Hvorfor eksisterer universet? Hvorfor er der --- Okay. Okay. (Latter) Dette er et kosmisk mysterie. Vær højtidelige. Hvorfor er der en verden, hvorfor er vi i den og hvorfor er der noget fremfor ingenting overhovedet? Altså, dette er det super ultimative "hvorfor" spørgsmål.
Why does the universe exist? Why is there — Okay. Okay. (Laughter) This is a cosmic mystery. Be solemn. Why is there a world, why are we in it, and why is there something rather than nothing at all? I mean, this is the super ultimate "why" question?
Så jeg vil tale om mysteriet ved eksistens, eksistensens gåde, hvor vi står i vores besvarelse af det og hvorfor du skulle bekymre dig om det, og jeg håber du faktisk bekymrer dig. Filosoffen Arthur Schopenhauer sagde, at dem som ikke undrer sig over deres livs tilfældighed, over verdens tilfældighed, er mentalt underudviklede. Det er lidt hårdt, men alligevel. (Latter) Dette er blevet kaldt det mest sublime og fantastiske mysterie, det dybeste og mest omsiggribende spørgsmål mennesket kan stille. Det har besat store tænkere. Ludwig Wittgenstein, måske det 20. århundredes største filosof, var forbavset over, at verden overhovedet skulle eksistere. Han skrev in sin "Tractatus," proposition 4.66, "Det er ikke hvordan tingene er i verden der er mystisk, det er at verden eksisterer." Og kan du ikke lide at tage dine epigrammer fra en filosof, så prøv en videnskabsmand. John Archibald Wheeler, en af de store fysikere i det 20. århundrede, Richard Feynmans underviser, skaberen af betegnelsen "sort hul", sagde, "Jeg vil vide hvorfor kvanten, hvorfor universet, hvorfor eksistens?" Og min ven Martin Amis - undskyld, at jeg vil name-droppe meget i denne Talk, væn jer til det - min kære ven Martin Amis sagde engang, at vi er omkring 5 Einsteiner fra at svare på mysteriet om, hvor universet kommer fra. Og jeg nærer ingen tvivl om, at der er 5 Einsteiner i publikum i aften. Nogle Einsteiner?Hænderne op? Nej? Nej? Nej? Ingen Einsteiner? Okay.
So I'm going to talk about the mystery of existence, the puzzle of existence, where we are now in addressing it, and why you should care, and I hope you do care. The philosopher Arthur Schopenhauer said that those who don't wonder about the contingency of their existence, of the contingency of the world's existence, are mentally deficient. That's a little harsh, but still. (Laughter) So this has been called the most sublime and awesome mystery, the deepest and most far-reaching question man can pose. It's obsessed great thinkers. Ludwig Wittgenstein, perhaps the greatest philosopher of the 20th century, was astonished that there should be a world at all. He wrote in his "Tractatus," Proposition 4.66, "It is not how things are in the world that is the mystical, it's that the world exists." And if you don't like taking your epigrams from a philosopher, try a scientist. John Archibald Wheeler, one of the great physicists of the 20th century, the teacher of Richard Feynman, the coiner of the term "black hole," he said, "I want to know how come the quantum, how come the universe, how come existence?" And my friend Martin Amis — sorry that I'll be doing a lot of name-dropping in this talk, so get used to it — my dear friend Martin Amis once said that we're about five Einsteins away from answering the mystery of where the universe came from. And I've no doubt there are five Einsteins in the audience tonight. Any Einsteins? Show of hands? No? No? No? No Einsteins? Okay.
Så dette spørgsmål, hvorfor er der noget snarere end intet, dette sublime spørgsmål, blev stillet temmelig sent i den intellektuelle historie. Det var hen imod slutningen af det 17. århundrede, filosoffen Leibniz som stillede det, en meget smart fyr, Leibniz, som opfandt calculus uafhængigt af Isaac Newton på omtrent samme tid, men for Leibniz, som spurgte hvorfor der er noget fremfor intet, var dette ikke et stort mysterie. Han enten var, eller lod som om han var, en Ortodoks Kristen i sin metafysiske anskuelse, og han sagde det var åbenlyst hvorfor verden eksisterede: fordi Gud skabte den. Og Gud skabte den, sandeligt, ud af intet som helst. Så mægtig er Gud. Han behøver ingen allerede eksisterende materialer at lave en verden ud af. Han kan skabe den ud af ren intethed, skabelse ex nihilo. Og forresten er dette, hvad de fleste amerikanere tror i dag. Der er intet mysterie i eksistens for dem. Gud skabte det.
