Så jeg startede som læge, men nu er jeg ligesom faldet sidelæns ind i forskning og nu er jeg epidemiolog. Og ingen ved rigtigt hvad epidemiologi er. Epidemiologi er videnskaben bag hvordan vi i virkeligheden ved, om noget er godt for dig eller dårligt for dig. Og det forstås bedst med for eksempel videnskaben i de der skøre avisoverskrifter. Her er bare et par eksempler
So I'm a doctor, but I kind of slipped sideways into research, and now I'm an epidemiologist. And nobody really knows what epidemiology is. Epidemiology is the science of how we know in the real world if something is good for you or bad for you. And it's best understood through example as the science of those crazy, wacky newspaper headlines. And these are just some of the examples.
De her er fra Daily Mail. Alle lande har en avis af den slags. Den har det her bizarre filosofiske projekt hvor alle genstande i verden skal opdeles i dem som forårsager og dem som beskytter mod kræft Her er nogle af de ting de har sagt forårsager kræft: skilsmisse, Wi-Fi, toiletartikler og kaffe. Her er nogle af de ting de har sagt beskytter mod kræft: skorper, rød pepper, lakrids og kaffe Så her kan du allerede se at det er modstridende Kaffe er både årsag og beskyttelse mod kræft Og når du læser videre, kan du se at der måske er noget politisk bagved det her Så for kvinder er husholdningsarbejde godt imod brystskræft men for mænd kan shopping resultere i impotens Så vi bliver nødt til at begynde
These are from the Daily Mail. Every country in the world has a newspaper like this. It has this bizarre, ongoing philosophical project of dividing all the inanimate objects in the world into the ones that either cause or prevent cancer. Here are some of the things they said cause cancer: divorce, Wi-Fi, toiletries and coffee. Some things they say prevent cancer: crusts, red pepper, licorice and coffee. So you can see there are contradictions. Coffee both causes and prevents cancer. As you start to read on, you can see that maybe there's some political valence behind some of this. For women, housework prevents breast cancer, but for men, shopping could make you impotent.
med at optrævle videnskaben bag det her
(Laughter) So we know that we need to start unpicking the science behind this.
Og det jeg håber at vise er at optrævling af snu påstande, optrævling af beviserne bag snu påstande, ikke bare er en slags ondsindet bagtalen - det er brugbart for samfundet og det er et ekstremt værdifuldt forklaringsværktøj Fordi rigtig videnskab handler om kritisk vurdering af beviser for andres påstande. Det er det som sker i akademiske tidskrifter Det er det som sker ved akademiske konferenser Spørgsmålene efter en forsker har præsenteret data er ofte et rent blodbad Og ingen har noget imod det. Vi er aktivt for det. Det er en slags accept af intellektuel sadomasochisme. Så det jeg nu vil vise jer er alle hovedpunkterne, alle hovedpunkterne fra mit felt - evidens-baseret medicin. Og jeg vil guide jer gennem alle disse og demonstrere hvordan de virker kun ved hjælp af eksempler på folk som gør det på en forkert måde.
And what I hope to show is that unpicking the evidence behind dodgy claims isn't a kind of nasty, carping activity; it's socially useful. But it's also an extremely valuable explanatory tool, because real science is about critically appraising the evidence for somebody else's position. That's what happens in academic journals, it's what happens at academic conferences -- the Q&A session after a postdoc presents data is often a bloodbath. And nobody minds that; we actively welcome it. It's like a consenting intellectual S&M activity. (Laughter) So what I'm going to show you is all of the main things, all of the main features of my discipline, evidence-based medicine. And I will talk you through all of these and demonstrate how they work, exclusively using examples of people getting stuff wrong.
