Forestil dig at to amerikanske venner på rejse sammen i Italien. De går ind og ser Michelangelos "David", og når de endelig når frem til statuen står de begge som forstenede. Den første fyr -- lad os kalde han Adam -- er lamslået af skønheden i denne perfekte krop. Den anden fyr -- vi kalder ham Bill -- er lamslået af flovhed over at kigge på denne ting i midten. Så her er mit spørgsmål til jer: Hvem af de to fyre har mest sandsynligt stemt på George Bush og hvem på Al Gore?
Suppose that two American friends are traveling together in Italy. They go to see Michelangelo's "David," and when they finally come face-to-face with the statue, they both freeze dead in their tracks. The first guy -- we'll call him Adam -- is transfixed by the beauty of the perfect human form. The second guy -- we'll call him Bill -- is transfixed by embarrassment, at staring at the thing there in the center. So here's my question for you: Which one of these two guys was more likely to have voted for George Bush, which for Al Gore?
Jeg behøver ikke en håndsoprækning fordi vi alle har de samme politiske stereotyper. Vi ved alle at det er Bill. I dette tilfælde svarer stereotypen til virkeligheden. Det er beviseligt at liberale har en højere score end konservative på et personlighedstræk kaldet åbenhed overfor oplevelser. Mennesker der har en høj score i åbenhed overfor oplevelser higer simpelt hen efter nyheder, variation, forskellighed, nye ideer og rejser. Mennesker men en lav score foretrækker ting som er kendte, sikre og pålidelige.
I don't need a show of hands, because we all have the same political stereotypes. We all know that it's Bill. And in this case, the stereotype corresponds to reality. It really is a fact that liberals are much higher than conservatives on a major personality trait called openness to experience. People who are high in openness to experience just crave novelty, variety, diversity, new ideas, travel. People low on it like things that are familiar, that are safe and dependable.
Hvis du kender til dette træk, kan du forså mange besynderligheder om menneskelig adfærd. Du kan forstå hvorfor kunstnere er så forskellige fra revisorer. Du kan faktisk forudsige hvilke slags bøger de læser, deres foretrukne rejsemål og deres yndlingsretter. Når du har forstået dette karaktertræk, ved hvorfor nogen vil spise på cafeteria, men ikke nogen du kender. (Latter) Dette karaktertræk fortæller os også meget om politik. Robert McCrae, som har forsket mest i dette træk siger at: "Åbne individer har en forkærlighed for frisindede, progressive, venstreorienterede synspunkter" -- de foretrækker et åbent og foranderligt samfund -- "Mens lukkede individer foretrækker konservative, traditionelle, højreorienterede synspunkter."
If you know about this trait, you can understand a lot of puzzles about human behavior, like why artists are so different from accountants. You can predict what kinds of books they like to read, what kinds of places they like to travel to and what kinds of food they like to eat. Once you understand this trait, you can understand why anybody would eat at Applebee's, but not anybody that you know. (Laughter) This trait also tells us a lot about politics. The main researcher of this trait, Robert McCrae, says that "Open individuals have an affinity for liberal, progressive, left-wing political views ..." They like a society which is open and changing, "... whereas closed individuals prefer
Dette træk fortæller os meget om hvilken slags grupper folk vil tilslutte sig.
conservative, traditional, right-wing views."
Her kommer en beskrivelse af af en gruppe jeg har fundet på Nettet. Hvilke slags mennesker vil tilslutte sig et globalt samfund åbent for folk fra alle fag og kulturer, som søger en dybere forståelse af verden og som håber at denne forståelse kan give os alle en bedre fremtid? Dette er fra en fyr kaldet Ted. (Latter) Nå, lad os se, hvis åbenhed bestemmer hvem der bliver venstreorienterede og åbenhed bestemmer hvem der bliver en TEDster, kan vi så forudsige at de fleste TEDsterer er liberale? Lad os undersøge det. Jeg vil bede jer om at række hånden i vejret, hvis I er til venstre for midten primært på sociale spørgsmål eller konservative, samt jeg vil give jer en tredje mulighed fordi jeg ved at der er et par libertarianere blandt publikum. Så, ræk hånden i vejret nu -- også nede i udsendelsesrummet, lad os se alle som er her -- Ræk hånden i vejret hvis du ligger til venstre for midten. Ræk den højre hånd op nu. OK. Ræk hånden op nu hvis du siger du er libertarianer. OK, omkring to dusin. Og tilsidst ræk hånden i vejret hvis ligger til højre for midten eller er konservativ En, to, tre, fire, fem -- omkring otte eller ti.