So this question, why is there something rather than nothing, this sublime question, was posed rather late in intellectual history. It was towards the end of the 17th century, the philosopher Leibniz who asked it, a very smart guy, Leibniz, who invented the calculus independently of Isaac Newton, at about the same time, but for Leibniz, who asked why is there something rather than nothing, this was not a great mystery. He either was or pretended to be an Orthodox Christian in his metaphysical outlook, and he said it's obvious why the world exists: because God created it. And God created, indeed, out of nothing at all. That's how powerful God is. He doesn't need any preexisting materials to fashion a world out of. He can make it out of sheer nothingness, creation ex nihilo. And by the way, this is what most Americans today believe. There is no mystery of existence for them. God made it.
Så lad os sætte dette ind i en ligning. Jeg har ingen slides så jeg må mime mine billeder, så brug jeres fantasi. Så det hedder Gud + ingenting = verden. Okay? Nu er det vores ligning. Nu kan det være du ikke tror på Gud. Måske er du en videnskabelig ateist eller en uvidenskabelig ateist, og du tror ikke på Gud, så du er ikke tilfreds med det. Forresten, selv om vi har denne ligning, Gud + ingenting = verden, så er der allerede et problem: Hvorfor eksisterer Gud? Gud eksisterer ikke ud fra logik alene medmindre du tror på det ontologiske argument, og det håber jeg du ikke gør, for det er ikke et godt argument. Så det er tænkeligt, at hvis Gud skulle eksistere, så tænker han måske, jeg er evig, jeg er almægtig, men hvor kom jeg fra? (Latter) Hvorfra kom jeg? Gud taler et mere formelt sprog. (Latter) Og en teori er, at Gud var så træt af at overveje gåden om sin egen eksistens, at han skabte verden bare for at distrahere sig selv. Men nå, lad os glemme Gud. Tages Gud ud af ligningen: Så har vi _______ + ingenting = verden. Nuvel, hvis du er buddist, vil du måske standse lige der, for essentielt set har man her ingenting = verden, og ved identiteten symmetri betyder det, at verden = ingenting. Okay? Og for en buddist er verden bare en hel masse ingenting. Det er bare et stort kosmisk tomrum. Og vi tror der er en masse noget derude, men det er fordi vi er slavebundet af vore lyster. Lader vi vore lyster smelte bort, vil vi se verden for hvad den virkelig er, et tomrum, intethed, og så glider vi ind i den glade tilstand af Nirvana, som er blevet defineret som at have præcis nok liv tilbage, til at kunne nyde at være død. (Latter)
So let's put this in an equation. I don't have any slides so I'm going to mime my visuals, so use your imaginations. So it's God + nothing = the world. Okay? Now that's the equation. And so maybe you don't believe in God. Maybe you're a scientific atheist or an unscientific atheist, and you don't believe in God, and you're not happy with it. By the way, even if we have this equation, God + nothing = the world, there's already a problem: Why does God exist? God doesn't exist by logic alone unless you believe the ontological argument, and I hope you don't, because it's not a good argument. So it's conceivable, if God were to exist, he might wonder, I'm eternal, I'm all-powerful, but where did I come from? (Laughter) Whence then am I? God speaks in a more formal English. (Laughter) And so one theory is that God was so bored with pondering the puzzle of His own existence that He created the world just to distract himself. But anyway, let's forget about God. Take God out of the equation: We have ________ + nothing = the world. Now, if you're a Buddhist, you might want to stop right there, because essentially what you've got is nothing = the world, and by symmetry of identity, that means the world = nothing. Okay? And to a Buddhist, the world is just a whole lot of nothing. It's just a big cosmic vacuity. And we think there's a lot of something out there but that's because we're enslaved by our desires. If we let our desires melt away, we'll see the world for what it truly is, a vacuity, nothingness, and we'll slip into this happy state of nirvana which has been defined as having just enough life to enjoy being dead. (Laughter)
