensinde, med den økonomiske forskel, der bliver større hver dag. Der estimeres, at 47 procent af alle arbejdere i Amerika vil være erstattet de næste 20 år. Jeg er ikke imod udvikling. Jeg vil have den førerløse bil og jet raketten ligesom alle andre. Men jeg påberåber en indsigt om, at med større rigdom og profit må der komme et større socialt ansvar hos korporationerne.
Now, capitalism has been responsible for every major innovation that's made this world a more inspiring and wonderful place to live in. Capitalism has to be based on justice. It has to be, and now more than ever, with economic divisions growing wider every day. It's estimated that 47 percent of American workers can be displaced in the next 20 years. I'm not against progress. I want the driverless car and the jet pack just like everyone else. But I'm pleading for recognition that with increased wealth and profits has to come greater corporate social responsibility.
"Hvis retfærdighed fjernes," sagde Adam Smith, kapitalismens fader, "vil selve stoffet, det gigantiske stof, af det menneskelige samfund smuldre til atomer."
"If justice is removed," said Adam Smith, the father of capitalism, "the great, the immense fabric of human society must in a moment crumble into atoms."
Da jeg var ung og der var et problem, plejede min mor at sukke og ryste med hovedet og sige "Hav nåde, hav nåde." Nu er ikke tiden for os, for resten af os til at vise dem nåde. Det er tid for os at vise dem retfærdighed og vi kan gøre det, du og jeg, ved at starte hvor vi arbejder, firmaerne som vi fungerer i. Og når vi sætter retfærdighed på linje med profit, vil vi få det mest vidunderlige ting i hele verden. Vi vil tilbagetage vor menneskelighed.
Now, when I was young, and there was a problem, my mama used to always sigh and shake her head and say, "Have mercy, have mercy." Now's not the time for us, for the rest of us to show them mercy. The time is now for us to show them fairness, and we can do that, you and I, by starting where we work, in the businesses that we operate in. And when we put justness on par with profits, we'll get the most wonderful thing in all the world. We'll take back our humanity.
Tak skal I have.
Thank you.
(Bifald)
(Applause)