This trait also tells us a lot about the kinds of groups people join. Here's the description of a group I found on the web. What kinds of people would join "a global community ... welcoming people from every discipline and culture, who seek a deeper understanding of the world, and who hope to turn that understanding into a better future for us all"? This is from some guy named Ted. Well, let's see now. If openness predicts who becomes liberal, and openness predicts who becomes a TEDster, then might we predict that most TEDsters are liberal? Let's find out. I'll ask you to raise your hand, whether you are liberal, left of center -- on social issues, primarily -- or conservative. And I'll give a third option, because I know there are libertarians in the audience. So please raise your hand -- in the simulcast rooms too. Let's let everybody see who's here. Please raise your hand if you'd say that you're liberal or left of center. Please raise your hand high right now. OK. Please raise your hand if you'd say you're libertarian. OK. About two dozen. And please raise your hand if you'd say you are right of center or conservative. One, two, three, four, five -- about eight or 10.
OK. Dette er lidt problematisk. For hvis vores mål er at forstå verden, at søge en dybere forståelse af verden, vil vores manglende forskel i moralske anskuelser her i lokalet gøre det sværere. Fordi når alle mennesker deler de samme værdier og moralske anskuelser bliver de et hold og når man åbner for holdpsykologi blokere det for fordomsfri tænkning. Da de liberale tabte, som de gjorde i 2004
OK. This is a bit of a problem. Because if our goal is to seek a deeper understanding of the world, our general lack of moral diversity here is going to make it harder. Because when people all share values, when people all share morals, they become a team. And once you engage the psychology of teams, it shuts down open-minded thinking. When the liberal team loses,
og som det næsten gjorde i 2000, trøstede vi os selv. (Latter) Vi forsøgte at forklare hvorfor halvdelen af USA stemte på det andet hold. Vi tænkte at de måtte være forblindet af religion eller simpel dumhed.
[United States of Canada / Jesusland] as it did in 2004, and as it almost did in 2000, we comfort ourselves. (Laughter) We try to explain why half of America voted for the other team. We think they must be blinded by religion
(Latter)
[Post-election US map: America / Dumbf*ckistan] or by simple stupidity.
(Bifald) Så, hvis du tænker at halvdelen af USA stemte republikansk fordi de på den måde var forblindet, så vil mit budskab være at du er fanget i en moralsk matrix, i en bestemt moralsk matrix. Og med matrix mener jeg bogstaveligt en matrix som i filmen "The Matrix".
(Laughter) (Applause) (Laughter) So if you think that half of America votes Republican because they are blinded in this way, then my message to you is that you're trapped in a moral Matrix, in a particular moral Matrix. And by "the Matrix," I mean literally the Matrix, like the movie "The Matrix."
Men i dag vil jeg give dig et valg: Du kan enten tage den blå pille og blive i dine beroligende illusioner, eller du kan tage den røde pille og lære noget om moralpsykologi og bryde ud af den moralske matrix. Nu, fordi jeg ved -- (Bifald) OK, jeg tror det besvarede mit spørgsmål. Jeg ville spørge om hvilken pille I valgte, men det er ikke nødvendigt. I er alle meget åbne for nye erfaringer, og derudover ser det ud som den også smagte jer godt. Nå. Lad os smage på den røde pille. Lad os studere noget moralpsykologi og se hvor det bringer os hen.
But I'm here today to give you a choice. You can either take the blue pill and stick to your comforting delusions, or you can take the red pill, learn some moral psychology and step outside the moral Matrix. Now, because I know -- (Applause) I assume that answers my question. I was going to ask which one you picked, but no need. You're all high in openness to experience, and it looks like it might even taste good, and you're all epicures. Anyway, let's go with the red pill, study some moral psychology and see where it takes us.
Lad os tage det fra start. Hvad er moral og hvor kommer den fra? Den værste ide indenfor psykologi er at bevidstheden er som en blank tavle ved fødslen. Udviklingspsykologi har vist at når børn kommer til verden ved de allerede meget om den psykologiske og sociale verden, og er forudprogrammerede for nemt at kunne lære visse ting og svært ved at lære andre. Den bedste definition af medfødte egenskaber jeg nogensinde har set -- dette afklarede mange ting for mig -- er fra hjerneforskeren Gary Marcus. Han sagde: "I udgangspunktet er organiseringen af hjernen ikke særligt afhængig af erfaring. Naturen kommer med et første udkast, som erfaringen derefter reviderer. Indbygget betyder ikke uformbar; de betyder organiseret gennem fremskridt i erfaringer." OK, hvad er så det første udkast til en moralsk bevidsthed? For at undersøge dette, læste min kollega Craig Joseph og jeg, os gennem den antropologiske litteratur om kulturelle forskelle i moral og litteraturen om evolutionær psykologi, for at finde lighedspunkter. Hvad er det for ting folk taler om på tværs af faggrænser? Hvad finder du på tværs af kulturer og endda mellem arter? Vi fandt fem -- fem bedste lighedspunkter, som vi kalder moralens fem grundlag.
