Lad mig fortælle jer lidt om mit TEDxHouston foredrag. Jeg vågnede morgenen efter, jeg havde holdt det foredrag, med de værste sårbarheds tømmermænd i mit liv. Og jeg forlod faktisk ikke mit hus i omkring tre dage.
I'm going to tell you a little bit about my TEDxHouston Talk. I woke up the morning after I gave that talk with the worst vulnerability hangover of my life. And I actually didn't leave my house for about three days.
Første gang jeg gik ud var for at møde en ven til frokost. Og da jeg gik ind, sad hun allerede ved bordet. Jeg satte mig, og hun sagde; "Gud, du ser forfærdelig ud." Jeg sagde: "Tak, jeg føler virkelig ..." "Jeg fungerer slet ikke." Og hun sagde: "Hvad foregår der?" Og jeg sagde: "Jeg har lige fortalt 500 mennesker, at jeg blev researcher for at undgå sårbarhed. Og at da det at være sårbar kom frem fra mine data, som absolut essentielt for at leve hel-hjertet, fortalte jeg de her 500 mennesker, at jeg fik et sammenbrud. Jeg havde en slide, hvorpå der stod "sammenbrud". Hvad fik mig til at tænke, det var en god idé?" (Latter)
The first time I left was to meet a friend for lunch. And when I walked in, she was already at the table. I sat down, and she said, "God, you look like hell." I said, "Thanks. I feel really -- I'm not functioning." And she said, "What's going on?" And I said, "I just told 500 people that I became a researcher to avoid vulnerability. And that when being vulnerable emerged from my data, as absolutely essential to whole-hearted living, I told these 500 people that I had a breakdown. I had a slide that said 'Breakdown.' At what point did I think that was a good idea?" (Laughter)
Og hun sagde: "Jeg så dit foredrag live. Det var slet ikke dig. Det var lidt anderledes, end hvad du plejer at gøre. Men det var godt." Og jeg sagde: "Det her kan ikke ske. YouTube, de vil lægge det på YouTube. Og så snakker vi om 600, 700 mennesker." (Latter) Og hun sagde: "Hmm, jeg tror, det er for sent."
And she said, "I saw your talk live-streamed. It was not really you. It was a little different than what you usually do. But it was great." And I said, "This can't happen. YouTube, they're putting this thing on YouTube. And we're going to be talking about 600, 700 people." (Laughter) And she said, "Well, I think it's too late."
Og jeg sagde: "Lad mig spørge dig om noget." Og hun sagde: "Jaeh." Og jeg sagde: "Kan du huske, da vi gik på college og var vilde og en smule dumme?" Og hun sagde: "Jaeh." Og jeg sagde: "Kan du huske, hvordan vi lagde virkelig dumme beskeder på vores eks-kærestes telefonsvarere? Og hvordan vi så måtte bryde ind på hans kollegieværelse for at slette beskeden?" (Latter) Og hun siger: "Øh... nej." (Latter) Så, det eneste jeg kom på at sige på det her tidspunkt var, "Nej, det kan jeg heller ikke. Det ... heller ikke mig."
And I said, "Let me ask you something." And she said, "Yeah." I said, "Do you remember when we were in college, really wild and kind of dumb?" She said, "Yeah." I said, "Remember when we'd leave a really bad message on our ex-boyfriend's answering machine? Then we'd have to break into his dorm room and then erase the tape?" (Laughter) And she goes, "Uh... no." (Laughter) Of course, the only thing I could say at that point was, "Yeah, me neither. Yeah -- me neither."
