Jeg mener den smukke Malin [Akerman] sagde det perfekt. Hver mand fortjener muligheden for at gro en smule luksus.
I think the beautiful Malin [Akerman] put it perfectly. Every man deserves the opportunity to grow a little bit of luxury.
Damer og herrer, og endnu vigtigere, Mo Bros og Mo Sistas -- (Latter) -- i løbet af de næste 17 minutter, vil jeg dele min Movember rejse med jer, og hvordan, gennem den rejse, vi kan redefinere velgørenhed, vi redefinerer måden hvorpå prostata kræft forskere arbejder sammen i hele verden, og jeg håber, gennem den proces, at jeg kan inspirere jer til at skabe noget signifikant i jeres liv, noget signifikant der vil fortsætte og gøre denne verden til et bedre sted.
Ladies and gentlemen, and more importantly, Mo Bros and Mo Sistas — (Laughter) — for the next 17 minutes, I'm going to share with you my Movember journey, and how, through that journey, we've redefined charity, we're redefining the way prostate cancer researchers are working together throughout the world, and I hope, through that process, that I inspire you to create something significant in your life, something significant that will go on and make this world a better place.
Så det mest almindelige spørgsmål jeg får, og jeg vil svare på det med det samme, så jeg ikke behøver at gøre det i aften over en drink, er hvordan startede det her? Hvordan begyndte Movember? Jamen, som regel, begynder en velgørenhed med et mål, og nogen der er påvirket direkte af et mål. Så går de videre og skaber et event, og derudover, en fond til at støtte det. I mere eller mindre alle sager, er det sådan en velgørenhed starter. Sådan var det ikke med Movember. Movember begyndte på en meget traditionel australsk måde. Det var en søndag eftermiddag, jeg var sammen med min bror og en kammerat og fik et par øl, og jeg betragtede verden der gik forbi, fik endnu et par øl, og samtalen drejede sig mod 70'er mode -- (Latter) -- og om hvordan alt bliver mode igen senere. Og efter endnu et par øl, sagde jeg, "Der må være nogle ting der ikke er kommet tilbage." (Latter) Og efter endnu en øl blev det, hvad skete der for overskægget? Hvorfor har det ikke fået et comeback? (Latter) Så derefter var der mange flere øl, og så sluttede dagen med en udfordring om at bringe overskægget tilbage. (Latter)
So the most common question I get asked, and I'm going to answer it now so I don't have to do it over drinks tonight, is how did this come about? How did Movember start? Well, normally, a charity starts with the cause, and someone that is directly affected by a cause. They then go on to create an event, and beyond that, a foundation to support that. Pretty much in every case, that's how a charity starts. Not so with Movember. Movember started in a very traditional Australian way. It was on a Sunday afternoon. I was with my brother and a mate having a few beers, and I was watching the world go by, had a few more beers, and the conversation turned to '70s fashion — (Laughter) — and how everything manages to come back into style. And a few more beers, I said, "There has to be some stuff that hasn't come back." (Laughter) Then one more beer and it was, whatever happened to the mustache? Why hasn't that made a comeback? (Laughter) So then there was a lot more beers, and then the day ended with a challenge to bring the mustache back. (Laughter)
Så i Australien, er "mo" slang for overskæg, så vi navngav måneden november "Movember" og skabte et par basale regler, der stadig holder i dag. Og de der: start måneden ny barberet, dyrk et overskæg -- ikke et skæg, ikke et fipskæg, et overskæg -- i 30 dage i november, og så blev vi enige om at vi ville samles igen i slutningen af måneden, have en overskægs temafest, og uddele en pris for det bedste, og selvfølgelig, det værste overskæg. (Latter)
So in Australia, "mo" is slang for mustache, so we renamed the month of November "Movember" and created some pretty basic rules, which still stand today. And they are: start the month clean-shaven, rock a mustache -- not a beard, not a goatee, a mustache -- for the 30 days of November, and then we agreed that we would come together at the end of the month, have a mustache-themed party, and award a prize for the best, and of course, the worst mustache. (Laughter)
Stol på mig, når man gror et overskæg tilbage i 2003, og der var 30 af os dengang, og dette var inden den ironiske hipster overskæg bevægelse -- (Latter) -- skabte det en del debat. (Latter) Så min chef ville ikke lade mig tale med kunder. Min daværende kæreste, der ikke er min kæreste mere -- (Latter) -- hadede det. Forældre ville skubbe børne væk fra os. (Latter) Men vi kom sammen i slutningen af måneden og vi fejrede vores rejse, og det var en ægte rejse. Og vi havde det virkelig sjovt, og i 2004, sagde jeg til gutterne, "Det var virkelig sjovt. Vi skal legalisere dette så vi kan slippe afsted med det år efter år." (Latter)