Let's start at the beginning: What is morality, where does it come from? The worst idea in all of psychology is the idea that the mind is a blank slate at birth. Developmental psychology has shown that kids come into the world already knowing so much about the physical and social worlds and programmed to make it really easy for them to learn certain things and hard to learn others. The best definition of innateness I've seen, which clarifies so many things for me, is from the brain scientist Gary Marcus. He says, "The initial organization of the brain does not depend that much on experience. Nature provides a first draft, which experience then revises. 'Built-in' doesn't mean unmalleable; it means organized in advance of experience." OK, so what's on the first draft of the moral mind? To find out, my colleague Craig Joseph and I read through the literature on anthropology, on culture variation in morality and also on evolutionary psychology, looking for matches: What sorts of things do people talk about across disciplines that you find across cultures and even species? We found five best matches, which we call the five foundations of morality.
Den første er: Skade/omsorg. Vi er alle pattedyr her og vi har meget neural og hormonal programmering som knytter os til andre, føler omsorg for andre, har medfølelse for andre, specielt de svage og sårbare. Dette giver os meget stærke følelser om dem som skader andre. Dette moralske grundlag ligger under 70 procent af de moralske udsagn vi hører her på TED.
The first one is harm/care. We're all mammals here, we all have a lot of neural and hormonal programming that makes us really bond with others, care for others, feel compassion for others, especially the weak and vulnerable. It gives us very strong feelings about those who cause harm. This moral foundation underlies about 70 percent of the moral statements I've heard here at TED.
Det andet grundlag er rimelighed/gensidighed. Der er modsigende resultater for om du finder gensidighed hos andre dyr, men det er helt tydeligt hos mennesker. Dette Norman Rockwell maleri er kaldet: " Den gyldne regel", og vi har hørt om det fra Karen Armstrong, selvfølgeligt, som grundlaget for så mange religioner. Dette andet grundlag ligger under de andre 30 procent af de moralske udsagn vi hører her på TED.
The second foundation is fairness/reciprocity. There's actually ambiguous evidence as to whether you find reciprocity in other animals, but the evidence for people could not be clearer. This Norman Rockwell painting is called "The Golden Rule" -- as we heard from Karen Armstrong, it's the foundation of many religions. That second foundation underlies the other 30 percent of the moral statements I've heard here at TED.
Det tredje grundlag er holdfølelse/loyalitet. Du finder grupper i dyreriget -- du finder samarbejdende grupper -- men disse grupper er enten meget små eller består af søskende. Der er kun blandt mennesker hvor du finder store grupper af individer som er istand til at samarbejde, forbundet med hinanden i grupper, men i disse tilfælde, grupperne er samlet for at bekæmpe andre grupper. Dette kommer sandsynligvis fra vores lange historie med at leve i stammer, af stammepsykologi. Og denne stammepsykologi er så behagelig at når vi ikke har nogen stamme, går vi igang med at lave dem, fordi det er sjovt. (Latter) Sport forholder sig til krig, som porno gør til sex. Vi udfolder nogle meget meget gamle drifter.
The third foundation is in-group/loyalty. You do find cooperative groups in the animal kingdom, but these groups are always either very small or they're all siblings. It's only among humans that you find very large groups of people who are able to cooperate and join together into groups, but in this case, groups that are united to fight other groups. This probably comes from our long history of tribal living, of tribal psychology. And this tribal psychology is so deeply pleasurable that even when we don't have tribes, we go ahead and make them, because it's fun. (Laughter) Sports is to war as pornography is to sex. We get to exercise some ancient drives.
Det fjerde grundlag er autoritet/respekt. Her ser du medlemmer af to beslægtede arter, udvise underdanighed. Men autoritet blandt mennesker er ikke så nært knyttet til magt og brutalitet, som hos andre primater. Det er mere baseret på at udvise respekt, og til tider elementer af kærlighed.
The fourth foundation is authority/respect. Here you see submissive gestures from two members of very closely related species. But authority in humans is not so closely based on power and brutality as it is in other primates. It's based on more voluntary deference and even elements of love, at times.
Det femte grundlag er renhed/ukrænkelighed. Dette maleri er kaldet: " Allegori over kyskheden", men renhed handler ikke så meget om at undertrykke kvindelig seksualitet. Det handler om enhver ideologi eller enhver ide som fortæller at du kan opnå en højere tilstand ved at kontrollere hvad du gør med din krop, ved at kontrollere hvad du putter i munden. Og mens det politiske højre moraliserer meget sex, så gør det politiske venstre det meget omkring mad. I vore dage er mad blevet meget moralsk ladet, med mange ideer om renhed, om hvad vi vil røre eller putte i vores munde.