Så vi starter med den absolut svagest form for bevis vi kender til, autoritet I videnskab, bryder vi os ikke om hvor mange bogstaver der er i din titel I videnskab vil vi vide hvorfor du tror noget. Hvordan du kan vide at noget er godt for os eller dårligt for os? Men vi er også uimponerede af autoritet, fordi det er så nemt at finde på. Hende her hedder Dr. Gillian McKeith Ph.D, eller hendes fuldstændige medicinske titel: Gillian McKeith (latter) Alle lander har en person som hende. Hun er dietist guru på TV Hun har hele fem forskellige serier i bedste sendetid med rundhåndede og eksotiske helseråd. Det viser sig at hun har et ikke-autoriseret PhD-kursus fra et eller andet sted i Amerika. Hun kan også prale af at være certificeret medlem af den Amerikanske Forening af Ernærings Konsulenter hvilket lyder fortryllende og spændende. Man får endda et certifikat og det hele Det her certifikat tilhører nu min døde kat Hetti. Hun var en forfærdelig kat. Man går bare ind på hjemmesiden og udfylder en formular, giver dem 60 dollar, og så ankommer det med posten. Det er nu ikke den eneste grund til at vi synes hun er en idiot. Hun går også rundt og siger ting som at du bør spise masser af mørkegrønne blade fordi de indeholder masser af klorofyl som kan ilte dit blod Og enhver som har haft biologi i skolen husker at klorofyl og kloroplaster kun kan lave ilt når de får lys og det er pænt mørkt i din mave efter at du har spist spinat.
We'll start with the absolute weakest form of evidence known to man, and that is authority. In science, we don't care how many letters you have after your name -- we want to know what your reasons are for believing something. How do you know that something is good for us or bad for us? But we're also unimpressed by authority because it's so easy to contrive. This is somebody called Dr. Gillian McKeith, PhD, or, to give her full medical title, Gillian McKeith. (Laughter) Again, every country has somebody like this. She is our TV diet guru. She has five series of prime-time television, giving out very lavish and exotic health advice. She, it turns out, has a non-accredited correspondence course PhD from somewhere in America. She also boasts that she's a certified professional member of the American Association of Nutritional Consultants, which sounds very glamorous; you get a certificate. This one belongs to my dead cat, Hettie. She was a horrible cat. You go to the website, fill out the form, give them $60, it arrives in the post. That's not the only reason we think this person is an idiot. She also says things like eat lots of dark green leaves, they contain chlorophyll and really oxygenate your blood. And anybody who's done school biology remembers that chlorophyll and chloroplasts only make oxygen in sunlight, and it's quite dark in your bowels after you've eaten spinach.
Derefter har vi brug for rigtig videnskab. Rigtige beviser. Så, "rødvin kan hjælpe med at forhindre brystkræft". Det her er en overskrift fra the Daily Telegraph i England. "Et glas rødvin om dagen can hjælpe med at forhindre brystkræft" så du prøver at finde den her artikel, og det du finder er faktisk et rigtigt stykke videnskab. Det er en beskrivelse af forandringer som ses i et enzym når du drypper et molekyle som er ekstraheret fra vindrueskind på nogle kræftceller i en petriskål på et laboratoriebord et eller andet sted. Og det er virkeligt brugbart at beskrive i en videnskabelig artikel, Men for spørgsmålet om din egen personlige risiko for at få brystkræft hvis du drikker rødvin siger det lige præcis ingenting overhovedet. Det viser sig at risikoen for brystkræft faktisk stiger en smule med hver eneste smule alkohol du drikker. Så vi vil have studier i rigtige mennesker.
Next, we need proper science, proper evidence. So: "Red wine can help prevent breast cancer." This is a headline from The Daily Telegraph in the UK. "A glass of red wine a day could help prevent breast cancer." So you find this paper, and find that it is a real piece of science. It's a description of the changes in the behavior of one enzyme when you drip a chemical extracted from some red grape skin onto some cancer cells in a dish on a bench in a laboratory somewhere. And that's a really useful thing to describe in a scientific paper. But on the question of your own personal risk of getting breast cancer if you drink red wine, it tells you absolutely bugger all. Actually, it turns out that your risk of breast cancer increases slightly with every amount of alcohol you drink. So what we want are studies in real human people.
Her er et til eksempel. Det her er fra Englands førende diæt og kostvejleder i the Daily Mirror, som er vores anden mest solgte avis. "Et australsk studie fra 2001 fandt at oliven olie i kombination med frugter, grøntsager og grøntsagskerner gav målbar beskyttelse mod rynker". Og så giver de dig rådet: "hvis du spiser oliven olie og grønsager, får du færre rynker". Og de beretter endda hvor du kan finde den videnskabelige artikel. når du så har fundet den her artikel, ser du at det er et observationsstudie. Selvfølgeligt har ingen nogensinde kunnet gå tilbage til 1930, fundet alle som blev født på én fødselsgang og fået halvdelen af dem til at spise masser af frugt, grønt og olivenolie, og den anden halvdel til at spise McDonalds og derefter set hvor mange rynker de fik senere hen.