Now trust me, when you're growing a mustache back in 2003, and there were 30 of us back then, and this was before the ironic hipster mustache movement — (Laughter) — it created a lot of controversy. (Laughter) So my boss wouldn't let me go and see clients. My girlfriend at the time, who's no longer my girlfriend — (Laughter) — hated it. Parents would shuffle kids away from us. (Laughter) But we came together at the end of the month and we celebrated our journey, and it was a real journey. And we had a lot of fun, and in 2004, I said to the guys, "That was so much fun. We need to legitimize this so we can get away with it year on year." (Laughter)
Så vi begyndte at tænke på det, og vi blev inspirerede af kvinderne omkring os og alt det de gjorde for brystkræft. Og vi tænkte, ved I hvad, der er ikke noget til mændenes helbred. Hvorfor ikke? Hvorfor kan vi ikke kombinere det at gro et overskæg og gøre noget for mændenes helbred? Og jeg begyndte at forske i emnet, og fandt ud af at prostata kræft er den mandlige modpart til brystkræft med hensyn til antallet af mænd der dør af det og bliver diagnostiseret med det.
So we started thinking about that, and we were inspired by the women around us and all they were doing for breast cancer. And we thought, you know what, there's nothing for men's health. Why is that? Why can't we combine growing a mustache and doing something for men's health? And I started to research that topic, and discovered prostate cancer is the male equivalent of breast cancer in terms of the number of men that die from it and are diagnosed with it.
Men der var ingenting for denne sag, så vi giftede det at gro et overskæg med prostata kræft, og vi skabte vores slogan, som er, "Ændrer ansigtet på mænds helbred." Og det beskriver veltalende udfordringen om, at ændre ens udseende i 30 dage, og også det resultat som vi prøver at opnå: at få mænd engageret i deres helbred, at få dem til bedre at forstå helbreds risikoen som de står overfor.
But there was nothing for this cause, so we married growing a mustache with prostate cancer, and then we created our tagline, which is, "Changing the face of men's health." And that eloquently describes the challenge, changing your appearance for the 30 days, and also the outcome that we're trying to achieve: getting men engaged in their health, having them have a better understanding about the health risks that they face.
Så med den model, ringede jeg til den administrerende direktør for Prostate Cancer Foundation. Jeg sagde til ham, "Jeg har den mest utrolige ide der vil ændre jeres organisation." (Latter) Og jeg vil ikke dele ideen med ham over telefonen, så jeg overbeviste ham om at møde mig over en kop kaffe i Melbourne i 2004. Og vi satte os ned, og jeg delte min vision med ham om at få mænd til at dyrke et overskæg i hele Australien, forhøje opmærksomheden for denne sag, og penge til hans organisation. Og jeg havde brug for et partnerskab for at gøre det legitimt. Og jeg sagde, "Vi kommer til at samle os til slut, vi holder en fest med overskægstema, vi har DJ's, vi kommer til at fejre livet, og vi kommer til at ændre Og han så bare på mig og grinte, og han sagde, han sagde, "Adam, det er en virkelig god ide, men vi er en ultrakonservativ organisation. Vi kan ikke have noget med dig at gøre." (Latter) Så jeg betalte for kaffe den dag -- (Latter) -- og hans afsluttende kommentar mens vi gav hånd var, "Hør engang, hvis I skulle indsamle nogen penge på denne måde, tager vi gerne imod." (Latter)
So with that model, I then cold-called the CEO of the Prostate Cancer Foundation. I said to him, "I've got the most amazing idea that's going to transform your organization." (Laughter) And I didn't want to share with him the idea over the phone, so I convinced him to meet with me for coffee in Melbourne in 2004. And we sat down, and I shared with him my vision of getting men growing mustaches across Australia, raising awareness for this cause, and funds for his organization. And I needed a partnership to legitimately do that. And I said, "We're going to come together at the end, we're going to have a mustache-themed party, we're going to have DJs, we're going to celebrate life, and we're going to change the face of men's health." And he just looked at me and laughed, and he said, he said, "Adam, that's a really novel idea, but we're an ultraconservative organization. We can't have anything to do with you." (Laughter) So I paid for coffee that day — (Laughter) — and his parting comment as we shook hands was, "Listen, if you happen to raise any money out of this, we'll gladly take it." (Laughter)
Så min lektion det år var vedholdenhed. Og vi holdte ved, og vi fik 450 gutter til at dyrke et overskæg, og til sammen indsamlede vi 54.000 dollars, som vi donere hver en cent af til Prostate Cancer Foundation of Australia og på det tidspunkt var det, uden sammenligning, den største donation de nogensinde havde fået.