The fifth foundation is purity/sanctity. This painting is called "The Allegory Of Chastity," but purity is not just about suppressing female sexuality. It's about any kind of ideology, any kind of idea that tells you that you can attain virtue by controlling what you do with your body and what you put into your body. And while the political right may moralize sex much more, the political left is doing a lot of it with food. Food is becoming extremely moralized nowadays. A lot of it is ideas about purity, about what you're willing to touch or put into your body.
Jeg tror at dette er de fem bedste kandidater for hvad der er det første udkast til en moralske bevidsthed. Jeg tror at det er det vi er født med, i hverfald en forberedelse til at lære disse ting. Men mens min søn Max, vokser op i en liberal universitetsby, hvordan vil dette første udkast blive revideret? Og hvordan vil det ende med at blive forskelligt fra et barn født 100 Km syd for os i Lynchburg, Virginia? For at tænke over kulturel variation, lad os prøve med et andet billede. Hvis der er fem systemer der fungere i vores bevidsthed -- fem kilder til intuition og følelser -- så kan vi beskrive den moralske bevidsthed som om den er ligesom disse mikserpulte, som har fem kanaler hvor du kan sætte et forskelligt niveau på hver kanal. Mine kollegaer Brian Nosek, Jesse Graham og jeg lavede et spørgeskema, som vi lagde på Nettet på www.yourmorals.org. og indtil nu har 30.000 mennesker svaret på skemaet og måske også dig. Her er resultaterne. Her er resultatet for omkring 23.000 amerikanske statsborgere. Til venstre er tegnet resultaterne for de liberale; og til højre de konservative; og i midten de moderate. Den blå linje viser folks gennemsnitlige svar på alle spørgsmål om skade.
I believe these are the five best candidates for what's written on the first draft of the moral mind. I think this is what we come with, a preparedness to learn all these things. But as my son Max grows up in a liberal college town, how is this first draft going to get revised? And how will it end up being different from a kid born 60 miles south of us, in Lynchburg, Virginia? To think about culture variation, let's try a different metaphor. If there really are five systems at work in the mind, five sources of intuitions and emotions, then we can think of the moral mind as one of those audio equalizers that has five channels, where you can set it to a different setting on every channel. My colleagues Brian Nosek and Jesse Graham and I made a questionnaire, which we put up on the web at www.YourMorals.org. And so far, 30,000 people have taken this questionnaire, and you can, too. Here are the results from about 23,000 American citizens. On the left are the scores for liberals; on the right, conservatives; in the middle, moderates. The blue line shows people's responses on the average of all the harm questions.
Så som I kan se bekymrer fok sig om skade og omsorg. De giver en høj tilslutning til denne type udsagn over hele skemaet, men som I også ser bekymrer liberale sig lidt mere om det end konservative -- linjen hælder nedad. Samme historie for rimelighed. men kig på de tre andre linjer. For de liberale er resultatet meget lavt. Liberale siger grundlæggende: "Dette ikke har noget med moral at gøre. Holdfølelse, autoritetstro og renhed har intet med moral at gøre, det afviser jeg." men som folk bliver mere konservative, stiger disse værdier. Vi kan sige at liberale har en slags tokanals moral, eller 2 strenget moral. Konservative har en femstrenget eller femkanals moral.
So as you see, people care about harm and care issues. They highly endorse these sorts of statements all across the board, but as you also see, liberals care about it a little more than conservatives; the line slopes down. Same story for fairness. But look at the other three lines. For liberals, the scores are very low. They're basically saying, "This is not morality. In-group, authority, purity -- this has nothing to do with morality. I reject it." But as people get more conservative, the values rise. We can say liberals have a two-channel or two-foundation morality. Conservatives have more of a five-foundation, or five-channel morality.
Vi har fundet dette i alle de lande vi har kigget på. Her er for 1.100 canadier. Jeg skifter hurtigt gennem et par andre slides. Storbritannien, Australien, New Zealand, Vesteuropa, Østeuropa, Latinamerika, Mellemøsten, Østasien og Sydasien. Bemærk også på alle disse grafer, hældningen på holdfølelse, autoritet og renhed er stejlere. hvilket viser at indenfor hvert enkelt land, er der ikke uenighed over skade og rimelighed. Alle -- vi kan diskutere hvad der er rimeligt -- men alle er enige om at skade og rimelighed er vigtigt. Moralske argumenter indenfor kulturer er specielt på spørgsmål om holdfølelse, autoritet og renhed.
We find this in every country we look at. Here's the data for 1,100 Canadians. I'll flip through a few other slides. The UK, Australia, New Zealand, Western Europe, Eastern Europe, Latin America, the Middle East, East Asia and South Asia. Notice also that on all of these graphs, the slope is steeper on in-group, authority, purity, which shows that, within any country, the disagreement isn't over harm and fairness. I mean, we debate over what's fair, but everybody agrees that harm and fairness matter. Moral arguments within cultures are especially about issues of in-group, authority, purity.
