Jeg har en overset, men potentiel lukrativ investeringsmulighed til jer. I løbet af de sidste 10 år i UK, har afkastet ved begravelsespladser udkonkurreret ejendomsmarkedet med et forhold der hedder tre til en. Der er kommet private kirkegårde med grunde til salg for investorer, og de starter omkring 3.900 pund. Og de er projekteret til at opnå en stigning på 40 procent. Den største fordel er at dette market har kontinuerlig efterspørgsel.
So, I have an overlooked but potentially lucrative investment opportunity for you. Over the past 10 years in the UK, the return on burial plots has outperformed the UK property market by a ratio of around three to one. There are private cemeteries being set up with plots for sale to investors, and they start at around 3,900 pounds. And they're projected to achieve about 40 percent growth. The biggest advantage is that this is a market with continuous demand.
Det er et seriøst forslag og der er firmaer derude som virkelig tilbyder denne investering, men min interesse i det er anderledes. Jeg er en arkitekt og en urban designer, og i det sidste halvandet år har jeg undersøgt hvordan man griber døden og det at dø an og hvordan det former vores byer og bygningerne i dem.
Now, this is a real proposition, and there are companies out there that really are offering this investment, but my interest in it is quite different. I'm an architect and urban designer, and for the past year and a half, I've been looking at approaches to death and dying and at how they've shaped our cities and the buildings within them.
Så i sommers, lavede jeg min første udstilling om død og arkitektur i Venedig, og det hed "Død i Venedig". Fordi død er et emne, som mange af os finder en smule ukomfortabelt at tale om, var udstillingen designet til at være spøgende, så folk bogstavelig talt engagerede sig i det. Én af vores udstillinger var et interaktivt kort over London som viste hvor meget af ejendommene i byerne er overgivet til død. Mens du bevæger din hånd over kortet så vil navnet på det stykke ejedom - bygning eller kirkegård - blive vist. Og de hvide figurer, du kan se, det er alle hospitalerne og hospicerne, lighusene og kirkegårdene i byen. Faktisk, så er størstedelen kirkegårde. Vi ville vise, at selvom dødsfald og begravelse er ting som vi ikke tænker på, så er det omkring os og der er en vigtig del af vores byer.
So in the summer, I did my first exhibition on death and architecture in Venice, and it was called "Death in Venice." And because death is a subject that many of us find quite uncomfortable to talk about, the exhibition was designed to be quite playful, so that people would literally engage with it. So one of our exhibits was an interactive map of London which showed just how much of the real estate in the city is given over to death. As you wave your hand across the map, the name of the piece of real estate -- the building or the cemetery -- is revealed. And those white shapes that you can see, they're all of the hospitals and hospices and mortuaries and cemeteries in the city. In fact, the majority are cemeteries. We wanted to show that, even though death and burial are things that we might not think about, they're all around us, and they're important parts of our cities.
Omkring en halv million mennesker dør om året, i UK, og ud af dem, vil noget nær en fjerdedes begraves. Men UK, ligesom mange vestlige europæiske lande, løber tør for begravelsessteder, især i de store byer. "The Greater London Authority" har været bevidst om dette længe og hovedårsagerne er, befolkningsvæksten og de eksistrende kirkegårde næsten er fyldt op. Der er en skik i UK, om at grave er betragtet som værende optaget forevigt, og der er også et udviklingspres - folk vil gerne benytte samme jord til at bygge huse, kontorer eller butikker.
So about half a million people die in the UK each year, and of those, around a quarter will want to be buried. But the UK, like many Western European countries, is running out of burial space, especially in the major cities. And the Greater London Authority has been aware of this for a while, and the main causes are population growth, the fact that existing cemeteries are almost full. There's a custom in the UK that graves are considered to be occupied forever, and there's also development pressure -- people want to use that same land to build houses or offices or shops.
Så de kom med et par løsninger. De mente, at man måske kunne genbruge gravene efter 50 år, eller måske kan vi begrave folk i flere lag, så kan fire personer begraves, på samme plads, og vi kan mere effektivt benytte pladsen, på den måde, kan vi håbe på at London stadig har plads at begrave folk i den nærmeste fremtid.
So they came up with a few solutions. They were like, well, maybe we can reuse those graves after 50 years. Or maybe we can bury people, like, four deep, so that four people can be buried in the same plot, and we can make more efficient use of the land that way, and in that way, hopefully London will still have space to bury people in the near future.
Men, traditionelt, kirkegårde er ikke blevet taget hånd om af den lokale autoritet. Faktisk, er en overraskende ting at der ikke er legale forpligtiglser på nogen i UK til at forsyne os med begravelsessteder. Traditionelt er det blevet gjort af private og religiøse organisationer, som kirker, moskeer og synagoer. Men indimellem har der også været en profit-søgende gruppe som gerne ville være med i legen. Og, du ved, de ser på de små begravelsesgrunde og den høje pris, så ser du ud som om at der er seriøse penge at hente.
