Når dette år er ovre vil der være næsten én milliard mennesker på denne planet som aktivt bruger sociale netværkssider. Den ting de alle har til fælles er at de alle dør. Selvom det måske er en temmelig morbid tanke, mener jeg at det har nogle meget vidtrækkende konsekvenser som er værd at undersøge.
By the end of this year, there'll be nearly a billion people on this planet that actively use social networking sites. The one thing that all of them have in common is that they're going to die. While that might be a somewhat morbid thought, I think it has some really profound implications that are worth exploring.
Det som først fik mig til at tænke over dette var et blog-indlæg forfattet af Derek K. Miller tidligere i år, en journalist indenfor videnskab og teknologi, som døde af kræft. Hvad Miller gjorde var at få hans familie og venner til at skrive et indlæg som udkom kort efter hans død. Her er hvad han skrev: Han sagde: "Her er den. Jeg er død og dette er mit sidste indlæg på min blog. På forhånd havde jeg bedt om, at når min krop endelig lukkede ned og gav efter for afstraffelserne af min kræft, skulle min familie og venner offentliggøre denne besked jeg havde forberedt -- den første del af processen som skulle omdanne dette fra et aktivt website til et arkiv."
What first got me thinking about this was a blog post authored earlier this year by Derek K. Miller, who was a science and technology journalist who died of cancer. And what Miller did was have his family and friends write a post that went out shortly after he died. Here's what he wrote in starting that out. He said, "Here it is. I'm dead, and this is my last post to my blog. In advance, I asked that once my body finally shut down from the punishments of my cancer, then my family and friends publish this prepared message I wrote -- the first part of the process of turning this from an active website to an archive."
Nuvel, som en journalist har Miller's arkiv nok været bedre skrevet og mere omhyggeligt organiseret end de fleste, men fakta er at vi i dag alle er i færd med at skabe et arkiv som er fuldstændig anderledes end noget som er blevet skabt af hvilken som helst tidligere generation.
Now, while as a journalist, Miller's archive may have been better written and more carefully curated than most, the fact of the matter is that all of us today are creating an archive that's something completely different than anything that's been created by any previous generation.
Overvej statistikkerne et øjeblik. Lige nu bliver 48 timers video uploadet på YouTube hvert eneste minut. Der bliver Tweetet 200 millioner gange hver eneste dag. Og den gennemsnitlige Facebook-bruger skaber 90 nye stykker indhold hver måned. Så når du tænker på dine forældre eller bedsteforældre, så har de måske højst lavet nogle billeder eller hjemmevideoer, eller en dagbog som lever i en kasse et sted. Men i dag skaber vi alle dette imponerende rige digitale arkiv som kommer til at leve i "skyen" på ubestemt tid, adskillige år efter vi selv er væk. Og jeg tror det kommer til at skabe nogle fantastiske muligheder for teknologer.
Consider a few stats for a moment. Right now there are 48 hours of video being uploaded to YouTube every single minute. There are 200 million Tweets being posted every day. And the average Facebook user is creating 90 pieces of content each month. So when you think about your parents or your grandparents, at best they may have created some photos or home videos, or a diary that lives in a box somewhere. But today we're all creating this incredibly rich digital archive that's going to live in the cloud indefinitely, years after we're gone. And I think that's going to create some incredibly intriguing opportunities for technologists.
Lad mig gøre det klart, jeg er en journalist og ikke en teknolog, så det jeg kunne tænke mig at gøre her kort er at male et billede af hvordan nutiden og fremtiden kommer til at se ud. Vi oplever allerede nogle services som er designet til at lade os bestemme hvad der skal ske med vores online profil og vores konti på de sociale medier når vi er døde. Det lykkedes faktisk én af dem at finde mig da jeg tjekkede ind på en deli på en restaurant i New York på Foursquare.
Now to be clear, I'm a journalist and not a technologist, so what I'd like to do briefly is paint a picture of what the present and the future are going to look like. Now we're already seeing some services that are designed to let us decide what happens to our online profile and our social media accounts after we die. One of them actually, fittingly enough, found me when I checked into a deli at a restaurant in New York on foursquare.
(Optagelse) Adam Ostrow: Hej. Døden: Adam? AO: Ja. Døden: Døden kan fange dig hvor som helst, når som helst, selv hos The Organic. AO: Hvem er det? Døden: Gå til ifidie.net før det er for sent.
(Recording) Adam Ostrow: Hello. Death: Adam? AO: Yeah. Death: Death can catch you anywhere, anytime, even at the Organic. AO: Who is this? Death: Go to ifidie.net before it's too late.