Og jeg tænker ved mig selv, "Brené, hvad har du gang i? Hvad har du gang i? Hvorfor tog du det op? Har du mistet forstanden? Dine søstre ville have været perfekte til det her." Så jeg kiggede op igen, og hun sagde: "Har du virkelig tænkt dig at bryde ind og stjæle videoen, før de lægger den på YouTube?" Og jeg sagde: "Jeg tænker bare en lille smule på det." (Latter) Hun sagde: "Du er den værste rollemodel for sårbarhed nogensinde." (Latter)
And I'm thinking to myself, "Brené, what are you doing? Why did you bring this up? Have you lost your mind? Your sisters would be perfect for this." (Laughter) So I looked back up and she said, "Are you really going to try to break in and steal the video before they put it on YouTube?" (Laughter) And I said, "I'm just thinking about it a little bit." (Laughter) She said, "You're like the worst vulnerability role model ever."
Og så kiggede jeg på hende og sagde noget som på det tidspunkt føltes lidt dramatisk, men som viste sig at være mere profetisk end dramatisk. Jeg sagde: "Hvis 500 bliver til 1000 eller 2000, er mit liv forbi." (Latter) Jeg havde ingen nødplan for fire millioner.
(Laughter) Then I looked at her and I said something that at the time felt a little dramatic, but ended up being more prophetic than dramatic. "If 500 turns into 1,000 or 2,000, my life is over." (Laughter) I had no contingency plan for four million.
(Latter)
(Laughter)
Og mit liv sluttede faktisk, da det skete. Og det sværeste ved at mit liv endte var måske, at jeg lærte noget svært om mig selv, og det var, at lige så frustreret jeg var over ikke at få mit arbejde ud til verden, så var der en del af mig, som arbejdede meget hårdt på at blive ved med at være lille, og blive under radaren. Men jeg vil tale om, hvad jeg har lært.
And my life did end when that happened. And maybe the hardest part about my life ending is that I learned something hard about myself, and that was that, as much as I would be frustrated about not being able to get my work out to the world, there was a part of me that was working very hard to engineer staying small, staying right under the radar. But I want to talk about what I've learned.
Der er to ting jeg har lært i det sidste år. Den første er at sårbarhed ikke er svaghed. Og det er en myte, som er uendelig farlig. Lad mig spørge jer ærligt - og jeg vil gerne advare jer, jeg er uddannet terapeut, så jeg kan ud-vente jer ubehageligt længe -- så hvis I bare vil løfte en hånd, ville det være fantastisk -- hvor mange af jer helt ærligt, når I tænker på at gøre noget sårbart eller siger noget sårbart, tænker "Gud, sårbarhed er svaghed. Det her er svaghed?" Hvor mange af jer tænker på sårbarhed og svaghed som synonymer? Flertallet af jer. Så lad mig stille jer dette spørgsmål: I denne sidste uge på TED, hvor mange af jer, når I så sårbarhed heroppe, tænkte på det som rent mod? Sårbarhed er ikke svaghed. Jeg definerer sårbarhed som følelsesmæssig risiko, udstillelse, usikkerhed. Det giver benzin til vores hverdag. Og jeg er kommet frem til den tro -- det her er mit 12. år med research -- at sårbarhed er vores mest præcise målestok for mod -- at være sårbar, at lade os selv blive set, at være ærlig.
There's two things that I've learned in the last year. The first is: vulnerability is not weakness. And that myth is profoundly dangerous. Let me ask you honestly -- and I'll give you this warning, I'm trained as a therapist, so I can out-wait you uncomfortably -- so if you could just raise your hand that would be awesome -- how many of you honestly, when you're thinking about doing or saying something vulnerable think, "God, vulnerability is weakness." How many of you think of vulnerability and weakness synonymously? The majority of people. Now let me ask you this question: This past week at TED, how many of you, when you saw vulnerability up here, thought it was pure courage? Vulnerability is not weakness. I define vulnerability as emotional risk, exposure, uncertainty. It fuels our daily lives. And I've come to the belief -- this is my 12th year doing this research -- that vulnerability is our most accurate measurement of courage -- to be vulnerable, to let ourselves be seen, to be honest.