Denne effekt er så stabil at vi finder den ligegyldigt hvordan vi stiller spørgsmålet. I et studie fornyeligt, bad vi folk om at forestille sig at de skulle til at anskaffe sig en hund. Du vælger en speciel race, du får noget mere at vide om racen. Forstil dig at du får at vide at denne race er meget selvstændig og den knytter sig til sin ejer som ven og ligeværdig? Så hvis du er liberal vil du sige. " Det lyder fantastisk!" Fordi liberale ønsker at sige: "Efter den! - hvis du syntes" (Latter) men hvis du er konservativ er dette ikke så tiltrækkende. Hvis du er konservativ og du lærer at hunden er ekstrem loyal til dets hjem og familie og ikke bryder sig om fremmede, for konservative, ja, loyalitet er godt -- hunde forventes at være loyale. Men for liberale, det lyder som om denne hund løber efter at blive republikansk præsidentkandidat. (Latter)
This effect is so robust, we find it no matter how we ask the question. In a recent study, we asked people, suppose you're about to get a dog, you picked a particular breed, learned about the breed. Suppose you learn that this particular breed is independent-minded and relates to its owner as a friend and an equal. If you're a liberal, you say, "That's great!" because liberals like to say, "Fetch! Please." (Laughter) But if you're a conservative, that's not so attractive. If you're conservative and learn that a dog's extremely loyal to its home and family and doesn't warm up to strangers, for conservatives, loyalty is good; dogs ought to be loyal. But to a liberal, it sounds like this dog is running for the Republican nomination. (Laughter)
Så, måske vil du sige: Ok, der er disse forskelle mellem liberale og konservative, men hvad gør disse tre andre grundlag til moral? Er disse ikke bare grundlaget for fremmedhad, totalitarisme og puritanisme? Hvad gør dem til moral? Svaret, tror jeg, er indeholdt i dette fantastiske triptykon af Hieronimus Bosch, "De jordiske glæders have" I det første panel ser man Skabelsen. Alt er ordnet, alt er smukt og alle mennesker og dyr gør hvad det er forventet de skal gøre. Men så, fordi verden er som den er, ændrer tingene sig. Nu gør hver enkelt person hvad han lyster, med hver eneste åbning på hver eneste andet menneske eller dyr. Nogen af jer vil genkende 60'erne. (Latter) Men 60'erne vil uundgåeligt afløses af 70'erne hvor tømmermændene meldte sig. Selvfølgeligt, Bosch kaldte dette for helvede.
You might say, OK, there are differences between liberals and conservatives, but what makes the three other foundations moral? Aren't they the foundations of xenophobia, authoritarianism and puritanism? What makes them moral? The answer, I think, is contained in this incredible triptych from Hieronymus Bosch, "The Garden of Earthly Delights." In the first panel, we see the moment of creation. All is ordered, all is beautiful, all the people and animals are doing what they're supposed to be doing, are where they're supposed to be. But then, given the way of the world, things change. We get every person doing whatever he wants, with every aperture of every other person and every other animal. Some of you might recognize this as the '60s. (Laughter) But the '60s inevitably gives way to the '70s, where the cuttings of the apertures hurt a little bit more. Of course, Bosch called this hell.
Så denne triptykon, disse tre paneler afbilleder den evige sandhed om at orden falder fra hinanden. Sandheden om den sociale entropi. I tilfælde af at du tænker af dette blot er en kristen forestilling, hvor de kristne har deres underlige problemer med nydelse, er så her den samme historie, den samme udvikling, fortalt i en artikel i Nature for nogle år siden. Hvor Ernst Fehr og Simon Gachter fik folk til at deltage i et spil om fællesskabs dilemma. Et spil hvor du giver folk penge, og i hver runde af spillet kan de putte penge i en fælles pulje og hvor forsøgslederen fordobler puljen som derefter deles mellem spillerne. Så, dette er en god analog alle slags miljømæssige problemer, hvor vi opfordrer folk til at have et afsagn som de ikke rigtigt selv vil få noget ud af. Men du ønsker virkeligt af alle andre skal gøre et afsagn, men alle har en fristelse til at være gratist. Hvad der sker er at til en start, er folk rimeligt samarbejdsvillige -- og det er altsammen spillet anonymt. I den første runde giver folk omkring halvdelen af deres penge. men hurtigt siger de: " Ved du hvad, de andre giver ikke så meget, og jeg gider ikke være et fjols for mine egne penge. Så jeg gider ikke smide penge i" Og derefter falder samarbejdet hurtigt fra rimeligt godt til tæt på nul.