So my lesson that year was persistence. And we persisted, and we got 450 guys growing mustaches, and together we raised 54,000 dollars, and we donated every cent of that to the Prostate Cancer Foundation of Australia, and that represented at the time the single biggest donation they'd ever received.
Så fra den dag af, har mit liv handlet om overskæg. Hver dag -- denne morgen, vågnede jeg op og tænker, mit liv handler om overskæg. (Latter) Dybest set er jeg overskægs bonde. (Latter) Og min sæson er november. (Bifald) (Bifald)
So from that day forward, my life has become about a mustache. Every day -- this morning, I wake up and go, my life is about a mustache. (Laughter) Essentially, I'm a mustache farmer. (Laughter) And my season is November. (Applause) (Applause)
Så i 2005, fik kampagnen endnu mere momentum, var endnu mere succesfuld i Australien og derefter New Zealand, og så i 2006 kom vi til det afgørende punkt. Det optog så meget af vores tid efter arbejdstid i weekenderne, at vi tænkte at vi enten havde brug for at lukke det ned eller finde på en måde at financiere Movember så jeg kunne sige mit job op og bruge mere tid i organisationen og tage det til det næste niveau.
So in 2005, the campaign got more momentum, was more successful in Australia and then New Zealand, and then in 2006 we came to a pivotal point. It was consuming so much of our time after hours on weekends that we thought, we either need to close this down or figure a way to fund Movember so that I could quit my job and go and spend more time in the organization and take it to the next level.
Det er virkelig interessant når man prøver at finde på en måde at financiere en pengeindsamlende organisation bygget omkring at gro et overskæg. (Latter) Lad mig sige med det samme, at der ikke er for mange mennesker der er interesserede i at investere i det, ikke engang Prostate Cancer Foundation, som vi havde indsamlet cirka 1,2 millioner dollars for på det tidspunkt. Så igen holdte vi ved, og Foster's Brewing kom med til festen og gav os vores første sponsorat nogensinde, og det var nok til at jeg kunne sige mit job op, jeg konsulterede ved siden af. Og på vej ind i Movember 2006, havde vi brugt alle pengene fra Foster's, vi havde brugt alle pengene jeg havde, og dybest set havde vi ingen penge tilbage, og vi havde overbevist alle vores leverandører -- kreativitets agenturer, web udviklings agenturer, hostingvirksomheder, og sådan noget -- til at udskyde deres fakturering indtil december. Så på dette tidspunkt havde vi indsamlet cirka 600.000 dollars i gæld. Så hvis Movember 2006 ikke skete, de fire stiftere, jamen, vi ville have været fallit, vi ville have været hjemmeløse, siddende på gaden med overskæg. (Latter) Men vi tænkte, ved I hvad, hvis det er det værste der kan ske, hvad så? Vi vil have det sjovt med at gøre det, og det lærte os vigtigheden af at ricisi og virkelig smarte ricisi.
