For to år siden her på TED rapporterede jeg at vi havde opdaget på Saturn, med rumskibet Cassini, et anomalt varmt og geologisk aktivt område ved den sydlige ende af den lille Saturnske måne Enceladus, som ses her. Dette område ses her for første gang i billedet her taget af Cassini i 2005. Dette er den syd-polære region. Med de berømte tigerstribe-lignende frakturer hen over sydpolen. Og som set for nyligt i slutningen af 2008, her er den samme region igen, nu halvt i mørke fordi den sydlige halvkugle oplever begyndelsen af August og til sidst vinter.
Two years ago here at TED I reported that we had discovered at Saturn, with the Cassini Spacecraft, an anomalously warm and geologically active region at the southern tip of the small Saturnine moon Enceladus, seen here. This region seen here for the first time in the Cassini image taken in 2005. This is the south polar region, with the famous tiger-stripe fractures crossing the south pole. And seen just recently in late 2008, here is that region again, now half in darkness because the southern hemisphere is experiencing the onset of August and eventually winter.
Jeg fortalte også at vi har gjort denne fantastiske opdagelse -- denne unikke opdagelse af tårnhøje luftstrømme der bryder ud fra de frakturer ved sydpolen bestående af bitte små vand is-krystaller ledsaget af vanddamp og simple organiske forbindelser som carbondioxid og metan. Og på det tidspunkt for to år siden nævnte jeg at vi spekulerede på om disse luftstrømme faktisk er gejsere og at de bryder ud fra lommer eller kamre af flydende vand under overfladen. Men vi var ikke rigtig sikre. Dog var implikationen af de resultater der pegede på et muligt miljø inde i denne måne som kunne støtte op om prebiotisk kemi, og måske liv, var så spændende, at vi i de to mellemliggende år har fokuseret mere på Enceladus.
And I also reported that we'd made this mind-blowing discovery -- this once-in-a-lifetime discovery of towering jets erupting from those fractures at the south pole, consisting of tiny water ice crystals accompanied by water vapor and simple organic compounds like carbon dioxide and methane. And at that time two years ago I mentioned that we were speculating that these jets might in fact be geysers, and erupting from pockets or chambers of liquid water underneath the surface, but we weren't really sure. However, the implications of those results -- of a possible environment within this moon that could support prebiotic chemistry, and perhaps life itself -- were so exciting that, in the intervening two years, we have focused more on Enceladus.
Vi har fløjet Cassini-rumskibet forbi denne måne flere gange nu. Vi flyver tættere og dybere ind i disse luftstrømme, ind i disse tætte område af strømmene, sådan at vi nu er kommet afsted med nogle meget præcise kompositoriske målinger. Og vi har fundet ud af at de organiske forbindelser der kommer fra denne måne rent faktisk er mere komplekse end vi tidligere har rapporteret. Da de ikke er aminosyrer, finder vi nu ting som propan og benzen, blåsyre og formaldehyd. Og de små vandkrystaller her ser nu ud som om at de er frosne saltvanddråber. Hvilket er en opdagelse der peger på at disse luftstrømme ikke blot kommer fra lommer af flydende vand, men at det flydende vand er i kontakt med sten. Og det er omstændigheder der kunne forsyne den kemiske energi og de kemiske forbindelser, der er nødvendige for at opretholde liv.
We've flown the Cassini Spacecraft by this moon now several times, flying closer and deeper into these jets, into the denser regions of these jets, so that now we have come away with some very precise compositional measurements. And we have found that the organic compounds coming from this moon are in fact more complex than we previously reported. While they're not amino acids, we're now finding things like propane and benzene, hydrogen cyanide, and formaldehyde. And the tiny water crystals here now look for all the world like they are frozen droplets of salty water, which is a discovery that suggests that not only do the jets come from pockets of liquid water, but that that liquid water is in contact with rock. And that is a circumstance that could supply the chemical energy and the chemical compounds needed to sustain life.
Så vi er meget opmuntrede af disse resultater. Og vi er nu meget mere sikre, end vi var for to år siden på at vi rent faktisk kan have, på denne måne, under sydpolen, et miljø eller en zone, der er gæstfri overfor levende organismer. Om der er liv eller ej, er selvfølgelig en helt anden sag. Og den sag vil blive nød til at vente på ankomsten, tilbage på Enceladus, af de rumskibe, som forhåbentlig i en nær fremtid, som er specifikt udstyret til at svare på netop det spørgsmål. Men i mellemtiden indbyder jeg jer til at forestille den dag hvor vi kan rejse til Saturn-systemet, og besøge interplanetære gejser park på Enceladus bare fordi vi kan.
So we are very encouraged by these results. And we are much more confident now than we were two years ago that we might indeed have on this moon, under the south pole, an environment or a zone that is hospitable to living organisms. Whether or not there are living organisms there, of course, is an entirely different matter. And that will have to await the arrival, back at Enceladus, of the spacecrafts, hopefully some time in the near future, specifically equipped to address that particular question. But in the meantime I invite you to imagine the day when we might journey to the Saturnine system, and visit the Enceladus interplanetary geyser park, just because we can.
Tak
Thank you.
(Bifald)
(Applause)