Som i hørt, er jeg fysiker. Og jeg syntes at den måde vi omtaler fysik har brug for lidt modificering. Jeg stammer fra lige i nærheden her; jeg boer her ikke længere. Men at have opvoksede her betyder at min bedstemor er fra nordlig England, min mormor. Og Mormor er meget kvik; hun har ikke haft meget undervisning, men hun er kvik. Og når jeg var anden-års student i fysik på Cambridge Universitet, kan jeg huske at jeg en eftermiddag var ved Mormors hus i Urmston og studerede kvantemekanik. Og jeg havde de her mapper åben foran mig med - i ved, ærligt sagt - hieroglyffer. Og Mormor kom gående, og kikket på den her mappe, og sagde, "Hvad er det?" Jeg sagde, "Det er kvantemekanik, Mormor." Og jeg prøvede at forklare noget om det der stød på siden. Det handlede om atomkernen og Einstein A- og B-koefficienter. Og Mormor så meget imponerede ud. Og så sagde hun, "Nåh. Hvad kan man så når man ved det?"
As you heard, I'm a physicist. And I think the way we talk about physics needs a little modification. I am from just down the road here; I don't live here anymore. But coming from round here means that I have a northern nana, my mum's mom. And Nana is very bright; she hasn't had much formal education, but she's sharp. And when I was a second-year undergraduate studying physics at Cambridge, I remember spending an afternoon at Nana's house in Urmston studying quantum mechanics. And I had these folders open in front of me with this, you know, hieroglyphics -- let's be honest. And Nana came along, and she looked at this folder, and she said, "What's that?" I said, "It's quantum mechanics, Nana." And I tried to explain something about what was on the page. It was to do with the nucleus and Einstein A and B coefficients. And Nana looked very impressed. And then she said, "Oh. What can you do when you know that?"
(latter)
(Laughter)
"Det ved jeg ikke, frue."
"Don't know, ma'am."
(latter)
(Laughter)
Jeg tror at jeg sagde noget om computere, fordi jeg ikke kunne tænke på andet i det øjeblik.
I think I said something about computers, because it was all I could think of at the time.
Men man kan udvide det spørgsmål ud, fordi det er et meget godt spørgsmål - "Hvad kan man så når man ved det?" når "det" er fysik? Og jeg har tænkt at når vi snakker om fysik i samfundet og vores billede af det, inkludere vi ikke de ting som vi kan gøre når vi kan det. Vores opfattelse af hvad fysik er skal ændres lidt. Ikke bare at den skal have lidt ændring, men at dele dette anderledes perspektiv er vigtig for samfundet, og jeg siger det ikke bare fordi jeg er fysiker og forudindtaget og jeg syntes at vi er de mest vigtige personer i verdenen. Seriøst.
But you can broaden that question out, because it's a very good question -- "What can you do when you know that?" when "that" is physics? And I've come to realize that when we talk about physics in society and our sort of image of it, we don't include the things that we can do when we know that. Our perception of what physics is needs a bit of a shift. Not only does it need a bit of a shift, but sharing this different perspective matters for our society, and I'm not just saying that because I'm a physicist and I'm biased and I think we're the most important people in the world. Honest.
Så, billedet af fysik - og ærligt sagt har vi et problem med det billede - har så'n set ikke ændrede siden det. Det er en meget berømt foto fra Solvay-konferencen i 1927. Det er hvor de kvikkeste hjerner i fysik tænkte om naturen af determinisme og hvad det betyder kun at have en chance at en partikel befinder sig et sted, og om noget af det var virkelig. Og det hele var meget svært. I ser at de er alle er meget skrappe-udseende mænd i jakkesæt. Marie Curie - jeg bliver ved med at sige "Marie Antoinette", det ville være en ændring i historien - Marie Curie, tredje fra venstre ved bunden der, hun fik lov, men måtte klæde sig som alle andre.
So, the image of physics -- we've got an image problem, let's be honest -- it hasn't moved on much from this. This is a very famous photograph that's from the Solvay Conference in 1927. This is when the great minds of physics were grappling with the nature of determinism and what it means only to have a probability that a particle might be somewhere, and whether any of it was real. And it was all very difficult. And you'll notice they're all very stern-looking men in suits. Marie Curie -- I keep maybe saying, "Marie Antoinette," which would be a turn-up for the books -- Marie Curie, third from the left on the bottom there, she was allowed in, but had to dress like everybody else.