And here's another example. This is from Britain's "leading" diet nutritionist in the Daily Mirror, our second-biggest selling newspaper. "An Australian study in 2001 found that olive oil, in combination with fruits, vegetables and pulses, offers measurable protection against skin wrinklings," and give the advice: "If you eat olive oil and vegetables, you'll have fewer wrinkles." They helpfully tell you how to find the paper, and what you find is an observational study. Obviously, nobody has been able to go back to 1930, get all the people born in one maternity unit, and half of them eat lots of fruit and veg and olive oil, half of them eat McDonald's, and then we see how many wrinkles you've got later.
De blev nødt til at tage et snapshot af hvordan folk var i dag. Og hvad de fandt var, selvfølgeligt at folk som spise grønsager og olivenolie havde færre rynker. Men det er fordi folk som spiser frugt, grønt og olivenolie, de er underlige - de er ikke normale, de er som jer: de kommer til begivenheder som den her forelæsning. De er snobber, de er rige, og de har sandsynligvis ikke udendørs arbejde. og de har mindre sandsyndlighed for at have hårdt arbejde de har bedre social status, de har mindre sandsynlighed for at være rygere -- så for masser af fascinerende og sammenkædede sociale, politiske og kulturelle årsager har de mindre sandsynlighed for at have rynker. Men det betyder ikke at det er grønsagerne eller olivenolien.
You have to take a snapshot of how people are now. And what you find is, of course: people who eat veg and olive oil have fewer wrinkles. But that's because people who eat fruit and veg and olive oil are freaks -- they're not normal, they're like you; they come to events like this. (Laughter) They're posh, they're wealthy, less likely to have outdoor jobs, less likely to do manual labor, they have better social support, are less likely to smoke; for a host of fascinating, interlocking social, political and cultural reasons, they're less likely to have wrinkles.
(latter)
That doesn't mean it's the vegetables or olive oil.
Så ideelt set bør man lave et forsøg. Og alle tror de ved hvad der menes med et forsøg Ideen bag et forsøg er meget gammel. Det første er beskrevet i Biblen (Daniel 1:12) det er meget simpelt - man tager en masse mennesker, og deler dem i to grupper så gør man en ting ved en af grupperne og det modsatte ved den anden gruppe. og et stykke tid senere, finder man dem og ser hvad der har sket med hver af dem. Jeg vil fortæller jer om et forsøg, som sandsynligvis er det mest omtalte forsøg i de engelske medier i det seneste årti. Det er afprøvningen af piller med fiskeolie. Påstanden var at fiskeoliepiller forbedre både skolegang og opførsel i de fleste børn. De sagde "vi har lavet et forsøg. og alle de tidligere forsøg viste positive resultater, så vi ved at sådan bliver det her også" Det her bør altid få alarmerne til at ringe. For hvis man allerede kender svaret på dit forsøg, burde man ikke lave et forsøg. Enten er der fusket med designet, eller også findes der allerede så meget data at man ikke behøver at teste flere mennesker.
(Laughter) So ideally, what you want to do is a trial. People think they're familiar with the idea of a trial. Trials are old; the first one was in the Bible, Daniel 1:12. It's straightforward: take a bunch of people, split them in half, treat one group one way, the other group, the other way. A while later, you see what happened to each of them. I'm going to tell you about one trial, which is probably the most well-reported trial in the UK news media over the past decade. This is the trial of fish oil pills. The claim: fish oil pills improve school performance and behavior in mainstream children. They said, "We did a trial. All the previous ones were positive, this one will be too." That should ring alarm bells: if you know the answer to your trial, you shouldn't be doing one. Either you've rigged it by design,
Her er hvad de havde tænk sig at gøre med deres forsøg. De tog 3000 børn. De skulle alle have de her kæmpemæssige fiskeoliepiller. Seks af dem hver dag, og et år senere skulle de så teste hvor dygtige de var i skolen. og disse testresultater skulle sammenlignes med hvad man havde udregnet at deres resultater ville have været hvis ikke de havde fået fiskeoliepiller. Er der nogen der kan se problemet med det studiedesign? Ingen professorer i klinisk forsøgsmetodologi må svare på det her spørgsmål. Der er ingen kontroller. Der er ingen kontrol gruppe. Ok, det lyder virkeligt teknisk. Og det er en teknisk term. Børnene fik pillerne, og deres karakterer blev forbedret.