Så det er hvad Buddisten tænker. Men jeg er vesterlænding, og jeg er stadig bekymret over eksistensens gåde, så jeg har ______ + - det skal nok blive seriøst om lidt så - ______ + ingenting = verden. Hvad skal vi fylde ind på den tomme plads? Tja, hvad med videnskab? Videnskab er vores bedste guide til virkelighedens natur, og den mest fundamentale videnskab er fysik. Den fortæller os hvad den nøgne virkelighed virkelig er, og afslører hvad jeg kalder USOUM, det Universets Sande Og Ultimative Møblement. Så måske kan fysik fylde den blanke plads, og sandelig, siden sent i 1960erne eller omkring 1970, har fysikere påstået at give en rent videnskabelig forklaring på, hvordan et univers som vores kunne have poppet frem som eksisterende ud af rent ingenting, en kvantefluktuation ud af tomrummet. Stephen Hawking er en af disse fysikere, mere for nyligt Alex Vilenkin, og hele sagen er blevet populariseret af en anden meget fin fysikere og en af mine venner, Lawrence Krauss, som skrev en bog kaldet "A Universe from Nothing," Og Lawrence tror at han har givet en -- han er en militant ateist, forresten, så han har fået Gud ud af billedet. Lovene om kvantefeltteori, dette top moderne fysik, kan vise hvordan, ud af ren intethed, ingen rum, ingen tid, ingen materie, intet, en lille klump af falsk vakuum kan svinge ind i eksistens, og så, ved inflationens mirakel, pustes op til dette enorme og brogede kosmos vi ser omkring os.
So that's the Buddhist thinking. But I'm a Westerner, and I'm still concerned with the puzzle of existence, so I've got ________ + — this is going to get serious in a minute, so — ________ + nothing = the world. What are we going to put in that blank? Well, how about science? Science is our best guide to the nature of reality, and the most fundamental science is physics. That tells us what naked reality really is, that reveals what I call TAUFOTU, the True And Ultimate Furniture Of The Universe. So maybe physics can fill this blank, and indeed, since about the late 1960s or around 1970, physicists have purported to give a purely scientific explanation of how a universe like ours could have popped into existence out of sheer nothingness, a quantum fluctuation out of the void. Stephen Hawking is one of these physicists, more recently Alex Vilenkin, and the whole thing has been popularized by another very fine physicist and friend of mine, Lawrence Krauss, who wrote a book called "A Universe from Nothing," and Lawrence thinks that he's given — he's a militant atheist, by the way, so he's gotten God out of the picture. The laws of quantum field theory, the state-of-the-art physics, can show how out of sheer nothingness, no space, no time, no matter, nothing, a little nugget of false vacuum can fluctuate into existence, and then, by the miracle of inflation, blow up into this huge and variegated cosmos we see around us.
Okay, dette er et virkelig genialt scenarie. Det er meget spekulativt. Det er fascinerende. Men jeg har et stort problem med det, og problemet er dette: Det er en pseudo-religiøs synsvinkel. Altså, Lawrence tror han er ateist, men han er stadig træl af et religiøst verdensbillede. Han ser fysiske love som værende guddommelige befalinger. Lovene omkring kvantefeltteori er for ham som fiat lux, "Lad der være lys." Lovene har en eller andet slags ontologisk magt eller slagkraft, så de kan informere afgrunden om, at den er gravid med væren. De kan kalde en verden ind til eksistens ud af intet. Men det er da et vældigt primitivt syn på hvad en fysisk lov er, ikke? Vi ved, at fysiske love faktisk er generaliserede beskrivelser af mønstre og regelmæssigheder i verden. De eksisterer ikke udenfor verden. De har ikke deres egen eksistensgrundlag. De kan ikke kalde en verden til eksistens ud fra ingenting. Det er et meget primitivt syn på hvad en videnskabelig lov er. Og hvis du ikke tror på mig om dette, så hør på Stephen Hawking, som selv fremsatte en model af kosmos som var selv-indeholdt, ikke krævede nogen udefrakommende årsag, nogen skaber, og efter at have fremsat dette indrømmede Hawking, at han stadig var forundret. Han sagde, denne model er bare ligninger. Hvad ånder ild ind i disse ligninger og skaber en verden, som de kan beskrive? Han var forundret over dette, så ligningerne kan ikke selv skabe magien, kan ikke løse eksistensens gåde. Og desuden, selv hvis lovene kunne gøre dette, hvorfor så dette specifikke sæt af love? Hvorfor kvantefeltteori, som beskriver et univers med et bestemt altså kræfter og partikler og så videre? Hvorfor ikke et fuldstændig anderledes sæt af love? Der findes mange, mange matematisk konsistente sæt af love. Hvorfor ikke ingen regler overhovedet? Hvorfor ikke ren intethed?