En af de mærkelige ting som er sket efter TED eksplosionen er, at jeg fik en masse henvendelser om foredrag over hele landet -- fra skoler og forældremøder til Fortune 500 firmaer. Og mange af opkaldende forløb sådan her: Hej dr. Brown. Vi er vilde med dit TED foredrag. Vi vil gerne have dig til at komme og tale. Vi vil sætte pris på at du ikke nævner sårbarhed eller skam." (Latter) Hvad vil I have jeg skal snakke om? Der er tre store svar. For det meste var det business sektoren, for at være ærlig: innovation, kreativitet og forandring. Så lad mig en gang for alle sige, at sårbarhed er fødselsstedet for innovation, kreativitet og forandring. (Klapsalve) At skabe er at lave noget som aldrig har eksisteret før. Der er ikke noget mere sårbart end det. At være omstillingsparat handler kun om sårbarhed.
One of the weird things that's happened is, after the TED explosion, I got a lot of offers to speak all over the country -- everyone from schools and parent meetings to Fortune 500 companies. And so many of the calls went like this, "Dr. Brown, we loved your TED talk. We'd like you to come in and speak. We'd appreciate it if you wouldn't mention vulnerability or shame." (Laughter) What would you like for me to talk about? There's three big answers. This is mostly, to be honest with you, from the business sector: innovation, creativity and change. (Laughter) So let me go on the record and say, vulnerability is the birthplace of innovation, creativity and change. (Applause) To create is to make something that has never existed before. There's nothing more vulnerable than that. Adaptability to change is all about vulnerability.
Den anden ting, i tillæg til endelig at forstå forholdet mellem sårbarhed og mod, den anden ting jeg har lært er det her: Vi er nødt til at tale om skam. Og jeg vil være helt ærlig med jer. Da jeg blev "sårbarheds researcher", og det kom i fokus pga. TED foredraget -- og jeg laver ikke sjov.
The second thing, in addition to really finally understanding the relationship between vulnerability and courage, the second thing I learned, is this: We have to talk about shame. And I'm going to be really honest with you. When I became a "vulnerability researcher" and that became the focus because of the TED talk -- and I'm not kidding.
Lad mig give jer et eksempel. For omkring tre måneder siden var jeg i en sportsbutik for at købe svømmebriller og skinnebensbeskyttere og den slags ting forældre køber i en sports butik. Fra omkring 30 m. væk er det her, hvad jeg hører: "Sårbare TED! Sårbare TED!" (Latter)
I'll give you an example. About three months ago, I was in a sporting goods store buying goggles and shin guards and all the things that parents buy at the sporting goods store. About from a hundred feet away, this is what I hear: "Vulnerability TED! Vulnerability TED!" (Laughter)
Jeg er femte generation texaner. Vores familie motto er "Lad og skyd." Jeg er ikke en naturlig researcher af sårbarhed. Så jeg har det sådan, bare bliv ved at gå, hun er lige bag mig. (Latter) Og så hører jeg: "Sårbare TED!" I vender mig om, og siger; "Hej" Hun er lige her, og hun siger, "Du er hende, der researcher skam, som fik et sammenbrud." (Latter) Da det her sker begynder forældre at trække deres børn til sig. "Se væk."
(Laughter ends) I'm a fifth-generation Texan. Our family motto is "Lock and load." I am not a natural vulnerability researcher. So I'm like, just keep walking, she's on my six. (Laughter) And then I hear, "Vulnerability TED!" I turn around, I go, "Hi." She's right here and she said, "You're the shame researcher who had the breakdown." (Laughter) At this point, parents are, like, pulling their children close. (Laughter)
Jeg er så udkørt på det her tidspunkt af mit liv, at jeg ser på hende og faktisk siger: "Det var en pokkers åndelig vækkelse."
"Look away." And I'm so worn out at this point in my life, I look at her and I actually say, "It was a fricking spiritual awakening."