So this triptych, these three panels, portray the timeless truth that order tends to decay. The truth of social entropy. But lest you think this is just some part of the Christian imagination where Christians have this weird problem with pleasure, here's the same story, the same progression, told in a paper that was published in "Nature" a few years ago, in which Ernst Fehr and Simon Gächter had people play a commons dilemma, a game in which you give people money, and then, on each round of the game, they can put money into a common pot, then the experimenter doubles what's there, and then it's all divided among the players. So it's a nice analog for all sorts of environmental issues, where we're asking people to make a sacrifice and they don't really benefit from their own sacrifice. You really want everybody else to sacrifice, but everybody has a temptation to free ride. What happens is that, at first, people start off reasonably cooperative. This is all played anonymously. On the first round, people give about half of the money that they can. But they quickly see other people aren't doing so much. "I don't want to be a sucker. I won't cooperate." So cooperation quickly decays
men så -- her er fidusen -- Fehr og Gachter sagde, i den syvende runde, fortalte de folk "Nu ska I høre! Ny regel: hvis du ønsker at give nogle af dine egne penge for at straffe folk der ikke vil bidrage, så kan du gøre det." Og ligeså snart folk hørte om indførelse af straf steg samarbejdet. Det steg og blev ved med at stige. Masser af forskning viser at for at løse samarbejdsproblemer, hjælper det virkeligt. Det er ikke nok at appellere til folks gode vilje. Det batter først når der også er en form for straf. Selv hvis blot er skam eller sladder. Man har behov for en slags straf hvis man skal få folk til at samarbejde hvis de er i en stor gruppe. Der er endda nylig forskning som antyder at religion -- primært gud, det at få folk til at tænke på gud -- ofte, i nogle situationer, fører til en mere samarbejdsvillig og prosocial opførsel.
from reasonably good down to close to zero. But then -- and here's the trick -- Fehr and Gächter, on the seventh round, told people, "You know what? New rule. If you want to give some of your own money to punish people who aren't contributing, you can do that." And as soon as people heard about the punishment issue going on, cooperation shoots up. It shoots up and it keeps going up. Lots of research shows that to solve cooperative problems, it really helps. It's not enough to appeal to people's good motives. It helps to have some sort of punishment. Even if it's just shame or embarrassment or gossip, you need some sort of punishment to bring people, when they're in large groups, to cooperate. There's even some recent research suggesting that religion -- priming God, making people think about God -- often, in some situations, leads to more cooperative, more pro-social behavior.
Nogle mennesker tror at religion er en tilpasning udviklet både gennem den kulturelle og biologiske evolution til at skabe sammenhæng i grupper delvist for at skabe tillid til hinanden og derfor gør dem mere effektive til at konkurrere med andre grupper. Jeg tror at det sandsynligvis er rigtigt, selvom det er et kontroversielt spørgsmål. Men jeg er særligt interesseret i religion, og i religionens oprindelse og hvad den gør med os og for os. Fordi jeg syntes ikke at det største vidunder i verden er Grand Canyon. Grand Canyon er i virkeligheden temmelig banal. Det er bare en masse sten, en masse vand og vind og en masse tid og du vil få Grand Canyon. Det er ikke så avanceret. Her er hvd der er virkeligt avanceret det er de folk som har levet steder som Grand Canyon, i samarbejde med hinanden, eller på Afrikas savanner, eller på Alaskas frosne strandbreder, og hvor nogle af disse landsbyer pludseligt voksede til mægtige metropoler som Babylon, Rom eller Tenochtitlan. Hvordan kunne det ske? Dette er et mirakel, meget sværere at forklare end Grand Canyon.
Some people think that religion is an adaptation evolved both by cultural and biological evolution to make groups to cohere, in part for the purpose of trusting each other and being more effective at competing with other groups. That's probably right, although this is a controversial issue. But I'm particularly interested in religion and the origin of religion and in what it does to us and for us, because I think the greatest wonder in the world is not the Grand Canyon. The Grand Canyon is really simple -- a lot of rock and a lot of water and wind and a lot of time, and you get the Grand Canyon. It's not that complicated. This is what's complicated: that people lived in places like the Grand Canyon, cooperating with each other, or on the savannahs of Africa or the frozen shores of Alaska. And some of these villages grew into the mighty cities of Babylon and Rome and Tenochtitlan. How did this happen? It's an absolute miracle, much harder to explain than the Grand Canyon.
