Over hele kloden er der omkring 60 millioner mennesker, som er blevet tvunget fra deres hjem for at undgå krig, vold og forfølgelse. Størstedelen af dem er blevet internt fordrevne personer, som betyder at de er flygtet fra deres hjem, men stadig befinder sig i deres lande. Andre har krydset en grænse og søgt ly udenfor deres egne lande. De er normalt omtalt som flygtninge. Men hvad betyder den betegnelse helt præcist? Verden har kendt til flygtninge for årtusinder, men den moderne definition blev udarbejdet ved FN-konventionen i 1951 i relation til flygtninges status. som reaktion til masseforfølgelser og fordrivelser under 2. verdenskrig. Det definerer en flygtning som en, der befinder sig udenfor deres hjemland, og er ude af stand til at vende tilbage til deres land på grund af en velbegrundet frygt for at blive forfulgt. Den forfølgelse kan skyldes deres race, religion, nationalitet, medlemskab til en bestemt social gruppe eller politisk holdning, og er ofte relateret til krig og vold. I dag består halvdelen af verdens flygtninge af børn, nogle af dem er udledsaget af en voksen, en situation der gør dem særligt udsat for børnearbejde eller seksuel udnyttelse. Alle flygtninges historie er forskellig og mange må gennemgå farlige rejser med usikre udfald. Men før vi kommer til indholdet af deres rejser, så lad os slå en ting fast. Der er meget forvirring omkring forskellen mellem betegnelserne "migrant" og "flygtning". "Migranter" henviser som regel til mennesker, der forlader deres land af grunde, der ikke er relateret til forfølgelse, såsom søgen efter bedre økonomiske muligheder eller forlade tørkeramte områder i søgen efter bedre omstændigheder. Der er mange mennesker i verden, der er blevet fordrevet på grund af naturkatastrofer, fødemangel, og anden modgang, men international lov, rigtigt eller forkert, anerkender kun dem, der flygter fra konflikt og vold, som flygtninge. Så hvad sker der, når nogen flygter fra deres land? De fleste flygtninges rejser er lange og farefulde med begrænset adgang til ly, vand eller mad. Siden afgangen kan være så pludselig og uventet bliver ejendele måske efterladt, og mennesker som afværger konflikter har ofte ikke de nødvendige dokumenter, såsom visa, for at kunne flyve til andre lande legalt. Økonomiske og politiske faktorer kan også forhindre dem i at rejse ad traditionelle veje. Det betyder, at de kun kan rejse ad land eller vand, og måske bliver nødt til at betro deres liv til smuglere for at hjælpe dem til at krydse grænser. Hvor nogle mennesker søger sikkerhed med deres familier, så forsøger andre selv og lader deres kære blive tilbage i håbet om at blive genforenet senere. Denne separation kan blive traumatisk og ubærligt lang. Mens flere end halvdelen af verdens flygtninge befinder sig i byer så er en flygtningelejr nogle gange det første stop for en flygtning, der tit er drevet af FN's flygtningeagentur eller lokale regeringer. Flygtningelejre har til hensigt at være midlertidig beboelse, der tilbyder kortvarigt ly indtil indbyggere kan vende sikkert hjem, blive integreret i værtslandet eller bosætte sig i et andet land. Men mulighed for genbosættelse og langvarig integration er tit begrænset. Så mange flygtninge har intet andet valg end at forblive i lejrer for årevis, og nogle gange endda årtier. Efter ankomst til et nyt land, er det første en fordreven person gør, at søge asyl. På det tidspunkt er de asylansøgere og ikke officielt anerkendt som en flygtning før ansøgningen er blevet accepteret. Mens lande i det store hele er enige omkring en definition af flygtning, så er hvert værtsland ansvarlig for at undersøge alle anmodninger om asyl og vurdere om ansøgere kan få tildelt status som flygtning. De forskellige landes retningslinjer kan variere meget. Værtslande har adskillige pligter overfor mennesker de har anerkendt som flygtninge, såsom garantien af en minimumsstandard af behandling og ikke-forskelsbehandling. Den mest basale forpligtelse overfor flygtninge er ikke-undertrykkelse, et princip der forhindrer en nation fra at sende en person til et land, hvor deres liv og frihed er truet. Men faktisk er flygtninge hyppigt ofre for usammenhængende og diskriminerende behandling. De bliver i højere grad forpligtet til at genopbygge deres liv trods xenofobi og racisme. Og alt for tit må de ikke indgå på arbejdsmarkedet og er fuldstændig afhængig af humanitær bistand. Derudover går alt for mange flygtningebørn ikke i skole på grund af mangel af støtte til uddannelsesprogrammer. Hvis du kigger i din egen familiehistorie, er der en chance for, du vil opdage, at engang så var dine forfædre tvunget fra deres hjem enten for at undgå krig eller flygte fra diskrimination og forfølgelse. Det vil være godt for os at huske deres historier, når vi hører om fordrevne flygtninge, der søger efter et nyt hjem.