(latter)
(Laughter)
Så, det er sådan fysik er - der er alle de her hieroglyffer, som har at gøre med bølger og partikler. Det her er en kunstners billede af to sorte huller som kollidere, som får det til at ligne noget vær at se, ikke? Godt, at jeg ikke skulle lave risikovurderingen for hvad der end skete der. Problemet er: det er billedet af fysik, ikke? Det er underligt, svært, gjort af lidt skøre folk klædte på en lidt skør måde. Det er isolerede, helt et andet sted hen, hvorfor skulle jeg ikke være ligeglad?
So, this is what physics is like -- there's all these kinds of hieroglyphics, these are to do with waves and particles. That is an artist's impression of two black holes colliding, which makes it look worth watching, to be honest. I'm glad I didn't have to write the risk assessment for whatever was going on there. The point is: this is the image of physics, right? It's weird and difficult, done by slightly strange people dressed in a slightly strange way. It's inaccessible, it's somewhere else and fundamentally, why should I care?
Og problemet med det er at jeg er fysiker, og jeg studere det her. Det - det er mit arbejde, ikke? Jeg studere overgangen mellem atmosfæren og havet. Atmosfæren er enorm, havet er enorm, og det tynde lag som hæfter dem sammen er meget vigtigt, fordi det er der at ting går fra den ene stor lagre til den anden. Man kan se at havoverfladen - det var mig som optog videoen - gennemsnitshøjden af bølgerne var 10 meter. I hvert fald er det fysik som sker her - der er mange ting - det er i hvert fald fysik. Og alligevel er det ikke inkluderet i vores kulturel opfattelse af fysik, og det er det der bekymrer mig.
And the problem with that is that I'm a physicist, and I study this. This -- this is my job, right? I study the interface between the atmosphere and the ocean. The atmosphere is massive, the ocean is massive, and the thin layer that joins them together is really important, because that's where things go from one huge reservoir to the other. You can see that the sea surface -- that was me who took this video -- the average height of those waves by the way, was 10 meters. So this is definitely physics happening here -- there's lots of things -- this is definitely physics. And yet it's not included in our cultural perception of physics, and that bothers me.
Så hvad er med i vores kulturel opfattelse af fysik? Jeg er fysiker, så der er nødt til at være en graf, ikke? Det må jeg da godt. Tiden kører hen af bunden her, fra meget hurtige ting her til ting som tager meget lang tid her hen. Små ting ved bunden, store ting der op. Så, den nutidig kulturel billede af fysik ser sådan her ud. Kvantemekanikken er nede i hjørnet, den er meget lille, meget underligt, det sker rigtig hurtigt og er generelt meget langt nede på skalaen er det som betyder noget for hverdagen. Og så er der kosmologien, der oppe, meget stort, langt væk, også meget underligt. Og hvis man tager til nogle steder som sorte huller ved begyndelsen af universet, ved vi at de er grænser i fysik, ikke? Der foregår meget arbejde med at opdage ny fysik i de områder.
So what is included in our cultural perception of physics? Because I'm a physicist, there has to be a graph, right? That's allowed. We've got time along the bottom here, from very fast things there, to things that take a long time over here. Small things at the bottom, big things up there. So, our current cultural image of physics looks like this. There's quantum mechanics down in that corner, it's very small, it's very weird, it happens very quickly, and it's a long way down in the general ... on the scale of anything that matters for everyday life. And then there's cosmology, which is up there; very large, very far away, also very weird. And if you go to some places like black holes in the beginning of the universe, we know that these are frontiers in physics, right? There's lots of work being done to discover new physics in these places.