or you've got enough data so there's no need to randomize people anymore. So this is what they were going to do in their trial: They were taking 3,000 children, they were going to give them these huge fish oil pills, six of them a day, and then, a year later, measure their school exam performance and compare their performance against what they predicted their exam performance would have been if they hadn't had the pills. Now, can anybody spot a flaw in this design? (Laughter) And no professors of clinical trial methodology are allowed to answer this question. So there's no control group. But that sounds really techie, right? That's a technical term. The kids got the pills, and their performance improved.
Hvad kunne overhovedet have været årsagen, hvis ikke pillerne? De blev ældre. Vi udvikler os alle med tiden. Selvfølgelig er der også placeboeffekten. Placeboeffekten er en af de mest fascinerende ting i den medicinske videnskab. Det handler ikke bare om tage en pille og så klarer man sig bedre. Det handler om ens tro og forventninger. Det handler om den kulturelle betydelse af at blive behandlet. Det er blevet vist i masser af fascinerende studier som har sammenlignet en slags placebo med en anden slags. Vi ved for eksempel at to sukkerpiller om dagen er et mere effektivt middel mod mavesår en én sukkerpille. To sukkerpiller slår én sukkerpiller om dagen. Det er et uhyrligt og latterligt resultat, men det er sandt. Vi ved fra tre forskellige studier af tre forskellige slags smerte at saltvandsindsprøjtninger er mere effektive mod smerte end sukkerpiller - altså snydepiller uden nogen som helst medicin i. Ikke fordi indsprøjtningerne eller piller gør noget som helst ved kroppen, men fordi en sprøjte føles som en meget mere dramatisk behandling. Vi ved altså at vores tro og forventninger kan manipuleres. Hvilket er årsagen til at vi laver forsøg hvor vi kontrollerer mod placebo -- hvor halvdelen af alle får den virkelige behandling og den anden halvdel får placebo.
What else could it possibly be if it wasn't the pills? They got older; we all develop over time. And of course, there's the placebo effect, one of the most fascinating things in the whole of medicine. It's not just taking a pill and performance or pain improving; it's about our beliefs and expectations, the cultural meaning of a treatment. And this has been demonstrated in a whole raft of fascinating studies comparing one kind of placebo against another. So we know, for example, that two sugar pills a day are a more effective treatment for gastric ulcers than one sugar pill. Two sugar pills a day beats one a day. That's an outrageous and ridiculous finding, but it's true. We know from three different studies on three different types of pain that a saltwater injection is a more effective treatment than a sugar pill, a dummy pill with no medicine in it, not because the injection or pills do anything physically to the body, but because an injection feels like a much more dramatic intervention. So we know that our beliefs and expectations can be manipulated, which is why we do trials where we control against a placebo, where one half of the people get the real treatment, and the other half get placebo.
Men det er ikke nok. Hvad jeg har vist er eksempler på simple måder hvor journalister og kosttilskudssælgere og naturlægemiddels-eksperter kan forvrænge beviser for deres egen vindings skyld. Hvad jeg synes er virkelig fascinerende er at den farmaceutiske industri bruger de helt samme slags tricks og metoder bare i lidt mere sofistikerede versioner så de kan forvrænge de beviser de giver til læger og patienter og som vi bruger til at lave livsvigtige beslutninger.
But that's not enough. What I've just shown you are examples of the very simple and straightforward ways that journalists and food supplement pill peddlers and naturopaths can distort evidence for their own purposes. What I find really fascinating is that the pharmaceutical industry uses exactly the same kinds of tricks and devices, but slightly more sophisticated versions of them, in order to distort the evidence they give to doctors and patients, and which we use to make vitally important decisions.