It's really interesting when you try and figure a way to fund a fundraising organization built off growing mustaches. (Laughter) Let me tell you that there's not too many people interested in investing in that, not even the Prostate Cancer Foundation, who we'd raised about 1.2 million dollars for at that stage. So again we persisted, and Foster's Brewing came to the party and gave us our first ever sponsorship, and that was enough for me to quit my job, I did consulting on the side. And leading into Movember 2006, we'd run through all the money from Foster's, we'd run through all the money I had, and essentially we had no money left, and we'd convinced all our suppliers -- creative agencies, web development agencies, hosting companies, whatnot -- to delay their billing until December. So we'd racked up at this stage about 600,000 dollars worth of debt. So if Movember 2006 didn't happen, the four founders, well, we would've been broke, we would've been homeless, sitting on the street with mustaches. (Laughter) But we thought, you know what, if that's the worst thing that happens, so what? We're going to have a lot of fun doing it, and it taught us the importance of taking risks and really smart risks.
I begyndelsen af 2007, skete der en virkelig interessant ting. Mo Bros fra Canada, fra U.S.A., og fra England sendte os en email og ringede til os og sagde, hey, der er ingenting for prostata kræft. Introducer kampagnen i disse lande. Så vi tænkte, hvorfor ikke? Lad os gøre det. Så jeg ringede til den administrerende direktør for Prostate Cancer Canada, og jeg sagde til ham, "Jeg har det mest utrolige koncept." (Latter) "Det kommer til at transformere jeres organisation. Jeg vil ikke fortælle dig om det nu, men vil du mødes med mig hvis jeg flyver helt til Toronto?" Så jeg fløj herhen, mødtes nede på Front Street East, og vi satte os i mødelokalet, og jeg sagde, "Okay, her er min vision af at få mænd til at gro et overskæg i hele Canada, og forhøje opmærksomheden og midler til jeres organisation." Og han kiggede på mig og grinte og sagde, "Adam, det lyder som en virkelig god ide, men vi er en ultrakonservativ organisation." (Latter) Jeg har hørt dette før. Jeg ved hvordan det lyder. Men han sagde, "Vi vil være partner med dig, men vi vil ikke investere i dig. Du skal finde på en måde til at få den kampagne herover og få det til at virke."
Then in early 2007, a really interesting thing happened. We had Mo Bros from Canada, from the U.S., and from the U.K. emailing us and calling us and saying, hey, there's nothing for prostate cancer. Bring this campaign to these countries. So we thought, why not? Let's do it. So I cold-called the CEO of Prostate Cancer Canada, and I said to him, "I have this most amazing concept." (Laughter) "It's going to transform your organization. I don't want to tell you about it now, but will you meet with me if I fly all the way to Toronto?" So I flew here, met down on Front Street East, and we sat in the boardroom, and I said, "Right, here's my vision of getting men growing mustaches all across Canada raising awareness and funds for your organization." And he looked at me and laughed and said, "Adam, sounds like a really novel idea, but we're an ultraconservative organization." (Laughter) I've heard this before. I know how it goes. But he said, "We will partner with you, but we're not going to invest in it. You need to figure a way to bring this campaign across here and make it work."
Så det vi gjorde var, at vi tog nogle af de penge som vi indsamlede i Australien til at få kampagnen over til dette land, England og USA, og det gjorde vi fordi vi vidste, at hvis dette var succesfuldt, kunne vi indsamle uendeligt mange flere penge på verdensplan end vi kunne kun i Australien. Og de penge sætter forskning, og den research vil sørge for en kur til os. Og vi arbejder ikke for at finde en kur for Australien eller en kur for Canada, vi vil finde kuren.
So what we did was, we took some of the money that we raised in Australia to bring the campaign across to this country, the U.S, and the U.K., and we did that because we knew, if this was successful, we could raise infinitely more money globally than we could just in Australia. And that money fuels research, and that research will get us to a cure. And we're not about finding an Australian cure or a Canadian cure, we're about finding the cure.
Så i 2007, fik vi kampagnen herover, og det var, det gjorde klar til kampagnen. Den var ikke så succesfuld som vi troede den ville være. Vi var på en måde meget fandenivoldske over vores succes i Australien og New Zealand på det tidspunkt. Så det år lærte os vigtigheden af at være tålmodighed og virkelig forstå det lokale marked inden man bliver så modig at man sætter uopnåelige mål.