Okay, this is a really ingenious scenario. It's very speculative. It's fascinating. But I've got a big problem with it, and the problem is this: It's a pseudo-religious point of view. Now, Lawrence thinks he's an atheist, but he's still in thrall to a religious worldview. He sees physical laws as being like divine commands. The laws of quantum field theory for him are like fiat lux, "Let there be light." The laws have some sort of ontological power or clout that they can form the abyss, that it's pregnant with being. They can call a world into existence out of nothing. But that's a very primitive view of what a physical law is, right? We know that physical laws are actually generalized descriptions of patterns and regularities in the world. They don't exist outside the world. They don't have any ontic cloud of their own. They can't call a world into existence out of nothingness. That's a very primitive view of what a scientific law is. And if you don't believe me on this, listen to Stephen Hawking, who himself put forward a model of the cosmos that was self-contained, didn't require any outside cause, any creator, and after proposing this, Hawking admitted that he was still puzzled. He said, this model is just equations. What breathes fire into the equations and creates a world for them to describe? He was puzzled by this, so equations themselves can't do the magic, can't resolve the puzzle of existence. And besides, even if the laws could do that, why this set of laws? Why quantum field theory that describes a universe with a certain number of forces and particles and so forth? Why not a completely different set of laws? There are many, many mathematically consistent sets of laws. Why not no laws at all? Why not sheer nothingness?
Så dette er et problem, tro det eller ej, som reflekterende fysikere tænker en del over, og ved dette punkt plejer det at blive metafysiske, så, altså, måske er det sæt af love, der beskriver vores univers bare et sæt af love og det beskriver en del af virkeligheden, men måske beskriver ethvert sæt konsistente love en anden del af virkeligheden, og alle de mulige fysiske verdener findes rent faktisk, de er alle derude. Vi ser kun en meget lille del af virkeligheden, der beskrives af lovene om kvantefeltteori, men der er mange, mange andre verdener, dele af virkeligheden, der beskrives af voldsomt anderledes teorier, der er forskellige fra vores på måder vi ikke kan forestille os, som er utænkeligt eksotiske. Steven Weinberg, faderen af standardmodellen af partikelfysik, flirtede faktisk selv med denne ide, at alle mulige virkeligheder faktisk eksiterer. En yngre fysiker, Max Tegmark, som tror at alle matematiske strukturer eksisterer, og at matematisk eksistens er det samme som fysisk eksistens, så vi har dette enormt rige multi-vers som indkapsler alle logiske muligheder.
So this is a problem, believe it or not, that reflective physicists really think a lot about, and at this point they tend to go metaphysical, say, well, maybe the set of laws that describes our universe, it's just one set of laws and it describes one part of reality, but maybe every consistent set of laws describes another part of reality, and in fact all possible physical worlds really exist, they're all out there. We just see a little tiny part of reality that's described by the laws of quantum field theory, but there are many, many other worlds, parts of reality that are described by vastly different theories that are different from ours in ways we can't imagine, that are inconceivably exotic. Steven Weinberg, the father of the standard model of particle physics, has actually flirted with this idea himself, that all possible realities actually exist. Also, a younger physicist, Max Tegmark, who believes that all mathematical structures exist, and mathematical existence is the same thing as physical existence, so we have this vastly rich multiverse that encompasses every logical possibility.
Nuvel. Ved at tage denne metafysiske udvej, rækker disse fysikere og også filosoffer faktisk tilbage til en meget gammel ide, som går tilbage til Platon. Det er princippet om plenitude eller frugtbarhed, eller den store værenskæde, om at virkeligheden faktisk er så fuld som overhovedet muligt. Det er så langt fra intetheden som det er muligt at komme.
Now, in taking this metaphysical way out, these physicists and also philosophers are actually reaching back to a very old idea that goes back to Plato. It's the principle of plenitude or fecundity, or the great chain of being, that reality is actually as full as possible. It's as far removed from nothingness as it could possibly be.