But, traditionally, cemeteries haven't been taken care of by the local authority. In fact, the surprising thing is that there's no legal obligation on anyone in the UK to provide burial space. Traditionally, it's been done by private and religious organizations, like churches and mosques and synagogues. But there's also occasionally been a for-profit group who has wanted to get in on the act. And, you know, they look at the small size of a burial plot and that high cost, and it looks like there's serious money to be made.
Faktisk, hvis du har lyst til at starte din egen kirkegård kan du på en måde godt. Der var et par i det sydlige Wales, som havde en gård med en masse jord til, og de ville gerne udvikle jorden. De havde en masse idéer. Først havde de tænkt på at lave en campingplads, men kommunalbestyrelsen sagde nej. Så ville de lave en fiskefarm og igen sagde kommunalbestyrelsen nej. Derefter kom de på idéer om at lave en kirkegård og de regnede på det, det ville øge værdien af deres jord fra cirka 95.000 pund til over en million pund.
So, actually, if you want to go out and start your own cemetery, you kind of can. There was this couple in South Wales, and they had a farmhouse and a load of fields next to it, and they wanted to develop the land. They had a load of ideas. They first thought about making a caravan park, but the council said no. And then they wanted to make a fish farm and again the council said no. Then they hit on the idea of making a cemetery and they calculated that by doing this, they could increase the value of their land from about 95,000 pounds to over one million pounds.
Men for at komme tilbage til idéen om at lave penge på kirkegårde, så er det vel en smule latterligt, ikke? Sagen er at den høje pris på de begravelsespladser faktisk er meget misvisende. De ser ud som om de er meget dyre men den pris afspejler det faktum at du skal vedligeholde grundene - ligesom du skulle slå græsset i de næste 50 år. Det betyder at det er svært at tjene penge på kirkegårde. Det er grunden til at det normalt bliver drevet af byrådet eller af en frivillig organisation. Alligevel gav byrådet tilladelse til ægteparret som nu prøver at bygge deres kirkegård.
But just to come back to this idea of making profit from cemeteries, like, it's kind of ludicrous, right? The thing is that the high cost of those burial plots is actually very misleading. They look like they're expensive, but that cost reflects the fact that you need to maintain the burial plot -- like, someone has to cut the grass for the next 50 years. That means it's very difficult to make money from cemeteries. And it's the reason that normally they're run by the council or by a not-for-profit group. But anyway, the council granted these people permission, and they're now trying to build their cemetery.
Lige for at forklare jeg hvordan dette fungerer: Hvis jeg vil bygge noget i UK, som for eksempel en kirkegård, så skal jeg først søge om byggetilladelse. Hvis jeg vil bygge et nyt kontor for en klient eller hvis jeg vil bygge til mit eget hjem eller hvis jeg har en butik som jeg gerne vil omdanne til et kontor, skal jeg lave en masse tegninger derefter indsende dem til byrådet for tilladelse. De vil se på forskellige ting, som, hvordan det passer til omgivelserne. Så ser de på dets udseende. Men de vil også tænke på hvilken indflydelse det får på det lokale miljø? De vil tænke på ting som, vil dette forårsage forurening eller vil der være meget traffik som vil forbi det jeg er ved at bygge? Men også gode ting. Vil de tilføje lokal tjenester som butikker til nabolaget som lokale folk som os benytter? Så vil de opveje fordele og ulemper for at lave en afgørelse.
So just to explain to you kind of how this works: If I want to build something in the UK, like a cemetery for example, then I have to apply for planning permission first. So if I want to build a new office building for a client or if I want to extend my home or, you know, if I have a shop and I want to convert it into an office, I have to do a load of drawings, and I submit them to the council for permission. And they'll look at things like how it fits in the surroundings. So they'll look at what it looks like. But they'll also think about things like what impact is it going to have on the local environment? And they'll be thinking about things like, is this thing going to cause pollution or is there going to be a lot of traffic that wants to go to this thing that I've built? But also good things. Is it going to add local services like shops to the neighborhood that local people would like to use? And they'll weigh up the advantages and the disadvantages and they'll make a decision.
Det er sådan det fungerer, hvis jeg vil bygge en stor kirkegård. Men hvad nu hvis jeg i forevejen havde et stykke land og jeg ville begrave nogle få mennesker, måske fem-seks stykker? Godt, så - faktisk, så behøver jeg ikke tilladelse fra nogen! Der er stort set ikke nogen regulering i UK vedrørende begravelse, og den smule der er, omhandler at man ikke må forurene vandet, som floder og grundvandet. Så hvis du har lyst til at lave din egen mini kirkegård kan du bare gøre det.
