Vi lever i en utrolig travl verden. Livets tempo er ofte hektisk, vores sind er altid travlt, og vi laver altid noget.
We live in an incredibly busy world. The pace of life is often frantic, our minds are always busy, and we're always doing something.
Så med det i tankerne, vil jeg bede jer om at bruge et øjeblik på at huske, hvornår I sidst har brugt tid på ingenting? Bare 10 minutter, uforstyrret? Og når jeg siger ingenting, mener jeg ingenting. Så det er ingen email, sms, ingen internet, ingen TV, ingen chatting, ingen spisning, ingen læsning, ikke engang at sidde og tænke tilbage på fortiden eller planlægge fremtiden. Bare lave ingenting. Jeg ser mange meget blanke ansigter. (Latter) Det jeg tror er, at I sikkert skal rigtig langt tilbage.
So with that in mind, I'd like you just to take a moment to think, when did you last take any time to do nothing? Just 10 minutes, undisturbed? And when I say nothing, I do mean nothing. So that's no emailing, texting, no Internet, no TV, no chatting, no eating, no reading. Not even sitting there reminiscing about the past or planning for the future. Simply doing nothing. I see a lot of very blank faces. (Laughter)
Og dette er en ekstraordinær ting, ikke? Vi taler om vores sind. Sindet, vores meget værdifulde og dyrebare ressource, gennem hvilken vi oplever hver eneste øjeblik af vores liv, sindet som vi stoler på at være lykkelig, tilfreds, følelsesmæssigt stabilt som individer, og på samme tid være rart og tankefuld og betænksom i vores forhold med andre. Dette er det samme sind som vi er afhængige af at være fokuseret, kreativt, spontant, og til at præstere vores allerbedste i alt det vi gør. Og alligevel, tager vi ikke tid til at se efter det. Faktisk, bruger vi mere tid på at se efter vores biler, vores tøj, og vores hår end vi -- okay, måske ikke vores hår, men I forstår hvor jeg vil hen med det.
You probably have to go a long way back. And this is an extraordinary thing, right? We're talking about our mind. The mind, our most valuable and precious resource, through which we experience every single moment of our life. The mind that we rely upon to be happy, content, emotionally stable as individuals, and at the same time, to be kind and thoughtful and considerate in our relationships with others. This is the same mind that we depend upon to be focused, creative, spontaneous, and to perform at our very best in everything that we do. And yet, we don't take any time out to look after it. In fact, we spend more time looking after our cars, our clothes and our hair than we -- okay, maybe not our hair,
(Laughter)
Resultatet, selvfølgelig, er at vi bliver stressede.
but you see where I'm going.
I ved, sindet farer afsted som en vaskemaskine der snurrer rundt og rundt, mange svære, forvirrende følelser, og vi ved ikke helt hvordan vi skal håndtere det, og det triste faktum er at vi er så distraherede at vi ikke længere er til stede i den verden som vi lever i. Vi går glip af de ting som er vigtigst for os, og det skøre er at alle bare går ud fra at, jamen, sådan er livet, så vi skal bare på en eller anden måde komme videre med det. Sådan behøver det virkelig ikke at være.
The result, of course, is that we get stressed. You know, the mind whizzes away like a washing machine going round and round, lots of difficult, confusing emotions, and we don't really know how to deal with that. And the sad fact is that we are so distracted that we're no longer present in the world in which we live. We miss out on the things that are most important to us, and the crazy thing is that everybody just assumes, that's the way life is, so we've just kind of got to get on with it. That's really not how it has to be.