Men man ser at der er et meget stort hul i midten. Og i hullet, er der mange ting. Der er planeter og toast og vulkaner og skyer og klarinetter og bobler og delfiner og alle slags ting som laver hverdagen. Og de ting er også styret af fysik, det overasker en - der er fysik i midten, det er bare at ingen snakker om det. Og det der er med alle de ting er at de alle kører på en relativt lille mængde fysiske love, ting som Newtons mekaniske love, termodynamik, lidt rotationsdynamik. Fysikken i midten gælder over et stor areal, fra meget, meget små ting til meget, meget store ting. Det er virkelig svært at komme udenfor det. Og der er også en grænse i fysik forskning her, det er bare at ingen snakker om det. Det er verdenen af det komplekse. Når de love arbejder sammen, frembringer de den smuk, rodet, kompleks verden vi boer i.
But the thing is, you will notice there's a very large gap in the middle. And in that gap, there are many things. There are planets and toasts and volcanoes and clouds and clarinets and bubbles and dolphins and all sorts of things that make up our everyday life. And these are also run by physics, you'd be surprised -- there is physics in the middle, it's just that nobody talks about it. And the thing about all of these is that they all run on a relatively small number of physical laws, things like Newton's laws of motion, thermodynamics, some rotational dynamics. The physics in the middle applies over a huge range, from very, very small things to very, very big things. You have to try very hard to get outside of this. And there is also a frontier in research physics here, it's just that nobody talks about it. This is the world of the complex. When these laws work together, they bring about the beautiful, messy, complex world we live in.
I bund og grund, er det delen der virkelig betyder noget for mig i hverdagen. Og det er delen som vi ikke snakker om. Der er en masse fysik forskning her. Men fordi det ikke involvere at pege på stjerner, tror folk at det ikke er fysik. Så, det seje om det her er at der er så mange ting her i midten, som alle følger de samme fysiske love, at vi kan se de love fungere næsten konstant rundt om os.
Fundamentally, this is the bit that really matters to me on an everyday basis. And this is the bit that we don't talk about. There's plenty of physics research going on here. But because it doesn't involve pointing at stars, people for some reason think it's not that. Now, the cool thing about this is that there are so many things in this middle bit, all following the same physical laws, that we can see those laws at work almost all the time around us.
Jeg har en lille video her. Så legen er, en af æggene er rå og en er hårdkogt. I skal gætte hvilken der er hvilken. Hvilken en er rå?
I've got a little video here. So the game is, one of these eggs is raw and one of them has been boiled. I want you to tell me which one is which. Which one's raw?
(publikum svarer)
(Audience responds)
Den til venstre - ja! Og selv om at i måske ikke har prøvet det, viste i alle. Grunden til det er, man får æggene til at dreje, og når man stopper den kogte æg, den som er helt solid, stopper man hele ægget. Når man stopper den anden, stopper man kun skallen; væsken inde i roterer stadig fordi ingenting har fået det til at holde. Og så skubber det skallen rundt igen, så ægget igen roterer. Det er fantastisk, ikke? De er et demonstration af noget i fysik som vi kalder for loven om bevaring af impulsmoment, som kort sagt siger at hvis man får noget til at rotere om en ubevægelig akse, vil det blive ved med at rotere undtagen hvis noget stopper det. Og det er rigtig grundlæggene i hvordan universet virker. Og det gælder ikke bare for æg, selv om det er rigtig hjælpsom hvis man er den type person - og sådan folk eksisterer vidst - som koger æg og så sætter dem tilbage i køleskabet. Hvem gør det? Sige det ikke - det er ok. Vi dømmer jer ikke. Men det har også meget breder anvendelser.
The one on the left -- yes! And even though you might not have tried that, you all knew. The reason for that is, you set them spinning, and when you stop the cooked egg, the one that's completely solid, you stop the entire egg. When you stop the other one, you only stop the shell; the liquid inside is still rotating because nothing's made it stop. And then it pushes the shell round again, so the egg starts to rotate again. This is brilliant, right? It's a demonstration of something in physics that we call the law of conservation of angular momentum, which basically says that if you set something spinning about a fixed axis, that it will keep spinning unless you do something to stop it. And that's really fundamental in how the universe works. And it's not just eggs that it applies to, although it's really useful if you're the sort of person -- and apparently, these people do exist -- who will boil eggs and then put them back in the fridge. Who does that? Don't admit to it -- it's OK. We won't judge you. But it's also got much broader applicabilities.