So that's how it works if I want to build a large cemetery. But what if I've got a piece of land and I just want to bury a few people, like five or six? Well, then -- actually, I don't need permission from anyone! There's actually almost no regulation in the UK around burial, and the little bit that there is, is about not polluting water courses, like not polluting rivers or groundwater. So actually, if you want to go and make your own mini-cemetery, then you can.
Men seriøst - hvem har virkelig lyst til det? Ikke? Hvis du er i en aristokratisk familie og du har en stor grund, så er der en chance for at du har et mausoleum på det, og de vil begrave din familie der. Men det mest mærkelige er at du ikke behøver at have en bestemt størrelse land før du må begrave folk i den. Det betyder, teknisk set, at baghaven til dit hus i forstaden kunne gå an.
But I mean, like -- really, who does this? Right? Well, if you're an aristocratic family and you have a large estate, then there's a chance that you'll have a mausoleum on it, and you'll bury your family there. But the really weird thing is that you don't need to have a piece of land of a certain size before you're allowed to start burying people on it. And so that means that, technically, this applies to, like, the back garden of your house in the suburbs.
(Latter)
(Laughter)
Hvad nu hvis du ville prøve dette hjemme hos dig selv? Der er nogle få byråd som har vejledning på deres hjemmeside som kan hjælpe dig.
So what if you wanted to try this yourself at home? Well, there's a few councils that have guidance on their website which can help you.
Det første de fortæller dig er at du skulle have et begravelses certifikat, før du kan begynde - du har ikke tilladelse til at slå folk ihjel og begrave dem i haven.
So, the first thing that they tell you is that you need to have a certificate of burial before you can go ahead -- you're not allowed to just murder people and put them under the patio.
(Latter)
(Laughter)
De vil også informere dig om, at du skal holde regnskab over dine grave. Men det er stort set de formelle krav der stilles. Dog advarer de dig om at din naboer måske ikke kan lide det, men, legalt set, kan de næsten ikke gøre noget. I tilfælde af at nogle af jer stadig har den tanke om profit i hovedet om værdien på de begravelsespladser og hvor mange penge du har mulighed for at tjene så advarer de, at det kan have indflydelse på husets værdi som kan falde 20 procent. Selvom det nok er mere sandsynligt at ingen vil købe dit hus bagefter.
They also tell you that you need to keep a record of where the grave is. But that's pretty much it for formal requirements. Now, they do warn you that your neighbors might not like this, but, legally speaking, there's almost nothing that they can do about it. And just in case any of you still had that profit idea in your mind about how much those burial plots cost and how much money you might be able to make, they also warn that it might cause the value of your house to drop by 20 percent. Although, actually, it's more likely that no one will want to buy your house at all after that.
Det jeg fandt spændende ved det er det faktum at det faktisk opsamler mange af vores holdninger til døden. I UK, og jeg tror det er ligeså andre steder i Europa, kun omkring 30 procent af folk, har nogensinde talt med nogen om deres ønske vedrørende døden, og endda for folk over 75 år, er der kun 45 procent som har snakket om det. Og det er grunden til folk giver... du ved, de tror at døden er langt væk eller de tror, at det vil gøre folk utilpasse ved at tale om det. Til en vis udstrækning, så er der folk derude som tager sig af tingene for os. Regeringen har alle de reguleringer og bureaukrati involveret ligesom ved begravelse af en død, folk som er begravelsesdirektører som vier hele deres arbejdsliv til dette problem. Men når det kommer til byerne og tanken om hvordan døden passer ind i vores byer, så er der meget færre reguleringer og design og tanker end vi forestiller os.
So what I find fascinating about this is the fact that it kind of sums up many of our attitudes towards death. In the UK, and I think that the figures across Europe are probably similar, only about 30 percent of people have ever talked to anyone about their wishes around death, and even for people over 75, only 45 percent of people have ever talked about this. And the reasons that people give ... you know, they think that their death is far off or they think that they're going to make people uncomfortable by talking about it. And you know, to a certain extent, there are other people out there who are taking care of things for us. The government has all this regulation and bureaucracy around things like burying a death, for example, and there's people like funeral directors who devote their entire working lives to this issue. But when it comes to our cities and thinking about how death fits in our cities, there's much less regulation and design and thought than we might imagine.
Det vil sige, vi tænker ikke på det, men de folk vi tror tænker på det, de tager sig heller ikke af det.
So we're not thinking about this, but all of the people we imagine are thinking about it -- they're not taking care of it either.
Tak.
Thank you.
(Bifald)
(Applause)