Menneskeheden er i centrum på TEDs scene, men jeg vil gerne give en stemme til dyrene, hvis krop, tanker og sind har formet os.
Humanity takes center stage at TED, but I would like to add a voice for the animals, whose bodies and minds and spirits shaped us.
For nogle år siden var det mit held at møde en stammeleder på en ø ikke langt fra Vancouver. Hans navn er Jimmy Smith, og han delte en historie med mig, der bliver fortalt blandt hans folk, der kalder sig selv Kwikwasut'inuxw'erne.
Some years ago, it was my good fortune to meet a tribal elder on an island not far from Vancouver. His name is Jimmy Smith, and he shared a story with me that is told among his people, who call themselves the Kwikwasut'inuxw.
Engang for længe siden, fortalte han mig, var alle dyr på Jorden én. Selvom de alle så forskellige ud på ydersiden, så var de alle sammen ens på indersiden, og fra tid til anden ville de samles ved en hellig hule dybt inde i skoven for at fejre deres sammenhold. Når de ankom, tog de alle deres skind af. Ravnen smed sine fjer, bjørnen sin pels, og laksen sine skæl, og så dansede de alle. Men en dag fandt et menneske vej til hulen og grinte af, hvad han så, fordi han ikke forstod det. Forlegne over dette, flygtede dyrene, og det var den sidste gang, de viste sig selv på denne måde.
Once upon a time, he told me, all animals on Earth were one. Even though they look different on the outside, inside, they're all the same, and from time to time they would gather at a sacred cave deep inside the forest to celebrate their unity. When they arrived, they would all take off their skins. Raven shed his feathers, bear his fur, and salmon her scales, and then, they would dance. But one day, a human made it to the cave and laughed at what he saw because he did not understand. Embarrassed, the animals fled, and that was the last time they revealed themselves this way.
Den ældgamle forståelse for, at under deres enkelte identiteter, er alle dyr én, har været en stærk inspiration for mig. Jeg kan godt lide at komme forbi pelsen, fjerene og skællene. Jeg vil ned under huden. Lige meget om jeg står foran en gigantisk elefant eller en lille bitte løvfrø, er mit mål at vi kommer i øjenhøjde med dem.
The ancient understanding that underneath their separate identities, all animals are one, has been a powerful inspiration to me. I like to get past the fur, the feathers and the scales. I want to get under the skin. No matter whether I'm facing a giant elephant or a tiny tree frog, my goal is to connect us with them, eye to eye.
Du spørger måske, om jeg nogensinde fotograferer mennesker? Selvfølgelig. Mennesker er altid til stede i mine billeder, lige meget om de viser sig som skildpadder eller pumaer eller løver. Man bliver bare nødt til at lære, hvordan man ser gennem deres forklædning.
You may wonder, do I ever photograph people? Sure. People are always present in my photos, no matter whether they appear to portray tortoises or cougars or lions.
Som en fotograf
You just have to learn how to look past their disguise.
prøver jeg at komme forbi disse forskelligheder i vores genetiske make-up for at værdsætte alt det, vi har til fælles med alle andre levende ting. Når jeg bruger mit kamera, smider jeg mit skind ligesom dyrene ved hulen, så jeg kan vise, hvem de virkelig er.
As a photographer, I try to reach beyond the differences in our genetic makeup to appreciate all we have in common with every other living thing. When I use my camera, I drop my skin like the animals at that cave so I can show who they really are.
Som dyr velsignet med den rationelle tankes kraft, kan vi beundre forviklingerne i livet. Som borgere på en planet af problemer. er det vores moralske forpligtelse at tage os af de markante tab i mangfoldigheden af liv. Men som mennesker med hjerter kan vi alle glæde os over sammenholdet ved liv, og muligvis kan vi ændre, hvad der engang skete i den hellige hule.
As animals blessed with the power of rational thought, we can marvel at the intricacies of life. As citizens of a planet in trouble, it is our moral responsibility to deal with the dramatic loss in diversity of life. But as humans with hearts, we can all rejoice in the unity of life, and perhaps we can change what once happened in that sacred cave.
Lad os finde en måde at deltage i dansen.
Let's find a way to join the dance.
Tak.
Thank you.