(Latter)
(Laughter)
(Klapsalve)
(Applause)
Og hun kigger tilbage og gør sådan: "Det ved jeg." Og hun sagde; "Vi så dit TED foredrag i min bogklub. Og så læste vi din bog og gav os selv et nyt navn "Sammenbrudstøserne." Og hun sagde: "Vores slogan er: "Vi er ved at bryde sammen og det føles fantastisk." (Latter) Du kan kun forestille dig, hvordan det er for mig ved et læremøde.
And she looks back and does this, "I know." (Laughter) And she said, "We watched your TED talk in my book club. Then we read your book and we renamed ourselves 'The Breakdown Babes.'" (Laughter) And she said, "Our tagline is: 'We're falling apart and it feels fantastic.'" (Laughter) You can only imagine what it's like for me in a faculty meeting. (Sighs)
Så da jeg blev Sårbare TED, som en action figur -- ligesom Ninja Barbie, men jeg er Sårbare TED -- tænkte jeg, at nu lægger jeg alt det skam-halløj bag mig, for jeg havde brugt seks år på at studere skam, før jeg begyndte at skrive og tale om sårbarhed. Og jeg tænkte, gudskelov, for skam er er forfærdeligt emne, ingen har lyst til at tale om. Det er den bedste måde at lukke munden på folk i en flyver. "Hvad laver du så?" "Jeg studerer skam." "Åh." (Latter) Og jeg ser dig. (Latter)
So when I became Vulnerability TED, like an action figure -- Like Ninja Barbie, but I'm Vulnerability TED -- I thought, I'm going to leave that shame stuff behind, because I spent six years studying shame before I started writing and talking about vulnerability. And I thought, thank God, because shame is this horrible topic, no one wants to talk about it. It's the best way to shut people down on an airplane. "What do you do?" "I study shame." "Oh." (Laughter) And I see you. (Laughter)
Men ved at overleve det sidste år blev jeg mindet om en kardinal regel -- ikke en research regel, men et moralsk imperativ fra min opdragelse -- Du skal danse med den, der har taget dig med. Og jeg lærte ikke om sårbarhed og mod og kreativitet og innovation ved at studere sårbarhed. Jeg lærte om disse ting ved at studere skam. Og derfor vil jeg gerne tage dig med ind i skammen. Jungianske analytikere kalder skam sjælens sumpland. Og vi vil nu gå derind. Og formålet er ikke at gå derind og bygge et hjem og bo der. Det er at tage nogle gummistøvler på og gå igennem og finde en vej omkring derinde. Her er hvorfor.
But in surviving this last year, I was reminded of a cardinal rule -- not a research rule, but a moral imperative from my upbringing -- "you've got to dance with the one who brung ya". And I did not learn about vulnerability and courage and creativity and innovation from studying vulnerability. I learned about these things from studying shame. And so I want to walk you in to shame. Jungian analysts call shame the swampland of the soul. And we're going to walk in. And the purpose is not to walk in and construct a home and live there. It is to put on some galoshes -- and walk through and find our way around. Here's why.
Vi hørte det mest overbevisende kald nogensinde til at have en samtale i dette land, og globalt, tror jeg, om race, ikke? Ja? Det hørte vi. Ja? Du kan ikke have den samtale uden skam, for du kan ikke tale om race uden at tale om privilegier. Og når mennesker begynder at tale om privilegier, bliver de paralyseret af skam. Vi hørte, at en fantastik enkel løsning mod at slå mennesker ihjel under en operation er at have en check liste Du kan ikke løse det problem uden at adressere skam, for når de lærer de mennesker, hvordan de skal sy, lærer de dem også, hvordan de skal sy deres selvværd sammen med at være almægtig. Og almægtige mennesker har ikke brug for checklister.
We heard the most compelling call ever to have a conversation in this country, and I think globally, around race, right? Yes? We heard that. Yes? Cannot have that conversation without shame. Because you cannot talk about race without talking about privilege. And when people start talking about privilege, they get paralyzed by shame. We heard a brilliant simple solution to not killing people in surgery, which is, have a checklist. You can't fix that problem without addressing shame, because when they teach those folks how to suture, they also teach them how to stitch their self-worth to being all-powerful. And all-powerful folks don't need checklists.