For det første, forsøg med placebo: alle tror de ved at et forsøg skal være en sammenligning af et nyt lægemiddel med placebo. Men det er faktisk forkert i mange situationer. Fordi vi ofte har rigtigt gode behandlingsmuligheder allerede, er vi ikke interesserede i at vide at den nye behandlingsmulighed er bedre end ingenting. Vi vil vide at den er bedre end den bedste behandlingsmulighed som allerede findes. Og dog ser man igen og igen nogen som laver forsøg mod placebo. Man kan få licens til at sælge lægemidler bare med forsøgsresultater som viser at det er bedre end ingenting, hvilket er ubrugeligt for en læge som mig når jeg skal vælge medicin.
So firstly, trials against placebo: everybody thinks a trial should be a comparison of your new drug against placebo. But in a lot of situations that's wrong; often, we already have a good treatment currently available. So we don't want to know that your alternative new treatment is better than nothing, but that it's better than the best available treatment we have. And yet, repeatedly, you consistently see people doing trials still against placebo. And you can get licensed to bring your drug to market with only data showing that it's better than nothing, which is useless for a doctor like me trying to make a decision.
Men det er ikke den eneste måde man kan fuske med data. Man kan også fuske med data ved at sammenligne ens nye lægemiddel mod noget bras. Man kan give det konkurrerende lægemiddel i for lav dosis, så folk ikke får korrekt behandling. Man kan give det konkurrerende lægemiddel i for høj dosis, så folk får bivirkninger. Det er lige præcis det som er sket med antipsykotisk medicin mod skizofreni. For 20 år siden blev en ny generation af antipsykotiske lægemidler lanceret som lovede færre bivirkninger. Så man bekyndte at lave forsøg med disse nye lægemidler mod de gamle lægemidler, men man ordinerede de gamle lægemidler i latterligt høje doser -- 20 milligram haloperidol om dagen. Det en forudsigelig konklusion, at et lægemiddel med sådan en høj dosis, vil have flere bivirkninger og at det nye lægemiddel vil se bedre ud.
But that's not the only way you can rig your data. You can also rig your data by making the thing you compare your new drug against really rubbish. You can give the competing drug in too low a dose, so people aren't properly treated. You can give the competing drug in too high a dose, so people get side effects. And this is exactly what happened with antipsychotic medication for schizophrenia. Twenty years ago, a new generation of antipsychotic drugs were brought in; the promise was they would have fewer side effects. So people set about doing trials of the new drugs against the old drugs. But they gave the old drugs in ridiculously high doses: 20 milligrams a day of haloperidol. And it's a foregone conclusion if you give a drug at that high a dose, it will have more side effects, and your new drug will look better.
For 10 år siden gentog historien interessant nok sig selv, da risperidone, hvilket var det første af en ny generation antipsykotiske lægemidler, ikke var dækket af patentet længere, og alle kunne lave kopier. Alle ville vise at deres lægemiddel var bedre end risperidone, så der kom en masse forsøg hvor man sammenlignede nye psykofarmaka mod risperidone, 8 milligram om dagen. Igen, ikke en åndsvag dosis og ikke en ulovlig dosis, men dog helt sikkert i den høje ende af skalaen. På den måde er man sikker på at det nye lægemiddel ser bedre ud. Og det er derfor ingen overraskelse at totalt set, har lægemiddelindustriens forsøg fire gange så høj sandsynlighed for at give positive resultater som uafhængigt finansierede forsøg.
Ten years ago, history repeated itself, when risperidone, the first of the new-generation antipsychotic drugs, came off copyright, so anybody could make copies. Everybody wanted to show their drug was better than risperidone, so you see trials comparing new antipsychotic drugs against risperidone at eight milligrams a day. Again, not an insane dose, not an illegal dose, but very much at the high end of normal. So you're bound to make your new drug look better. And so it's no surprise that overall, industry-funded trials are four times more likely to give a positive result than independently sponsored trials.
Men -- og det er et stort "men" -- (latter) det viser sig, at når man kigger på forsøgsmetoderne som anvendes af lægemiddelindustrien er de faktisk bedre end uafhængigt finansierede forsøg. Og dog, får de altid de resultater de vil have. Hvordan pokker går det til? Hvordan kan vi forklare dette underlige fænomen? Det viser sig at det som sker er at negative data forsvinder; det skjules fra læger og patienter. Og det er det vigtigste aspekt ved det her. Det er bare toppen af bevis-pyramiden. Vi bliver nødt til at få alle data for et givet lægemiddel for at vide om det faktisk virker eller ej. Der findes to forskellige metoder til at opdage om data er blevet skjult. Man kan bruge statistik eller man bruge beretninger. Jeg foretrækker personligt statistisk, så det vil jeg starte med her.
