Der er mange måder menneskerne rundt om os kan hjælpe os med at forbedre vores liv. Vi rammer ikke ind i hver nabo, så meget visdom bliver ikke givet videre, selvom vi deler de samme offentlige rum.
There are a lot of ways the people around us can help improve our lives. We don't bump into every neighbor, so a lot of wisdom never gets passed on, though we do share the same public spaces.
Så i løbet af de sidste par år, har jeg prøvet at dele mere med mine naboer i det offentlige rum, ved at bruge simple redskaber som etiketter, blyanter og kridt Og disse projekter kom fra spørgsmål jeg havde, som, hvor meget betaler mine naboer for deres lejligheder? (Latter) Hvordan kan vi udlåne og låne flere ting
So over the past few years, I've tried ways to share more with my neighbors in public space, using simple tools like stickers, stencils and chalk. And these projects came from questions I had, like: How much are my neighbors paying for their apartments? (Laughter)
uden at banke på hinandens dør på et dårligt tidspunkt? Hvordan kan vi dele flere af vores minder om vores forladte bygninger, og få en bedre forståelse af vores landskab? Og hvordan vi kan dele flere af vores håb for vores tomme butiksvinduer, så vores samfund kan reflektere vores behov og drømme i dag?
How can we lend and borrow more things, without knocking on each other's doors at a bad time? How can we share more memories of our abandoned buildings, and gain a better understanding of our landscape? How can we share more of our hopes for our vacant storefronts, so our communities can reflect our needs and dreams today?
Nu lever jeg i New Orleans, og jeg er forelsket i New Orleans, Min sjæl er altid plettet af de gigantiske egetræer, der skygger for elskere, fulderikker og drømmere i hundredvis af år og jeg stoler på en by der altid gør plads til musik. (Latter) Jeg føler det som om at hver gang nogen nyser, afholder New Orleans en parade. (Latter) Byen har noget af den smukkeste arkitektur i verden, men den har også en af de højeste mængder af forladte ejendomme i Amerika.
Now, I live in New Orleans, and I am in love with New Orleans. My soul is always soothed by the giant live oak trees, shading lovers, drunks and dreamers for hundreds of years, and I trust a city that always makes way for music. I feel like every time someone sneezes, New Orleans has a parade. (Laughter) The city has some of the most beautiful architecture in the world, but it also has one of the highest amounts of abandoned properties in America.
Jeg bor i nærheden af dette hus, og jeg tænkte over hvordan jeg kunne gøre det til et bedre rum i mit nærområde, og jeg tænkte også på noget der ændrede mit liv for altid.
I live near this house, and I thought about how I could make it a nicer space for my neighborhood, and I also thought about something that changed my life forever. In 2009, I lost someone I loved very much.
I 2009, mistede jeg en, jeg elskede utrolig meget. Hendes navn var Joan, og hun var som en mor for mig, og hendes død var pludselig og uventet. Og jeg tænkte meget på døden, og dette fik mig til at føle dyb taknemmelighed for den tid jeg har haft, og bragte klarhed til de ting der er meningsfyldte for mit liv nu. Men jeg kæmper for at fastholde dette perspektiv i mit daglige liv. Jeg føler at det er nemt at blive fanget i hverdagen, og glemme det der er virkelig vigtigt for en.
Her name was Joan, and she was a mother to me. And her death was sudden and unexpected. And I thought about death a lot. And ... this made me feel deep gratitude for the time I've had. And ... brought clarity to the things that are meaningful to my life now. But I struggle to maintain this perspective in my daily life. I feel like it's easy to get caught up in the day-to-day, and forget what really matters to you.
Så med hjælp fra gamle og nye venner, ændrede jeg siden på dette forladte hus til en kæmpe tavle og stencilerede det med en 'udfyld de tomme felter' sætning: "Inden jeg dør, vil jeg ..." Så enhver der går forbi kan samle et stykke kridt op, reflektere over deres liv, og dele deres personlige ambitioner i det offentlige rum.
So with help from old and new friends, I turned the side of this abandoned house into a giant chalkboard, and stenciled it with a fill-in-the-blank sentence: "Before I die, I want to ..." So anyone walking by can pick up a piece of chalk, reflect on their life, and share their personal aspirations in public space.
