Jeg er her for at dele min fotografering. Eller er det fotografering? Fordi, selvfølgelig, er dette et foto som du ikke kan tage med dit kamera.
I'm here to share my photography. Or is it photography? Because, of course, this is a photograph that you can't take with your camera.
alligevel, startede min interesse for fotografi da jeg fik mit første digitalkamera da jeg var 15. det passede med min tidligere passion for at male Med det var en smule anderledes fordi ved at bruge et kamera var processen i planlægningen i stedet for. og når du tager et foto med et kamera, stopper processen når du trykker på udløseren så for mig handlede fotografering mere om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt Jeg følte at enhver kunne gøre det.
Yet, my interest in photography started as I got my first digital camera at the age of 15. It mixed with my earlier passion for drawing, but it was a bit different, because using the camera, the process was in the planning instead. And when you take a photograph with a camera, the process ends when you press the trigger. So to me it felt like photography was more about being at the right place and the right time. I felt like anyone could do that.
Så jeg ville kreere noget anderledes, noget hvor processen starter når du trykker på udløseren fotos som dette: Vejarbejde langs en travl vej Men det har en uventet drejning. og på trods af det, opretholder det et niveau af realisme. Eller som fotos som disse -- både mørke og farverige, men alle med et fælles mål at opretholde realismen. Når jeg siger realisme, Mener jeg fotorealisme. Fordi, selvfølgeligt, det er ikke noget du kan fange rigtigt, Men jeg ønsker altid at det skal se ud som om det er fanget rigtigt som et fotografi. Fotos hvor du behøver et kort øjeblik til at tænke over, for at forstå tricket. Så det er mere at fange en ide end at fange et rigtigt øjeblik.
So I wanted to create something different, something where the process starts when you press the trigger. Photos like this: construction going on along a busy road. But it has an unexpected twist. And despite that, it retains a level of realism. Or photos like these -- both dark and colorful, but all with a common goal of retaining the level of realism. When I say realism, I mean photo-realism. Because, of course, it's not something you can capture really, but I always want it to look like it could have been captured somehow as a photograph. Photos where you will need a brief moment to think to figure out the trick. So it's more about capturing an idea than about capturing a moment really.
Men hvad er tricket Hvad for det til at se realistisk ud? Handler det om detaljerne eller er det farverne? Er det noget med lyset? Hvad skaber illusionen? Nogen gange er det perspektivet der er illusionen. Men til slut, det kommer an på hvordan vi fortolker verden og hvordan den kan blive realiseret på en to-dimensional overflade. Det er ikke kun hvad der er realistisk, det er hvad vi syntes ser realistisk ud.
But what's the trick that makes it look realistic? Is it something about the details or the colors? Is it something about the light? What creates the illusion? Sometimes the perspective is the illusion. But in the end, it comes down to how we interpret the world and how it can be realized on a two-dimensional surface. It's not really what is realistic, it's what we think looks realistic really.
Så jeg tror at basalt er det ret simpelt. Jeg ser det bare som virkelighedens puslespil hvor du kan tage forskellige brikker af virkeligheden og sætte dem sammen og skabe en alternativ virkelighed. Og lad mig vise et simpelt eksempel. Her har vi tre perfekte fysiske objekter, nogle vi kan relatere til at leve i en tre-dimensional verden. Men kombineret på en særlig måde, kan de skabe noget der stadigvæk ser tre-dimensionelt ud, som om det eksisterede. Men samtidigt ved vi at det ikke kan. Så vi bluffer vores hjerner, fordi vores hjerner simpelthen ikke acceptere det faktum at det ikke rigtigt skaber mening. Og jeg ser den samme proces med at kombinerer fotografier. Det handler om at kombinerer forskellige virkeligheder.
So I think the basics are quite simple. I just see it as a puzzle of reality where you can take different pieces of reality and put it together to create alternate reality. And let me show you a simple example. Here we have three perfectly imaginable physical objects, something we all can relate to living in a three-dimensional world. But combined in a certain way, they can create something that still looks three-dimensional, like it could exist. But at the same time, we know it can't. So we trick our brains, because our brain simply doesn't accept the fact that it doesn't really make sense. And I see the same process with combining photographs. It's just really about combining different realities.