Det er Hubble-rumteleskopet. Det er Hubble Ultra Deep Field, et meget lille område af himlen. Hubble hår svævet i det frie rum i 25 år, uden at røre noget. Alligevel kan den pege på en forsvindende lille område. I 11 og en halv dage, den gjorde det i sektioner, med nok nøjagtighed til at tage fantastiske billeder. Så spørgsmålet er: Hvordan ved noget som ikke rører andet hvor den er hende? Svaret er at lige i midten, har den noget som, til min skuffelse, ikke er et råt æg, men gør nogenlunde det samme. Den har gyroskoper som drejer rundt, og på grund af loven om bevaring af impulsmoment, drejer de om den samme akse i uendelighed. Hubble rotere sig selv rundt om dem, og kan så orientere sig selv. Så den samme lille fysisk lov vi kan lege med i køkkenet og bruge, forklarer også hvad der muliggør noget af det mest avanceret teknologi af vores tid. Så det er den sjove del af fysik, hvor man lærer de her mønstrer og så kan man anvende dem igen og igen og igen. Og det giver stor gevinst når man opdager dem i nye steder. Det er det sjove ved fysik.
This is the Hubble Space Telescope. The Hubble Ultra Deep Field, which is a very tiny part of the sky. Hubble has been floating in free space for 25 years, not touching anything. And yet it can point to a tiny region of sky. For 11 and a half days, it did it in sections, accurately enough to take amazing images like this. So the question is: How does something that is not touching anything know where it is? The answer is that right in the middle of it, it has something that, to my great disappointment, isn't a raw egg, but basically does the same job. It's got gyroscopes which are spinning, and because of the law of conservation of angular momentum, they keep spinning with the same axis, indefinitely. Hubble kind of rotates around them, and so it can orient itself. So the same little physical law we can play with in the kitchen and use, also explains what makes possible some of the most advanced technology of our time. So this is the fun bit of physics, that you learn these patterns and then you can apply them again and again and again. And it's really rewarding when you spot them in new places. This is the fun of physics.
Jeg viste engang den æg-video til et publikum af forretningsfolk og de var klædte i smart tøj og prøvet at imponere deres chefer. Det kneb med tiden, så jeg viste æg-videoen og sagde, "Nåh, i kan regne det ud, og så tjekke det med mig efter." Så gik jeg fra scenen, Og jeg fik, simpelthen, midaldrende voksen mænd plagende mig efter, sigende, "Er det det? Er det det?" Og når jeg sagde, "Ja.", sagde de "Ja!"
I have shown that egg video to an audience full of businesspeople once and they were all dressed up very smartly and trying to impress their bosses. And I was running out of time, so I showed the egg video and then said, "Well, you can work it out, and ask me afterwards to check." Then I left the stage. And I had, literally, middle-aged grown men tugging on my sleeve afterwards, saying, "Is it this? Is it this?" And when I said, "Yes." They went, "Yes!"
(latter)
(Laughter)
Glæden man får fra at opdage de mønstrer, forsvinder ikke når man er voksen.
The joy that you get from spotting these patterns doesn't go away when you're an adult.
Od det er rigtig vigtigt, fordi fysik handler alt om mønster, og en lille mængde mønstrer giver adgang til næsten alt fysikken i vores hverdagsverden. Det bedste er at det involvere at lege med legetøj. Ting som ægget skulle ikke blive smidt ud som ubetydelige små ting som vores børn får lov til at lege med på en lørdagseftermiddag til at holde dem i ro. Det er de her ting som egentlige betyder noget fordi det er universets love og det gælder for æg og toast som falder med smørsiden ned og mange andre ting lige som det gælder for moderen teknologi og alt andet som foregår i verdenen. Så jeg syntes at vi skulle lege med de her mønstrer.
And that's really important, because physics is all about patterns, and a small number of patterns give you access to almost all of the physics in our everyday world. The thing that's best about this is it involves playing with toys. Things like the egg shouldn't be dismissed as the mundane little things that we just give the kids to play with on a Saturday afternoon to keep them quiet. This is the stuff that actually really matters, because this is the laws of the universe and it applies to eggs and toast falling butter-side down and all sorts of other things, just as much as it applies to modern technology and anything else that's going on in the world. So I think we should play with these patterns.