But -- and it's a big but -- (Laughter) it turns out, when you look at the methods used by industry-funded trials, that they're actually better than independently sponsored trials. And yet, they always manage to get the result that they want. So how does this work? (Laughter) How can we explain this strange phenomenon? Well, it turns out that what happens is the negative data goes missing in action; it's withheld from doctors and patients. And this is the most important aspect of the whole story. It's at the top of the pyramid of evidence. We need to have all of the data on a particular treatment to know whether or not it really is effective. There are two different ways you can spot whether some data has gone missing. You can use statistics or you can use stories. I prefer statistics, so that's what I'll do first.
Det her er noget som jeg kalder et funnel plot. Og et funnel plot er en smart metode til at opdage hvis små negative forsøg har forsvundet, altså blevet skjult. Her er et plot af alle forsøg som har gjorts for et specifikt lægemiddel. Når man ser mod toppen af hvert plot, bemærk at hver prik er et forsøg, når man ser mod toppen, findes de større forsøg, som har mindre fejlmargin. Så de har mindre sandsynlig for at give falsk positive eller falsk negative resultater. Derfor grupperer de sig sammen. De større forsøg er nærmere et sandt svar. Når man så går nedad på plottet kan man på venstre side se forsøg som er falsk negative af nogen tilfældig årsag, og på højre side se forsøg som er falsk positive af nogen tilfældig årsag. hvis der er publikations-bias dvs. hvis små negative forsøgsresultater ikke er blevet offentliggjort, kan man se det på det her funnel plot Som man se her, har de små negative forsøgsresultater der burde være nederst til venstre, forsvundet. Så det her plot demonstrerer at der er et publikationsbias i studier af publikationsbias. Og det tror jeg faktisk er den sjoveste epidemiologijoke nogensinde.
This is a funnel plot. A funnel plot is a very clever way of spotting if small negative trials have disappeared, have gone missing in action. This is a graph of all of the trials done on a particular treatment. As you go up towards the top of the graph, what you see is each dot is a trial. As you go up, those are bigger trials, so they've got less error; they're less likely to be randomly false positives or negatives. So they all cluster together. The big trials are closer to the true answer. Then as you go further down at the bottom, what you can see is, on this side, spurious false negatives, and over on this side, spurious false positives. If there is publication bias, if small negative trials have gone missing in action, you can see it on one of these graphs. So you see here that the small negative trials that should be on the bottom left have disappeared. This is a graph demonstrating the presence of publication bias in studies of publication bias. And I think that's the funniest epidemiology joke you will ever hear.
Det var den statistiske metode. Men hvad med beretninger? De er faktisk helt forfærdelige. Der findes et lægemiddel som hedder reboxetine. Jeg har selv ordineret det her lægemiddel til patienter. Og jeg er endda en nørdet doktor. Sådan en som virkelig forsøger at læse og forstå alt relevant forskningslitteratur. Jeg har læst om de her forsøg. De var positive. De var velgennemførte. Jeg fandt ingen problemer. Desværre viste det sig, at mange af de her forsøgsresultater blev skjult. 76 procent, faktisk, af alle forsøg med det her lægemiddel blev tilbageholdt fra læger og patienter. Tænk på det her: hvis jeg slår plat eller krone, hundrede gange, og jeg får lov til skjule fra jer hvad svaret var halvdelen af gangene, så kunne jeg nok overbevise jer om at jeg havde en mønt med to krone-sider. Hvis vi fjerner halvdelen af alt data, kan vi aldrig nogensinde vide hvad den virkelig effekt af lægemidler er.
(Laughter) That's how you can prove it statistically. But what about stories? Well, they're heinous, they really are. This is a drug called reboxetine. This is a drug which I, myself, have prescribed to patients. And I'm a very nerdy doctor. I hope I go out of my way to try and read and understand all the literature. I read the trials on this. They were all positive, all well-conducted. I found no flaw. Unfortunately, it turned out, that many of these trials were withheld. In fact, 76 percent of all of the trials that were done on this drug were withheld from doctors and patients. Now if you think about it, if I tossed a coin a hundred times, and I'm allowed to withhold from you the answers half the times, then I can convince you that I have a coin with two heads. If we remove half of the data, we can never know what the true effect size of these medicines is.