Så jeg var omkring 11 da jeg tog afsted til min første meditation undervisning. Og tro mig, der var alle stereotyperne som man kan forestille sig, personen i skrædderstilling på gulvet, røgelsen, urteteen, vegetarerne, hele pakken, men min mor tog afsted og var fascineret, så jeg tog med hende. Jeg havde også set et par kung fu film, og i al hemmelighed Jeg tænkte på en måde at jeg kunne lære at flyve, men jeg var meget ung dengang. Da jeg var der, tror jeg, ligesom mange mennesker, gik jeg ud fra at det bare var en aspirin for sindet. Man bliver stresset, man laver noget meditation. Jeg havde ikke virkelig troet at det kunne være forebyggende af natur, indtil jeg var omkring 20, da der skete en antal ting i mit liv i ret hurtig rækkefølge, ret alvorlige ting der bare vendte mit liv på hovedet og pludselig blev jeg oversvømmet med tanker, oversvømmet med svære følelser som jeg ikke vidste hvordan jeg skulle kunne klare. Hver gang jeg, på en måde, undertrykte én, ville en anden på en eller anden måde bare poppe op igen. Det var virkelig en stresset tid.
So I was about 11 when I went along to my first meditation class. And trust me, it had all the stereotypes that you can imagine, the sitting cross-legged on the floor, the incense, the herbal tea, the vegetarians, the whole deal, but my mom was going and I was intrigued, so I went along with her. I'd also seen a few kung fu movies, and secretly I kind of thought I might be able to learn how to fly, but I was very young at the time. Now as I was there, I guess, like a lot of people, I assumed that it was just an aspirin for the mind. You get stressed, you do some meditation. I hadn't really thought that it could be sort of preventative in nature, until I was about 20, when a number of things happened in my life in quite quick succession, really serious things which just flipped my life upside down and all of a sudden I was inundated with thoughts, inundated with difficult emotions that I didn't know how to cope with. Every time I sort of pushed one down, another one would pop back up again. It was a really very stressful time.
Jeg formoder at vi alle håndterer stress på forskellige måder. Nogle mennesker begraver sig selv i arbejde, taknemmelige for afbrydelsen. Andre vil vende sig mod deres venner, deres familie - søge støtte. Nogle mennesker slår sig på flasken, begynder at tage medicin. Min egen måde at håndtere det på var ved at blive munk. Så jeg stoppe min eksamen, jeg tog afsted til Himalaya, jeg blev munk, og jeg begyndte at studere meditation.
I guess we all deal with stress in different ways. Some people will bury themselves in work, grateful for the distraction. Others will turn to their friends, their family, looking for support. Some people hit the bottle, start taking medication. My own way of dealing with it was to become a monk. So I quit my degree, I headed off to the Himalayas, I became a monk, and I started studying meditation.
Mennesker spørger mig ofte hvad jeg lærte af den tid. Jamen, tydeligvis ændrede det ting. Lad os se det i øjnene, at blive en munk i cølibat vil ændre en række ting. Men det var mere end det. Det lærte mig -- det gav mig en større påskønnelse, en forståelse for det at være til stede i øjeblikket. Med det mener jeg ikke at være fortabt i tankerne, ikke blive distraheret, ikke blive overvældet af svære følelser, men i stedet lære hvordan man bliver i her og nu, hvordan man er opmærksom, hvordan man er til stede.
People often ask me what I learned from that time. Well, obviously it changed things. Let's face it, becoming a celibate monk is going to change a number of things. But it was more than that. It taught me -- it gave me a greater appreciation, an understanding for the present moment. By that I mean not being lost in thought, not being distracted, not being overwhelmed by difficult emotions, but instead learning how to be in the here and now, how to be mindful, how to be present.
