Ræk hånden op hvis du nogensinde er blevet spurgt: "Hvad vil du være når du bliver voksen?"
Raise your hand if you've ever been asked the question "What do you want to be when you grow up?"
Hvis nu du skulle gætte, hvor gammel vil du så sige, at du var første gang du fik det spørgsmål? I kan bare bruge fingrene. Tre. Fem. Tre. Fem. Fem. Okay. Ræk nu hånden op hvis spørgsmålet "Hvad vil du være når du bliver voksen?" har gjort dig utilpas på nogen måde.
Now if you had to guess, how old would you say you were when you were first asked this question? You can just hold up fingers. Three. Five. Three. Five. Five. OK. Now, raise your hand if the question "What do you want to be when you grow up?" has ever caused you any anxiety.
(Latter)
(Laughter)
Enhver form for utilpashed.
Any anxiety at all.
Jeg er en som aldrig har kunne svare på spørgsmålet "Hvad vil du være når du bliver voksen?"
I'm someone who's never been able to answer the question "What do you want to be when you grow up?"
Ser i, problemet er ikke, at jeg ikke have nogle interesser - det var, at jeg havde for mange. I gymnasiet kunne jeg lide engelsk og matematik og billedkunst og jeg lavede - hjemmesider og spillede i guitar i et band som hed Frustrated Telephone Operator. Måske har i hørt om os.
See, the problem wasn't that I didn't have any interests -- it's that I had too many. In high school, I liked English and math and art and I built websites and I played guitar in a punk band called Frustrated Telephone Operator. Maybe you've heard of us.
(Latter)
(Laughter)
Dette fortsatte efter gymnasiet og på et tidspunkt lagde jeg mærke til et mønster ved mig selv: jeg blev interesseret i et område og jeg dykkede ind, blev helt opslugt, og jeg blev ret god til hvad end det nu var og så ramte jeg dette punkt hvor jeg startede med at kede mig selv. Og normalt ville jeg prøve at blive ved alligevel fordi jeg allerede havde brugt så meget tid og energi og nogle gange penge på dette interesseområde. Men efterhånden blev denne form for kedsomhed, denne følelse af at, ja, jeg har styr på det her, det er ikke udfordrende længere - den ville blive for meget. Og så ville jeg droppe det.
This continued after high school, and at a certain point, I began to notice this pattern in myself where I would become interested in an area and I would dive in, become all-consumed, and I'd get to be pretty good at whatever it was, and then I would hit this point where I'd start to get bored. And usually I would try and persist anyway, because I had already devoted so much time and energy and sometimes money into this field. But eventually this sense of boredom, this feeling of, like, yeah, I got this, this isn't challenging anymore -- it would get to be too much. And I would have to let it go.
Men så ville jeg blive interesseret i noget andet, noget helt ubeslægtet, og jeg ville dykke ind i det og blive helt opslugt og føle "Yes! Jeg har fundet min ting," og så ville jeg igen ramme det punkt hvor jeg ville begynde at kede mig. Og til sidst ville jeg droppe det. Men så ville jeg opdage noget nyt og helt anderledes og dykke ind i det.
But then I would become interested in something else, something totally unrelated, and I would dive into that, and become all-consumed, and I'd be like, "Yes! I found my thing," and then I would hit this point again where I'd start to get bored. And eventually, I would let it go. But then I would discover something new and totally different, and I would dive into that.
Dette mønster gjorde mig nervøs af to grunde. Den første var, at jeg ikke var sikker på hvordan jeg skulle få en karriere ud af alt det her. Jeg troede, at jeg i sidste ende skulle vælge én ting, droppe alle mine andre passioner, og bare modvilligt acceptere at kede mig. Den anden grund til, at det gjorde mig så nervøs var en smule mere personlig. Jeg var bekymret for at der var noget galt med det her og at der var noget galt med mig fordi jeg ikke kunne holde mig til én ting. Jeg var bekymret for, at jeg var bange for - at binde mig eller, at jeg var for spredt eller saboterede mig selv, bange for min egen succes.
This pattern caused me a lot of anxiety, for two reasons. The first was that I wasn't sure how I was going to turn any of this into a career. I thought that I would eventually have to pick one thing, deny all of my other passions, and just resign myself to being bored. The other reason it caused me so much anxiety was a little bit more personal. I worried that there was something wrong with this, and something wrong with me for being unable to stick with anything. I worried that I was afraid of commitment, or that I was scattered, or that I was self-sabotaging, afraid of my own success.
Hvis du kan relatere til min historie og disse følelser, vil jeg gerne have, at du spørger dig selv om det jeg ville ønske jeg havde spurgt mig selv om. Spørg dig selv hvor du lærte at beslutte hvad der var forkert og unormal i at lave mange ting. Jeg skal fortælle dig hvor: du lærte det fra kulturen.