Svaret er, tror jeg, at de brugte hver eneste værktøj i kassen. Det tog alt vores moralpsykologi at skabe disse samarbejdende grupper. Ja, du skal kunne være bekymret om skade, du har behov for retfærdighedssans. men det hjælper meget til organiseringen af en gruppe hvis du har undergrupper og disse undergrupper har nogle interne strukturer, og du har en form for ideologi som fordrer folk til at undertrykke deres lavere drifter, for at forfølge højere og ædlere mål. Og nu kommer vi til kernen i uenigheden mellem liberale og konservative. Fordi de liberale afviser tre af disse grundlag. De siger: "Nej, lad os fejre mangfoldigheden, ikke fælles gruppemedlemskab. De siger: "Lad os anfægte autoritet" Og de siger: "Hold lovene væk fra min krop"
The answer, I think, is that they used every tool in the toolbox. It took all of our moral psychology to create these cooperative groups. Yes, you need to be concerned about harm, you need a psychology of justice. But it helps to organize a group if you have subgroups, and if those subgroups have some internal structure, and if you have some ideology that tells people to suppress their carnality -- to pursue higher, nobler ends. Now we get to the crux of the disagreement between liberals and conservatives: liberals reject three of these foundations. They say, "Let's celebrate diversity, not common in-group membership," and, "Let's question authority," and, "Keep your laws off my body."
Liberale har meget ædle motiver for at gøre dette. Traditionel autoritet, traditionel moral kan være meget undertrykkende, og restriktiv for dem på bunden, for kvinder og for de utilpassede. Så de liberale taler for de svage og de undertrykte. De ønsker forandring og retfærdighed, selv med risiko for kaos. Denne fyrs T-shirt siger: "Stop ævlet, start en revolution" Hvis du har en høj grad af åbenhed overfor oplevelser, er revolution godt, det er forandring og det er sjovt. På den anden taler konservative for institutioner og traditioner. De ønsker orden, selv med omkostninger for dem på bunden. Den store konservative indsigt er at orden er svær at opnå. Det er noget meget værdifuldt som let kan blive tabt. Som Edmund Burke sagde: "At lægge bånd på mænd, så vel som deres friheder, må anses som blandt deres rettigheder." Dette var efter den franske revolutions kaos. Når du har set dette -- efter du har set at både liberale og konservative begge har noget at bidrage med, at de skaber en balance mellem forandring og stabilitet -- så tror jeg at vejen er åben for at bryde ud af den moralske matrix.
Liberals have very noble motives for doing this. Traditional authority and morality can be quite repressive and restrictive to those at the bottom, to women, to people who don't fit in. Liberals speak for the weak and oppressed. They want change and justice, even at the risk of chaos. This shirt says, "Stop bitching, start a revolution." If you're high in openness to experience, revolution is good; it's change, it's fun. Conservatives, on the other hand, speak for institutions and traditions. They want order, even at some cost, to those at the bottom. The great conservative insight is that order is really hard to achieve. It's precious, and it's really easy to lose. So as Edmund Burke said, "The restraints on men, as well as their liberties, are to be reckoned among their rights." This was after the chaos of the French Revolution. Once you see that liberals and conservatives both have something to contribute, that they form a balance on change versus stability, then I think the way is open to step outside the moral Matrix.
Dette er den store indsigt som alle de asiatisk religioner har opnået. Tænkt på yin og yang. Yin og yang er ikke fjender. Yin og yang hader ikke hinanden. Yin og yang er begge nødvendige, som nat og dag, for at få verdenen til at fungere. Du finder det samme i hinduismen. Det er mange overordnede guder i hinduisme. To af dem er Vishnu, bevareren, og Shiva ødelæggeren. Dette billede viser faktisk de to guder, som deles om den samme krop. I har attributterne for Vishnu til venstre, så vi kan betragte Vishnu som den konservative gud. I har attributterne for Shiva til højre, Shiva er den liberale gud. Og de arbejder sammen. Du vil finde de samme ting i budismen. De næste to strofer indeholder, tror jeg, den største indsigt som nogensinde er blevet opnået indenfor moralpsykologi. Fra zen mesteren Seng-ts'an: "Hvis du ønsker at sandheden skal stå klart for dig, vær aldrig for eller imod. Kampen mellem for og imod er indsigtens værste fjende" Men desværre, er det en sygdom (citat: Du er enten med os eller imod os i kampen mod terror") som har smittet mange af verdens ledere. men før du begynder at føle dig George Bush overlegen, før du kaster den den første sten, spørg dig selv, accepterer du dette? Accepterer du at træde ud af kampen mellem de gode og det onde? Kan man undgå ikke at være for eller imod noget?
This is the great insight that all the Asian religions have attained. Think about yin and yang. Yin and yang aren't enemies; they don't hate each other. Yin and yang are both necessary, like night and day, for the functioning of the world. You find the same thing in Hinduism. There are many high gods in Hinduism. Two of them are Vishnu, the preserver, and Shiva, the destroyer. This image, actually, is both of those gods sharing the same body. You have the markings of Vishnu on the left, so we could think of Vishnu as the conservative god. You have the markings of Shiva on the right -- Shiva's the liberal god. And they work together. You find the same thing in Buddhism. These two stanzas contain, I think, the deepest insights that have ever been attained into moral psychology. From the Zen master Sēngcàn: "If you want the truth to stand clear before you, never be 'for' or 'against.' The struggle between 'for' and 'against' is the mind's worst disease." Unfortunately, it's a disease that has been caught by many of the world's leaders. But before you feel superior to George Bush, before you throw a stone, ask yourself: Do you accept this? Do you accept stepping out of the battle of good and evil? Can you be not for or against anything?