Jeg mener at nuet er så undervurderet. Det lyder så ordinært, og alligevel bruger vi så lidt tid i nuet at det er alt andet end ordinært. Der var en undersøgelse der kom ud af Harvard, for nyligt, der viste at vores sind gennemsnitligt er tabt i tankerne næsten 47 procent af tiden. Syv og fyrre procent. På samme tid, dette konstant flakkende sind er også en direkte årsag til ulykkelighed. Nu er vi her ikke så lang tid alligevel, men at bruge mere end halvdelen af vores liv fortabt i tankerne og potentielt temmelig ulykkelige, jeg ved det ikke, det virker bare temmelig tragisk, faktisk, specielt når der er noget vi kan gøre ved det, når der er en positiv, praktisk, opnåelig videnskabelig bevist teknik der tillader vores sind at være mere sundt, at være mere opmærksomt og mindre distraheret. Og skønheden af det er at selvom det kun behøver at tage cirka 10 minutter om dagen, det påvirker hele vores liv. Men vi skal vide hvordan vi kan gøre det. Vi har brug for en øvelse. Vi har brug for en struktur for at lære hvordan vi kan være mere opmærksomme. Det er dybest set det meditation er. Det er at gøre os selv fortrolige med øjeblikket. Men vi skal også vide hvordan vi kan gribe det an på den rigtige måde for at få det bedste af det. Og det er det disse er til, hvis I skulle have undret jer, fordi de meste mennesker antager at meditation handler om at stoppe ens tanker, komme af med følelser, på en eller anden måde kontrollere sindet, men faktisk er det temmelig forskelligt fra det, det handler mere om at træde tilbage, at se tanken klart, at vidne den komme og gå, følelser der kommer og går uden mening, men med et afslappet, fokuseret sind.
I think the present moment is so underrated. It sounds so ordinary, and yet we spend so little time in the present moment that it's anything but ordinary. There was a research paper that came out of Harvard, just recently, that said on average, our minds are lost in thought almost 47 percent of the time. 47 percent. At the same time, this sort of constant mind-wandering is also a direct cause of unhappiness. Now we're not here for that long anyway, but to spend almost half of our life lost in thought and potentially quite unhappy, I don't know, it just kind of seems tragic, actually, especially when there's something we can do about it, when there's a positive, practical, achievable, scientifically proven technique which allows our mind to be more healthy, to be more mindful and less distracted. And the beauty of it is that even though it need only take about 10 minutes a day, it impacts our entire life. But we need to know how to do it. We need an exercise. We need a framework to learn how to be more mindful. That's essentially what meditation is. It's familiarizing ourselves with the present moment. But we also need to know how to approach it in the right way to get the best from it. And that's what these are for, in case you've been wondering, because most people assume that meditation is all about stopping thoughts, getting rid of emotions, somehow controlling the mind, but actually it's quite different from that. It's more about stepping back, sort of seeing the thought clearly, witnessing it coming and going, emotions coming and going without judgment, but with a relaxed, focused mind.
Så for eksempel, lige nu, hvis jeg fokuserer for meget på boldene, kan jeg på ingen måde slappe af og tale til jer på samme tid. lige så, hvis jeg slapper for meget af med at tale til jer, så kan jeg på ingen måde fokusere på boldene. Jeg kommer til at tabe dem. Men i livet, og i meditation, vil der være tidspunkter når fokus bliver lidt for intenst, og livet begynder at føles lidt som dette. Det er en meget ubehagelig måde at leve på, når man bliver så stram og stresset. På andre tidspunkter, tager vi måske foden lidt for meget af gaspedalen, og tingene bliver lidt ligesom dette. Selvfølgelig i meditation -- vil vi ende med at falde i søvn. Så vi søger efter en balance, en fokuseret afslapning hvor vi kan tillade tankerne at komme og gå uden det sædvanlige engagement.
So for example, right now, if I focus too much on the balls, then there's no way I can relax and talk to you at the same time. Equally, if I relax too much talking to you, there's no way I can focus on the balls. I'm going to drop them. Now in life, and in meditation, there'll be times when the focus becomes a little bit too intense, and life starts to feel a bit like this. It's a very uncomfortable way to live life, when you get this tight and stressed. At other times, we might take our foot off the gas a little bit too much, and things just become a sort of little bit like this. Of course in meditation -- (Snores) we're going to end up falling asleep. So we're looking for a balance, a focused relaxation where we can allow thoughts to come and go without all the usual involvement.