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente af dette eksperiment, men den følgende dag, var væggen fyldt totalt op, og den blev ved med at vokse. Og jeg vil gerne dele et par ting som mennesker skrev på denne væg.
I didn't know what to expect from this experiment, but by the next day, the wall was entirely filled out, and it kept growing. And I'd like to share a few things that people wrote on this wall. "Before I die, I want to be tried for piracy."
"Inden jeg dør, vil jeg stå til anklage for pirateri." (Latter) "Inden jeg dør, vil jeg stå med et ben på hver side af den International Datolinje." "Inden jeg dør, vil jeg synge for millioner." "Inden jeg dør, vil jeg plante et træ." "Inden jeg dør, vil jeg leve anonymt." "Inden jeg dør, vil jeg holde hende endnu en gang." "Inden jeg dør, vil jeg være nogens kavaleri." "Inden jeg dør, vil jeg fuldstændig være mig selv."
(Laughter) "Before I die, I want to straddle the International Dateline." "Before I die, I want to sing for millions." "Before I die, I want to plant a tree." "Before I die, I want to live off the grid." "Before I die, I want to hold her one more time." "Before I die, I want to be someone's cavalry." "Before I die, I want to be completely myself."
Så denne forsømte plads blev en konstruktiv en, og menneskers håb og drømme fik mig til at grine højt, sidde med tårer i øjnene, og de trøstede mig i mine egne hårde tider. Det handler om at vide at man ikke er alene. Det handler om at forstå sine naboer på nye og oplysende måder. Det handler om at gøre plads til reflektion og fordybelse, og at huske det der virkelig betyder det meste for os som vi vokser og ændres.
So this neglected space became a constructive one, and people's hopes and dreams made me laugh out loud, tear up, and they consoled me during my own tough times. It's about knowing you're not alone; it's about understanding our neighbors in new and enlightening ways; it's about making space for reflection and contemplation, and remembering what really matters most to us as we grow and change.
Jeg lavede denne forrige år, og begyndte at modtage hundredvis af beskeder fra passionerede mennesker der ville lave en væg med deres samfund, så mine civilcenter kolleger og jeg lavede en tool kit, og nu er der lavet vægge i lande i hele verden, deriblandt Kazakhstan, Sydafrika, Australien, Argentina og videre. Sammen, har vi vist hvor kraftfulde vores offentlige rum kan være hvis vi får muligheden for at have en stemme og dele mere med hinanden.
I made this last year, and started receiving hundreds of messages from passionate people who wanted to make a wall with their community. So, my civic center colleagues and I made a tool kit, and now walls have been made in countries around the world, including Kazakhstan, South Africa, Australia, Argentina, and beyond. Together, we've shown how powerful our public spaces can be if we're given the opportunity to have a voice, and share more with one another.
To af de mest værdifulde ting vi har er tid og vores forhold til andre mennesker. I vores tid med forøgede distraktioner, er det vigtigere end nogensinde at finde på måder at fastholde perspektiv og huske at livet er kort og skrøbeligt. Døden er noget som vi tit er afskrækket fra at tale om eller endda tænker på, men jeg har indset at det at klargøre os til døden er et af de mest bemyndigende ting man kan gøre. At tænke på døden afklarer ens liv.
Two of the most valuable things we have are time, and our relationships with other people. In our age of increasing distractions, it's more important than ever to find ways to maintain perspective, and remember that life is brief and tender. Death is something that we're often discouraged to talk about, or even think about, but I've realized that preparing for death is one of the most empowering things you can do. Thinking about death clarifies your life.
Vores delte rum kan bedre reflektere det der betyder noget for os som individer og som et samfund, og med flere måder at dele vores håb, frygte og historier, kan menneskerne omkring os ikke kun hjælpe os med at lave bedre rum, de kan hjælpe os med at leve bedre liv. Tak. (Bifald)
Our shared spaces can better reflect what matters to us, as individuals and as a community, and with more ways to share our hopes, fears and stories, the people around us can not only help us make better places, they can help us lead better lives. Thank you.
(Bifald) Tak. (Bifald) (Bifald)
(Applause) Thank you. (Applause)