Hej. Mit navn er Cameron Russel, og i det sidste stykke tid har jeg været model. I 10 år faktisk. Og jeg har det som om der er en ubehagelig spænding i lokalet lige nu fordi jeg ikke burde have haft denne kjole på. (Latter)
Hi. My name is Cameron Russell, and for the last little while, I've been a model. Actually, for 10 years. And I feel like there's an uncomfortable tension in the room right now because I should not have worn this dress. (Laughter)
Så heldigvis har jeg taget skiftetøj med. Dette er det første tøjskifte på TED scenen, så I fyre er temmelig heldige for at være vidne til det, synes jeg. Hvis nogle af kvinderne blev virkelig skræmte da jeg kom ud, behøver I ikke at sige det nu, men jeg finder ud af det senere på Twitter. (Latter)
So luckily, I brought an outfit change. This is the first outfit change on the TED stage, so you guys are pretty lucky to witness it, I think. If some of the women were really horrified when I came out, you don't have to tell me now, but I'll find out later on Twitter. (Laughter)
Jeg vil også gerne bemærke at jeg er temmelig priviligeret over at være i stand til at transformere det I mener om mig i løbet af 10 meget korte sekunder. Det er ikke alle der får lov til det. Disse høje hæle er utrolig ukomfortable, så det er godt jeg ikke ville have dem på. Den værste del ved at trække denne sweater hen over mit hoved, fordi det er der I alle griner af mig, så gør ikke noget mens den er over mit hoved. Okay.
I'd also note that I'm quite privileged to be able to transform what you think of me in a very brief 10 seconds. Not everybody gets to do that. These heels are very uncomfortable, so good thing I wasn't going to wear them. The worst part is putting this sweater over my head, because that's when you'll all laugh at me, so don't do anything while it's over my head. All right.
Så hvorfor gjorde jeg det? Det var akavet. Jamen,
So, why did I do that? That was awkward. (Laughter)
Well --
forhåbentligvis ikke så akavet som det billede. Billeder er magtfulde, men billeder er også overfladiske. Jeg forandrede fuldstændig jeres mening om mig, i løbet af seks sekunder. Og på dette billede, havde jeg faktisk aldrig haft en kæreste i det virkelige liv. Jeg var total utilpas, og fotografen fortalte mig at jeg skulle krumme ryggen og sætte min hånd i fyrens hår. Og selvfølgelig, ud over kirurgi, eller den falske solbrændthed jeg fik for to dage siden til mit arbejde, er der meget lidt vi kan gøre for at transformere vores udseende, og vores udseende, selvom det er overfladisk og uforanderligt, har en kæmpestor påvirkning på vores liv.
(Laughter) Hopefully not as awkward as that picture. Image is powerful, but also, image is superficial. I just totally transformed what you thought of me, in six seconds. And in this picture, I had actually never had a boyfriend in real life. I was totally uncomfortable, and the photographer was telling me to arch my back and put my hand in that guy's hair. And of course, barring surgery, or the fake tan that I got two days ago for work, there's very little that we can do to transform how we look, and how we look, though it is superficial and immutable, has a huge impact on our lives.
Så i dag, for mig, det at være frygtløs er at være ærlig. Og jeg er på denne scene fordi jeg er model. Jeg er på denne scene fordi jeg er en smuk, hvid kvinde, og i min industri kalder vi det en sexet pige. Og jeg vil besvare de spørgsmål som folk altid stiller mig, men med et ærligt twist.
So today, for me, being fearless means being honest. And I am on this stage because I am a model. I am on this stage because I am a pretty, white woman, and in my industry, we call that a sexy girl. I'm going to answer the questions that people always ask me, but with an honest twist.
Så det første spørgsmål er, hvordan bliver man en model? Og jeg siger altid bare, "Åh, jeg blev fundet af en talentspejder," men det betyder ingenting. Den rigtige måde jeg blev model på, er at jeg vandt et genetisk lotteri, og jeg er modtageren af en arv, og måske undrer I jer over hvad en arv er. Jamen, i løbet af de sidste par århundreder har vi defineret skønhed ikke kun som helbred og ungdom og symmetri, som vi er biologisk programmerede til at beundre, men også høje, slanke figurer, og femininitet og hvid hud. Og dette er en arv der blev bygget til mig, og det er en arv som jeg har jeg har udnyttet. Og jeg ved der er mennesker i publikum der er skeptiske på dette tidspunkt, og måske er der nogle modebevidste personer der siger, "Vent. Naomi. Tyra. Joan Smalls. Liu Wen." Og allerførst vil jeg rose jer for jeres viden indenfor modeller. Meget imponerende. (Latter) Men desværre må jeg fortælle jeg at i 2007, talte en meget inspireret NYU Ph.D. studerende alle modellerne på scenen, hver eneste der blev hyret, og af de 677 modeller der blev hyret, var kun 37, eller mindre end fire procent, ikke-hvide.