Så nu har vi disse to ekstremer. Vi har fuldstændig intethed på den ene side, og vi har denne vision af virkeligheden som indkapsler enhver tænkelig verden i den anden ende: den mest fyldte virkelighed, intetheden, den mest simple virkelighed. Hvad er der så i mellem disse to ekstremer? Der er alle mulige slags mellemliggende virkeligheder som inkluderer nogle ting og udelader andre. Så en af disse mellemliggende virkeligheder er, lad os sige, den matematisk mest elegante virkelighed, som udelader de mere uelegante dele, den grimme asymmetri og så videre. Der findes nogle fysikere som vil fortælle dig, at vi rent faktisk lever i den mest elegante virkelighed. Jeg tror Brian Greene er blandt publikum, og han har skrevet en bog kaldet "The Elegant Universe". Han hævder, at universet vi lever i matematisk set er meget elegant. Tro ikke på ham. (Latter) Det er et fromt håb, jeg ville ønske det var sandt, men jeg tror han forleden indrømmede overfor mig, at det virkelig er et grimt univers. Det er dumt konstrueret, det har alt for mange arbitrære koblingskonstanter og masseforhold og overflødige familier af elementær partikler, og hvad helvede er mørk energi? Det er en Storm P. anordning. Det er ikke et elegant univers. (Latter) Og så er der den bedste af alle mulige verdener, i en etisk forstand. I burde blive højtidelige nu, for en verden i hvilken sansende væsener ikke behøver lide unødvendigt, i hvilken der ikke findes ting som børnekræft eller Holocaust. Det er en etisk undfangelse. Men altså, i mellem intetheden og den med fyldte mulige virkelighed, forskellige specielle virkeligheder. Intetheden er specielt. Det er den simpleste. Så er der den meste elegant mulige virkelighed. Den er speciel. Den mest fyldte mulige virkelighed, den er speciel.
So we have these two extremes now. We have sheer nothingness on one side, and we have this vision of a reality that encompasses every conceivable world at the other extreme: the fullest possible reality, nothingness, the simplest possible reality. Now what's in between these two extremes? There are all kinds of intermediate realities that include some things and leave out others. So one of these intermediate realities is, say, the most mathematically elegant reality, that leaves out the inelegant bits, the ugly asymmetries and so forth. Now, there are some physicists who will tell you that we're actually living in the most elegant reality. I think that Brian Greene is in the audience, and he has written a book called "The Elegant Universe." He claims that the universe we live in mathematically is very elegant. Don't believe him. (Laughter) It's a pious hope, I wish it were true, but I think the other day he admitted to me it's really an ugly universe. It's stupidly constructed, it's got way too many arbitrary coupling constants and mass ratios and superfluous families of elementary particles, and what the hell is dark energy? It's a stick and bubble gum contraption. It's not an elegant universe. (Laughter) And then there's the best of all possible worlds in an ethical sense. You should get solemn now, because a world in which sentient beings don't suffer needlessly, in which there aren't things like childhood cancer or the Holocaust. This is an ethical conception. Anyway, so between nothingness and the fullest possible reality, various special realities. Nothingness is special. It's the simplest. Then there's the most elegant possible reality. That's special. The fullest possible reality, that's special.
Men hvad udelader vi her? Der er også bare de mærkværdige, de generiske virkeligheder som ikke er specielle på nogen måde, som er nærmest tilfældige. De er uendeligt langt fra intetheden, men de falder uendelig meget for kort til fuldstændig fyldthed De er en blanding af kaos og orden, af matematisk elegance og grimhed. Så jeg ville beskrive disse virkeligheder som et uendelig, middelmådig, ufuldstændig rod, en generisk virkelighed, en slags kosmisk rodebunke. Og disse virkeligheder, findes der en gud i nogle af disse virkeligheder? Måske, men guddommen er ikke perfekt såsom den jødisk-kristen guddom er det. Guddommen er ikke algod og almægtig. Den er måske 100 procent ondsindet men kun 80 procent effektiv, hvilket mere eller mindre beskriver den verden vi ser omkring os, vil jeg mene. (Latter) Så jeg vil gerne foreslå, løsningen på eksistensens gåde er, at vi faktisk eksisterer i en af disse generiske virkeligheder. Virkeligheden skal vise sig at være på en eller anden måde. Det kan enten vise sig at være intet eller alting eller noget ind i mellem. Så hvis den har et eller andet specielt træk, såsom at være virkelig elegant eller virkelig fyldt eller virkelig simpelt, såsom intetheden, ville dette træk kræve en forklaring. Men hvis det bare er en af disse tilfældige, generiske virkeligheder, så findes der ingen videre forklaring på det. Og jeg ville sandelig mene, at det er den virkelighed vi lever i. Det er hvad videnskaben fortæller os. Ved ugens begyndelse fik vi den spændende information, at inflationsteorien, som forudser en stort uendeligt, rodet, arbitrært, meningsløst virkelighed, som højtskummende champagne, der endeløst flyver ud af flasken, et enormt univers, mest en ødemark med små lommer af charme og orden og fred, dette er blevet bekræftet, dette oppustende scenarie, af de observationer, foretaget med radioteleskoper på Antarktis, som kiggede på aftrykket fra de tyngdebølger fra lige før The Big Bang. Det ved I sikkert alle sammen. Hvorom alting er, så mener jeg, at der er bevis for, at dette er den virkelighed vi hænger på.