Around the globe, there are approximately 60 million people who have been forced to leave their homes to escape war, violence, and persecution. The majority of them have become internally displaced persons, which means they have fled their homes but are still within their own countries. Others have crossed a border and sought shelter outside of their own countries. They are commonly referred to as refugees. But what exactly does that term mean? The world has known refugees for millennia, but the modern definition was drafted in the UN's 1951 Convention relating to the status of refugees in response to mass persecutions and displacements of the Second World War. It defines a refugee as someone who is outside their country of nationality, and is unable to return to their home country because of well-founded fears of being persecuted. That persecution may be due to their race, religion, nationality, membership in a particular social group, or political opinion, and is often related to war and violence. Today, roughly half the world's refugees are children, some of them unaccompanied by an adult, a situation that makes them especially vulnerable to child labor or sexual exploitation. Each refugee's story is different, and many must undergo dangerous journeys with uncertain outcomes. But before we get to what their journeys involve, let's clear one thing up. There's a lot of confusion regarding the difference between the terms "migrant" and "refugee." "Migrants" usually refers to people who leave their country for reasons not related to persecution, such as searching for better economic opportunities or leaving drought-stricken areas in search of better circumstances. There are many people around the world who have been displaced because of natural disasters, food insecurities, and other hardships, but international law, rightly or wrongly, only recognizes those fleeing conflict and violence as refugees. So what happens when someone flees their country? Most refugee journeys are long and perilous with limited access to shelter, water, or food. Since the departure can be sudden and unexpected, belongings might be left behind, and people who are evading conflict often do not have the required documents, like visas, to board airplanes and legally enter other countries. Financial and political factors can also prevent them from traveling by standard routes. This means they can usually only travel by land or sea, and may need to entrust their lives to smugglers to help them cross borders. Whereas some people seek safety with their families, others attempt passage alone and leave their loved ones behind with the hopes of being reunited later. This separation can be traumatic and unbearably long. While more than half the world's refugees are in cities, sometimes the first stop for a person fleeing conflict is a refugee camp, usually run by the United Nations Refugee Agency or local governments. Refugee camps are intended to be temporary structures, offering short-term shelter until inhabitants can safely return home, be integrated to the host country, or resettle in another country. But resettlement and long-term integration options are often limited. So many refugees are left with no choice but to remain in camps for years and sometimes even decades. Once in a new country, the first legal step for a displaced person is to apply for asylum. At this point, they are an asylum seeker and not officially recognized as a refugee until the application has been accepted. While countries by and large agree on one definition of refugee, every host country is responsible for examining all requests for asylum and deciding whether applicants can be granted the status of refugee. Different countries guidelines can vary substantially. Host countries have several duties towards people they have recognized as refugees, like the guarantee of a minimum standard of treatment and non-discrimination. The most basic obligation towards refugees is non-refoulement, a principle preventing a nation from sending an individual to a country where their life and freedom are threatened. In reality, however, refugees are frequently the victims of inconsistent and discriminatory treatment. They're increasingly obliged to rebuild their lives in the face of xenophobia and racism. And all too often, they aren't permitted to enter the work force and are fully dependent on humanitarian aid. In addition, far too many refugee children are out of school due to lack of funding for education programs. If you go back in your own family history, chances are you will discover that at a certain point, your ancestors were forced from their homes, either escaping a war or fleeing discrimination and persecution. It would be good of us to remember their stories when we hear of refugees currently displaced, searching for a new home.