I bund og grund, er der få koncepter som man kan gøre sig bekendt med ved brug af køkkenting som er virkelige hjælpsom for livet i resten af verdenen. Hvis man vil lære om termodynamik, er en and et godt startsted, hvordan bliver deres føder ikke kolde? Når man kan lidt termodynamik med anden, kan man også køleskaber. Magneter man kan lege med i køkkenet fører til vindmøller og moderne strømforsyning. Rosiner i sodavand, som altid er godt til at lege med. Hvis man er ved en kedelig fest, fiske nogle rosiner op fra snackene, smid dem i noget sodavand. Det har tre konsekvenser. Først, er det spændende at se på, prøve det. Anden, sender det de kedelige folk væk. Tredje, trækker det de interessante folk til dig. Man vinder på alle sider. Og så er der spin, og gaslove og viskositet. Der er de her små mønstrer, og de er omkring os over det hele. Og det er i fundamentet demokratisk, ikke? Alle har adgang til det samme fysik, det kræver ikke et fancy laboratorium.
Basically, there are a small number of concepts that you can become familiar with using things in your kitchen, that are really useful for life in the outside world. If you want to learn about thermodynamics, a duck is a good place to start, for example, why their feet don't get cold. Once you've got a bit of thermodynamics with the duck, you can also explain fridges. Magnets that you can play with in your kitchen get you to wind turbines and modern energy generation. Raisins in [fizzy] lemonade, which is always a good thing to play with. If you're at a boring party, fish some raisins out of the bar snacks, put them in some lemonade. It's got three consequences. First thing is, it's quite good to watch; try it. Secondly, it sends the boring people away. Thirdly, it brings the interesting people to you. You win on all fronts. And then there's spin and gas laws and viscosity. There's these little patterns, and they're right around us everywhere. And it's fundamentally democratic, right? Everybody has access to the same physics; you don't need a big, posh lab.
Når jeg skrev bogen, havde jeg kapitlet om spin. Jeg havde skrevet om toast der faldt med smørsiden nede. jeg gav kapitlet til en ven som ikke er forsker, så han kunne læse det og give sin mening, og han tog kapitlet væk. Han arbejdede i udlandet. Jeg fik en sms fra ham et par uger senere, og de sagde, "Jeg spiser morgenmad på et dyrt hotel i Schweiz, og jeg har virkelig lyst til at skubbe toast på gulvet, fordi jeg tror ikke på det du har skrevet." Og her er det bedste - de behøver han ikke. Han kan selv prøve at skubbe toast af bordet.
When I wrote the book, I had the chapter on spin. I had written a bit about toast falling butter-side down. I gave the chapter to a friend of mine who's not a scientist, for him to read and tell me what he thought, and he took the chapter away. He was working overseas. I got this text message back from him a couple of weeks later, and it said, "I'm at breakfast in a posh hotel in Switzerland, and I really want to push toast off the table, because I don't believe what you wrote." And that was the good bit -- he doesn't have to. He can push the toast off the table and try it for himself.
Så der er to vigtige ting at vide om videnskab: De fundamentale love som vi har lært igennem oplevelse og eksperimentering, virker. Hvis vi taber et æble og det går opad så vil vi diskutere tyngdekraften. Men indtil da, ved vi hvordan tyngdekraften virker, og vi kan lærer fundamentet. Så er der processen af eksperimentering: at have tillid i ting, at afprøve ting, kritisk tanker - hvordan vi fremfører videnskab - og man kan lære begge af de ting ved at bruge legetøj i hverdagsverdenen.
And so there's two important things to know about science: the fundamental laws we've learned through experience and experimentation, work. The day we drop an apple and it goes up, then we'll have a debate about gravity. Up to that point, we basically know how gravity works, and we can learn the framework. Then there's the process of experimentation: having confidence in things, trying things out, critical thinking -- how we move science forward -- and you can learn both of those things by playing with toys in the everyday world.