So in 2007, we brought the campaign across here, and it was, it set the stage for the campaign. It wasn't as successful as we thought it would be. We were sort of very gung ho with our success in Australia and New Zealand at that stage. So that year really taught us the importance of being patient and really understanding the local market before you become so bold as to set lofty targets.
Men det jeg er virkelig glad for at sige er, at i 2010, blev Movember virkelig en global bevægelse. Canada var lige slået på stregen med hensyn til at være nummer et i vores pengeindsamlings kampagne i verden. Sidste år havde vi 450.000 Mo Bros spredt over hele verden og sammen indsamlede vi 77 millioner dollars. (Bfiald) Og det gør Movember til den største bidrager til prostata kræft forskning og støtte programmer i verden. Og det er en forbløffende ting når man tænker over at vi gror overskæg. (Latter)
But what I'm really pleased to say is, in 2010, Movember became a truly global movement. Canada was just pipped to the post in terms of the number one fundraising campaign in the world. Last year we had 450,000 Mo Bros spread across the world and together we raised 77 million dollars. (Applause) And that makes Movember now the biggest funder of prostate cancer research and support programs in the world. And that is an amazing achievement when you think about us growing mustaches. (Laughter)
Og for os, vi har redefineret velgørenhed. Vores bånd er et behåret bånd. (Latter) Vores ambassadører er Mo Bros og Mo Sistas, og jeg mener at det har været fundamentalt for vores succes. Vi rækker ud over vores brand og vores kampagne til de mennesker. Vi lader dem omfavne det og fortolke det på deres egen måde.
And for us, we have redefined charity. Our ribbon is a hairy ribbon. (Laughter) Our ambassadors are the Mo Bros and the Mo Sistas, and I think that's been fundamental to our success. We hand across our brand and our campaign to those people. We let them embrace it and interpret it in their own way.
Så nu bor jeg i Los Angeles, fordi Prostata Cancer Foundation i USA er baseret der, og jeg bliver altid spurgt om medierne dernede, fordi den er så drevet af berømthed, "Hvem er jeres berømte ambassadører?" Og jeg siger til dem, "Sidste år var vi så heldige at vi havde 450.000 berømte ambassadører." Og de siger, "Hvad, hvad mener du?" Og det er som om, hver eneste person, hver eneste Mo Bro og Mo Sista der deltager i Movember er vores berømte ambassadør, og det er så, så vigtigt og fundamentalt for vores succes.
So now I live in Los Angeles, because the Prostate Cancer Foundation of the U.S. is based there, and I always get asked by the media down there, because it's so celebrity-driven, "Who are your celebrity ambassadors?" And I say to them, "Last year we were fortunate enough to have 450,000 celebrity ambassadors." And they go, "What, what do you mean?" And it's like, everything single person, every single Mo Bro and Mo Sista that participates in Movember is our celebrity ambassador, and that is so, so important and fundamental to our success.
Det jeg nu vil dele med jer er et af mit mest rørende Movember øjeblikke og det skete her i Toronto sidste år, i begyndelsen af kampagnen. Jeg var afsted med et team. Det var i slutningen af Movember. Vi havde haft en god kampagne, og for at være ærlig, havde vi fået vores del øl den nat, men jeg sagde, "Ved du hvad, jeg tror vi har endnu en bar tilbage i os." (Latter) Så vi hoppede ind i en taxi, og dette er vores taxa chauffør, og jeg sad på bagsædet, og han vendte sig om, og sagde, "Hvor skal I hen?" Og jeg sagde, "Hold da fast, det er et fantastisk overskæg." (Latter) Og han sagde, "Jeg gør det for Movember." Og jeg sagde, "Det gør jeg også." Og jeg sagde, "Fortæl mig din Movember historie." Og han siger, "Hør engang, jeg ved det handler om mænds helbred, jeg ved det handler om prostata kræft, men dette er for brystkræft." Og jeg sagde, "Okay, det er interessant." Og han sagde, "Sidste år døde min mor af brystkræft i Sri Lanka, fordi vi ikke havde råd til rigtig behandling til hende," og han sagde, "Dette overskæg er min hyldest til min mor." Og vi var alle lige ved at græde omme bag i taxaen, og jeg fortalte ham ikke hvem jeg var, fordi jeg mente ikke det var og jeg gav ham bare hånden og sagde, "Mange tak. Din mor ville være så stolt." Og fra det øjeblik indså jeg at Movember er så meget mere end et overskæg, at have det sjovt. Det handler om hver person der kommer til denne platform, tage det til sig på sin egen måde, og være betydelig i ens eget liv.