So the first question is, how do you become a model? I always just say, "Oh, I was scouted," but that means nothing. The real way that I became a model is I won a genetic lottery, and I am the recipient of a legacy, and maybe you're wondering what is a legacy. Well, for the past few centuries we have defined beauty not just as health and youth and symmetry that we're biologically programmed to admire, but also as tall, slender figures, and femininity and white skin. And this is a legacy that was built for me, and it's a legacy that I've been cashing out on. And I know there are people in the audience who are skeptical at this point, and maybe there are some fashionistas who are like, "Wait. Naomi. Tyra. Joan Smalls. Liu Wen." And first, I commend you on your model knowledge. Very impressive. (Laughter) But unfortunately, I have to inform you that in 2007, a very inspired NYU Ph.D. student counted all the models on the runway, every single one that was hired, and of the 677 models that were hired, only 27, or less than four percent, were non-white.
Den næste spørgsmål som folk altid stiller mig er, "Kan jeg være model når jeg bliver voksen?" Og det første svar er, "Det ved jeg ikke, det lader de ikke mig bestemme." Men det andet svar er, og det jeg virkelig vil sige til disse små piger er, "Hvorfor?" I ved? Du kan blive hvad som helst. Du kan blive præsident for USA, eller opfinderen af det næste internet, eller en ninja cardio-thorakal pet, hvilket ville være for fedt, fordi man så ville være den første." (Latter) Hvis, efter denne imponerende liste, de stadig tænker, "Nej, nej, Cameron, jeg vil være model," så vil jeg sige, "Vær min chef." Fordi jeg bestemmer ikke over noget, og man kunne være chefredaktør for American Vogue eller administrerende direktør for H&M, eller den næste Steven Meisel. At sige at man vil være model når man bliver voksen er lig med at sige at man vil vinde lotteriet når man bliver voksen. Det er ude af ens hænder, og det er fedt, og det er ikke en karrierevej. Jeg vil nu demonstrere 10 års sammenlagt model viden, fordi jeg, modsat cardio-thorakal kirurgerne, kan det blive kogt ned til -- lige nu. Så hvis fotografen står lige her og lyset er lige der, som en fin HMI, og klienten siger, "Cameron, vi vil have et billede hvor du går," jamen så kommer dette ben først, fint og langt, denne arm bevæger sig tilbage, denne arm bevæger sig frem, hovedet er trekvart, og man går bare frem og tilbage, bare gør det, og så ser man tilbage på sine indbildte venner, 300, 400, 500 gange. (Latter)
The next question people always ask is, "Can I be a model when I grow up?" And the first answer is, "I don't know, they don't put me in charge of that." But the second answer, and what I really want to say to these little girls is, "Why? You know? You can be anything. You could be the President of the United States, or the inventor of the next Internet, or a ninja cardiothoracic surgeon poet, which would be awesome, because you'd be the first one." (Laughter) If, after this amazing list, they still are like, "No, no, Cameron, I want to be a model," well, then I say, "Be my boss." Because I'm not in charge of anything, and you could be the editor in chief of American Vogue or the CEO of H&M, or the next Steven Meisel. Saying that you want to be a model when you grow up is akin to saying that you want to win the Powerball when you grow up. It's out of your control, and it's awesome, and it's not a career path. I will demonstrate for you now 10 years of accumulated model knowledge, because unlike cardiothoracic surgeons, it can just be distilled right now. So, if the photographer is right there, the light is right there, like a nice HMI, and the client says, "We want a walking shot," this leg goes first, nice and long, this arm goes back, this arm goes forward, the head is at three quarters, and you just go back and forth, just do that, and then you look back at your imaginary friends, 300, 400, 500 times.
Det vil se nogenlunde sådan her ud. (Latter)
(Laughter) It will look something like this.