Så, hvad er pointen? Hvad skal du gøre? Ok, hvis du tager indsigten fra de gamle asiatiske filosofier og religioner, og du kombinerer dem med den sidste forskning indenfor moralpsykologi, tror jeg at du kommer frem til disse konklusioner: At vores retskafne grundsyn er udviklet af evolutionen til at knytte os sammen i hold, at adskille os fra andre hold og derfor forholde os sandheden. Så hvad skal du gøre? Beder jeg dig om ikke at strides? Beder jeg dig om at omfavne Seng-ts'an og stoppe, stoppe med denne kæmpen for eller imod? Nej, bestemt ikke. Det siger jeg ikke. Dette er en forbløffende gruppe folk som gør så meget, bruger så meget af deres talent, deres begavelse, deres energi og deres penge for at gøre verden til et bedre sted, til af kæmpe -- til at kæmpe mod uretfærdighed, at løse problemer.
So what's the point? What should you do? Well, if you take the greatest insights from ancient Asian philosophies and religions and combine them with the latest research on moral psychology, I think you come to these conclusions: that our righteous minds were designed by evolution to unite us into teams, to divide us against other teams and then to blind us to the truth. So what should you do? Am I telling you to not strive? Am I telling you to embrace Sēngcàn and stop, stop with the struggle of for and against? No, absolutely not. I'm not saying that. This is an amazing group of people who are doing so much, using so much of their talent, their brilliance, their energy, their money, to make the world a better place, to fight wrongs, to solve problems.
Men som vi lærte fra Samantha Power, i hendes historie om Sergio Viera de Mello, kan du ikke bare være formanende og sige: "Du tager fejl, jeg har ret." Fordi, som vi netop hørte, alle mener de har ret. Og en lang række af de problemer vil vil løse, er problemer som kræver at vi forandre andre mennesker. Og hvis du ønsker at forandre andre mennesker, en meget bedre måde at gøre det på er først af forstå hvem vi er -- for stå vores moralske psykologi, forstå at vi alle tror vi har ret -- og så træde ud, selv hvis det kun er for et kort øjeblik, træde ud -- gøre som Seng-ts'an. træde ud af den moralske matrix, Prøv at se det som et spil hvor alle mener de har ret og hvor alle har, i det mindste, nogle grunde - -selv hvis du er uenig med dem -- alle har nogle årsager til, hvad de laver. Så træd ud. Og hvis du gør det, det er det væsentlige ryk til at dyrke den moralske ydmyghed, som kan få dig ud af den selvretfærdighed, som er den normale menneskelige tilstand. Tænk på Dalai Lama. Tænk over den enorme moralske myndighed omkring Dalai Lama-- og den kommer fra hans moralske ydmyghed.
But as we learned from Samantha Power in her story about Sérgio Vieira de Mello, you can't just go charging in, saying, "You're wrong, and I'm right," because, as we just heard, everybody thinks they are right. A lot of the problems we have to solve are problems that require us to change other people. And if you want to change other people, a much better way to do it is to first understand who we are -- understand our moral psychology, understand that we all think we're right -- and then step out, even if it's just for a moment, step out -- check in with Sēngcàn. Step out of the moral Matrix, just try to see it as a struggle playing out, in which everybody thinks they're right, and even if you disagree with them, everybody has some reasons for what they're doing. Step out. And if you do that, that's the essential move to cultivate moral humility, to get yourself out of this self-righteousness, which is the normal human condition. Think about the Dalai Lama. Think about the enormous moral authority of the Dalai Lama. It comes from his moral humility.
Jeg tror således pointen -- pointen i min tale, og jeg tror, at pointen med TED -- er at dette er en gruppe, der er lidenskabeligt engageret i stræben efter at ændre verden til det bedre. Mennesker her er lidenskabeligt engageret i forsøget på at gøre verden til et bedre sted. Men der er også en lidenskabelig forpligtelse til sandheden. Og så jeg tror, at svaret er at bruge dette lidenskabelige engagement til sandheden, er at forsøge at omdanne den til en bedre fremtid for os alle. Mange tak (Bifald)
So I think the point -- the point of my talk and, I think, the point of TED -- is that this is a group that is passionately engaged in the pursuit of changing the world for the better. People here are passionately engaged in trying to make the world a better place. But there is also a passionate commitment to the truth. And so I think the answer is to use that passionate commitment to the truth to try to turn it into a better future for us all. Thank you. (Applause)