Og jeg måtte skrive navnet ned på den her TEDFellow så jeg ikke sagde noget rod. Myshkin Ingawale, Jeg håber, jeg fik rigtigt fat i det. (Klapsalve) Jeg så de, der er TED Fellows, på min første dag her. Og han stillede sig op og forklarede, hvordan han var drevet til at skabe noget teknologi til at hjælpe med at teste for blodmangel, fordi mennesker døde unødvendigt. Og han sagde: "Jeg så det her behov. Så ved I hvad jeg gjorde? Jeg lavede den her." Og alle brød ud i klapsalve, og tænkte "Ja!" Og så sagde han: "Og den virkede ikke. Og så lavede jeg den 32 gange mere, og så virkede det."
And I had to write down the name of this TED Fellow so I didn't mess it up here. Myshkin Ingawale, I hope I did right by you. (Applause) I saw the TED Fellows my first day here. And he got up and he explained how he was driven to create some technology to help test for anemia, because people were dying unnecessarily. And he said, "I saw this need. So you know what I did? I made it." And everybody just burst into applause, and they were like "Yes!" And he said, "And it didn't work. (Laughter) And then I made it 32 more times, and then it worked."
Ved du, hvad den store hemmelighed bag TED er? Jeg kan ikke vente med at fortælle folk det her. På den anden side gør jeg det jo lige nu. (Latter) Det her er en konference for fiasko. Jo, det er det. (Klapsalve) Ved du, hvorfor det her sted er så fantastisk?
You know what the big secret about TED is? I can't wait to tell people this. I guess I'm doing it right now. (Laughter) This is like the failure conference. (Laughter) No, it is. (Applause)
Fordi der er meget få mennesker her, som er bange for at fejle. Og ingen, der har stået på den her scene, så vidt jeg har set, har ikke fejlet. Jeg har fejlet elendigt, mange gange. Jeg tror ikke, verden forstår det på grund af skam.
You know why this place is amazing? Because very few people here are afraid to fail. And no one who gets on the stage, so far that I've seen, has not failed. I've failed miserably, many times. I don't think the world understands that, because of shame.
Der er et fantastisk citat, som har reddet mig i det sidste år af Theodore Roosevelt. Mange kalder det citatet om "Manden i arenaen". Og det lyder sådan her: "Det er ikke kritikeren, der tæller. Det er ikke den mand, som sidder og udpeger hvordan den, der handler, kunne have gjort ting bedre og hvordan han falder og snubler. Æren går til manden i arenaen, hvis ansigt er mærket med støv og sved og blod. Men når han er i arenaen, vinder han i bedste fald, og i værste fald taber han, men når han taber, når han fejler, gør han det, ved at have stort mod."
There's a great quote that saved me this past year by Theodore Roosevelt. A lot of people refer to it as the "Man in the Arena" quote. And it goes like this: "It is not the critic who counts. It is not the man who sits and points out how the doer of deeds could have done things better and how he falls and stumbles. The credit goes to the man in the arena whose face is marred with dust and blood and sweat. But when he's in the arena, at best, he wins, and at worst, he loses, but when he fails, when he loses, he does so daring greatly."
Og det er, hvad denne konference, for mig, handler om. Det er, hvad livet handler om, om at have stort mod, om at være i arenaen. Når du går hen til arenaen, og du lægger din hånd på håndtaget, og du tænker, "Jeg går ind, og så gør jeg det her," så er skammen den gremlin, der siger "åh åh. Du er ikke god nok. Du gjorde aldrig uddannelsen færdig. Din kone forlod dig. Jeg ved, din far i virkeligheden ikke var i Luxemborg, han var i Sing Sing. Jeg ved, at de her ting skete med dig, da du var barn. Jeg ved, du tænker, at du ikke er køn nok eller klog nok eller har nok talent eller magt. Jeg ved, at din far aldrig gav dig opmærksomhed, selv ikke da du blev direktør." Skammen er dét.