If you can relate to my story and to these feelings, I'd like you to ask yourself a question that I wish I had asked myself back then. Ask yourself where you learned to assign the meaning of wrong or abnormal to doing many things. I'll tell you where you learned it: you learned it from the culture.
Vi bliver først spurgt "Hvad vil du være når du bliver voksen?" når vi er omkring fem år. Og sandheden er, at alle er ligeglade med hvad du siger i den alder.
We are first asked the question "What do you want to be when you grow up?" when we're about five years old. And the truth is that no one really cares what you say when you're that age.
(Latter)
(Laughter)
Det er set som et uskyldigt spørgsmål, der gives til små børn for at få et sødt svar, såsom "Jeg vil være en astronaut" eller "Jeg vil være en balletdanser" eller "Jeg vil være en pirat." Indsæt et hvert fastelavnskostume her.
It's considered an innocuous question, posed to little kids to elicit cute replies, like, "I want to be an astronaut," or "I want to be a ballerina," or "I want to be a pirate." Insert Halloween costume here.
(Latter)
(Laughter)
Men dette spørgsmål bliver stillet til os igen og igen som vi bliver ældre på forskellige måder - for eksempel gymnasieelever bliver måske spurgt hvad de vil vælge at læse videre som på universitetet. Og på et tidspunkt går "Hvad vil du være når du bliver voksen?" fra at være det søde og uskyldige spørgsmål det var engang til at være det som holder os oppe om natten. Hvorfor?
But this question gets asked of us again and again as we get older in various forms -- for instance, high school students might get asked what major they're going to pick in college. And at some point, "What do you want to be when you grow up?" goes from being the cute exercise it once was to the thing that keeps us up at night. Why?
Ser i, mens dette spørgsmål inspirerer børn til at drømme om hvad de kan blive, inspirerer det dem ikke til at drømme om alt det de kunne blive. Faktisk er det lige omvendt, fordi når du spørger en om hvad de gerne vil være så kan man ikke svare 20 forskellige ting selvom voksne med gode hensigter nok vil grine og sige: "Åh, hvor sødt men du kan ikke være en violinbygger og en psykolog. Du bliver nød til at vælge."
See, while this question inspires kids to dream about what they could be, it does not inspire them to dream about all that they could be. In fact, it does just the opposite, because when someone asks you what you want to be, you can't reply with 20 different things, though well-meaning adults will likely chuckle and be like, "Oh, how cute, but you can't be a violin maker and a psychologist. You have to choose."
Dette er Dr. Bob Childs -
This is Dr. Bob Childs --
(Latter)
(Laughter)
og han er lutbygger og psykoterapeut. Og dette er Amy Ng, redaktør på et magasin, illustrator, entreprenør, underviser og art director. Men de fleste børn hører ikke om denne slags folk. Det eneste de hører er, at de bliver nød til at vælge. Men det er mere end det. Forestillingen om det snævert fokuserede liv er meget romantiseret i vores kultur. Det er denne idé om skæbne eller ens sande kald idéen om at vi hver har én stor ting som det er meningen, at vi skal lave her på jorden og det skal finde ud af hvad den ting er og så dedikere dit liv til det.
and he's a luthier and psychotherapist. And this is Amy Ng, a magazine editor turned illustrator, entrepreneur, teacher and creative director. But most kids don't hear about people like this. All they hear is that they're going to have to choose. But it's more than that. The notion of the narrowly focused life is highly romanticized in our culture. It's this idea of destiny or the one true calling, the idea that we each have one great thing we are meant to do during our time on this earth, and you need to figure out what that thing is and devote your life to it.
Men hvad nu hvis du er en som ikke er bygget på denne måde? Hvad hvis der er en masse forskellige emner som du er nysgerrig omkring og mange forskellige ting du gerne vil? Så er der ikke plads til en som dig i denne konstruktion. Og så føler du dig måske alene. Måske føler du, at du ikke har et formål. Og du føler måske at der er noget galt med dig. Der er intet galt med dig. Du har et multipotentiale.
But what if you're someone who isn't wired this way? What if there are a lot of different subjects that you're curious about, and many different things you want to do? Well, there is no room for someone like you in this framework. And so you might feel alone. You might feel like you don't have a purpose. And you might feel like there's something wrong with you. There's nothing wrong with you. What you are is a multipotentialite.