Så det der gør et fotografi realistisk, er de ting vi ikke tænker på, de daglige ting som er omkring os i vores daglige liv. Men ved at kombinerer fotografier, er det meget vigtigt at overveje, fordi eller ser det bare forkert ud. Så jeg vil sige at der er tre simple regler som skal følges for at få et realistisk resultat. Som I kan se, så er disse billeder ikke særligt specielle. Men kombineret, kan de skabe noget som dette.
So the things that make a photograph look realistic, I think it's the things that we don't even think about, the things all around us in our daily lives. But when combining photographs, this is really important to consider, because otherwise it just looks wrong somehow. So I would like to say that there are three simple rules to follow to achieve a realistic result. As you can see, these images aren't really special. But combined, they can create something like this.
Så første regel er at fotos kombineret skal have det samme perspektiv. For det andet, fotos kombineret skal have samme type belysning. Og disse to billeder opfylder de to forudsætninger -- skudt ved samme højde og samme type belysning. Den tredje er at gøre det umuligt at afgøre hvor det ene billede stopper og det andet begynder ved at gøre dem sømløse. At gøre det umuligt at sige hvordan billedet egentligt er sat sammen. Så ved at matche farve, kontrast og klarhed i grænserne mellem de forskellige billeder, ved at tilføje fotografiske effekter som dybdeskarphed, umættede farver og støj, sletter vi grænserne mellem de forskellige billeder og får det til at ligne et enkelt billede, uanset at et billede kan indeholde hundreder af lag.
So the first rule is that photos combined should have the same perspective. Secondly, photos combined should have the same type of light. And these two images both fulfill these two requirements -- shot at the same height and in the same type of light. The third one is about making it impossible to distinguish where the different images begin and end by making it seamless. Make it impossible to say how the image actually was composed. So by matching color, contrast and brightness in the borders between the different images, adding photographic defects like depth of field, desaturated colors and noise, we erase the borders between the different images and make it look like one single image, despite the fact that one image can contain hundreds of layers basically.
Så her er et eksempel. (Latter) En vil måske sige at det bare er et billede af det landskab og den nedre del er manipuleret. Men billedet er faktisk sat sammen af billeder fra forskellige lokaliteter. Personligt syntes jeg at det er lettere at skabe et sted end at finde et sted, fordi du ikke behøver at gå på kompromis med ideerne i dit hoved. Men det kræver en masse planlægning. Og at få denne ide om vinteren, Jeg vidste jeg havde flere måneder til at planlægge det, til at finde de forskellige lokationer til brikkerne i puslespillet. Så for eksempel, fisken var fanget på en fisketur. Bredderne er fra forskellige lokationer. Undervandsdelen var fanget i et stenbrud. Jeps, og jeg gjorde huset på øen rødt for at det skulle se mere svensk ud.
So here's another example. (Laughter) One might think that this is just an image of a landscape and the lower part is what's manipulated. But this image is actually entirely composed of photographs from different locations. I personally think that it's easier to actually create a place than to find a place, because then you don't need to compromise with the ideas in your head. But it does require a lot of planning. And getting this idea during winter, I knew that I had several months to plan it, to find the different locations for the pieces of the puzzle basically. So for example, the fish was captured on a fishing trip. The shores are from a different location. The underwater part was captured in a stone pit. And yeah, I even turned the house on top of the island red to make it look more Swedish.
Så for at få et realistisk resultat, tror jeg afhænger af planlægning. Jeg starter altid med en skitse, en ide. Derefter skal der kombineres forskellige fotos. Og her er alle dele vel planlagt. Og hvis du gør et godt arbejde med at optage billederne, så kan resultatet blive ganske flot og også ganske realistisk. Så værktøjerne er derude, og den eneste ting der begrænser os er vores forestillingsevne.
So to achieve a realistic result, I think it comes down to planning. It always starts with a sketch, an idea. Then it's about combining the different photographs. And here every piece is very well planned. And if you do a good job capturing the photos, the result can be quite beautiful and also quite realistic. So all the tools are out there, and the only thing that limits us is our imagination.
Mange tak.
Thank you.
(Bifald)
(Applause)