Now what I want to share with you is one of my most touching Movember moments, and it happened here in Toronto last year, at the end of the campaign. I was out with a team. It was the end of Movember. We'd had a great campaign, and to be honest, we'd had our fair share of beer that night, but I said, "You know what, I think we've got one more bar left in us." (Laughter) So we piled into a taxi, and this is our taxi driver, and I was sitting in the back seat, and he turned around and said, "Where are you going?" And I said, "Hang on, that is an amazing mustache." (Laughter) And he said, "I'm doing it for Movember." And I said, "So am I." And I said, "Tell me your Movember story." And he goes, "Listen, I know it's about men's health, I know it's about prostate cancer, but this is for breast cancer." And I said, "Okay, that's interesting." And he goes, "Last year, my mom passed away from breast cancer in Sri Lanka, because we couldn't afford proper treatment for her," and he said, "This mustache is my tribute to my mom." And we sort of all choked up in the back of the taxi, and I didn't tell him who I was, because I didn't think it was appropriate, and I just shook his hand and I said, "Thank you so much. Your mom would be so proud." And from that moment I realized that Movember is so much more than a mustache, having a joke. It's about each person coming to this platform, embracing it in their own way, and being significant in their own life.
For os nu ved Movember, kan vi virkelig fokusere på tre områder, og have en virkelig indflydelse: opmærksomhed og uddannelse, overlevende støtte programmer, og forskning. Nu fokuserer vi altid, naturligvis, på hvor meget vi indsamler, fordi det er et meget håndgribeligt resultat, men for mig, er opmærksomhed og uddannelse mere vigtigt end de penge vi indsamler, fordi jeg ved at det ændrer og redder liv i dag, og det vises formodentlig bedst af en ung fyr jeg mødte ved South by Southwest i Austin, Texas, i begyndelsen af året. Han kom hen til mig og sagde, "Tak for at starte Movember." Og jeg sagde, "Tak fordi du deltager i Movember." Og jeg kiggede på ham, og jeg tænkte, "Jeg er ret sikker på at du ikke kan gro et overskæg." (Latter) Og jeg sagde, "Hvad er din Movember historie?" Og han sagde, "Jeg voksede det værste overskæg nogensinde." (Latter) "Men jeg tog hjem til Thanksgiving aftensmad, og ret hurtigt vendte samtalen ved bordet sig til hvad helvede der foregik." (Latter) "Og vi talte -- jeg talte med dem om Movember, og derefter, kom min far hen til mig, og i en alder af 26, for den første gang nogensinde, havde jeg en samtale med min far under fire øjne, om mænds helbred. Jeg havde en samtale med min far om prostata kræft, og jeg lærte at min bedstefar havde prostata kræft og jeg var i stand til at dele med min far, at der var dobbelt så stor sandsynlighed for at han fik den sygdom, og det vidste han ikke, og han var ikke screenet for det." Så nu bliver den fyr screenet for prostata kræft.
For us now at Movember, we really focus on three program areas, and having a true impact: awareness and education, survivor support programs, and research. Now we always focus, naturally, on how much we raise, because it's a very tangible outcome, but for me, awareness and education is more important than the funds we raise, because I know that is changing and saving lives today, and it's probably best exampled by a young guy that I met at South by Southwest in Austin, Texas, at the start of the year. He came up to me and said, "Thank you for starting Movember." And I said, "Thank you for doing Movember." And I looked at him, and I was like, "I'm pretty sure you can't grow a mustache." (Laughter) And I said, "What's your Movember story?" And he said, "I grew the worst mustache ever." (Laughter) "But I went home for Thanksgiving dinner, and pretty quickly the conversation around the table turned to what the hell was going on." (Laughter) "And we talked -- I talked to them about Movember, and then after that, my dad came up to me, and at the age of 26, for the first time ever, I had a conversation with my dad one on one about men's health. I had a conversation with my dad about prostate cancer, and I learned that my grandfather had prostate cancer and I was able to share with my dad that he was twice as likely to get that disease, and he didn't know that, and he hadn't been getting screened for it." So now, that guy is getting screened for prostate cancer.