And that's what this conference, to me, is about. Life is about daring greatly, about being in the arena. When you walk up to that arena and you put your hand on the door, and you think, "I'm going in and I'm going to try this," shame is the gremlin who says, "Uh, uh. You're not good enough. You never finished that MBA. Your wife left you. I know your dad really wasn't in Luxembourg, he was in Sing Sing. I know those things that happened to you growing up. I know you don't think that you're pretty, smart, talented or powerful enough. I know your dad never paid attention, even when you made CFO." Shame is that thing.
Og hvis vi kan få den til at være stille og gå ind og siger "Jeg gør det her," og vi kigger op, og den kritiker vi ser, der peger og griner, hvem er det 99 procent af tiden? Os. Skammen kører to numre -- "aldrig god nok" og, hvis du kan snakke den ud af det nummer, "hvem tror du, du er?" Her skal vi forstå, at skam ikke er skyld. Skam har fokus på selv, skyld har fokus på opførsel. Skam er "jeg er slem" Skyld er "jeg har gjort noget slemt." Hvor mange af jer ville, hvis I havde gjort noget, der sårede mig, være villige til at sige "Undskyld. Jeg begik en fejl?" Hvor mange af jer ville være villige til at sige det? Skyld: Undskyld. Jeg har begået en fejl. Skam: Undskyld. Jeg er en fejl.
And if we can quiet it down and walk in and say, "I'm going to do this," we look up and the critic that we see pointing and laughing, 99 percent of the time is who? Us. Shame drives two big tapes -- "never good enough" -- and, if you can talk it out of that one, "who do you think you are?" The thing to understand about shame is, it's not guilt. Shame is a focus on self, guilt is a focus on behavior. Shame is "I am bad." Guilt is "I did something bad." How many of you, if you did something that was hurtful to me, would be willing to say, "I'm sorry. I made a mistake?" How many of you would be willing to say that? Guilt: I'm sorry. I made a mistake. Shame: I'm sorry. I am a mistake.
Der er en kæmpe forskel mellem skam og skyld. Og her er noget, du har brug for at vide. Skam er meget, meget forbundet med afhængighed, depression, vold, aggression, mobning, selvmord, spiseforstyrrelser. Og her er noget mere, I skal vide. Skyld er omvendt forbundet med disse ting. Evnen til at holde noget vi har gjort eller er fejlet med at gøre op imod hvem, vi ønsker at være, er utroligt tilpassende. Det er ubehageligt, men det tilpasser sig.
There's a huge difference between shame and guilt. And here's what you need to know. Shame is highly, highly correlated with addiction, depression, violence, aggression, bullying, suicide, eating disorders. And here's what you even need to know more. Guilt, inversely correlated with those things. The ability to hold something we've done or failed to do up against who we want to be is incredibly adaptive. It's uncomfortable, but it's adaptive.
Det andet du skal vide om skam er, at det er organiseret efter køn. Hvis skam skyller over mig og skyller over Chris, så vil det føles ens. Alle, der sidder her, kender den varme følelse af at skam skyller over én. Vi er ret sikre på, at de eneste mennesker, der ikke oplever skam, er mennesker, der ikke har kapacitet for forbindelse eller empati. Hvilket betyder, ja, jeg skammer mig lidt; nej, jeg er en sociopat. Så jeg ville gå efter, ja, du mærker lidt skam. Skam føles ens for mænd og kvinder, men den er organiseret efter køn.
The other thing you need to know about shame is it's absolutely organized by gender. If shame washes over me and washes over Chris, it's going to feel the same. Everyone sitting in here knows the warm wash of shame. We're pretty sure that the only people who don't experience shame are people who have no capacity for connection or empathy. Which means, yes, I have a little shame; no, I'm a sociopath. So I would opt for, yes, you have a little shame. Shame feels the same for men and women, but it's organized by gender.