Og det er meget vigtigt, fordi der er en masse snak om teknologi, vi har hørt folk tale om kvantecomputere, og alle de her mysteriøse, fremmede ting. Men i bund og grund boer vi stadig i kroppe der er cirka så store, vi går stadig rundt, sider på stole der er cirka så store, vi boer stadig i den fysiske verden. Og at kende til de koncepter betyder at vi ikke er hjælpeløse. Og jeg syntes at det er vigtigt at vi ikke er hjælpeløse, at samfundet føler den kan kigge på ting, fordi det her handler ikke om at kende alle svarene. Det handler om at have fundamentet så man kan spørge om det rigtig. Og ved at lege med de her grundlæggende små ting i hverdagslivet, kan vi få tilliden til at spørge om det rigtig.
And it's really important, because there's all this talk about technology, we've heard talks about quantum computing and all these mysterious, far-off things. But fundamentally, we still live in bodies that are about this size, we still walk about, sit on chairs that are about this size, we still live in the physical world. And being familiar with these concepts means we're not helpless. And I think it's really important that we're not helpless, that society feels it can look at things, because this isn't about knowing all the answers. It's about having the framework so you can ask the right questions. And by playing with these fundamental little things in everyday life, we gain the confidence to ask the right questions.
Så, der er en større ting. I svar til Mormors spørgsmål om hvad man kan når man ved det - fordi der er meget i hverdagsverdenen som man kan når man ved det, specielt hvis man har æg i køleskabet - er der et meget dybere svar. Og så er der alt de sjov og nysgerrighed som man kunne have ved at lege med legetøj. Og hvorfor skulle børn have alt det sjov, ikke? Alle af os kan have det sjovt med legetøj, og det skulle vi ikke være flove over. Jeg tager skylden, de er ok.
So, there's a bigger thing. In answer to Nana's question about what can you do when you know that -- because there's lots of stuff in the everyday world that you can do when you know that, especially if you've got eggs in the fridge -- there's a much deeper answer. And so there's all the fun and the curiosity that you could have playing with toys. By the way -- why should kids have all the fun, right? All of us can have fun playing with toys, and we shouldn't be embarrassed about it. You can blame me, it's fine.
Så når de kommer til grunde for at studere fysik, for eksempel, her er den bedste grund jeg kan tænke på: jeg tror at alle af os har tre systemer som holder os i live. Vi har vores egen krop, vi har et planet og vi har civilisation. Hver af dem er en selvstændig system, som holder os i live på deres egen måde. Og de kører alle på grundlæggene fysiske love som man kan lærer i køkkenet med æg og tekopper og sodavand og alt andet som man kan lege med. Det er grunden til, for eksempel, hvorfor noget som klimaforandring er sådan et seriøst problem, fordi det er to af de systemer, vores planet og vores civilisation, som ligesom gnider op ad hinanden; de er i konflikt, og vi har brug for at naviger den grænse.
So when it comes to reasons for studying physics, for example, here is the best reason I can think of: I think that each of us has three life-support systems. We've got our own body, we've got a planet and we've got our civilization. Each of those is an independent life-support system, keeping us alive in its own way. And they all run on the fundamental physical laws that you can learn in the kitchen with eggs and teacups and lemonade, and everything else you can play with. This is the reason, for example, why something like climate change is such a serious problem, because It's two of these life-support systems, our planet and our civilization, kind of butting up against each other; they're in conflict, and we need to negotiate that boundary.
Og de grundlæggene fysiske love som vi kan lære som er den måde vores verden virker på, er værktøjerne ved bunden af det hele; de er fundamentet. Der er en masse ting at kende til i livet, men at vide fundamenterne fører en langt fremad. Og jeg tror, hvis man ikke er interesseret i at have det sjovt med fysik eller noget lignende - underligt, men sådan nogle folk eksisterer vidst - må man være interesseret i at holde sig selv i live og i hvordan de der systemer virker. Grundlaget for fysik er mærkeværdigt konstant: det er det samme i mange, mange ting som vi måler. Det skifter i hvert fald ikke snart. De opdager måske noget nyt kvantemekanik, men æblerne her bliver ved med at falde ned.
And the fundamental physical laws that we can learn that are the way the world around us works, are the tools at the basis of everything; they're the foundation. There's lots of things to know about in life, but knowing the foundations is going to get you a long way. And I think this, if you're not interested in having fun with physics or anything like that -- strange, but apparently, these people exist -- you surely are interested in keeping yourself alive and in how our life-support systems work. The framework for physics is remarkably constant; it's the same in lots and lots of things that we measure. It's not going to change anytime soon. They might discover some new quantum mechanics, but apples right here are still going to fall down.