Det var forhåbentligt mindre akavet end den i midten. Det var, jeg ved ikke hvad der skete der.
(Laughter) Hopefully less awkward than that one in the middle. That was -- I don't know what happened there.
Desværre efter man har gået i skole, og man har et CV og man har lavet et par jobs, kan man ikke sige noget andet, så hvis man siger man for eksempel vil være præsident i USA, men der i ens CV står, "Undertøjsmodel: 10 år," kigger folk mærkeligt på en.
Unfortunately, after you've gone to school, and you have a résumé and you've done a few jobs, you can't say anything anymore, so if you say you want to be the President of the United States, but your résumé reads, "Underwear Model: 10 years," people give you a funny look.
Det næste spørgsmål som folk altid stiller mig er, "Retoucherer de alle billederne?" Og ja, de retoucherer mere eller mindre alle billeder, men det er kun en lille del af det der sker. Dette billede er det allerførste billede jeg nogensinde tog, og det er også den allerførste gang jeg havde bikini på, og jeg havde ikke engang haft menstruation endnu. Jeg ved det bliver personligt, men jeg var en ung pige. Sådan her så jeg ud med min bedstemor, kun et par måneder forinden. Det her er mig den samme dag som dette billede. Min ven fik lov til at komme med mig. Her er jeg til en pyjamas fest et par dage inden jeg skød French Vogue. Her er jeg på fodboldholdet og i V Magazine. Og dette er mig i dag. Og jeg håber at det I ser er, at disse billeder ikke er billeder af mig. De er konstruktioner, og de er konstruktioner af en gruppe af professionelle, af hårstylister og makeup artister og fotografer og stylister og alle deres assistenter og pre-produktion og post-produktion, og de bygger dette. Det er ikke mig.
The next question is, "Do they retouch all the photos?" And yeah, they pretty much retouch all the photos, but that is only a small component of what's happening. This picture is the very first picture that I ever took, and it's also the very first time that I had worn a bikini, and I didn't even have my period yet. I know we're getting personal, but I was a young girl. This is what I looked like with my grandma just a few months earlier. Here's me on the same day as this shoot. My friend got to come. Here's me at a slumber party a few days before I shot French Vogue. Here's me on the soccer team and in V Magazine. And here's me today. And I hope what you're seeing is that these pictures are not pictures of me. They are constructions, and they are constructions by a group of professionals, by hairstylists and makeup artists and photographers and stylists and all of their assistants and pre-production and post-production, and they build this.
Okay, så det næste spørgsmål folk altid spørger mig om er, "Får du gratis ting?" Jeg har godt nok for mange 20cm høje hæle som jeg aldrig har på,
That's not me. Okay, so the next question people always ask me is, "Do you get free stuff?" (Laughter)
bortset fra tidligere, men de gratis ting som jeg får er de gratis ting som jeg får i det virkelige liv, og det er det som vi ikke kan lide at tale om. Jeg voksede op i Cambridge, og en gang gik jeg ind i en forretning og jeg glemte mine penge og de gav mig kjolen gratis. Da jeg var teenager, kørte jeg med min veninde der var en forfærdelig bilist, og hun kørte selvfølgelig overfor rødt, vi blev standset, og det eneste det krævede var et, "Undskyld hr. Politibetjent," og så kørte vi igen. Og jeg fik disse gratis ting på grund af mit udseende, ikke hvem jeg er, og der er mennesker der betaler en pris for deres udseende og ikke hvem de er. Jeg bor i New York, og forrige år, ud af de 140.000 teenagere der blev stoppet og kropsvisiteret, var 86 procent af dem sorte og latinoer, og de fleste af dem var unge mænd. Og der er kun 177.000 unge sorte og lationer i New York, så for dem, er det ikke et spørgsmål om, "Bliver jeg stoppet?" men "Hvor mange gange bliver jeg stoppet? Hvornår bliver jeg stoppet?" Da jeg forskede til dette foredrag, fandt jeg ud af at af alle 13-årige piger i USA, kan 53 procent ikke lide deres krop, og det antal stiger til 78 procent til den tid de er 17.