(Latter)
(Laughter)
(Klapsalver)
(Applause)
En med et multipotentiale er en med mange interessere og kreative udfoldelser. Det er lidt af en mundfuld at sige. Det hjælper hvis du deler det op. Multi og potentiale. Man kan også bruge et af de andre termer der betyder det samme, såsom polyhistor, renæssancemenneske. Faktisk så under renæssanceperioden var det set som ideelt at udmærke sig i flere discipliner. Barbara Sher kalder os "skannere." Brug lige det term du har lyst til, eller opfind dit eget. Jeg bliver nødt til at sige, at jeg finder det passende, at vi som fællesskab ikke kan finde en samlet identitet.
A multipotentialite is someone with many interests and creative pursuits. It's a mouthful to say. It might help if you break it up into three parts: multi, potential, and ite. You can also use one of the other terms that connote the same idea, such as polymath, the Renaissance person. Actually, during the Renaissance period, it was considered the ideal to be well-versed in multiple disciplines. Barbara Sher refers to us as "scanners." Use whichever term you like, or invent your own. I have to say I find it sort of fitting that as a community, we cannot agree on a single identity.
(Latter)
(Laughter)
Det er let at se ens multipotentiale som en begrænsning eller en sygdom som du bliver nødt til at overvinde. Men det jeg har lært, ved at snakke med folk og skrive om disse idéer på min hjemmeside, er at der nogle gevaldige fordele ved at være sådan her. Her er tre multipotentiale superkræfter.
It's easy to see your multipotentiality as a limitation or an affliction that you need to overcome. But what I've learned through speaking with people and writing about these ideas on my website, is that there are some tremendous strengths to being this way. Here are three multipotentialite super powers.
Første: idésyntese. Altså, kombinerer to eller flere felter og så skabe noget nyt der i mellem. Sha Hwang og Rachel Binx trak på deres fælles interesser i kartografi, data visualisering, rejse, matematik og design, da de grundlagde Meshu. Meshu er et firma der laver skræddersyede, geografisk-inspirerede smykker. Sha og Rachel fandt på denne unikke idé ikke på trods af, men på grund af deres blanding af færdigheder og erfaringer. Innovation sker mellem felter. Det er der nye idéer kommer fra. Og folk med multipotentiale, med alle deres erfaringer, har adgang til mange af disse områder mellem felter.
One: idea synthesis. That is, combining two or more fields and creating something new at the intersection. Sha Hwang and Rachel Binx drew from their shared interests in cartography, data visualization, travel, mathematics and design, when they founded Meshu. Meshu is a company that creates custom geographically-inspired jewelry. Sha and Rachel came up with this unique idea not despite, but because of their eclectic mix of skills and experiences. Innovation happens at the intersections. That's where the new ideas come from. And multipotentialites, with all of their backgrounds, are able to access a lot of these points of intersection.
Den anden multipotentiale superkraft er hurtig læring. Når multipotentielle personer bliver interesseret i noget gør vi det i stor stil. Vi observerer alt hvad vi kan få fat i. Vi er også vant til at være begyndere, fordi vi har været begyndere så mange gange før, og det betyder at vi er mindre bange for at prøve nye ting og træde ud af vores komfortzone. Ydermere så kan mange færdigheder bruges på tværs af flere discipliner, og vi tager alt hvad vi har lært med til de nye felter vi jagter, så vi starter sjældent helt forfra.
The second multipotentialite superpower is rapid learning. When multipotentialites become interested in something, we go hard. We observe everything we can get our hands on. We're also used to being beginners, because we've been beginners so many times in the past, and this means that we're less afraid of trying new things and stepping out of our comfort zones. What's more, many skills are transferable across disciplines, and we bring everything we've learned to every new area we pursue, so we're rarely starting from scratch.
Nora Dunn rejser fuldtid og er freelance skribent. Som pianist som barn styrkede hun sin fantastiske evne til at udvikle muskelhukommelse. Nu er hun den hurtigste maskinskriver hun kender.
Nora Dunn is a full-time traveler and freelance writer. As a child concert pianist, she honed an incredible ability to develop muscle memory. Now, she's the fastest typist she knows.
(Latter)
(Laughter)
Før hun blev skribent var Nora en finansiel rådgiver Hun var nødt til at lære detaljerne ved salg da hun startede sin praksis og disse evner hjælper hende nu til at skrive fængende salgstaler til redaktører. Det er sjældent spild af tid at opsøge noget du er draget af, selvom du ender med at droppe det. Du kan måske bruge den viden i et helt andet felt på en måde du ikke kunne have forudset.
Before becoming a writer, Nora was a financial planner. She had to learn the finer mechanics of sales when she was starting her practice, and this skill now helps her write compelling pitches to editors. It is rarely a waste of time to pursue something you're drawn to, even if you end up quitting. You might apply that knowledge in a different field entirely, in a way that you couldn't have anticipated.