(Latter)
(Laughter)
Adam Ostrow: En smule skræmmende, ikke? Det denne service gør er, ganske simpelt, at lade dig skabe en besked eller en video som kan blive postet på Facebook efter du dør. En anden service lige nu hedder 1,000 Memories. Den lader dig skabe en online hyldest til dine elskede, fuldkommen med billeder, videoer og historier som de kan poste efter du dør. Men jeg tror det der kommer senere er meget mere interessant.
Adam Ostrow: Kind of creepy, right? So what that service does, quite simply, is let you create a message or a video that can be posted to Facebook after you die. Another service right now is called 1,000 Memories. And what this lets you do is create an online tribute to your loved ones, complete with photos and videos and stories that they can post after you die. But what I think comes next is far more interesting.
Mange af jer kender sandsynligvis Deb Roy som, tilbage i marts, demonstrerede at han var i stand til at analysere mere end 90,000 timers hjemme video. Jeg tror at efterhånden som maskiners evne til at forstå sprog og behandle enorme mængder data bliver ved med at forbedres, bliver det muligt at analysere et helt livs indhold -- Tweetsne, billederne, videoerne og blog-indlæggene -- som vi producerer i så massive antal. Og jeg tror at når det sker, bliver det muligt for vores digitale personlighed at fortsætte med at interagere i den virkelige verden længe efter vi er væk takket være vidtstraktheden af det indhold vi skaber og teknologiens evne til at skabe mening ud af det hele.
Now a lot of you are probably familiar with Deb Roy who, back in March, demonstrated how he was able to analyze more than 90,000 hours of home video. I think as machines' ability to understand human language and process vast amounts of data continues to improve, it's going to become possible to analyze an entire life's worth of content -- the Tweets, the photos, the videos, the blog posts -- that we're producing in such massive numbers. And I think as that happens, it's going to become possible for our digital personas to continue to interact in the real world long after we're gone thanks to the vastness of the amount of content we're creating and technology's ability to make sense of it all.
Vi er allerede begyndt at se nogle eksperimenter på dette område. En service kaldet My Next Tweet analyserer hele din Twitter strøm, alt hvad du har postet på Twitter, for at lave nogle forudsigelser omkring den næste ting du vil sige. Lige nu er resultatet, som du kan se, temmelig komisk. Man kan forestille sig hvordan sådan noget som dette måske ser ud om fem, 10 eller 20 år i fremtiden efterhånden som vores teknologiske evner forbedres. For at tage det et skridt videre arbejder MIT's medie laboratorie på robotter som kan interagere mere som mennesker. Men hvad nu hvis disse robotter var i stand til at interagere baseret på de unikke karakteristika fra en specifik person baseret på hundredetusindvis af stykker indhold som personen producerer gennem sin livstid?
Now we're already starting to see some experiments here. One service called My Next Tweet analyzes your entire Twitter stream, everything you've posted onto Twitter, to make some predictions as to what you might say next. Well right now, as you can see, the results can be somewhat comical. You can imagine what something like this might look like five, 10 or 20 years from now as our technical capabilities improve. Taking it a step further, MIT's media lab is working on robots that can interact more like humans. But what if those robots were able to interact based on the unique characteristics of a specific person based on the hundreds of thousands of pieces of content that person produces in their lifetime?
Endelig, når man tænker tilbage på denne berømte scene fra valgaftenen i 2008 tilbage i USA, hvor CNN bragte et live hologram af hip hop kunstneren will.i.am ind i deres studie til et interview med Anderson Cooper. Hvad hvis vi var i stand til at bruge den samme slags teknologi til at bringe en repræsentation af vores elskede ind i vores stue -- som interagerer på en meget livagtig måde baseret på alt det indhold de havde skabt mens de levede. Jeg tror det kommer til at blive fuldstændig muligt da den mængde data vi bruger og teknologiernes evne til at forstå det begge ekspanderer eksponentielt. Her til sidst synes jeg at vi alle burde tænke på om vi vil have at dette skal blive vores virkelighed -- og hvis det er tilfældet, hvad betyder det så for vores definition af liv og alt hvad der kommer efter det. Mange tak
Finally, think back to this famous scene from election night 2008 back in the United States, where CNN beamed a live hologram of hip hop artist will.i.am into their studio for an interview with Anderson Cooper. What if we were able to use that same type of technology to beam a representation of our loved ones into our living rooms -- interacting in a very lifelike way based on all the content they created while they were alive? I think that's going to become completely possible as the amount of data we're producing and technology's ability to understand it both expand exponentially. Now in closing, I think what we all need to be thinking about is if we want that to become our reality -- and if so, what it means for a definition of life and everything that comes after it. Thank you very much.
(Klapsalver)
(Applause)