But what are we leaving out here? There's also just the crummy, generic realities that aren't special in any way, that are sort of random. They're infinitely removed from nothingness, but they fall infinitely short of complete fullness. They're a mixture of chaos and order, of mathematical elegance and ugliness. So I would describe these realities as an infinite, mediocre, incomplete mess, a generic reality, a kind of cosmic junk shot. And these realities, is there a deity in any of these realities? Maybe, but the deity isn't perfect like the Judeo-Christian deity. The deity isn't all-good and all-powerful. It might be instead 100 percent malevolent but only 80 percent effective, which pretty much describes the world we see around us, I think. (Laughter) So I would like to propose that the resolution to the mystery of existence is that the reality we exist in is one of these generic realities. Reality has to turn out some way. It can either turn out to be nothing or everything or something in between. So if it has some special feature, like being really elegant or really full or really simple, like nothingness, that would require an explanation. But if it's just one of these random, generic realities, there's no further explanation for it. And indeed, I would say that's the reality we live in. That's what science is telling us. At the beginning of the week, we got the exciting information that the theory of inflation, which predicts a big, infinite, messy, arbitrary, pointless reality, it's like a big frothing champagne coming out of a bottle endlessly, a vast universe, mostly a wasteland with little pockets of charm and order and peace, this has been confirmed, this inflationary scenario, by the observations made by radio telescopes in Antarctica that looked at the signature of the gravitational waves from just before the Big Bang. I'm sure you all know about this. So anyway, I think there's some evidence that this really is the reality that we're stuck with.
Nuvel, hvorfor skulle du bekymre dig om det her? Tja -- (Latter) -- spørgsmålet, "Hvorfor eksisterer verden?" det er det kosmiske spørgsmål, rimer på en måde med mere intime spørgsmål: Hvorfor eksisterer jeg? Hvorfor eksisterer I? I ved, vores eksistens lader til at være ufattelig usandsynlig, fordi der er et enormt nummer af genetisk mulige mennesker, hvis man kan udregne det ved at se på antallet af gener og antallet af alleler og så videre, og en hurtig udregning vil fortælle dig, at der er omkring 10 i 10.000ende potens mulige mennesker, genetisk set. Det er et sted imellem en googol og en googolplex. Og antallet af faktiske mennesker som har eksisteret er 100 milliarder, måske 50 milliarder, en infinitesimal [ufattelig lille] brøkdel, så alle os, vi har vundet dette utrolige kosmiske lotteri. Vi er her. Okay.
Now, why should you care? Well — (Laughter) — the question, "Why does the world exist?" that's the cosmic question, it sort of rhymes with a more intimate question: Why do I exist? Why do you exist? you know, our existence would seem to be amazingly improbable, because there's an enormous number of genetically possible humans, if you can compute it by looking at the number of the genes and the number of alleles and so forth, and a back-of-the-envelope calculation will tell you there are about 10 to the 10,000th possible humans, genetically. That's between a googol and a googolplex. And the number of the actual humans that have existed is 100 billion, maybe 50 billion, an infinitesimal fraction, so all of us, we've won this amazing cosmic lottery. We're here. Okay.