Den tredje multipotentielle superkraft er tilpasning; altså, evnen til at udvikle dig til det du har brug for at være i en given situation. Abe Cajudo er nogle gange instruktør, nogle gange webdesigner, nogle gange Kickstarter konsulent, nogle gange underviser, og nogle gange, åbenbart, James Bond.
The third multipotentialite superpower is adaptability; that is, the ability to morph into whatever you need to be in a given situation. Abe Cajudo is sometimes a video director, sometimes a web designer, sometimes a Kickstarter consultant, sometimes a teacher, and sometimes, apparently, James Bond.
(Latter)
(Laughter)
Han er værdifuld fordi han er dygtig. Han er endnu mere værdifuld fordi han kan påtage sig flere roller, afhængig af hans kunders behov. Fast Company magazine identificerede tilpasning som den aller vigtigste færdighed at udvikle for at trives i det 21. århundrede. Den økonomiske verden ændrer sig så hurtig og uforudsigelig at det er de personer og organisationer der kan dreje sig efter markedets behov der virkelig vil trives.
He's valuable because he does good work. He's even more valuable because he can take on various roles, depending on his clients' needs. Fast Company magazine identified adaptability as the single most important skill to develop in order to thrive in the 21st century. The economic world is changing so quickly and unpredictably that it is the individuals and organizations that can pivot in order to meet the needs of the market that are really going to thrive.
Idé syntese, hurtig læring og tilpasning: tre færdigheder som personer med multi- potentiale er gode til, og tre færdigheder de måske mister hvis de bliver tvunget til et smalt fokus. Som samfund har vi en grundlæggende interesse i at opmuntre folk med multi- -potentiale til at være sig selv. Vi har en masse komplekse, fler- dimensionale problemer i verden lige nu, og vi har brug for kreative, uden-for- boksen tænkere til at tackle dem.
Idea synthesis, rapid learning and adaptability: three skills that multipotentialites are very adept at, and three skills that they might lose if pressured to narrow their focus. As a society, we have a vested interest in encouraging multipotentialites to be themselves. We have a lot of complex, multidimensional problems in the world right now, and we need creative, out-of-the-box thinkers to tackle them.
Lad os sige at du inderst inde er en specialist. Du kom ud af din mors mave med vished om at du ville være pædiatrisk hjernekirurg. Bare rolig - der er heller ikke noget galt med dig.
Now, let's say that you are, in your heart, a specialist. You came out of the womb knowing you wanted to be a pediatric neurosurgeon. Don't worry -- there's nothing wrong with you, either.
(Latter)
(Laughter)
Faktisk så er nogle af de bedste hold sammensat af en specialist og personer med multipotentiale. Specialisten kan dykke dybt og implementere idéer, mens den med multipotentiale kan tilføre projektet en bred viden. Det er et smukt makkerskab. Men vi burde alle designe vores liv og karrierer så det passer med hvordan vi er skruet sammen. Og desværre er folk med multipotentiale i stor stil opfordret til simpelthen at være mere ligesom deres specialist kollegaer.
In fact, some of the best teams are comprised of a specialist and multipotentialite paired together. The specialist can dive in deep and implement ideas, while the multipotentialite brings a breadth of knowledge to the project. It's a beautiful partnership. But we should all be designing lives and careers that are aligned with how we're wired. And sadly, multipotentialites are largely being encouraged simply to be more like their specialist peers.
Så med det sagt, hvis der er én ting I skal tage med jer fra denne præsentation, håber jeg at det er denne: omfavn den måde du er skruet sammen på, hvordan det end måtte være. Hvis du inderst inde er en specialist, så skal du naturligvis specialisere dig. Det er sådan du vil arbejde bedst. Men til jer med multipotentiale her i lokalet, inklusiv jer som måske lige har fundet ud af at i har det i løbet af sidste 12 minutter, -
So with that said, if there is one thing you take away from this talk, I hope that it is this: embrace your inner wiring, whatever that may be. If you're a specialist at heart, then by all means, specialize. That is where you'll do your best work. But to the multipotentialites in the room, including those of you who may have just realized in the last 12 minutes that you are one --
(Latter)
(Laughter)
til jer siger jeg: omfavn jeres mange passioner. Følg jeres nysgerrighed. Udforsk grænserne. Omfavnelse af den vi er fører til et gladere, mere autentisk liv. Og måske endnu vigtigere - personer med multipotentiale, verden har brug for os.
to you I say: embrace your many passions. Follow your curiosity down those rabbit holes. Explore your intersections. Embracing our inner wiring leads to a happier, more authentic life. And perhaps more importantly -- multipotentialites, the world needs us.
Tak.
Thank you.
(Klapsalver)
(Applause)