Så disse samtaler, at få mange mænd engageret i dette, uanset alder, er så kritisk vigtigt, og fra mit synspunkt så meget mere vigtigt end de penge vi indsamler.
So those conversations, getting men engaged in this, at whatever age, is so critically important, and in my view so much more important than the funds we raise.
Nu til de penge vi indsamler, og forskning, og hvordan vi redefinerer forskning. Vi finansierer kræft organisationers i 13 lande nu. Vi finansierer bogstavelig talt hundredevis, hvis ikke tusindevis, af institutioner og forskere i hele verden, og da vi kiggede på dette for nyligt, blev vi klar over at der er en virkelig mangel på samarbejde selv inden i organisationerne, for slet ikke at tale om nationalt, for slet ikke at tale om globalt, og dette er ikke unikt for prostata kræft. Sådan er kræft forskning i hele verden. Så vi sagde, okay, vi ville redefinere velgørenhed. Vi har brug for at redefinere måden hvorpå disse gutter arbejder. Hvordan gør vi det? Så det vi gjorde var, at vi skabte en global handlingsplan, og vi tager 10 procent af det der er indsamlet i hvert land nu, og sætter det ind i en global fond, og vi har de bedste prostata kræft forsker hjerner i verden der passer på den fond, og de kommer sammen hvert år og identificerer den vigtigste prioritet, og det, sidste år, var at få en bedre screening test. Så de identificerede det som en prioritet, og så har de fået og rekrutteret 300 forskere fra hele verden der studerer emnet, dybest set det samme emne. Så nu finansierer vi dem for noget i retningen af fem eller seks millioner dollars til at samarbejde og sætte dem sammen, og det er en unik ting i kræft verdenen og vi ved, gennem samarbejde, vil det accelerere udfaldet. Og det er sådan vi redefinerer forskningsverdenen.
Now to the funds we raise, and research, and how we're redefining research. We fund prostate cancer foundations now in 13 countries. We literally fund hundreds if not thousands of institutions and researchers around the world, and when we looked at this more recently, we realized there's a real lack of collaboration going on even within institutions, let alone nationally, let alone globally, and this is not unique to prostate cancer. This is cancer research the world over. And so we said, right, we'd redefined charity. We need to redefine the way these guys operate. How do we do that? So what we did was, we created a global action plan, and we're taking 10 percent of what's raised in each country now and putting it into a global fund, and we've got the best prostate cancer scientific minds in the world that look after that fund, and they come together each year and identify the number one priority, and that, last year, was getting a better screening test. So they identified that as a priority, and then they've got and recruited now 300 researchers from around the world that are studying that topic, essentially the same topic. So now we're funding them to the tune of about five or six million dollars to collaborate and bringing them together, and that's a unique thing in the cancer world, and we know, through that collaboration, it will accelerate outcomes. And that's how we're redefining the research world.
Så, det jeg ved om min Movember rejse er at, med en virkelig kreativ ide, med passion, med vedholdenhed, og en stor mængde tålmodighed, fire kammerater, fire overskæg, kan inspirere et lokale fuldt af mennesker, og det lokale fyldt med mennesker kan gå videre og inspirere en by, og den by er Melbourne, mit hjem. Og den by kan gå videre og inspirere en stat, og den stat kan gå videre og inspirere en nation, og videre end det, kan man skabe en global bevægelse der ændrer ansigtet på mænds helbred.
So, what I know about my Movember journey is that, with a really creative idea, with passion, with persistence, and a lot of patience, four mates, four mustaches, can inspire a room full of people, and that room full of people can go on and inspire a city, and that city is Melbourne, my home. And that city can go on and inspire a state, and that state can go on and inspire a nation, and beyond that, you can create a global movement that is changing the face of men's health.
Mit navn er Adam Garone, og det er min historie. Tak. (Bifald)
My name is Adam Garone, and that's my story. Thank you. (Applause)