I do have too many 8-inch heels which I never get to wear, except for earlier, but the free stuff that I get is the free stuff that I get in real life, and that's what we don't like to talk about. I grew up in Cambridge, and one time I went into a store and I forgot my money and they gave me the dress for free. When I was a teenager, I was driving with my friend who was an awful driver and she ran a red and of course, we got pulled over, and all it took was a "Sorry, officer," and we were on our way. And I got these free things because of how I look, not who I am, and there are people paying a cost for how they look and not who they are. I live in New York, and last year, of the 140,000 teenagers that were stopped and frisked, 86% of them were black and Latino, and most of them were young men. And there are only 177,000 young black and Latino men in New York, so for them, it's not a question of, "Will I get stopped?" but "How many times will I get stopped? When will I get stopped?" When I was researching this talk, I found out that of the 13-year-old girls in the United States, 53% don't like their bodies, and that number goes to 78% by the time that they're 17.
Så det sidste spørgsmål som folk stiller mig er, "Hvordan er det at være model?" Og jeg tror det spørgsmål som de leder efter er, "Hvis du er lidt tyndere og du har mere skinnende hår, vil du være så lykkelig og smuk." Og når vi er backstage, giver vi et svar der måske ser sådan ud. Vi siger, "Det er virkelig fantastisk at rejse, og det er fantastisk at få lov til at arbejde med kreative, inspirerede, passionerede mennesker." Og de ting er sande, men de er kun halvdelen af historien, fordi den ting vi aldrig siger foran kameraet, som jeg aldrig har sagt på kameraet, er, "Jeg er usikker." Og jeg er usikker fordi jeg hver dag skal tænke på hvordan jeg ser ud. Og hvis man nogensinde undrer sig, "Hvis jeg har tyndere lår og mere skinnende hår, vil jeg så være mere lykkelig?" skal man bare møde en gruppe modeller, fordi de har de tyndeste lår og det meste skinnende hår og det fedeste tøj, og de er de muligvis de mest fysisk usikre kvinder på jorden.
So, the last question people ask me is, "What is it like to be a model?" And I think the answer that they're looking for is, "If you are a little bit skinnier and you have shinier hair, you will be so happy and fabulous." And when we're backstage, we give an answer that maybe makes it seem like that. We say, "It's really amazing to travel, and it's amazing to get to work with creative, inspired, passionate people." And those things are true, but they're only one half of the story, because the thing that we never say on camera, that I have never said on camera, is, "I am insecure." And I'm insecure because I have to think about what I look like every day. And if you ever are wondering, "If I have thinner thighs and shinier hair, will I be happier?" you just need to meet a group of models, because they have the thinnest thighs, the shiniest hair and the coolest clothes, and they're the most physically insecure women probably on the planet.
Så da jeg skrev denne tale, fandt jeg det meget svært at finde en ærlig balance, fordi på den ene side Jeg havde det meget ubehageligt med at komme herud og sige, "Se, jeg har modtaget alle disse goder fra et spil kort som er stakket til min fordel," og det føltes også virkelig ubehageligt at følge det op med, "og det gør mig ikke altid glad." Men frem for alt var det svært at udfolde arven om køn og race undertrykkelse når jeg er en af de største modtagere. Men jeg er også glad og beæret over at være her og jeg mener det er fedt at jeg fik lov til at komme inden 10 eller 20 eller 30 år var gået, og jeg havde haft mere agentur i min karriere, fordi så ville jeg måske ikke fortælle historien om hvordan jeg fik mit første arbejde, eller måske ville jeg ikke fortælle historien om hvordan jeg betalte for universitetet, som virker så vigtigt lige nu.
When I was writing this talk, I found it very difficult to strike an honest balance, because on the one hand, I felt very uncomfortable to come out here and say, "Look I've received all these benefits from a deck stacked in my favor," and it also felt really uncomfortable to follow that up with, "and it doesn't always make me happy." But mostly it was difficult to unpack a legacy of gender and racial oppression when I am one of the biggest beneficiaries. But I'm also happy and honored to be up here and I think that it's great that I got to come before 10 or 20 or 30 years had passed and I'd had more agency in my career, because maybe then I wouldn't tell the story of how I got my first job, or maybe I wouldn't tell the story of how I paid for college, which seems so important right now.
Hvis der er noget at huske i dette foredrag, håber jeg det er at vi har det alle bedre med at anerkende billeders magt i vores opfattede succeser og vores opfattede fiaskoer.
If there's a takeaway to this talk, I hope it's that we all feel more comfortable acknowledging the power of image in our perceived successes and our perceived failures.
Tak. (Bifald)
Thank you.