For kvinder, er det bedste eksempel jeg kan give jer Enjoli reklamen: "Jeg kan hænge vasketøj op, lave madpakker, dele kys ud og være på arbejde fem minutter i ni. Jeg kan komme hjem med baconnet, stege det på panden og aldrig lade dig glemme, at du er en mand." For kvinder handler skammen om at klare det hele, at gøre det perfekt og aldrig lade dem se dig svede. Jeg ved ikke, hvor meget parfume reklamen solgte, men jeg kan garantere jer, at den sendte en masse antidepressiv og anitangst medicin over disken. (Latter) Skam, for kvinder, er det net af uopnåelige, konfliktfyldte, konkurrerende forventninger om hvem, det er meningen vi skal være. Det er en spændetrøje.
For women, the best example I can give you is Enjoli, the commercial. "I can put the wash on the line, pack the lunches, hand out the kisses and be at work at five to nine. I can bring home the bacon, fry it up in the pan and never let you forget you're a man." For women, shame is, do it all, do it perfectly and never let them see you sweat. I don't know how much perfume that commercial sold, but I guarantee you, it moved a lot of antidepressants and anti-anxiety meds. (Laughter) Shame, for women, is this web of unobtainable, conflicting, competing expectations about who we're supposed to be. And it's a straight-jacket.
For mænd er skam ikke en samling konkurrerende, konfliktfyldte forventninger. Skam er en, bliv ikke opfattet som hvad? Svag. Jeg interviewede ikke mænd de første fire år af mine studier. Og det var ikke før en mand kiggede på mig en dag, jeg havde underskrevet bøger, og sagde: "Jeg elsker, det du har at sige om skam, jeg er nysgerrig efter, hvorfor du ikke nævner mænd." Og jeg sagde: "Jeg studerer ikke mænd." Og han sagde: "Det er da bekvemt." (Latter) Og jeg sagde: "Hvorfor?" Og han sagde: "Fordi du siger, vi skal række ud, fortælle vores historie, være sårbare. Men ser du, de bøger du lige har underskrevet til min kone og mine tre døtre?" Jeg sagde: "Ja". "De ville hellere se mig dø på ryggen af min hvide hest end at se mig falde ned. Når vi rækker ud og er sårbare bliver vi slået til plukfisk. Og du skal ikke fortælle mig, at det er fyrene og trænerne og de andre fædre, for det er kvinderne i mit liv, der er hårdere ved mig end nogen andre."
For men, shame is not a bunch of competing, conflicting expectations. Shame is one, do not be perceived as what? Weak. I did not interview men for the first four years of my study. It wasn't until a man looked at me after a book signing, and said, "I love what say about shame, I'm curious why you didn't mention men." And I said, "I don't study men." And he said, "That's convenient." (Laughter) And I said, "Why?" And he said, "Because you say to reach out, tell our story, be vulnerable. But you see those books you just signed for my wife and my three daughters?" I said, "Yeah." "They'd rather me die on top of my white horse than watch me fall down. When we reach out and be vulnerable, we get the shit beat out of us. And don't tell me it's from the guys and the coaches and the dads. Because the women in my life are harder on me than anyone else."
Så startede jeg med at interviewe mænd og stillede spørgsmål. Og det jeg lærte er dette: Vis du mig en kvinde, der faktisk kan sidde ved en mand i faktisk sårbarhed og frygt, og jeg skal vise dig en kvinde, der har gjort et utroligt stykke arbejde. VIs mig en mand, der kan sidde hos en kvinde der har fået nok, fordi hun ikke kan klare det hele mere, og hans første svar er ikke, "Jeg tømte opvaskemaskinen," men hvor han faktisk lytter -- for det er det eneste, vi har brug for -- og jeg vil vise dig en fyr, der har arbejdet hårdt.
