Første gang jeg ytrede en bøn var i en katedral med glasmalerier.
The first time I uttered a prayer was in a glass-stained cathedral.
Jeg knælede længe efter, at forsamlingen var på fødderne,
I was kneeling long after the congregation was on its feet,
dypper begge hænder i helligt vand,
dip both hands into holy water,
slår korset for brystet,
trace the trinity across my chest,
min lille krop hængende, som et spørgsmålstegn
my tiny body drooping like a question mark
over hele kirkebænken.
all over the wooden pew.
Jeg bad, Jesus om at reperare mig
I asked Jesus to fix me,
og da han ikke svarede
and when he did not answer
blev jeg ven med stilheden og håbede, min synd ville brænde
I befriended silence in the hopes that my sin would burn
og at salve min mund ville opløses som sukker på tunge
and salve my mouth would dissolve like sugar on tongue,
men skam dvælede som en eftersmag.
but shame lingered as an aftertaste.
Og i forsøget på, at genindføre mig selv til hellighed
And in an attempt to reintroduce me to sanctity,
fortalte min mor mig om det mirakel, som jeg var,
my mother told me of the miracle I was,
sagde at jeg kunne vokse op og blive lige hvad jeg ville.
said I could grow up to be anything I want.
Jeg besluttede mig for at være en dreng.
I decided to be a boy.
Det var sødt.
It was cute.
Jeg havde kasket, tandløst smil,
I had snapback, toothless grin,
og skrammede knæ til at få respekt,
used skinned knees as street cred,
legede gemmeleg med, hvad der var tilbage af mit mål,
played hide and seek with what was left of my goal.
Det var det.
I was it.
Vinder af et spil, som andre børn ikke kunne spille,
The winner to a game the other kids couldn't play,
Jeg var et anatomisk mysterium,
I was the mystery of an anatomy,
et spørgsmål der ikke blev besvaret,
a question asked but not answered,
linedans mellem akavet dreng og undskyldende pige,
tightroping between awkward boy and apologetic girl,
og da jeg blev 12 var drengefasen ikke længere sødt.
and when I turned 12, the boy phase wasn't deemed cute anymore.
Jeg blev mødt med nostalgiske tanter, som savnede mine knæ i skyggen af skørter
It was met with nostalgic aunts who missed seeing my knees in the shadow of skirts,
som mindede mig om, at min attitude ikke ville skaffe en mand,
who reminded me that my kind of attitude would never bring a husband home,
at jeg eksiterer for et heteroseksuelt ægteskab og fødedygtighed.
that I exist for heterosexual marriage and child-bearing.
Og jeg slugte deres fornærmelser sammen med deres nedværdigelser.
And I swallowed their insults along with their slurs.
Naturligvis sprang jeg ikke ud af skabet.
Naturally, I did not come out of the closet.
Børnene på skolen åbnede det uden min tilladelse.
The kids at my school opened it without my permission.
Kaldte mig noget, jeg ikke kunne genkende,
Called me by a name I did not recognize,
sagde "lebbe",
said "lesbian,"
men jeg var mere dreng end pige, mere Ken end Barbie.
but I was more boy than girl, more Ken than Barbie.
Det havde intet at gøre med, at hade min krop.
It had nothing to do with hating my body,
Jeg elsker den bare nok til at give slip,
I just love it enough to let it go,
Jeg behandler den som et hus,
I treat it like a house,
og når dit hus falder sammen,
and when your house is falling apart,
så evakuerer du ikke,
you do not evacuate,
du gør det komfortabelt nok til, at rumme alt det indre,
you make it comfortable enough to house all your insides,
du gør det pænt nok til, at få gæster på besøg,
you make it pretty enough to invite guests over,
du gør gulvbrædderne stærke nok til at stå på.
you make the floorboards strong enough to stand on.
Min mor frygter, at jeg har navngivet mig selv efter falmende ting.
My mother fears I have named myself after fading things.
Mens hun tæller ekkoerne efterladt af Mya Hall, Leelah Alcorn, Blake Brockington.
As she counts the echoes left behind by Mya Hall, Leelah Alcorn, Blake Brockington.
Hun frygter, at jeg vil dø uden genlyd,
She fears that I'll die without a whisper,
at jeg bliver til "sikke-en-skam" samtaler ved busstoppestedet.
that I'll turn into "what a shame" conversations at the bus stop.
Hun hævder, at jeg gjort mig selv til et mausoleum,
She claims I have turned myself into a mausoleum,
at jeg er en omvandrende kiste,
that I am a walking casket,
nyhedsoverskrifter har lagt min identitet til skue
news headlines have turned my identity into a spectacle,
Bruce Jenner er på alles læber mens brutaliteten af at leve in denne krop
Bruce Jenner on everyone's lips while the brutality of living in this body
bliver en asterisk i bunden på ligestillingssider.
becomes an asterisk at the bottom of equality pages.
Ingen tænker nogensinde på os som mennesker
No one ever thinks of us as human
fordi vi er mere spøgelse end kød,
because we are more ghost than flesh,
fordi mennesker frygter, at mit kønsudtryk er et trick.
because people fear that my gender expression is a trick,
at det eksisterer for at være perverst,
that it exists to be perverse,
at det besnærer dem uden deres samtykke,
that it ensnares them without their consent,
at min krop er et fryd for deres øjne og hænder
that my body is a feast for their eyes and hands
og når de først har drænet mig for energi,
and once they have fed off my queer,
vil de gylpe alle de dele op de ikke kunne lide.
they'll regurgitate all the parts they did not like.
De vil putte mig tilbage i skabet, hænge mig op med alle de andre skeletter.
They'll put me back into the closet, hang me with all the other skeletons.
Jeg vil være den største attraktion.
I will be the best attraction.
Kan du se, hvor let det er, at snakke mennesker ned i kister,
Can you see how easy it is to talk people into coffins,
at stave deres navne forkert på gravstene.
to misspell their names on gravestones.
Og mennesker spekulerer på, hvorfor der er drenge som rådner,
And people still wonder why there are boys rotting,
de forsvinder på gangene i skolerne,
they go away in high school hallways
de er bange for, blot at blive endnu et hashtag på ingen ting
they are afraid of becoming another hashtag in a second
bange for at klassediskussioner bliver ligesom dommedag
afraid of classroom discussions becoming like judgment day
og nu omfavner modkørende trafik flere transseksuelle børn end forældre.
and now oncoming traffic is embracing more transgender children than parents.
Jeg spekulerer på, hvor længe det tager
I wonder how long it will be
før trans-selvmordsbrevene begynder at føle overflødige,
before the trans suicide notes start to feel redundant,
før vi opdager at vores kroppe bliver lektioner om synd
before we realize that our bodies become lessons about sin
lang tid før vi lærer at elske dem.
way before we learn how to love them.
Ligesom gud ikke sparede hele sit åndedræt og barmhjertighed,
Like God didn't save all this breath and mercy,
ligesom mit blod ikke er vinen, der skyllede over Jesus fødder.
like my blood is not the wine that washed over Jesus' feet.
Mine bønner sidder nu fast i min hals.
My prayers are now getting stuck in my throat.
Måske er jeg endelig repareret,
Maybe I am finally fixed,
måske er jeg bare ligeglad,
maybe I just don't care,
måske lyttede gud endelig til mine bønner.
maybe God finally listened to my prayers.
Tak. (Bifald)
Thank you. (Applause)