Så, spørgsmålet er - Jeg bliver spurgt: Hvordan begynder man? Hvor skal man begynde hvis man er interesseret i verdenen, i at ikke være hjælpeløs, og i at finde noget legetøj? Her er mit forslag: stedet at begynde er det øjeblik - og voksne gør det her - man driver afsted, man får øje på noget, og hjernen siger: "Nå, det var underligt." Og ens bevidsthed siger, "Du er voksen. Gå bare videre." Og det er det øjeblik - hold lige tanken - hvor din hjerne sagde, "Hov, det er lidt underligt," fordi der er noget at lege med, og det er vær at lege med, så det er stedet at begynde.
So, the question is -- I get asked sometimes: How do you start? What's the place to start if you're interested in the physical world, in not being helpless, and in finding some toys to play with? Here is my suggestion to you: the place to start is that moment -- and adults do this -- you're drifting along somewhere, and you spot something and your brain goes, "Oh, that's weird." And then your consciousness goes, "You're an adult. Keep going." And that's the point -- hold that thought -- that bit where your brain went, "Oh, that's a bit odd," because there's something there to play with, and it's worth you playing with it, so that's the place to start.
Men hvis man ikke har nogle af de små tidspunkter på vejen hjem herfra, her er nogle ting at begynde med. Sæt rosiner i sodavand; meget underholdene. Se på noget spildt kaffe tørre. Jeg ved at de lyder lidt som at se på maling tørre, men det gør ret underlige ting, det er vær at kigge på. Folk syntes nok meget forskelligt om mig når der er tekopper rundt omkring. Der er så mange måder man kan lege med tekopper på, det er fantastisk. Den mest selvindlysende er at tag en tekop, tag en ske, slå tekoppen rundt om kanten og lytte, og man vil høre noget underligt. Og det andet er, skubbe din toast ned fra bordet fordi man kan, og man lærer ting af det. Og hvis man føler rigtig ambitiøs, prøve at skubbe den af på sådan en måde at den ikke lander med smørsidden nedad, som er muligt.
But if you don't have any of those little moments on your way home from this event, here are some things to start with. Put raisins in [fizzy] lemonade; highly entertaining. Watch a coffee spill dry. I know that sounds a little bit like watching paint dry, but it does do quite weird things; it's worth watching. I'm an acquired taste at dinner parties if there are teacups around. There are so many things you can do to play with teacups, it's brilliant. The most obvious one is to get a teacup, get a spoon, tap the teacup around the rim and listen, and you will hear something strange. And the other thing is, push your toast off the table because you can, and you'll learn stuff from it. And if you're feeling really ambitious, try and push it off in such a way that it doesn't fall butter-side down, which is possible.
Formålet med alt det her er, først, at vi alle skulle lege med legetøj. Vi skal ikke være bange for at undersøge den fysiske verden for os selv med værktøjene omkring os, fordi vi har alle adgang til dem. De betyder noget, fordi hvis vi vil forstå samfundet, hvis vi vil være gode borgere, skal vi forstå grundlaget som alt andet skal være baseret på.
The point of all of this is that, first of all, we should all play with toys. We shouldn't be afraid to investigate the physical world for ourselves with the tools around us, because we all have access to them. It matters, because if we want to understand society, if we want to be good citizens, we need to understand the framework on which everything else must be based.
At lege med legetøj er godt. At forstå at holde de livgivende systemer kørerne er godt. Men i bund og grund, det som vi skal ændre i den måde vi snakker om fysik, er at vi skal forstå at fysikken ikke er der ude med underlige folk og underlige hieroglyffer for andre i et fancy laboratorium. Fysikken er lige her; den er for os, og alle kan lege med det.
Playing with toys is great. Understanding how to keep our life-support systems going is great. But fundamentally, the thing that we need to change in the way that we talk about physics, is we need to understand that physics isn't out there with weird people and strange hieroglyphics for somebody else in a posh lab. Physics is right here; it's for us, and we can all play with it.
Mange tak.
Thank you very much.
(publikum klapper)
(Applause)