Men, det der plejer at ske vi lærer at være opmærksomme er at vi bliver distraherede af en tanke. Lad os sige at dette er en utryg tanke. Så alt går fint, og så ser vi denne utrygge tanke, og det er ligesom, "Oh, jeg var ikke klar over at jeg bekymrede mig over det." Man går tilbage til det, gentager det. "Oh, jeg er bekymret. Oh, jeg er virkelig bekymret. Wow, der er så meget utryghed." Og inden vi ved af det, ikke, er vi utrygge ved at være utrygge.
Now, what usually happens when we're learning to be mindful is that we get distracted by a thought. Let's say this is an anxious thought. Everything's going fine, and we see the anxious thought. "Oh, I didn't realize I was worried about that." You go back to it, repeat it. "Oh, I am worried. I really am worried. Wow, there's so much anxiety." And before we know it, right, we're anxious about feeling anxious.
I ved, dette er skørt. Vi gør dette hele tiden, selv på hverdags niveau. Hvis man tænker på sidste gang, jeg ved det ikke, man havde en rokketand. Man ved den rokker, og man ved at den gør ondt. Men hvad gør man hver 20., 30. sekund? (Mumler) Det gør ondt. Og vi forstærker historien, ikke?
(Laughter) You know, this is crazy. We do this all the time, even on an everyday level. If you think about the last time you had a wobbly tooth. You know it's wobbly, and you know that it hurts. But what do you do every 20, 30 seconds? (Mumbling)
Og vi bliver ved med at fortælle os selv, og vi gør det hele tiden. Og det er kun med læring at man ser sindet på denne måde at vi kan begynde at give slip på de historier og tankemønstre. Men når man sætter sig ned og man ser sindet på denne måde, ser man måske forskellige mønstre. Man finder måske ud af at sindet er temmelig rastløst og -- hele tiden. Vær ikke overrasket hvis man føler sig lidt opstemt i kroppen når man sætter sig ned og ikke gør noget, og ens sind har det på den måde. Man finder ud af at et sind der er meget kedeligt og xxx, og det er bare, næsten mekanisk, det virker bare som om man står op, går på arbejde, spiser, sover, står op, arbejde. Eller det kunne bare være den lille nagende tanke der bare går rundt og rundt og rundt i ens sind. Jamen, hvad end det er, meditation tilbyder muligheden, potentialet til at træde tilbage og få et andet perspektiv, til at se at tingene ikke altid er hvad de udgiver sig for at være. Vi kan ikke ændre hver eneste lille ting der sker for os i livet, men vi kan ændre måden som vi oplever det på. Det er potentialet af meditation, af opmærksomhed. Man behøver ikke at tænde for noget røgelse, og man behøver i hvert fald ikke at sidde på gulvet. Det eeste man skal gøre er at tage 10 minutter ud af hver dag til at træde tilbage, til at gøre sig klar over øjeblikket så man kan komme til at opleve en større form for fokus, ro og klarhed i ens liv.
It does hurt. And we reinforce the storyline, right? And we just keep telling ourselves, and we do it all the time. And it's only in learning to watch the mind in this way that we can start to let go of those storylines and patterns of mind. But when you sit down and you watch the mind in this way, you might see many different patterns. You might find a mind that's really restless and -- the whole time. Don't be surprised if you feel a bit agitated in your body when you sit down to do nothing and your mind feels like that. You might find a mind that's very dull and boring, and it's just, almost mechanical, it just seems it's as if you're getting up, going to work, eat, sleep, get up, work. Or it might just be that one little nagging thought that just goes round and round your mind. Well, whatever it is, meditation offers the opportunity, the potential to step back and to get a different perspective, to see that things aren't always as they appear. We can't change every little thing that happens to us in life, but we can change the way that we experience it. That's the potential of meditation, of mindfulness. You don't have to burn any incense, and you definitely don't have to sit on the floor. All you need to do is to take 10 minutes out a day to step back, to familiarize yourself with the present moment so that you get to experience a greater sense of focus, calm and clarity in your life.
Mange tak. (Bifald)
Thank you very much.