So I started interviewing men and asking questions. And what I learned is this: You show me a woman who can actually sit with a man in real vulnerability and fear, I'll show you a woman who's done incredible work. You show me a man who can sit with a woman who's just had it, she can't do it all anymore, and his first response is not, "I unloaded the dishwasher!" (Laughter) But he really listens -- because that's all we need -- I'll show you a guy who's done a lot of work.
Skam er en epidemi i vores kultur. Og for at komme væk fra det, og finde vores vej tilbage til hinanden, må vi forstå, hvordan det påvirker os og hvordan det påvirker måden, vi er forældre på, måden vi arbejder og måden vi ser på hinanden. Meget hurtigt, lidt research af Mahalik på Boston College. Han spurgte, hvad skal kvinder gøre for at tilpasse sig kvindelige normer? Det første svar i dette land: sød, tynd, beskeden og brug alle tilgængelige resourcer for at tage dig godt ud. Da han spurgte det samme om mænd, hvad skal mænd i dette land gøre for at tilpasse sig mandlige normer, var svarene: vis altid følelsesmæssig kontrol, arbejde kommer først, stræb efter status og vold.
Shame is an epidemic in our culture. And to get out from underneath it -- to find our way back to each other, we have to understand how it affects us and how it affects the way we're parenting, the way we're working, the way we're looking at each other. Very quickly, some research by Mahalik at Boston College. He asked, what do women need to do to conform to female norms? The top answers in this country: nice, thin, modest and use all available resources for appearance. (Laughter) When he asked about men, what do men in this country need to do to conform with male norms, the answers were: always show emotional control, work is first,
Hvis vi skal finde vores vej tilbage til hinanden, er vi nødt til at forstå og kende empati, for empati er modgiften mod skam. Hvis du putter skam i en Petri skål, har det brug for tre ting for at vokse eksponentielt: hemmeligholdelse, tavshed og fordømmelse. Hvis du putter den samme mængde skam i en Petri skål og tilsætter empati, kan det ikke overleve. De to mest virksomme ord, når vi er i problemer: også jeg.
pursue status and violence. If we're going to find our way back to each other, we have to understand and know empathy, because empathy's the antidote to shame. If you put shame in a Petri dish, it needs three things to grow exponentially: secrecy, silence and judgment. If you put the same amount in a Petri dish and douse it with empathy, it can't survive. The two most powerful words when we're in struggle: me too.
Og derfor vil jeg efterlade jer med denne tanke. Hvis vi skal finde vores vej tilbage til hinanden, er sårbarhed vejen til det. Og jeg ved, det er forførende udenfor arenaen, for jeg synes, jeg har gjort det hele mit liv, og tænkt ved mig selv, nu går jeg derind, og så sparker jeg røv, når jeg er skudsikker, og når jeg er perfekt. Og det er forførende. Men sandheden er, at det aldrig sker. Og selv om du bliver så perfekt, som du kan, og så skudsikker som du overhovedet kunne, når du går der ind, er det ikke det, vi gerne vil se. Vi vil, at du skal gå ind. Vi vil være sammen med dig og overfor dig. Og vi vil bare gerne, for os selv og de mennesker, vi holder af, og de mennesker, vi arbejder med, at vove modigt.
And so I'll leave you with this thought. If we're going to find our way back to each other, vulnerability is going to be that path. And I know it's seductive to stand outside the arena, because I think I did it my whole life, and think to myself, I'm going to go in there and kick some ass when I'm bulletproof and when I'm perfect. And that is seductive. But the truth is, that never happens. And even if you got as perfect as you could and as bulletproof as you could possibly muster when you got in there, that's not what we want to see. We want you to go in. We want to be with you and across from you. And we just want, for ourselves and the people we care about and the people we work with, to dare greatly.
Så tak til jer alle sammen. Jeg sætter virkelig pris på det.
So thank you all very much. I really appreciate it.
(Klapsalve)
(Applause)