Og det her er ikke en enkeltstående beretning. Ca. halvdelen af alle forsøgsresultater for antidepressiv medicin er aldrig offentliggjort og det går langt videre end det. Det Nordiske Cochrane Center i København prøvede at få adgang til data som kunne sammenfatte det hele. Cochrane centre er internationale nonprofit-samarbejder der laver systematiske gennemgange af alle forsøgsdata som nogensinde er blevet lavet. De har brug for adgang til alle forsøgsdata. Men lægemiddelindustrien tilbageholdte data fra dem, og det gjorde det Europæiske Medicin Agentur også i tre år.
And this is not an isolated story. Around half of all of the trial data on antidepressants has been withheld, but it goes way beyond that. The Nordic Cochrane Group were trying to get ahold of the data on that to bring it all together. The Cochrane Groups are an international nonprofit collaboration that produce systematic reviews of all of the data that has ever been shown. And they need to have access to all of the trial data. But the companies withheld that data from them. So did the European Medicines Agency --
Det her er et problem som vi mangler en løsning på. For at vise hvor stort det her er, så findes der et lægemiddel ved navn Tamiflu som regeringer verden over har spenderet millliarder og millarder dollars på. Og pengene bruges på det præmis at det her lægemiddel vil reducere komplikationsraten ved influenza. Vi har allerede forsøgsresultater som viser at the kan forkorte en influenza med et par timer. Men det er jeg ligeglad med. Regeringer er ligeglade med det. Jeg er virkelig ked af det hvis du har influenza, det er skrækkeligt, men vi skal ikke spendere millarder af dollars for at forkorte influenzasymptomerne med en halv dag. De her lægemidler skal anvendes og indkøbes til nødstilfælde på det præmis at de kan reducere antallet af komplikationer hvilket her betyder lungebetændelse og død. Cochrane Centeret for smitsomme sygdome, med hovedkvarter i Italien, har forsøgt at få fuldstændig data i en brugbar form ud af lægemiddelindustrien så de kan lave en fuldstændig analyse af om det her lægemiddel er effektivt eller ej. Og de har ikke kunne få de data. Det her er utvivlsomt det største etiske problem i medicinens verden i dag. Vi kan ikke lave beslutninger når vi mangler fuldstændig information.
for three years. This is a problem that is currently lacking a solution. And to show how big it goes, this is a drug called Tamiflu, which governments around the world have spent billions and billions of dollars on. And they spend that money on the promise that this is a drug which will reduce the rate of complications with flu. We already have the data showing it reduces the duration of your flu by a few hours. But I don't care about that, governments don't care. I'm sorry if you have the flu, I know it's horrible, but we're not going to spend billions of dollars trying to reduce the duration of your flu symptoms by half a day. We prescribe these drugs. We stockpile them for emergencies on the understanding they'll reduce the number of complications, which means pneumonia and death. The infectious diseases Cochrane Group, which are based in Italy, has been trying to get the full data in a usable form out of the drug companies, so they can make a full decision about whether this drug is effective or not, and they've not been able to get that information. This is undoubtedly the single biggest ethical problem facing medicine today. We cannot make decisions in the absence of all of the information.
Så herfra er det lidt svært at skabe en positiv konklusion på det her foredrag. Men det her vil jeg god sige: Jeg tror at sollys er det bedste desinfektionsmiddel. Alle de her ting sker åbent for alle at se, men de er beskyttede af et skjold af langsommelighed og jeg tror, med alle videnskabens problemer, at en af de bedste ting vi kan gøre er at åbne låget og pille lidt rundt med mekanikken bag det hele.
So it's a little bit difficult from there to spin in some kind of positive conclusion. But I would say this: I think that sunlight is the best disinfectant. All of these things are happening in plain sight, and they're all protected by a force field of tediousness. And I think, with all of the problems in science, one of the best things that we can do is to lift up the lid, finger around at the mechanics and peer in.
Mange tak.
Thank you very much.
(klapsalver)
(Applause)