Så hvilken slags virkelighed vil vi gerne leve i? Vil vi leve i en speciel virkelighed? Hvad hvis vi levede i den mest elegant mulige virkelighed? Forestil jer det eksistentielle pres på os for at leve op til det, til at være elegante, og ikke ødelægge tonen i det hele. Eller, hvad hvis vi levede i den mest fyldte mulige virkelighed? Jamen så var vores eksistens garanteret, fordi enhver mulig ting eksisterer i den virkelighed, men vore valg ville være meningsløse. Hvis jeg virkelig kæmper moralsk og pines og jeg beslutter mig for at gøre det rette, hvad forskel gør det, for der er et uendeligt antal af udgaver af mig som også gør det rette, og et uendeligt antal som gør det forkerte. Så mine valg er meningsløse. Så vi har ikke lyst til at leve i den specielle virkelighed. Og hvad angår den specielle virkelighed af intethed, ja så ville vi overhovedet ikke føre denne samtale. Så jeg tror, at lever man i en generisk virkelighed, der er middelmådig, så er der ubehagelige ting og dejlige ting, og vi kunne gøre de dejlige ting større og de ubehagelige ting mindre og det giver os en slags formål i livet. Universet er absurd, men vi kan stadig konstruere et formål, og det er et temmelig godt et, og virkelighedens overordnede middelmådighed klinger næsten behageligt med den middelmådighed som vi alle føler i vores væsens kerne. Og jeg ved at I føler det. Jeg ved, at I alle er specielle, men I er stadig, hemmeligt, lidt middelmådige, synes I ikke? (Latter) (Bifald)
So what kind of reality do we want to live in? Do we want to live in a special reality? What if we were living in the most elegant possible reality? Imagine the existential pressure on us to live up to that, to be elegant, not to pull down the tone of it. Or, what if we were living in the fullest possible reality? Well then our existence would be guaranteed, because every possible thing exists in that reality, but our choices would be meaningless. If I really struggle morally and agonize and I decide to do the right thing, what difference does it make, because there are an infinite number of versions of me also doing the right thing and an infinite number doing the wrong thing. So my choices are meaningless. So we don't want to live in that special reality. And as for the special reality of nothingness, we wouldn't be having this conversation. So I think living in a generic reality that's mediocre, there are nasty bits and nice bits and we could make the nice bits bigger and the nasty bits smaller and that gives us a kind of purpose in life. The universe is absurd, but we can still construct a purpose, and that's a pretty good one, and the overall mediocrity of reality kind of resonates nicely with the mediocrity we all feel in the core of our being. And I know you feel it. I know you're all special, but you're still kind of secretly mediocre, don't you think? (Laughter) (Applause)
Men alligevel, I siger måske, at denne gåde, dette eksistensens mysterie, er bare fjollet mystik-kræmmeri. I er ikke forbløffet over universets eksistens og I er i godt selskab. Betrand Russel sagde, "Jeg burde sige at universet bare er der, og det er det." Bare et råt faktum. Og min professor ved Columbia, Sidney Morgenbesser, en stor filosofisk filur, da jeg sagde til ham, "Professor Morgenbesser, hvorfor er der noget fremfor intet?" Svarede han, "Åh, selv hvis der var intet, ville du stadig ikke være tilfreds."
So anyway, you may say, this puzzle, the mystery of existence, it's just silly mystery-mongering. You're not astonished at the existence of the universe and you're in good company. Bertrand Russell said, "I should say the universe is just there, and that's all." Just a brute fact. And my professor at Columbia, Sidney Morgenbesser, a great philosophical wag, when I said to him, "Professor Morgenbesser, why is there something rather than nothing?" And he said, "Oh, even if there was nothing, you still wouldn't be satisfied."
Så -- (Latter) -- okay. Så I er ikke forbløffet. I er ligeglade. Men jeg vil fortælle jer noget som for at afslutte som jeg garantere vil forbløffe jer, for det har forbløffet alle de strålende, vidunderlige mennesker jeg har mødt på denne TED konference, når jeg har fortalt dem det, og det er dette: Jeg har aldrig i mit liv haft en mobiltelefon. Tak. (Latter) (Bifald)
So — (Laughter) — okay. So you're not astonished. I don't care. But I will tell you something to conclude that I guarantee you will astonish you, because it's astonished all of the brilliant, wonderful people I've met at this TED conference, when I've told them, and it's this: Never in my life have I had a cell phone. Thank you. (Laughter) (Applause)